af Megan Dobrodt
9. september 2025 (EIRNS) — Tirsdag, i endnu en skamløs overtrædelse af international lov, iværksatte Israel langdistanceangreb mod Doha i Qatar, rettet mod ledere af Hamas, der var samlet der for at drøfte det seneste amerikanske forslag om våbenhvile i Gaza. Omkring kl. 16.00 lokal tid ramte tolv luftangreb boligblokke i byen, hvor to mennesker blev dræbt, herunder sønnen af en Hamas-leder, og andre blev såret. Israel meddelte stolt, at det stod bag de »præcise angreb« mod »Hamas’ øverste terrorledere« og sagde, at det havde informeret Det Hvide Hus inden angrebet.
Helga Zepp-LaRouche svarede: »Hvis Trump ikke fordømmer dette, er det jungleloven.«
Det Hvide Hus udsendte en erklæring, der fordømte placeringen af angrebet – »En ensidig bombning inde i Qatar, en suveræn nation, der er en tæt allieret med USA, og som arbejder meget hårdt og modigt tager risici sammen med os for at mægle fred, fremmer ikke Israels eller Amerikas mål« – men ikke målet med det, idet det kaldte elimineringen af Hamas »et værdigt mål«, selvom Hamas satte sig ned for at overveje et amerikansk forslag om våbenhvile.
Angrebene i Doha fulgte tæt efter lignende israelske bombninger af »terroristmål« i Libanon og Syrien mandag og tirsdag, hvilket endnu en gang demonstrerede, at den nuværende israelske regerings funktion er at sprænge muligheden for fred i luften.
Men husk, at Israel ikke er den politiske mester; det er håndgranaten. Lyndon LaRouches kommentarer i 2001 om det daværende Israels premierminister Ariel Sharon er måske endnu mere relevante i dag: »Alle os, der forstår de strategiske implikationer af den rolle, der i øjeblikket er tildelt disse israelske kejsere, ved med sikkerhed, som premierminister Rabin, der led martyrdøden, vidste, at det endelige resultat af det, Sharon og hans IDF-herrer gør, vil være Israels udslettelse.«
Så, cui bono? Hvem kastede håndgranaten?
For at begynde at forstå det, må man se på den langsigtede proces, der har ført til det lovmæssige sammenbrud af den neokoloniale verdensorden, ledet af det Britiske Imperium, som tog over i kølvandet på den amerikanske præsident Franklin Roosevelts død. Det geopolitiske system med plyndring og krig er forbi, og den Globale Majoritet, den største del af menneskeheden, er i færd med at danne en ny verdensøkonomisk orden. I sin erklæring fra 5. september 2025, »Vestens nationer må samarbejde med den nye verdensøkonomiske orden!«, som er tilgængelig for massedistribution på Schiller Instituttets hjemmeside, peger Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche på betydningen af de seneste udviklinger omkring det nye system:
“På topmødet i SCO (Shanghai Cooperation Organization) i Tianjin – der repræsenterer omkring 42 % af verdens befolkning – er der opstået en ny verdensorden, uafhængig af Vesten, baseret på principperne om suverænitet, ikke-indblanding, gensidigt fordelagtigt økonomisk samarbejde og fredeligt samarbejde…. De lande, der er samlet i SCO, sammen med de forskellige indbyrdes forbundne organisationer såsom BRIKS, Bælte- og Vej-Initiativet (BVI), Den eurasiske økonomiske Union (EAEU), ASEAN, CELAC og Den Afrikanske Union (AU), repræsenterer tilsammen 85 % af menneskeheden.”
Hør Miltons Lucifer, der med den paniske stemme fra nutidens neokoloniale globale elite skriger: »Bedre at regere i helvede end at tjene i himlen«! Det bør ikke komme som nogen overraskelse, at på
det historiske tidspunkt, hvor hele menneskeheden for første gang kunne erstatte kolonialismen med et win-win-system til gavn for hele menneskeheden, befinder vi os også i en periode med maksimal fare for provokationer hen imod krig.
Hvilken retning vi vil gå i, afhænger af hvad vi, menneskehedens borgere, kan gøre i dag – lige nu – for at vende tidevandet i Vesten hen imod samarbejde med det nye system. Dette er den eneste løsning på de rædsler, der udspiller sig i Gaza, som flere og flere stemmer kræver, at der gøres noget for at stoppe.
»Verden er således nået til et absolut vendepunkt,« siger Zepp-LaRouche. “Vi kan enten fortsætte den geopolitiske konfrontation mod Rusland og Kina og risikere en tredje – og denne gang endelig – verdenskrig, eller vi kan vælge at samarbejde med dette nye økonomiske system, der er ved at opstå….
»Det er i de kollektive vestlige nationers grundlæggende egeninteresse – som ikke længere er virkelig forenet – at samarbejde med staterne i den Globale Majoritet og i fællesskab at takle de store udfordringer, som menneskeheden står over for: at overvinde fattigdom og underudvikling, sikre varig verdensfred og sikre alle mennesker på denne planet retten til at udnytte deres potentiale.«
Billede: IDF
