Vi har meget kort tid til at undgå den fremskredne vej til katastrofe og få succes med at skabe et nyt system.
Møde i Den Internationale Fredskoalition, nr. 63, fredag den 16. august 2024

Ikke korrekturlæst

ANASTASIA BATTLE: Hej, velkommen alle sammen. Dette er Den Internationale Fredskoalition; dette er vores 63. møde, som kommer fra et meget vigtigt møde i sidste uge på årsdagen for atombombningen af Nagasaki. Vi havde en meget vidunderlig banebrydende diskussion med 550 mennesker fra 50 forskellige nationer over hele kloden. Det var et meget intenst møde. Jeg tror, at vi kan bruge det til dette møde i dag, hvor faren for atomkrig er blevet endnu større – hvis man kan forestille sig det. Den er blevet endnu mere intens. Vi vil bringe en masse forskellige mennesker sammen i dag for at diskutere dette.

Ellers vil jeg gerne åbne op for Helga Zepp-LaRouche, som er grundlægger af Schiller Instituttet og initiativtager til Den Internationale Fredskoalition. Værsgo at gå i gang, Helga.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Hej, velkommen til jer alle sammen. I dag er en meget speciel begivenhed, fordi optrapningen til en dynamik, som hvis den fortsætter på denne bane, kun kan føre til en katastrofe, en mulig atomkrig, er kombineret med den klare bestræbelse på at lukke munden på alle mennesker, der taler imod det, og beskylde dem for at være Putin-agenter, kinesiske agenter. Og jeg synes, det er en fornærmelse mod min og de fleste andre menneskers intelligens, for hvis man ikke kan udtrykke sin absolut velbegrundede bekymring for, at en bestemt politik er en konfrontationspolitik, der ikke giver plads til forhandling og diplomati, og hvis man ikke kan formulere, at man er imod det af moralske grunde, af objektive grunde, så er vi tydeligvis ikke længere i en verden med demokrati.

Som I vil se, vil Scott Ritter kort efter mine kommentarer tale om den razzia, der fandt sted i hans hjem, og som passer ind i denne kategori. Jeg vender tilbage til det om lidt, men bekymringen er en optrapning, skridt for skridt, skridt for skridt, tættere på et punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage.

De seneste nyheder fra forskellige aviser viser, at der i USA nu er en aktiv diskussion – måske allerede en beslutning – om at indsætte de såkaldte JASSM-missiler (Joint Air-to-Surface Standoff Missiles), som, når de er leveret til Ukraine, vil gøre det muligt for ukrainske jetfly at affyre 2.400 kg tunge missiler, som igen kan bære 1.000 kg tunge sprænghoveder med en rækkevidde på næsten 1.000 km, meget høj præcision og forbedret synlighed. Så indtil videre har det været en teknologi, som kun blev delt med meget nære allierede, og forskellige allierede har bestilt sådanne systemer. Men at give dem til Ukraine er ikke kun for at give ukrainerne denne teknologi, men også for at påvirke den tyske beslutning om at stille Taurus-krydsermissilet til rådighed, hvilket Tyskland hidtil har nægtet, fordi de frygtede, at det ville føre til en optrapning af situationen til en mulig tredje verdenskrig.

Nu har Tyskland allerede for nylig givet ukrainerne lov til at bruge langtrækkende missiler i Kursk-operationen. Det er igen ikke noget, som ukrainerne bare har fundet på, hvilket er det, der bliver sagt, men jeg tror, det er meget klart, at indtrængen på russisk territorium i Kursk-regionen ikke ville have været mulig uden teknologisk rådgivning fra NATO; beslutningen blev efter al sandsynlighed truffet af NATO. Og det betyder, at muligheden for en diplomatisk løsning formentlig vil være udtømt i meget lang tid. Det var i hvert fald vurderingen fra Dmitry Polyanskiy, Ruslands første stedfortrædende permanente repræsentant i FN, som grundlæggende sagde, at Putin kom med et meget generøst tilbud den 14. juni, da han tilbød den eurasiske sikkerhedsarkitektur og i den forbindelse tilbød en forhandlingsløsning på Ukraine-konflikten. Så det er taget af bordet nu. Og som vi så, ødelagde mordet på Hamas-lederen Haniyeh efter min mening også muligheden for en forhandlingsløsning på Gaza-situationen, afhængigt af hvad der kommer ud af diskussionerne i dag, der involverer Qatar og Egypten med videre.

Så vi er på vej mod krig. Der er en fornyet diskussion i Tyskland om Operationsplan Deutschland, som beskrives som den absolutte indsats for at gøre Tyskland klar til krig, at planlægge snart at have 800.000 soldater transporteret i høj fart til den østlige grænse, inklusive udstyr, at forberede sig på at transportere en stor mængde sårede og krigsfanger og flygtninge fra Baltikum og Polen, at integrere det medicinske system i disse epokegørende ændringer, som Scholz talte om: Grundlæggende at uddanne befolkningen i, at i tilfælde af den kommende krig med Rusland vil sårede soldater have prioritet over normale patienter. Jeg kunne give dig mange flere eksempler, men trommehvirvlen, indsatsen for at overbevise folk om, at krigen med Rusland er uundgåelig senest i 2029 – hvorfor det skulle være i 2029, er irrelevant – men vi er nødt til på en eller anden måde at bryde med denne kurs, ellers vil det være for sent på et tidspunkt.

