Selv om verden er i forandring, er den stadig begrænset af naturloven

Ikke korrekturlæst

af Stewart Battle (EIRNS) – 09. februar 2025

Trump-administrationens første tre uger har uden tvivl været tumultariske, og det er stadig for tidligt at bedømme resultaterne af dens forskellige handlinger. Det centrale spørgsmål er stadig, om USA med en ny præsident ved roret vil forsøge at opretholde det eksisterende overherredømme over verden efter den kolde krig, eller om det vil tilslutte sig det voksende kor af nationer, der søger en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der er fri for geopolitiske intriger. Virkeligheden kræver, at det bliver det ene eller det andet, og ethvert forsøg på at ignorere dette, mens man udelukkende insisterer på »America First«, vil udelukkende løbe ind i problemer og selvmodsigelser.

Der foregår et øget diplomati rundt omkring i verden. Egypten meddelte den 9. februar, at de vil afholde et krisetopmøde om Palæstina i slutningen af måneden for at styrke en fælles holdning i hele Sydvestasien. I mellemtiden har der været en massiv fordømmelse af både Trumps kommentarer om Gaza og Netanyahus afvisning af en palæstinensisk stat. Topembedsmænd i hele den arabiske verden er kommet med skarpe udtalelser om det i løbet af de seneste dage.

Endnu mere påtrængende er begyndelsen på fase to af forhandlingerne om gidsel- og våbenhvileaftalen mellem Israel og Hamas, som er sat til at begynde, når Israels delegation ankommer til Qatar søndag den 9. februar. Der er dog bekymring for, at forhandlingerne er i fare for at bryde sammen, ansporet af Netanyahus åbenlyse holdning til en fremtidig palæstinensisk stat og kravet om, at Hamas skal forbydes adgang til Gazastriben for evigt. Haaretz citerede søndag israelske kilder, som sagde, at Netanyahu er klar over dette og forsøger at sabotere fredsforhandlingerne for at kunne fortsætte krigen og holde fast i magten. Hans tilsyneladende gunst hos Trump var sandsynligvis ikke med til at afskrække ham.

Senere på ugen tager vicepræsident J.D. Vance og den særlige udsending for Ukraine og Rusland Keith Kellogg til sikkerhedskonferencen i München den 14.-16. februar, hvor de efter sigende vil indlede samtaler med Ukraines Zelenskyj og andre. Om deres indsats vil resultere i en afslutning på krigen i Ukraine eller ej, er endnu uvist. I weekenden kom der også rapporter om, at Trump muligvis har haft en eller flere telefonsamtaler med den russiske præsident Vladimir Putin, hvilket også er lovende.

Mens disse diplomatiske tiltag fortsætter, er der fortsat bestræbelser på at optrævle eller i det mindste afsløre den »dybe stat« i USA. Flere er begyndt at se den underliggende råddenskab i USAID og relaterede institutioner, som blot var fronter for regimeskiftebestræbelser verden over. Den seneste afsløring var USAID’s udgifter på næsten 500 millioner dollars til en NGO ved navn »Internews Network«. Dette regeringsfinansierede monstrum støttede angiveligt »uafhængige medier« og havde ifølge WikiLeaks forbindelser til næsten 4.300 medier i 30 lande. Ud over disse afsløringer vil senatets afstemning om at bekræfte Tulsi Gabbard som direktør for efterretningstjenesten finde sted mandag den 10. februar, hvilket giver en betydelig mulighed for endelig at frigøre det amerikanske præsidentskab fra det angloamerikanske Five Eyes-efterretningsapparats kontrol.

Det ledende spørgsmål i alt dette er imidlertid, om USA vil reagere på de ændrede realiteter, der finder sted i verden, eller holde fast i gamle, unaturlige måder at tænke på. Det spørgsmål blev stillet af professor Zhang Weiwei fra Kinas Fudan-universitet den 5. februar, da han sagde: »Når færdselsreglerne ikke længere afspejler realiteterne på vejen, kan der ske tre ting: Enten reformeres institutionerne, der bygges nye institutioner, eller landene handler på egen hånd – om nødvendigt ligefrem i krig.« Det vil sige, at naturloven ikke kan ignoreres for evigt.

Den mest hensigtsmæssige udvikling, der nu viser sig i denne henseende, er krisen i Gaza. Hvis USA kunne se, at en genopbygget, velstående og fri stat i Palæstina er i deres interesse – ligesom det er for Kina, Rusland og de andre lande i regionen – så kan begrebet menneskehedens fælles mål introduceres, og naturloven kan følges. Det ville være en ægte »win-win« i modsætning til de afskyelige forslag om »win-lose«, som nu er i omløb, og det ville have konsekvenser i hele verden langt ud over Gaza.

LaRouches Oase-plan er den bedste og eneste realistiske mulighed i denne henseende, og der bør organiseres for den overalt i de kommende dage og uger.