Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Anvis NATO’s skibe en ny mission:
Red bådflygtninge i Middelhavet

Anvis NATO’s skibe en ny mission:
Red bådflygtninge i Middelhavet
image_pdfimage_print

20. apr. 2015 – Blandt de umiddelbare nødforanstaltninger er et forslag i den tyske avis Tagesspiegel i dag konstruktivt: Den tyske marine, såvel som andre NATO-staters marine, der i øjeblikket opererer i Middelhavet, kunne beordres til at udføre effektive redningsaktioner for at redde bådflygtninge. Tyskland har to fregatter, Hessen og Karlsruhe, der kunne rumme hundreder af flygtninge, og som ledsager har de specialfartøjet Berlin, der er et hospitalsskib. Denne tyske marineenhed opererer for tiden frem til juni måned i sammenhæng med NATO-øvelsen »Aktiv Indsats«, der oprindeligt blev anvist til at overvåge og kontrollere for terrorister – dette mandat går tilbage til 11. september 2001og har, iflg. mange eksperter, mistet sin mening; derfor kunne missionen med lethed omdirigeres til noget nyttigt, som at redde flygtninge på havet.

Refugees rescued in Mediterranean Sea

 

I mellemtiden overvejer EU at lancere en operation til havs for at ødelægge flygtningesmuglernes værk i Libyen, i den hensigt, at flygtningene kan forblive »i sikkerhed« på nordafrikansk jord, og så give dem nødhjælp der. Internationale hjælpeorganisationer skønner, at op imod 1 million flygtninge, overvejende afrikanere, nu kommer til de libyske kyster hvert år. Henved 220.000 siges at have klaret turen til det sydlige Europa over Middelhavet, mens andre 20.000 er druknet, eller i realiteten er blevet druknet, i mange tilfælde. Denne menneskesmugling over Middelhavet siges at indbringe de umenneskelige forbrydere, der er involveret i den, en høst på 10 mia. dollar om året. Der er ingen forlydender om de banker, hvor de indsætter deres blodpenge.

 

Titelfoto: Redningsaktion i Middelhavet for 3 dage siden. 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*