Pavelige akademier vært for workshop for folkemord

24. feb., 2017 – Fra 27. feb. til 1. marts vil nogle af de mest berygtede aktiver for Det britiske Monarkis lobby for folkemord samles i Vatikanet for at diskutere, hvordan man på drastisk vis kan reducere menneskehedens forbrug og verdens befolkning, under påskud af at bevare »den biologiske diversitet«. De pavelige akademier for videnskab og samfundsvidenskab sponsorerer en tredages workshop om »Biologisk udslettelse: Hvordan man redder naturen, på hvilken vi beror«.

På listen over talere finder vi Paul Ehrlich, en fortaler for at reducere antallet af mennesker i verden til 1,5 – 2 mia., og hvis bog fra 1968, Befolkningsbomben, anses for at være en »bibel« for folkemords-lobbyen. Nogle katolske pro-liv netværk cirkulerer i øjeblikket en appel internationalt, der kræver en ophævelse af invitationen til Paul Ehrlich.

At af-invitere Ehrlich til dette møde mellem gravrøvere ville ikke forbedre mødet, og ikke kun, fordi resten af deltagerne er lige så rabiate i deres had til menneskeheden, hvor flere af dem stolt fremviser, at de er slået til ridder af den britiske dronning for dette had. Selve mødet bør lukkes ned pga. at selve dets præmis som værende af satanisk art.

Implikationerne af introduktionen til workshoppen, som omfatter en henvisning til Pave Frans’ encyklika, ’pavebrev’, Laudato Si’(Lovet være du, 2015), er, at antallet af mennesker på jordkloden optimalt set bør reduceres til højst en million [sic].

De, der præsiderer mødet, erklærer, at, efter udviklingen af landbrug og skriftsprog, »begyndte de menneskelige befolkninger at vokse hastigt og oversteg mange naturlige systemers kapacitet gennem afgrødedyrkelse og græsning … Henved 11 % af verdens isfri landjord er blevet omdannet til afgrødedyrkelse, og endnu andre 20 % til græsning, det meste af det ikke bæredygtigt, på naturlige græsningsområder.«

»Det er indlysende, at mange af de former for organismer, der fandtes for 10.000 siden, allerede er uddøde, og at vi har med et reduceret udvalg af de organismer, der fandtes, da landbrug oprindeligt blev indført af vore forfædre, at gøre … Vi er nu i færd med at dybt beskadige de betingelser, under hvilke vort antal er øget fra omkring 1 million til omkring 7,3 milliard mennesker, med en nettotilvækst af yderligere 250.000 mennesker hver dag«, fortsætter de, »gennem menneskehedens rydning af jord til landbrug og urban udvikling«, samt brug af »dyr og planter på et ikke bæredygtigt niveau til forbrug, byggematerialer eller som medicin«.

Hvordan de har til hensigt at kurere dette »onde«, er emnet for workshoppens diskussion.     




Vi har brug for en international kampagne for sandhed,
ikke kun en international dag eller uge for sandhed.
LaRouchePAC Internationale Webcast, 24. februar, 2017; Leder

Meningen med denne Internationale Sandhedsdag, der fandt sted i går, var ikke kun at fortælle sandheden om begivenhederne i Maidan-kuppet for tre år siden i Ukraine; men var også for at advare om, at de samme netværk, der var ansvarlige for at bruge teknikkerne for ’farvede revolutioner’ i Ukraine for tre år siden for at vælte denne regering, og som har brugt disse samme teknikker i andre lande i hele verden – Rosen-revolutionen i Georgien, og andre steder – nu forsøger at begå præcis den samme form for farvede revolution internt i USA lige nu, imod præsident Donald Trumps demokratisk valgte regering. Dette har selvfølgelig en massiv, international sammenhæng, og det vil vi se nærmere på senere i udsendelsen. Helga Zepp-LaRouche understregede udtrykkeligt, da vi talte med hende tidligere på dagen, at vi må se dette i sammenhæng med det nye, fremvoksende, økonomiske paradigme, der kommer fra Kina; Bælt-og-Vej-initiativet, som er den motor, der driver historien frem i øjeblikket. Samt det faktum, at der er en meget reel mulighed for, at vi, under USA’s nye administration, kan gøre en ende på æraen med geopolitik og faktisk indgå i et samarbejde med Rusland, Kina, Indien, Japan og andre lande for at skabe et nyt, internationalt samarbejde, baseret på økonomisk udvikling og produktivitet.

(Inkl. hele det engelske udskrift).