Jeg vil gerne sige, at vi i går havde den 15. august, og det var 53-årsdagen for en meget skæbnesvanger meddelelse fra præsident Nixon, som på den dato i 1971 afsluttede Bretton Wood-systemet og erklærede, at dollaren ville blive fjernet fra guldstandarden, og at den flydende valutakurs ville erstatte de faste valutakurser, og at pris- og lønkontrol, som dybest set kan oversættes til brutale stramninger, ville blive annonceret.

Nu var min afdøde mand Lyndon LaRouche den eneste økonom, vi kender til, som absolut sagde, at hvis man fortsatte på den kurs, som var skiftet til at gå i retning af profitmaksimering og opgive sunde investeringer i den fysiske økonomi, ville det føre til en situation med en ny depression, en ny fare for fascisme, en ny verdenskrig, medmindre man ville skifte til et helt andet økonomisk system.

LaRouche var en torn i øjet på det angloamerikanske etablissement, fordi han ikke blot erkendte, hvad dette skift betød, men i de følgende mere end 40 år pegede han ved hver eneste ændring i det finansielle system på det, når det gik mere i retning af deregulering af markederne, mere profit, mere favorisering af en lille elite på toppen; og tilbød samtidig alternativer.

Det var den egentlige grund til, at da han fik succes – både med at rådgive præsident Reagan om det strategiske forsvarsinitiativ, og da hans politiske bevægelse begyndte at få valgsucces i 1986 – blev det besluttet at foretage en razzia mod vores hjem den 6. oktober 1986, hvor 400 FBI-agenter omringede vores hjem. Og som vi senere fandt ud af, havde de ordre til at dræbe, hvis tingene ville optrappes, hvilket var hensigten. Så jeg siger, at det, der skete med min mand eller med os – vi overlevede det heldigvis – var et forvarsel om, hvad der sker med mange mennesker nu. Man kan bruge Martin Niemöller-citatet om, at de først kom efter sigøjnerne, så kom de efter socialdemokraterne, så kom de efter jøderne og så efter mig, men så var der ingen tilbage til at forsvare mig. Hvis folk havde forsvaret det, der skete mod min afdøde mand, var vi nok ikke kommet dertil, hvor vi er i dag. Så med det i tankerne, og hvad der er på spil, hvor det ville være så let for verden at komme ud af denne krise ved at gå tilbage til en amerikansk udenrigspolitik, som var forbundet med de stiftende fædre, med John Quincy Adams, som sagde, at USA’s formål ikke er at tage til udlandet og jage udenlandske monstre, men at danne en alliance med absolut suveræne republikker og arbejde sammen: Denne politik kunne meget, meget nemt genoplives i dag.

Så jeg tror, at vi nu vil høre om alle de kriser, der udfolder sig i dag, men også om eksistensen af et nyt system. Og hvis vi kunne overbevise nok mennesker i USA om at stoppe denne geopolitiske konfrontation og bestræbelserne på at bevare overherredømmet – hvilket alligevel ikke er muligt længere, fordi en multipolær verden allerede har udviklet sig – ville det være meget let at gå i retning af at danne et nyt paradigme. Og jeg vil gerne sige, at BRIKS+ tilbyder samarbejde med hvem som helst, og jeg tror, vi er nødt til at udforske en reel løsning på krisen, hvilket ville betyde en løsning på finanskrisen; det ville betyde at opgive geopolitik og erstatte det med samarbejde mellem suveræne nationer lydtab 13:19-13:26] og [de fem principper for fredelig sameksistens. Så lad os gå ind i en dialog med tanken om, at vi måske kun har meget kort tid til at undgå en kurs, som er ekstremt, ekstremt langt fremme på vejen mod katastrofe. Så det var alt, hvad jeg ville fortælle jer i begyndelsen.

Under diskussionen:

ZEPP-LAROUCHE: Både du, Ray, og Scott har peget på, at Tyskland kunne være det land, der kunne stoppe dette, hvis borgerne havde modet til at modsætte sig denne politik. Scholz erklærede efter NATO-topmødet, at USA havde truffet beslutning om at placere mellemdistancemissiler i Tyskland. Hvis det sker, vil det gøre Tyskland til affyringsrampe, slagmark og atomgrav, for der vil ikke være noget tilbage af Tyskland, hvis det nogensinde kommer til en atomkrig. Og jeg vil gerne opfordre jer begge til at blive ved med at hjælpe mig med at vække det tyske folk. Det har I begge gjort. Scott, du lavede især en meget flot video ved at kritisere den tyske missilbeslutning, da (Scholz) dækkede hans hoved, øjne og ører til. For hvis tyskerne vågnede op, ville det virkelig gøre en forskel. Og du sagde det i forbindelse med Nord Stream-rørledningen. Lige nu har Wall Street Journal rapporteret, at »Åh! Zelenskyj var den, der gav ordren, eller han kendte til den.« Og den tyske tidligere BND-CIA-chef sagde: »Åh nej, det er nu et russisk falsk flag, for de er perfekte mestre i at lave falske flag.« Så jeg vil gerne bede jer begge om at blive ved med at hjælpe mig med at bringe lys over den sag. For meget afhænger af det.