Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

En vilje baseret på fornuft kan ændre hele menneskehedens historie

En vilje baseret på fornuft kan ændre hele menneskehedens historie
image_pdfimage_print

af Megan Dobrodt (EIRNS) — 1. maj 2025

Ved at spore historien om den anti-entropiske virkning af det menneskelige sind på vores planets geologi forudsagde den russisk-ukrainske videnskabsmand Vladimir I. Vernadsky i 1938 med absolut videnskabelig sikkerhed den uundgåelige udryddelse af imperiesystemet og etableringen af en social organisation blandt folkeslag baseret på fremme af kreativ, noetisk aktivitet:

»Nu har Jordens menneskelige befolkning nået det hidtil usete tal på næsten 2 milliarder mennesker, på trods af de tab  forårsaget af krige, sult og sygdom, som fortsat rammer hundreder af millioner af mennesker og som har forsinket denne proces alvorligt. Det vil dog kun kræve en ubetydelig mængde tid i geologiske termer, knap mere end et par hundrede år, før sådanne levn fra barbariet ophører. Dette kunne selvfølgelig allerede gennemføres nu: Muligheden ligger allerede inden for menneskets rækkevidde, og en vilje baseret på fornuft vil uundgåeligt slå ind på denne vej, da den svarer til den naturlige drivkraft i den geologiske proces. Dette gælder i endnu højere grad, da mulighederne for at gøre dette øges hurtigt og næsten spontant« [fremhævet].

At afslutte barbariets tidsalder ligger foran os som vores tids store mulighed, men spørgsmålet er, om menneskeheden kan mønstre den »fornuftigt begrundede vilje« til at handle.

Vi står i øjeblikket over for en skrøbelig og meget usikker fremtid. Mens der fortsat tages skridt til at afbøde faren for atomkrig mellem USA og Rusland, er fremskridt ikke garanteret; det er endnu ikke klart, hvordan russerne vil reagere på den netop underskrevne »mineralaftale« mellem USA og Ukraine.

De igangværende atomforhandlinger mellem USA og Iran er sat på pause, som reaktion på USA’s tåbelige indførelse af yderligere sanktioner mod Iran og de hovedløse udtalelser fra den amerikanske forsvarsminister Hegseth, der truer Iran med USA’s militære magt.

Den ødelæggende situation i Gaza – hvor der ikke er kommet nogen mad eller medicinsk hjælp ind i 61 dage – fortsætter med at vække protester mod det folkemord, der finder sted for øjnene af os, og alligevel blokerer dem, der muliggør dette folkemord – især den amerikanske regering – stadig for en afslutning på brutaliteten.

Den eneste vej til at løse nogen af disse problemer er ikke en lokal eller regional tilgang. Ligesom Rusland insisterer på i forbindelse med krigen i Ukraine, må vi løse krisens grundlæggende årsag, nemlig det »unipolære« geopolitiske system som helhed, der har domineret verden siden afslutningen af Anden Verdenskrig.

Helga Zepp-LaRouche har opfordret til en »moderne Westfalsk Freds-tilgang« gennem skabelsen af en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der vil erstatte det geopolitiske system med et samarbejdsbaseret system, der tager hensyn til alle nationers behov og interesser, lokaliseret inden for menneskehedens interesser som helhed. En lignende opfordring er [endda] blevet fremsat for nylig af den russiske præsident Putin og begynder at finde genklang hos andre.

Selvom afskaffelsen af kolonialismen er en del af den »naturlige udvikling i den geologiske proces«, som Vernadsky udtrykte det, sker en sådan udvikling af menneskeheden ikke automatisk; den må ske gennem viljemæssige ændringer i social organisering, frembragt af modige individers ideer og handlinger. Sådanne individer vil mødes fredag den 2. maj til det 100. møde i Den Internationale Fredskoalition og den 24.-25. maj til Schiller Instituttets konference: »En smuk vision for menneskeheden i tider med stor uro!« Kom og vær med.

Foto: Russian-Ukrainian scientist Vladimir I. Vernadsky

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*