af Stewart Battle (EIRNS) — 26. november 2024
Da Rusland den 21. november affyrede sit nye hypersoniske mellemdistance-ballistiske missil, Oreshnik, og destruerede et ukrainsk våbendepot i Dnipro, sendte det en klar besked til Vesten: Rusland mener det alvorligt. Angrebet kom efter, at USA senest den 17. november havde ophævet restriktionerne på Ukraines brug af langdistancemissiler til angreb på Rusland—en handling, der førte til, at Ukraine krydsede en rød linje og bragte USA i direkte, åben konflikt med Rusland. Beskeden var tydelig: yderligere optrapning betyder, at alle muligheder nu er på bordet.
Men vestlige embedsmænds svar har indtil videre været: “Så må det være sådan.” Ukraine (læs: Pentagon) gennemførte yderligere to angreb i Ruslands Kursk-region med langdistancemissiler af typen ATACMS—et mod et russisk S-400-system lørdag den 23. november og et andet mod en lufthavn tidligt mandag morgen den 25. november, hvor personale blev såret. Ruslands forsvarsministerium kommenterede situationen med en ildevarslende bemærkning: “Gengældelsesforanstaltninger er under forberedelse.”
Samtidig signalerer europæiske NATO-ledere også deres intention om at optrappe konflikten. Ukraine-NATO Rådet indkaldte til et hastemøde tirsdag den 26. november, hvor de lovede, at de ikke ville lade Oreshnik “ændre konfliktens kurs.” Tidligere, den 25. november, mødtes europæiske forsvarsministre i Berlin for at diskutere fortsættelsen af militær støtte til Ukraine, uanset en mulig kursændring i den kommende Trump-administration. Samtidig florerer rygter om udsendelse af NATO-tropper til Ukraine, og Bloomberg rapporterede, at Storbritannien allerede for flere uger siden havde sendt adskillige af sine langtrækkende Storm Shadow-missiler til Ukraine, som forberedelse til den nuværende angrebsrunde.
Denne intention blev yderligere understreget af formanden for NATO’s militærkomité, admiral Rob Bauer, der meddelte, at Alliancen nu ændrer sig fra blot at være en “defensiv alliance” til en, der er klar til at “skyde bueskytten,” dvs. Rusland. Bauer påstod, at NATO arbejder på at udvikle “dybe præcisionsangrebskapaciteter,” hvilket førte til, at den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, konkluderede, at NATO nu åbent diskuterer præventive angreb, og at “al anstændighed simpelthen er blevet tilsidesat, og sande intentioner bliver nu offentligt bekendtgjort.”
Disse udviklinger viser mere end nogensinde før, at verden befinder sig på et punkt, hvor der ikke længere er noget sikkerhedsrækværk, og selv den mindste fejltagelse kan udløse en uigenkaldelig kædereaktion af begivenheder, der hurtigt kan føre til en termonuklear udveksling. NATO styrer nu direkte mod aftrækkeren.
Problemet ved at konfrontere Rusland på denne måde, hvilket Donald Trump omtalte under sin debat i september med Kamala Harris, da han blev spurgt, om han ønsker Ukraine skal “vinde,” er: “Han [Putin] har noget, som andre ikke har: han har atomvåben.” Trump har ret, og selv dette glimt af fornuft er nok til, at de anglo-amerikanske krigshøge ønsker at skabe en situation, hvor fred bliver umulig. Dog har Trump indtil videre ikke nævnt eller foreslået en egentlig løsning på krisen. Dette spørgsmål tages op i Schiller Instituttets nyligt udgivne rapport, som fokuserer på at omdanne det, der er en global krise – afslutningen på den herskende “regelbaserede orden” – til fødslen af en ny æra, hvor suveræne, men samarbejdende nationer går sammen om en økonomisk udvikling, der er til gavn for alle.
Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af Schiller Instituttet, udtaler i rapportens introduktion: “Overvej potentialet, hvis USA og Europa samarbejdede med BRIKS og Kinas Bælte- og Vej-Initiativ (BVI) for at frigøre videnskabsdrevet industrialisering på verdensplan. Der er nu 151 nationer fra alle kontinenter, der har tilsluttet sig BVI…. Den åbenlyse og enkle måde at overvinde faren for krig og konfrontation på er at overbevise landene i det kollektive Vesten – de europæiske nationer og tilmed USA – om at stoppe konfrontationen og indtage en samarbejdsmodus med dette voksende globale flertal.”
Dette vil også være emnet for Schiller Instituttets kommende konference den 7.-8. december, “I Schiller og Beethovens ånd: Alle mennesker, bliv brødre!”, som vil være en afgørende organiserende begivenhed for at udnytte denne historiske mulighed.
Foto: NATO
