Bankierers kup i Italien vil ikke stoppe
oprøret imod det bankerotte Imperium.
Torsdag, 31. maj, 2018 kl. 18
newparadigm.schillerinstitute.com
Den italienske præsident Sergio Mattarellas afvisning af den nye regering i Italien er et kup, beordret af de samme bankierer fra City of London og den Europæiske Centralbank (ECB), hvis politikker næsten har ødelagt den italienske økonomi, såvel som også de fleste af EU-medlemslandenes økonomier. Mattarella ville ikke acceptere Paolo Savona som finansminister, til trods for, at Savona var blevet udvalgt af lederne af de to partier, der fik flest stemmer i det nylige italienske valg, Femstjernebevægelsen og Lega. Savona, en respekteret, tidligere regeringsminister, havde dristet sig til at stille spørgsmålstegn ved den Europæiske Unions og ECB’s fejlslagne politikker. I stedet for koalitionen, ledet af de to partier, udnævnte Mattarella en fortaler for nedskæringspolitik, Cotarelli, en tidligere embedsmand i den Internationale Valutafond (IMF), som tiltrædende premierminister.
I sidste uge påpegede Helga Zepp-LaRouche i sit webcast den italienske krise som et sandhedens øjeblik. Ville de mislykkede bankierer, der kører ECB, vælte resultaterne af det nylige valg, hvor de tidligere regeringspartier blev smadret af et oprør fra vælgerne, der er dødtrætte af nedskæringer og løgne fra deres regering, og af bailouts og bail-ins til bankerne? Zepp-LaRouche sagde, at vælgernes afvisning af de tidligere største partier i hele Europa, kombineret med Trumps valgsejr i USA, samt Brexit, har sendt et umiskendeligt signal; et signal, der efter al sandsynlighed igen bliver affejet af dem, der er arrogante nok til at ville være Universets Herskere, der prædiker »demokrati« over for Rusland og Kina samtidig med, at de kører kup imod demokratiske valg i USA (Russiagate) og i Italien.
Der er ingen garanti for, at disse eliter igen vil lykkes med at knuse folkets vilje, i særdeleshed ikke med Kinas Nye Silkevejspolitik, der fortsat vinder frem, ikke blot i Asien og Afrika, men også i Europa. Og alt imens britiskledede, geopolitiske netværk har lanceret den ene provokation efter den anden, for at bringe Trump til fald og isolere præsidenterne Putin fra Rusland og Xi Jinping fra Kina, alt imens de løber risikoen for at lancere Tredje Verdenskrig undervejs i processen; så har de imidlertid ikke lykkedes med at forhale momentum for et Nyt Paradigme, der kommer fra Asien og Europa.
Der kunne ikke stå mere på spil for menneskeheden! Lyt med denne torsdag, når fr. LaRouche rapporterer om de seneste begivenheder og fremlægger kursen for at sikre det Nye Paradigmes succes.