Gaza er menneskehedens spejl

14. november 2023 (EIRNS) – Mens Hans … Majestæt, Prins Charles af England, og hans infernalske ” Kolonikontor”, som nu er udvidet til også at omfatte USA’s udenrigsministerium, gør Perfidious Albion, Perfide England, klar til et “Battle of the Bulge”-agtigt angreb på menneskeheden på den kommende COP28-konference, går den “anglosfæriske” to fronts-verdenskrig mod Rusland og Kina ind i en ny, potentielt mere destruktiv fase. Faren vil stige. Nu må unikke ideer og løsninger, som dem fra den afdøde økonom og statsmand Lyndon LaRouche, baseret på den fysisk-økonomiske transformation af levestandarden for millioner, titusindvis og hundredvis af millioner af mennesker, snarere end blot “politiske” løsninger, vinde indpas.

Hvad angår løsninger, skitserede kong Mohammed VI af Marokko i en nylig tale ved det Afrikanske Investeringsforum gasrørledningen Nigeria-Marokko, en plan der allerede er godt i gang for at bringe elektricitet til 400 millioner mennesker i Sahel-regionen i Afrika, et fælles projekt med Nigeria og 14 andre nationer, der “vil gøre det muligt for alle lande langs rørledningsruten at få adgang til pålidelige energiforsyninger….” Den 5.300 km lange rørledning vil forbinde Nigeria, Benin, Togo, Ghana, Elfenbenskysten, Liberia, Sierra Leone, Guinea, Guinea-Bissau, Gambia, Senegal og Mauretanien og ende i Tanger i Marokko og Cádiz i Spanien.

Dette er udsigten for “Kolonialismen er forbi”-bevægelsen i BRIKS-Plus-nationerne, som fortsætter deres fremmarch fra fattigdom til økonomisk uafhængighed. Det falder ikke i god jord hos Charles eller hos imperiets administratorer, som Barack Obama, Tony Blair, den tidligere nationalbankdirektør for Bank of England, Mark Carney, eller NATO’s mange “grønne  militære apparatjikker”, som gennemfører ødelæggelseskrige, der, muligvis uden at de ved det, bringer verden kun et hårsbred fra atomkrig. Alle, der virkelig vil søge løsninger på krig, hvor som helst, må insistere på, at enhver “lokal” konflikt i verden i dag – i Europa, Asien, Sydamerika, Afrika – skal ses i lyset af den døende anglosfæres stædige og sandsynligvis dødelige insisteren på voldelig bevarelse af sit dødsmærkede pengesystem, og den despotiske magt der er knyttet til det, gennem krig. Uanset hvor kapabel den er til at ødelægge, er angelsfærens moralske autoritet i verden, og også internt, under alle omstændigheder så godt som fordampet.

En tilbagevenden til relativ fornuft vil uundgåeligt kræve en genbekræftelse af den grundlæggende forskel mellem mennesker og dyr, som de bestialske bemærkninger fra visse medlemmer af det israelske kabinet om befolkningen i Gazastriben har gjort alt for tydelige. For eksempel, eftersom de tre monoteismer, jødedom, kristendom og islam – som alle betragter Jerusalem som deres åndelige centrum – alle tager afstand fra menneskeofringer i almindelighed og børneofringer i særdeleshed – hvorfor har de religiøse ledere af alle tre så ikke forenet deres kræfter for at kræve et stop for drabene i Gaza? [Religiøse fanatikere] har begået massemord på uskyldige i Guds navn i århundreder, det er sandt; men hvorfor ikke benytte dette øjeblik til at afslutte denne praksis, som lugter mere af den blodige tradition fra den græske sagnfigur Atreus’ hedenske ritualer end af en guddommeligt inspireret monoteisme? Nicolaus af Cusas De Pace Fidel-dialog burde og må cirkuleres så bredt som muligt blandt potentielle religiøse og andre personer, der er parate til, i de nuværende igangværende “politiske diskussioner”, at hæve sig over ideen om mennesket som et dyr.

