på forum i Skt. Petersborg
6. juni, 2017 – Indiens premierminister Narendra Modi, der talte på en paneldiskussion på Skt. Petersborg Internationale Økonomiske Forum (SPIEF), der fandt sted 1.-3. juni, sagde, at den aktuelle, gensidigt forbundne verden og lande – hvilket betød Kina og Indien – kunne have nogle uoverensstemmelser og nogle samarbejdsområder. Press Trust of India (PTI) rapporterede hans kommentarer den 3. juni.
Modi blev spurgt, om Indiens opposition til Kinas Bælte & Vej Initiativ reflekterer dyb uoverensstemmelse i deres relation. Den indiske PM, der var på scenen sammen med Ruslands præsident Vladimir Putin og den østrigske kansler og Moldovas præsident, sagde: »Det er rigtigt, at vi har en grænsetvist med Kina. Men, i de seneste 40 år er der ikke affyret ét eneste projektil pga. af grænsestridigheder.«
Modis udtalelse om både Indiens og Kinas – de to mest folkerige nationer på Jorden – evne til at holde tingene i det rette perspektiv, blev hilst velkommen i Beijing. »Vi har noteret den positive bemærkning fra den indiske premierminister Narendra Modi om den kinesisk-indiske (situation). Vi hilser dette velkommen«, bemærkede talsperson for det Kinesiske Udenrigsministerium, Hua Chunying, under sin faste mediebriefing den 5. juni, rapporterer The Hindu. »At de to, store lande, Kina og Indien, opretholder solide og støtte, bilaterale relationer, er af stor betydning.«
The Hindu rapporterede ligeledes 5. juni, at Kinas assisterende udenrigsminister, Li Huilai, havde hilst velkommen de mange møder mellem den kinesiske præsident Xi Jinping og premierminister Modi og sagde, at »sunde relationer« mellem Kina og Indien ville bidrage »til fred og stabilitet i Asien, så vel som også i Verden.«
Foto: Sammen på scenen på SPEIF: (fra venstre) Ruslands Putin, Indiens Modi, Kinas Xi.