Overblik: Schiller Instituttets internationale konference i Berlin <br»Mennesket er ikke en ulv for mennesket:
For et nyt paradigme i internationale relationer«

af Marcia Merry Baker

12. juni — Schiller Instituttet afholdt en magtfuld international konference den 12.-13. juli i Berlin, både fysisk og online, hvor publikum og talere kom fra alle kontinenter og repræsenterede et bredt spektrum af ledelseserfaring, alle med det samme mål: at styre verden væk fra krig og hen imod fred. Begivenheden med titlen »Mennesket er ikke en ulv for mennesket: For et nyt paradigme i internationale relationer« var den anden i en række, efter Schiller Instituttets internationale konference i New York City-regionen Memorial Day-weekenden den 24.-25. maj med titlen »En smuk vision for menneskeheden i tider med stor uro!«

To europæiske organisationer var medsponsorer af konferencen i Berlin sammen med Schiller Instituttet. Fra Frankrig var Akademiet for Geopolitik i Paris (Académie de Géopolitique de Paris), hvis præsident Ali Rastbeen talte på konferencen den første dag, medvært. Den tredje medarrangør var det østtyske forbund af foreninger (Ostdeutsches Kuratorium von Verbänden e.V.), hvis næstformand Achim Bonatz også talte på konferencens første dag.

Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og leder af Schiller Instituttet, holdt hovedtalen ved åbningspanelet. Den fulde udskrift af hendes tale følger under titlen »Tredje Verdenskrig eller en ny global sikkerheds- og udviklingsarkitektur?« EIR vil bringe mere om konferencen i Berlin i kommende udgaver.

Formålet med disse to konferencer og den igangværende proces med at organisere kræfter internationalt blev beskrevet i en række erklæringer fra Schiller Instituttet, skrevet af Helga Zepp-LaRouche, der blev offentliggjort i foråret. Hun skrev i april: »Den strategiske situation gennemgår i øjeblikket ikke én, men flere tektoniske forandringer … Den største udfordring, som verden som helhed står over for, er endelig at skabe en retfærdig, ny verdensøkonomisk orden og at anvende begrebet om fred gennem udvikling …«

»Vi er nødt til at katapultere hele verden ud af den nuværende elendighed med geopolitisk konfrontation, ud af den barbariske opfattelse, at alt er et nulsumsspil, og at man altid har brug for en fjende. Vi er nået til et punkt i historien, hvor vi absolut er nødt til at nå frem til et nyt paradigme, der tager udgangspunkt i idéen om én menneskehed først og derefter samler alle nationers interesser med den ene menneskeheds interesser.

»Vi må skabe en ny æra i menneskehedens historie, baseret på helt nye aksiomer, ikke dem fra den gamle orden, som netop er imploderet. Til det har vi brug for en ny global sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der tager hensyn til alle nationers eksistentielle interesser på kloden. Det er kulturens forringede eller ophøjede karakter, der bestemmer, hvordan vi tænker. Det nødvendige nye paradigme kræver, at vi erstatter den nuværende uvidenhed, ligegyldighed og direkte chauvinisme over for andre kulturer med nysgerrighed, interesse, viden og endda kærlighed til de forskellige kulturer på planeten.”

Berlin-konferencen var udformet med dette formål for øje. I løbet af de to dage var der fire paneldiskussioner med præsentationer og diskussioner, som alle blev indledt med musik. Den første aften var der koncert. Titlerne på de enkelte paneldiskussioner angiver fokus:

• Panel 1: Samarbejdet mellem BRIKS og Europa om gennemførelse af Oase-planen og Agenda 2063 for Afrika

• Panel 2: Strategiske udfordringer og den nye verdensorden, der er ved at opstå

• Panel 3: Videnskabelige udfordringer i det nye paradigme

• Panel 4: Skønheden i kulturel mangfoldighed og ungdomens rolle i udformningen af de næste 50 år af menneskeheden

Tusinder fulgte konferencen live online på internationalt plan, og der var kun ståpladser tilbage til de omkring 250 tilhørere, der mødte op på konferencestedet i Berlin. De fire paneler, to hver dag, havde 34 talere på listen, der repræsenterede 10 lande fra Europa, Afrika, Asien og Amerika. Talerne omfattede videnskabsfolk, ingeniører, faglærte arbejdere, diplomater, højtstående embedsmænd, strategiske analytikere, unge fredsaktivister, musikere og andre med særlige specialer.

Op til konferencen var der en bemærkelsesværdig international indsats. Fra midten af juni rejste et team på omkring 15 frivillige fra Nordamerika, der var præget af en stærk ungdomsgruppe, til Berlin og Paris for at hjælpe med at organisere i disse byer i nedtællingen til begivenheden i Berlin den 12.-13. juli.

Delegationen, der omfattede repræsentanter fra et halvt dusin amerikanske stater samt Mexico og Canada, kaldte sig John Quincy Adams Brigade med det formål at genoplive de bedste traditioner for transatlantisk samarbejde i modsætning til de imperiale tendenser, der for nylig er kommet til udtryk.

Dr. Naledi Pandor, tidligere sydafrikansk minister for internationale relationer og samarbejde (maj 2019-juni 2024) og nuværende formand for Nelson Mandela Foundation, talte (via internet) i det første panel og opfordrede i diskussionen på rørende vis folk til at skabe momentum og handle i »Mandelas ånd«. Den 18. juli er Nelson Mandela International Day, og Dr. Pandor opfordrede folk til at ære hans liv og arv ved at handle, som han sagde, vi skulle gøre.

En deltager spurgte hende: »Hvad er din motivation for at udtrykke håb på denne konference?« Dr. Pandor sagde, at vi alle må bidrage til momentum for positive forandringer. »Jeg er kommet væk fra at give skylden.« Vi må rekruttere og tiltrække mennesker og »uddanne aktivister.«

Dr. Pandor roste Schiller Instituttets arbejde og sagde, at det »bringer stemmen for frihed, retfærdighed, fred og sikkerhed til Berlin.« Det lederskab, som Zepp-LaRouche og Schiller Instituttet udviser, »giver os et klart grundlag for at forfølge de mål, jeg har nævnt. Jeg håber, at du vil slutte dig til Schiller Instituttet i denne vigtige indsats, og jeg ser frem til at se konklusionerne for en massiv vækst i Den Internationale Fredskoalition.«