Ikke korrekturlæst
25. december 2023 (EIRNS) – Læs nedenfor uddrag af den indtrængende prædiken, der blev holdt den 23. december 2023 af pastor Dr. Munther Isaac, præst i den evangelisk-lutherske julekirke i Betlehem. Dr. Isaac, en palæstinensisk kristen præst og teolog, udformede og placerede en nu berømt krybbe af Kristus i murbrokkerne i sin kirke, og han var en del af en delegation af religiøse ledere fra Betlehem, som besøgte Washington, D.C. i slutningen af november med et åbent brev til præsident Biden og amerikanske kongresmedlemmer, hvori han krævede: “Vi ønsker en konstant og omfattende våbenhvile. Ikke flere døde. Ikke mere ødelæggelse.”
Hvis du vil vide, hvad du og andre kan gøre for at stoppe denne igangværende forbrydelse mod menneskeheden og ikke være medskyldig i den, så genlæs Helga Zepp-LaRouches julebudskab, Omdan sværd til plovjern! og Schiller Instituttets redegørelse Det militær-finansielle kompleks er pumpet op af blodpenge fra krige.
++++++++++
Kristus i murbrokkerne: En klagesangens liturgi
Vi er vrede…
Vi er knuste…
Dette skulle have været en tid med glæde; i stedet sørger vi. Vi er bange. 20.000 er dræbt. Tusindvis ligger stadig under murbrokkerne. Tæt på 9.000 børn dræbt på de mest brutale måder. Dag efter dag efter dag. 1,9 millioner fordrevne! Hundredtusinder af hjem blev ødelagt. Gaza, som vi kender det, eksisterer ikke længere. Dette er en tilintetgørelse. Et folkemord.
Verden ser på; kirkerne ser på. Gazaborgerne sender livestreamede billeder af deres egen henrettelse. Måske bekymrer verden sig? Men det fortsætter….
Vi spørger, om dette kan være vores lod i Betlehem? I Ramallah? I Jenin? Er det også vores skæbne?
Vi er plaget af verdens tavshed. Lederne af de såkaldte “frie” lande stod i kø efter hinanden for at give grønt lys til dette folkemord på en fanget befolkning. De dækkede over det. Ikke alene sørgede de for at betale regningen på forhånd, de tilslørede sandheden og sammenhængen og gav politisk dække. Og endnu et lag er blevet tilføjet: det teologiske dække, hvor den vestlige kirke træder ind i rampelyset….
I vores terminologi i Palæstina taler vi om imperiet. Her konfronterer vi imperiets teologi. En forklædning for overlegenhed, overherredømme, “valgfrihed” og berettigelse. Nogle gange får den et pænt dække ved at bruge ord som mission og evangelisering, opfyldelse af profetier og udbredelse af frihed og frisind. Imperiets teologi bliver et kraftfuldt redskab til at maskere undertrykkelse under dække af guddommelig sanktion. Den deler folk op i “os” og “dem”. Den dehumaniserer og dæmoniserer. Den taler om et land uden mennesker, selv når de ved, at landet har mennesker – og ikke bare hvilke som helst mennesker. Den opfordrer til at tømme Gaza, ligesom den kaldte den etniske udrensning i 1948 for “et guddommeligt mirakel.” Den opfordrer os palæstinensere til at tage til Egypten, måske Jordan, eller hvorfor ikke simpelthen havet?…
Denne krig har bekræftet for os, at verden ikke ser os som ligeværdige. Måske er det farven på vores hud. Måske er det, fordi vi er på den forkerte side af den politiske ligning. Selv vores slægtskab i Kristus beskyttede os ikke. Som de sagde, hvis det kræver drab på 100 palæstinensere at få ram på en enkelt “Hamas-militant”, så må det være sådan! Vi er ikke mennesker i deres øjne. (Men i Guds øjne… ingen kan fortælle os, at vi ikke er det!)
Hykleriet og racismen i den vestlige verden er gennemsigtig og rystende! De tager altid palæstinensernes ord med mistro og forbehold. Nej, vi bliver ikke behandlet lige. Men den anden side anses næsten altid for at være ufejlbarlig, på trods af en klar historik med misinformation!
Til vores europæiske venner. Jeg vil aldrig nogensinde høre jer belære os om menneskerettigheder eller international lov igen. Vi er ikke hvide – det gælder ikke for os ifølge jeres egen logik….
I skyggen af imperiet gjorde de kolonisatoren til offer, og den koloniserede til aggressor. Har vi glemt, at staten blev bygget på ruinerne af de selvsamme gazaneres byer og landsbyer?
Vi er oprørte over kirkens medvirken. Lad det være klart: Tavshed er medskyld, og tomme opfordringer til fred uden våbenhvile og ophør af besættelse, og de overfladiske ord om empati uden direkte handling – er alle under banneret af medskyld. Så her er mit budskab: Gaza er i dag blevet verdens moralske kompas. Gaza var helvede på jord før den 7. oktober.
Hvis du ikke er rystet over det, der sker; hvis du ikke er rystet i din grundvold – så er der noget galt med din menneskelighed. Hvis vi som kristne ikke er oprørte over dette folkemord og over, at Bibelen bruges som våben til at retfærdiggøre det, er der noget galt med vores kristne vidnesbyrd, og det går ud over evangeliets troværdighed!
Hvis du undlader at kalde dette et folkemord. Det er din egen skyld. Det er en synd og et mørke, du villigt omfavner.
Nogle har ikke engang opfordret til en våbenhvile….
Jeg har ondt af dig. Vi skal nok klare os. På trods af det enorme slag, vi har været udsat for, vil vi komme os. Vi vil rejse os igen midt i ødelæggelsen, som vi altid har gjort som palæstinensere, selvom dette er langt det største slag, vi har modtaget i lang tid.
Men igen, for dem, der er medskyldige, har jeg ondt af jer. Vil I nogensinde komme jer over dette?
Jeres velgørenhed, jeres chokerende ord EFTER folkemordet, vil ikke gøre nogen forskel. Ord om beklagelse vil ikke være tilstrækkeligt for jer. Vi vil ikke acceptere din undskyldning efter folkedrabet. Hvad der er blevet gjort, er blevet gjort. Jeg vil have dig til at se dig selv i spejlet og spørge: Hvor var jeg?
I Gaza i dag er Gud under murbrokkerne. Og i denne juletid, hvor vi leder efter Jesus, er han ikke at finde på Roms side, men på vores side af muren. I en hule, sammen med en simpel familie. Sårbar. Overlever med nød og næppe og på mirakuløs vis en massakre. Blandt en flygtningefamilie. Det er her, Jesus findes.
Hvis Jesus blev født i dag, ville han blive født under murbrokkerne i Gaza.
Når vi forherliger stolthed og rigdom, er Jesus under murbrokkerne.
Når vi stoler på magt, styrke og våben, er Jesus under murbrokkerne.
Når vi retfærdiggør, rationaliserer og teologiserer bombningen af børn, ligger Jesus under murbrokkerne….
Denne krybbe er vores budskab til verden i dag – og det er ganske enkelt dette: Dette folkemord skal stoppe NU. Lad os gentage til verden: STOP dette folkedrab NU.
Det er vores opfordring. Det er vores appel. Dette er vores bøn. Hør, åh Gud. Amen.
Foto: Evangelical Lutheran Christmas Church in Bethlehem. CC.Ray in Manila. Inset: Pastor Rev. Dr. Munther Isaac. Credit Rev. Dr. Munter Isaac X page