Matthew Ogden: God eftermiddag. Det er i dag den 24. februar. Via video har vi i dag Diane Sare fra vores politiske komite, med os fra New York.

Som seere af denne webside ved, har denne uge af Helga Zepp-LaRouche været erklæret for en international uge for sandhed. Dette blev planlagt til at falde sammen med treårsdagen for kuppet, der væltede den demokratisk valgte regering i Ukraine for tre år siden i Kiev; det var den 23. februar, 2014. Der har været møder over hele USA, og også i Europa. Vi havde møder i New York City; Detroit; Washington, D.C.; Houston, Texas – andre byer i USA, Boston, Massachusetts, og i Berlin, Tyskland; Dresden, Tyskland; Paris, Frankrig, og også i andre lande i Europa.

Meningen med denne Internationale Sandhedsdag, der fandt sted i går, var ikke kun at fortælle sandheden om begivenhederne i Maidan-kuppet for tre år siden i Ukraine; men var også for at advare om, at de samme netværk, der var ansvarlige for at bruge teknikkerne for ’farvede revolutioner’ i Ukraine for tre år siden for at vælte denne regering, og som har brugt disse samme teknikker i andre lande i hele verden – Rosen-revolutionen i Georgien, og andre steder – nu forsøger at begå præcis den samme form for farvede revolution internt i USA lige nu, imod præsident Donald Trumps demokratisk valgte regering. Dette har selvfølgelig en massiv, international sammenhæng, og det vil vi se nærmere på senere i udsendelsen. Helga Zepp-LaRouche understregede udtrykkeligt, da vi talte med hende tidligere på dagen, at vi må se dette i sammenhæng med det nye, fremvoksende, økonomiske paradigme, der kommer fra Kina; Bælt-og-Vej-initiativet, som er den motor, der driver historien frem i øjeblikket. Samt det faktum, at der er en meget reel mulighed for, at vi, under USA’s nye administration, kan gøre en ende på æraen med geopolitik og faktisk indgå i et samarbejde med Rusland, Kina, Indien, Japan og andre lande for at skabe et nyt, internationalt samarbejde, baseret på økonomisk udvikling og produktivitet.

Som jeg sagde, så vil vi gå mere i dybden med denne sammenhæng; men, for at begynde vores udsendelse, vil jeg gerne vise en video for jer fra disse møder, der har fundet sted i hele landet og i hele verden, på denne Internationale Dag for Sandhed, den 23. februar.

Dane Sare (video): Jeg er Diane Sare fra LaRouchePAC Policy Committee, og vi står på Dag Hammarskjold Plaza ikke langt fra De forenede Nationer (New York City). Vi deltager i Sandhedens Dag, som Lyndon og Helga LaRouche har krævet. Denne uge markerer treårsdagen for kuppet i Ukraine; et kup mod nationen Ukraine, hvor den demokratisk valgte præsident, [Viktor] Janukovitj, blev afsat af en flok voldelige, pro-nazistiske demonstranter, der blev finansieret og støttet med de af [tidligere viceudenrigsminister for europæiske og eurasiske anliggender] Victoria Nuland hævdede $5 mia. gennem det Amerikanske Udenrigsministerium under Barack Obamas præsidentskab; samt med åbenlys støtte fra storspekulanten George Soros. Vores pointe er, at, i dag, begår Obama og Soros forræderi imod USA’s valgte regering, på vegne af Det britiske Imperium. Det britiske Imperium har i århundreder organiseret for at forhindre USA i at samarbejde med Rusland. Vi har nu et enormt potentiale pga. begivenhederne i 2013; oprettelsen af BRIKS-banken og den kinesiske præsident Xi Jinpings annoncering af, at Kina har indledt et initiativ for win-win-samarbejde – enden på geopolitik; at, hvis USA opgav politikken med regimeskifte og Det britiske Imperiums politik, som blev forfulgt under præsidentskaberne Bush og Obama, og i stedet samarbejder med Rusland, Kina, Indien og Japan om global udvikling, så ville vi transformere planeten; og menneskeheden ville have den mest lysende fremtid, man kan tænke sig. Det er derfor i dag meget presserende, at vi begraver løgnene, den nazi-lignende propaganda imod Rusland, der bliver brugt til at forsøge at omstyrte Donald Trumps præsidentskab; Trump, der har udtrykt sin hensigt om at ændre denne dynamik. Vi opfordrer indtrængende alle, der følger os på vores hjemmeside (LPAC), til at tilslutte sig denne indsats; til at printe vores litteratur ud, til at underskrive appellen, der kræver en genindførelse af Glass/Steagall-loven, som ville trække tæppet væk under fødderne på Wall Streets og City of Londons evne til at finansiere sådanne terrorist-operationer, og vi opfordrer indtrængende alle til at arbejde sammen med os for at sikre, at USA kan vende tilbage til den arv, som var hensigten hos vore Grundlæggende Fædre, såsom George Washington, Alexander Hamilton og, i nyere tid, geniet og den amerikanske statsmand, Lyndon LaRouche.

