af Michelle Rasmussen
- december 2025 (EIRNS) -KØBENHAVN – I dag afholdt Schiller Instituttet i Danmark et diplomatisk seminar, hvor 14 diplomater fra 10 lande deltog, med gæstetalere H.E. ambassadør Prof. Dr. Manuel Hassassian og Helga Zepp-LaRouche, der var rejst til København fra Tyskland. Titlen var: Kan der endelig skabes fred gennem udvikling mellem et uafhængigt Palæstina, Israel og regionen? Lad os opbygge Oase-planen nu! De deltagende lande var: seks fra Sydvestasien, et fra Vesteuropa, et fra Østeuropa, et fra Afrika og et fra Asien. Fem andre lande havde tilmeldt sig, men kunne ikke deltage. Et par tilhængere af Schiller Instituttet var også til stede.
Her er en forkortet rapport. Ambassadør Hassassian holdt en times tale med sin indsigtsfulde analyse af hindringerne og udsigterne for fred og en vidunderlig begrebsmæssig beskrivelse af Oase-planen, som han fuldt ud støtter. Han besvarede to spørgsmål fra Helga, det første om betydningen af den nye amerikanske nationale sikkerhedsrapport for konflikten i Sydvestasien, og det andet, hvor hun takkede ambassadøren for hans støtte til Oase-planen, og sagde at det næste skridt bør være, at en regering sponsorerer en konference for at udarbejde planen, herunder at studerende laver AI-animationer for at visualisere den. Ambassadør Hassassian besvarede også spørgsmål fra to andre diplomater.
Helga Zepp-LaRouche fordømte det stadig pågående folkemord i Palæstina og beskrev Oase-planen mere detaljeret, i forbindelse med Verdenslandbroen og behovet for at oprette en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur. Hun gav derefter en orientering baseret på sit dokument, Udtræd af Nato! Ny national sikkerhedsstrategi kræver ny sikkerhedsarkitektur, hvor hun opfordrede til en westfalsk fredsproces. Helga besvarede to spørgsmål fra en arrangør fra Schiller Instituttet om behovet for en ny kulturel renæssance og om anvendelsen af Cusas metode til konfliktløsning i vores tid.
Videoer vil blive offentliggjort. Her er invitationen efter titlen, som blev rundsendt til næsten alle ambassader i Danmark samt andre institutioner:
Talere:
H.E. Prof. Dr. Manuel Hassassian, Den Palæstinensiske Myndigheds ambassadør i Danmark, som snart går på pension fra sin stilling i Danmark, vil præsentere sin afskedsevaluering om udsigterne og hindringerne for fred og palæstinensisk uafhængighed. Han er tilhænger af Schiller Instituttets Oase-plan for fred gennem udvikling. H.E. Prof. Dr. Manuel Hassassian har “en ph.d. i sammenlignende politik og har over 25 års akademisk erfaring, bl.a. som vicepræsident ved Bethlehem University. Før sin nuværende stilling var han palæstinensisk ambassadør i Storbritannien fra 2005 til 2018. Prof. Hassassian er en engageret fortaler for palæstinensernes rettigheder og har været aktivt involveret i internationale dialoger, der fremmer fred i Mellemøsten.
Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og international præsident for Schiller Instituttet og chefredaktør for Executive Intelligence Review. Helga Zepp-LaRouche grundlagde Schiller Instituttet i 1984. Hun var gift med Lyndon LaRouche (1922-2019), der i 1975 foreslog en Oase-plan for fred gennem udvikling mellem Israel og Palæstina og regionen. Siden november 2022 har hun fremmet etableringen af en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, og hun tog initiativ til Den Internationale Fredskoalition i 2023.
*****
Fredsaftalen, der blev underskrevet den 9. oktober 2025, var et vendepunkt i den lange konflikt mellem Israel og palæstinenserne og hele det sydvestasiatiske område. De levende israelske gidsler og hundredvis af palæstinensiske fanger blev løsladt. Der blev indgået en våbenhvile, men drabene i Gaza fortsætter, om end i mindre omfang. Nedrivningen af bygninger fortsætter. Den humanitære hjælp er begrænset. Israelske bosætters vold stiger på Vestbredden. Den israelske premierminister Netanyahu fortsætter med at sige, at han ikke vil tillade, at der oprettes en uafhængig palæstinensisk stat. Mange dele af fredsplanen er udefinerede eller omstridte.
Spørgsmålet er, hvordan det internationale samfund kan handle for at sikre, at der opnås ægte fred?
En ting er at øge støtten til Palæstinas uafhængighed. Men et andet afgørende element er behovet for at fremme ideen om »fred gennem udvikling«. I 1975 foreslog den amerikanske økonom og statsmand Lyndon LaRouche (1922-2019) en Oase-plan – et ambitiøst infrastrukturprojekt, der skulle producere enorme mængder ferskvand i regionen, øge den økonomiske produktivitet og skabe en vision om et win-win-samarbejde mellem Israel og Palæstina og regionen – for at bane vejen for fred. Som LaRouche understregede efter underskrivelsen af Oslo-aftalerne i 1993, må skovlene i jorden. Dengang skete det ikke. Kan det ske nu?
Som Nicolaus af Cusa (1401-1464), den tyske katolske kardinal og filosof, forklarede i sin idé om modsætningernes sammenfald (for nylig nævnt af pave Leo IV med stor relevans for konfliktløsning i dag), kan en konflikt ikke løses på konfliktens niveau. Der skal søges et højere niveau af gensidig fordel, så parterne kan overvinde spiralen af had og vold. Det er også derfor, en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur er afgørende.
Schiller Instituttet håber inderligt, at De og/eller andre diplomater vil kunne deltage i dette vigtige seminar for at høre vurderingerne fra H.E. ambassadør Prof. Dr. Hassassian i hans afskedstale som ambassadør i Danmark og Helga Zepp-LaRouche, ekspert i internationale anliggender og initiativtager til løsningsforslag, om udsigterne og hindringerne for endelig at opnå fred i denne krigshærgede region og for at deltage i diskussionsperioden.

