Her er Politikens nekrolog:
MINDEORD
Tom Gillesberg skriver mindeord om den amerikanske økonom Lyndon H. LaRouche, Jr., 97 år [han blev faktisk 96 år — red.]:
Lyndon LaRouche var i 1960′ erne stifter af en international politisk bevægelse, som Schiller Instituttet, der også er repræsenteret i Danmark, er en del af. LaRouche har samtidig været en af de mest skarpsindige videnskabelige, filosofiske og historiske tænkere i vor tid og en af de mest kontroversielle politiske personer i USA’s historie.
LaRouche fremlagde fra 1957 til 2007 verdens måske mest nøjagtige økonomiske forudsigelser, hvor han advarede om faren for finanssammenbrud og ødelæggelse af realøkonomien, men kom også med konkrete forslag til en mere menneskevenlig politik baseret på fysisk økonomi.
Han stillede op i samtlige amerikanske præsidentvalg fra 1976 til 2004 og kæmpede for at få USA til at være en international leder gennem spredning af videnskabeligt og teknologisk fremskridt fremfor at skabe et imperium med våbenmagt.
LaRouche var initiativtager til mange unikke forslag, bl. a. Reagans strategiske forsvarsinitiativ, SDI, for at fjerne truslen om udryddelse gennem atomkrig. Hans ideer blev studeret i mange lande, inklusive Rusland og Kina. LaRouche fostrede gennem 40 år en række forslag om infrastrukturudviklingskorridorer, som kunne skabe økonomisk vækst og udrydde fattigdom.
Han samarbejdede med ledere i udviklingslandene som Indiens Indira Gandhi og Mexicos López Portillo, og hans politik afspejles i Kinas bælte og vej-initiativ i dag.
For at fjerne LaRouches voksende indflydelse blev han i 1989 fængslet i fem år, baseret på falske anklager, og mange prominente personer har siden forsøgt at få renset hans navn.
LaRouche skrev også om filosofi, videnskab og kunst. Han forsøgte at gøre menneskelig kreativitet til en forståelig størrelse, der potentielt ville kunne tilegnes af alle mennesker.