Kesha Rogers : Den 23. februar markerer treårsdagen for Maidan-kuppet i Ukraine; det begyndte den 23. feb., 2014. Dette har fundet sted som en bestræbelse fra Barack Obama, USA’s tidligere præsident, og George Soros, multimilliardær-narkohandleren, der tilsammen har anført angrebet for at ødelægge og omvælte nationer med det formål at få USA ind i en krig med Rusland. Løgnene, der fortsat eskalerer aktiviteterne i Ukraine, og som pegede på ideen om, at det var Putin, der anførte eskaleringen i Ukraine, er de samme løgne, der finder sted her, nu, i USA, for at omstyrte Trumps præsidentskab. Dette må stoppes. Som en del af en National Sandhedsdag har vi udgivet et dossier, der afslører Obama og Soros for deres pengestøtte og deres løgne, der har skabt totalt kaos både USA og fortsætter med at skabe kaos i Ukraine. Endemålet er Putin og Rusland. (Se dossier her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=18018)

Det, vi burde gøre, er at samarbejde med Rusland; samarbejde med Putin. Vi må stoppe disse krige; vi må stoppe dette fortsatte kaos. Vi bør samarbejde, som Lyndon LaRouche har påpeget, om Silkevejens økonomiske udvikling; det er, hvad USA har brug for. Vi står her ved et møde i Twome ved en bro. Vore bannere lyder, »Sæt Obama og Soros i fængsel for forræderi! Ukraine 2014; USA 2017«. Folk må forstå, hvad det er, der finder sted i denne nation nu, og kræve økonomisk udvikling; vi har brug for samarbejde. Vi er her som en del af Sandhedens Dag; og vi beder om, at alle, der ser dette, deltager i vore møder og læser dossieret.

Harley Schlanger [voice over video med sang]: I dag er treårsdagen for kuppet, der blev gennemført af amerikanske efterretningsoperationer og neokonservative, finansieret af George Soros, for at bringe en flok nazister til magten i Kiev. Vi er her i dag som en Sandhedens Dag for at få den sande historie ud. Ukraine-operationen bliver nu atter gearet op for at skabe kamp mellem Rusland og Vesten, som en måde at sabotere det potentiale, der eksisterer med Trump-administrationen, for at bryde med denne politik for krig. De amerikanske vælgere stemte på Trump, i vid udstrækning for at bryde denne politik for konfrontation med Rusland; så det er vigtigt, at denne Sandhedsdag bringer den kendsgerning frem, at Ukraine-situationen aldrig handlede om demokrati i Ukraine. Men handlede derimod om en bevidst operation for at skabe en konfrontation mellem USA og Rusland. Dette er George Soros’, City of Londons og Barack Obamas politik, og som har været involveret i at sabotere præsident Trumps initiativ for fred mellem Rusland og USA.

Vi er her i Berlin som en del af den Internationale Dag for Sandhed, for at gøre opmærksom på det faktum, at de kriminelle personer, der bragte nazisterne til magten i Kiev, stadig ikke er blevet stillet for retten; de er ikke blevet retsforfulgt. Denne demonstration her i Berlin er en del af den Internationale Aktionsdag. På LPAC’s webside kan man downloade et dossier, som vi har sammensat, om hvem, der er ansvarlig for drabene i Ukraine. Det er ikke russerne; det er ikke præsident Putin. Det er Hillary Clinton, Victoria Nuland, de neokonservative i USA og tidligere præsident Barack Obama.

[Mand 1 taler på tysk]

[Mand 2 taler på tysk og siger, der er møder i Boston, New York City, Paris, Berlin og Frankurt am Main, og beskriver kuppet for tre år siden.]

