Handl Nu for at Skabe en Ny Æra
Ikke korrekturlæst
af Megan Dobrodt (EIRNS) – 16. november 2024
Økonomen og statsmanden Lyndon LaRouche har mange gange opfordret både venner, kolleger og verdensledere til, at det trods alt er fremtiden – ikke fortiden – der bestemmer nutiden.
Vi ser sandheden i dette tydeligt i effekten af indvielsen af Chancay-havnen i Peru den 14. november – Sydamerikas første dybvandshavn, der kan håndtere verdens største container- og fragtskibe, bygget i samarbejde med Kina, hvilket har gjort Peru til porten til Asien for hele Sydamerika og har potentiale til at blive forbundet med den foreslåede bioceaniske jernbane, der forbinder Stillehavet med Atlanterhavet. En bølge af optimisme er blevet udløst i Peru – ikke over det, der er sket, men over det, der nu kan ske. Nye ideer til økonomisk udvikling og samarbejde, som ikke kunne tænkes før, bliver nu tænkt. Fremtiden er nutiden.
Men i dramatiske overgangsperioder som denne – mellem et gammelt paradigme med umenneskelig kolonialisme og en ny postkolonial æra med samarbejde mellem suveræne nationalstater som ligeværdige – synes fremtiden at være meget ubestemt, og turbulensen i den kendsgerning mærkes af alle.
Der opstår fortsat spændinger på møder mellem verdens ledere, som det ses på det igangværende COP29-møde; i intrigerne for at »Trump-sikre« NATO’s krig i Ukraine mod Rusland og USA’s militærpolitik mere generelt; i usikkerheden på alle sider over overgangen til en ny præsidentadministration i USA. Som svar på et spørgsmål om Trumps udnævnelser under den Internationale Fredskoalitions 76. møde i træk den 15. november. 15, kommenterede Helga Zepp-LaRouche: »Jeg kunne kommentere mange af de udnævnte, deres profil fra fortiden; men jeg tror ikke, det er en nyttig tilgang, for hvis man indtager den holdning, kommer man til den konklusion, at der ikke er noget, man kan gøre ved det; « Der er historiske materielle processer, som sker uanset hvad…. Hvis man ser på det som projektioner af tidligere erfaringer ind i fremtiden, ender man med noget, der ikke svarer til den absolutte revolutionære transformation, der foregår lige nu.«
Den transformation er dog ikke garanteret eller automatisk. Ægte lederskab kommer fra dem, der har en fornemmelse af, at fremtiden findes, og en passion for at trække den fremtid ind i nutiden, tilmed mod skepsis og kynisme og jamren om, at »det kommer aldrig til at ske« fra de af dine jævnaldrende, der stadig sidder fast i nutiden.
De 22 BRIKS-lande repræsenterer 4,7 milliarder mennesker – 57 % af menneskeheden – og som det fremgår af kontrasten mellem, hvad USA havde at tilbyde på APEC-topmødet i Peru (ingenting), og hvad Kina havde at tilbyde (Chancay-havnen og indgangen til den maritime silkevej), ligger fremtiden i den form for transformation, der vil komme ved at udvikle fuldgyldige økonomier og udrydde fattigdom i alle hjørner af verden – ikke ved at sprænge den i luften i en atomkrig for at opretholde den »regelbaserede orden«.
Hvis det lykkes os nu, i dette tvetydige transformationsøjeblik, at undgå den atomare udslettelse og i stedet bringe USA i samarbejde med den Globale Majoritet, vil vi blive set med taknemmelighed af det store og næsten uendelige flertal af den kommende menneskehed som de lidenskabelige individer, der handlede på fremtiden for at ændre nutiden.
Friedrich Schiller, frihedens digter, skrev: »Giv den verden, du handler på, en retning mod det gode, og tidens rolige rytme vil skabe dens udvikling. Du har givet verden denne retning, hvis du ved din undervisning ophøjer tidens tanker til det nødvendige og evige, hvis du ved dine handlinger eller skabelser forvandler det nødvendige og evige til et objekt for deres drifter. Illusionens og lovløshedens struktur vil falde, den må falde, den er allerede faldet, så snart du er sikker på, at den vælter, men den må vælte i det indre, ikke kun i det ydre menneske.”
Dette er formålet med Schiller Instituttets kommende konference den 7.-8. december: »I Schillers og Beethovens ånd: Alle mennesker bliver brødre!«
Foto: CGTN