3. okt., 2017 – NATO er fortsat overbevist om, at sidste måneds russisk-belarussiske Zapad 2017-militærøvelse var meget større, end Moskva og Minsk siger, den var, selv om NATO ikke har kunnet sige, at den involverede 100.000 tropper. Alle, der har fulgt med over det Russiske Forsvarsministeriums webside under Zapad-øvelsen, vil have set, at det russiske militær kørte andre øvelser i samme tidsperiode, inklusive en stor øvelse med den Nordlige Flåde. NATO smækker alle disse øvelser sammen med det formål at hævde, at Rusland klart krænker Wien-dokumentet og andre varslings- og gennemskueligheds-forpligtelser om militærøvelser. »I virkeligheden udgør disse aktiviteter tilsammen én enkelt, strategisk øvelse, der involverer det fulde spektrum af russisk og belarussisk militær«, sagde talskvinde for NATO, Oana Lungescu, til New York Times.
Generalløjtnant Ben Hodges, den amerikanske Europahærs øverstbefalende, hævdede i går, under en optræden for reportere i NATO’s hovedkvarter i Bruxelles, at Rusland og Belarus deployerede »langt over 12.700« personel, rapporter Military Times. »Mit gæt lyder på, at der sandsynligvis var over 40.000 deltagere«, sagde han. Ligesom Lungescu, kombinerede Hodges Zapad-øvelsen med andre russiske øvelser andre steder i landet for at nå frem til disse tal og den konklusion, at Rusland overtrådte sine varslingsforpligtelser. Alle disse øvelser, hævdede han, var forbundne, »fordi det var en total regeringsindsats«.
De tilgængelige beviser indikerer, at, snarere end at være forberedelse til en eller anden form for provokation, så handlede Zapad 2017-øvelsen, der fandt sted fra 14.-20. sept., om, at de deltagende militærstyrker gjorde, hvad alle militærstyrker gør. New York Times citerer analytikere, der siger, at, i løbet af øvelsen, assimilerede russiske bevæbnede styrker ny teknologi og integrerede information bedre end tidligere, for at forbedre militærets dødelighed. »Disse ting er afgørende at træne for den indledende krigsperiode, hvor tid og afstand er afgørende, og hvor den, der kommer først frem, har en stor fordel«, sagde Michael Kofman fra Center for Flådeanalyser ved Wilsoncentret. »Øvelsen gjorde et godt job og viste, hvordan Rusland fortsat forbedrer kombinerede våbenoperationer¸ koordinering mellem forskellige grene af militæret.« (USA’s) Forsvarets Efterretningstjeneste (DIA) opsummerede øvelsen således i en e-mail til New York Times: »Ruslands styrker er ved at blive mere mobile, mere afbalancerede og i stand til at udføre hele spektret af moderne krigsførelse.«
Foto: Generalløjtnant Ben Hodges, den amerikanske Europahærs øverstbefalende.