Tilbage fra kanten, igen – hvad er grundlaget for langsigtet overlevelse?

Ikke korrekturlæst

af Jason Ross (EIRNS) – 17. april 2025

Det ser ud til, at USA’s præsident Trump igen har trukket sig tilbage fra kanten af, hvad der helt sikkert ville have været en global brand – hanafviste de israelske planer om at iværksætte et massivt angreb på Irans atomanlæg, et angreb, der skulle have været gennemført så tidligt som i næste måned.

Men dette øjebliks tilbageholdenhed sker på en ustabil baggrund.

I Ukraine vil konflikten mellem NATO og Rusland fortsætte, hvis Zelenskyj og NATO-eliten får deres vilje. Provokationerne fortsætter: En ukrainsk drone blev skudt ned i nærheden af Europas største atomkraftværk, som er under russisk kontrol, og Kiev fremsætter påstande om russisk kemisk krigsførelse i håb om at katalysere en nyhedscyklus om Putin, den barbariske dræber af kemiske våben.

Dette er en krig, som NATO har tabt, og fornuftige europæiske ledere ønsker fred. Ledere fra Slovakiet og Serbien planlægger at deltage i sejrsdagsparaden i Moskva den 9. maj, hvor man fejrer aksemagternes nederlag i Europa under ledelse af Nazityskland.

Trumps voldsomme toldangreb, primært mod Kina på nuværende tidspunkt, har nået et ejendommeligt stadie. USA overvejer told på sjældne jordarters metaller og magneter, som Kina ikke vil sælge til USA. I stedet for at målrette tolden for at hjælpe væksten i specifikke industrier på hjemmemarkedet, er det færdigvarer fra Kina (tænk mobiltelefoner og computere), der får en toldpause, mens halvfabrikata (den slags ting, en amerikansk producent ville importere) har ekstraordinært høje toldsatser.

Selv om Trumps voldsomme toldudbrud bringer lande til forhandlingsbordet og resulterer i nogle aftaler, der tilsyneladende kan virke fordelagtige for USA ud fra et økonomisk synspunkt, er denne barnlige, uberegnelige tilgang til diplomatisk adfærd ikke grundlaget for at skabe en harmonisk, menneskelig fremtid for de kommende generationer.

Når Trump siger, at han vil bruge toldsatser til at bringe beskæftigelsen tilbage, må man spørge: »Hvor langt tilbage?«

Sammen med det, der ville være et stort tilbageskridt for økonomien, er der et forsøg på en kulturrevolution, der søger at erstatte DEI (med overdrevne påstande om racisme og transfobi) med … en anden DEI (overdrevne og uærlige påstande om antisemitisme). Harvard University har afvist forsøget på overgreb fra Det Hvide Hus, som havde krævet adskillige ændringer af Harvards politikker med den begrundelse, at de er nødvendige for at beskytte borgerrettigheder og straffe den slags adfærd, som de inkluderer i deres omfattende definition af »antisemitisme«.

Men ud over denne uro er der tegn på en anden fremtid:

– I Sydamerika arbejder kinesiske ingeniører sammen med brasilianske kolleger om at planlægge en bioceanisk transportkorridor, der strækker sig fra Brasilien til den peruvianske havn i Chancay, forbinder Atlanterhavet med Stillehavet og opgraderer det økonomiske potentiale i det store indre af kontinentet.

– Lysår væk har forskere, der analyserer atmosfæriske data fra en fjern planet, måske fundet tegn på liv ved at opdage molekyler, der – på jorden – kun produceres af levende ting.

I en dialog den 17. april reflekterede Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche og den tidligere amerikanske ambassadør Chas Freeman over, hvordan et virkelig samarbejdsorienteret internationalt paradigme kunne se ud – et, der er forankret i gensidig udvikling, videnskabeligt fremskridt og fælles sikkerhed.

Det valg, vi står over for, er mellem tilbagegang og opdagelse, mellem cyklusser af kriser og skabelsen af en varig fred. Menneskehedens langsigtede overlevelse vil ikke blive sikret af sanktioner eller militære angreb, men ved at genopdage sin mission: at opdage, at skabe og at udvikle.

Foto: Præsident Donald Trump siger nej til Israels premierminister Benjamin Netanyahu. Kredit: Det Hvide Hus