Øjenvidneudsagnet fra en norsk læge, der har arbejdet på Al-Shifa Hospital i Gaza City i 16 år; vidneudsagnet fra en sygeplejerske fra USA, der arbejdede i Gaza, om hvordan hendes palæstinensiske kolleger holdt hende fra at sulte ihjel og i sikkerhed, selv da de modtog nyheder om, at deres familiemedlemmer var blevet dræbt i de igangværende bombardementer, og at hun “ville vende tilbage til Gaza med det samme,” hvis hun fik lov til det; meddelelsen fra regeringen i Belize om, at den suspenderer de diplomatiske forbindelser med Israel, fordi “Israel, på trods af vores anmodninger, ikke har stoppet sine overtrædelser af international humanitær lov eller tilladt nødhjælpsarbejdere at lindre lidelserne for millioner af Gaza-borgere”; og den brasilianske præsident Lulas fordømmelse af Israel, som “dræber uskyldige mennesker uden nogen kriterier” – disse udtalelser er ikke partiske, men afspejler, at verdens samvittighed er i bevægelse. Men vi må søge videre end det.

Er det sådan, at drabene på civile i Gaza er et biprodukt af eller det egentlige mål i Gaza? … Den slags spørgsmål bliver nu tvunget op til overfladen i den daglige samtale, på mange forskellige steder, over hele verden, især i den transatlantiske verden. Det er en god ting. Men det er slet ikke nok til at løse den virkelige opgave, som verden står over for.

Præsident Widodo fra Indonesien, en overvejende muslimsk nation med 277 millioner indbyggere, den fjerdestørste i verden, bragte sagen om Sydvestasien op for præsident Biden mandag den 13. november, allerede inden de begyndte deres officielle besøg. “Indonesien appellerer til USA om at gøre mere for at stoppe grusomhederne i Gaza. Våbenhvile er påkrævet for menneskehedens skyld.” I tirsdags var Washington skueplads for en “pro-israelsk” demonstration med langt over 100.000 mennesker (embedsmænd rapporterede, at det var 200.000) med kongresmedlemmerne Richie Torres, Brett Gelman, formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, og senator Chuck Schumer blandt talerne. Så sent som i lørdags, den 11. november, demonstrerede omkring 300.000 mennesker i London mod de israelske militæraktioner. Hver dag er der snesevis af demonstrationer og arbejdsnedlæggelser. Den franske præsident Macron blev tvunget til at trække sine … bemærkninger tilbage for fem dage siden, da han sagde, at der “ikke var nogen begrundelse” for bombardementerne, især af hospitaler, og opfordrede til våbenhvile. Så var der en demonstration søndag den 12. november med 100.000 deltagere i Paris, og på det tidspunkt var Macron blevet slået psykologisk til jorden. Men ville disse demonstranter være enige i visse israelske rabbineres synspunkter, såsom “Rabbinerne Yitzhak Shapira og Yosef Elitzur (der) udtrykkeligt skrev … i deres bog Torat Hamelech (Kongens Torah) fra 2009, at … babyer ofte kan være i vejen for at dræbe fjenden, og at det derfor er tilladt at dræbe dem. Derudover skrev de, at deres mord er tilladt med den begrundelse, at disse babyer ‘vil vokse op og skade os’.” Der er tydeligvis en vigtig kamp om menneskehedens samvittighed, og den kan vindes af vores styrker, med vores metode.

De tidligere britiske premierministre Tony Blair (Labour) og David Cameron (Konservative) er begge ved at blive rykket i stilling, mens det britiske etablissement frygter, at det ikke længere er i stand til at kræve en malthusiansk “stor nulstilling”. Ødelæggelsen af de tre monoteismer gennem en krigsproces, herunder en mulig brug af et “taktisk” atomvåben, er blot “følgeskader” for det uhellige korstog, som Hans … Majestæt gennemfører. Når alt kommer til alt, har Israels forsvarsstyrker allerede kastet 30.000 tons bomber over Gaza, hvilket omtrent svarer i tonnage, hvis ikke i destruktiv kraft, til de to atomvåben, der blev brugt mod Hiroshima og Nagasaki. Ukraine, med sine mere end 500.000 døde, er stort set forsvundet midlertidigt fra diskussionen. Lad os minde dem der tilhører den abrahamitiske tro om, at da Abraham forsøgte at ofre sin søn Isak “i lydighed mod Gud”, blev han forhindret af en stemme: “Og Herrens engel kaldte på ham fra himlen og sagde: Abraham, Abraham; og han sagde: Her er jeg. Og (englen) sagde: Læg ikke din hånd på drengen, og gør ham ikke noget.” Vi i den transatlantiske verden må nu være menneskehedens bedre engle, hvis flertal ikke blot har udtalt sig mod disse forbrydelser, men søger en vej fremad, som kræver vores sejr.

Foto: Creative Commons