Mathew Ogden, (studiet): Dette dossier kan altså læses på https://lpac.co/ukraine-dossier, som vi viser på skærmen lige nu. (Med dansk introduktion, her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=18018). Det har titlen, »Obama-Soros ’farvede revolutioner’; Nazi-kup i Ukraine, 2014; USA, 2017?« Dossieret cirkuleres ved alle disse møder for Sandhedens Dag, som I netop så, inkl. i New York City. Jeg får en rapport direkte fra Diane [Sare], men før hun kommer på, så lad mig rapportere, at der er en lang artikel i Itar-TASS, som er en russisk nyhedstjeneste, der har en dækning af mødet, der fandt sted i New York City (se http://schillerinstitut.dk/si/?p=18092); det var lige i begyndelsen af vores aktion. Titlen var »Demonstranter i New York anklagede Obama og Soros for at organisere kuppet i Ukraine«. Dernæst bemærkes det, at lignende aktioner fandt sted i Boston, Houston, Berlin og andre steder. Lad mig blot lige læse et hurtigt uddrag af denne artikel fra Itar-TASS. Den siger:

I flere timer uddelte aktivister torsdag i New Yorks centrum, såvel som i flere andre amerikanske byer, trykt materiale, der erklærer, at magtskiftet i Ukraine blev gennemført med direkte støtte fra milliardær George Soros og den 44. amerikanske præsident Barack Obamas administration.

Aktionsdagen var arrangeret af Schiller Instituttet inden for rammerne af en kampagne for at oplyse amerikanere om den aktuelle situation i Ukraine, i anledning af årsdagen for begivenhederne på ’Maidan’.

Artiklen har dernæst underoverskriften,

I går Janukovitj; i morgen, Trump

I New York, siger artiklen, blev begivenheden afholdt i den centrale bydel Manhattan, på pladsen, hvor 47. gade og Second Avenue mødes, i nærheden af FN’s hovedkvarter. Medlemmerne viste i særdeleshed bannere og posters med ordene: »Obama – i fængsel«, »Din fjende – George Soros«.

Dernæst citerer artiklen Diane Sare:

»Vi har sandsynligvis uddelt flere hundrede eksemplarer af vore publikationer her«, sagde talskvinde Diane Sare fra Schiller Instituttet, som er en del af Lyndon LaRouche-bevægelsens politiske komite.

Ifølge Diane Sare fandt lignende aktioner sted torsdag i Boston (Massachusetts), Houston (Texas), så vel som også i den tyske hovedstad Berlin. Som Sare pointerede, så »går aktivister ud til hele verden, for at den skal kende sandheden om det, der skete i Ukraine for tre år siden«.

Og vi springer lidt, og artiklen siger:

»Ifølge Sare er det vigtigt, at amerikanere kender til begivenhederne i Ukraine, hvor den lovligt valgte præsident, Viktor Janukovitj blev omstyrtet, fordi et lignende senarie kunne begynde at udvikle sig i USA. De samme personer forsøger nu at fjerne den amerikanske præsident Donald Trump fra magten«.

Artiklen slutter med at sige:

Materialet, som uddeles af aktivisterne, er data fra en rapport, forberedt af LaRouche-bevægelsen, om begivenhederne i Ukraine og eventualiteten af en lignende situation i USA. TASS har modtaget den fulde version af dokumentet. I rapporten beskrives magtskiftet i landet som en »voldelig revolution«, der blev gennemført med den aktive deltagelse af »neo-nazistiske grupper«. Obama-administrationen og nogle af Washingtons allierede, bemærkes det, brugte begivenhederne i Ukraine som »en retfærdiggørelse af den nye fase af NATO’s militære oprustning imod Rusland«.

Victoria Nuland, der på det tidspunkt indtog posten som viceudenrigsminister for europæiske og eurasiske anliggender, »kom flere gange til protesterne og uddelte cookies til ’Maidan’, samtidig med, at hun nægtede at indrømme den kendsgerning, at der, ud over fredelige demonstranter, der var bekymrede over korruption og den økonomiske situation, også var eksplicit neofascistiske bander, der deltog i den bevæbnede opstand imod en valgt regering«.

Den slutter dernæst med,

Forfatterne påpeger også, at Soros, så vel som andre personer, der tidligere var en del af Obamas inderkreds, i øjeblikket er aktivt involveret i forsøgene på at miskreditere Trump og lovede ikke at give den nye indvåner i Det Hvide Hus mulighed for at normalisere relationerne mellem Moskva og Washington.

Den siger dernæst,

Ved slutningen af december 2016 bragte aktivister fra Schiller Instituttet, til minde om ofrene i Tu-154-flystyrtet, blomster til den Russiske Føderations Generalkonsulat i New York og opførte den russiske nationalhymne foran dets indgang. I begyndelsen af januar afholdt de en ceremoni ved »Tåremindesmærket« af Zurab Tsereteli, i den amerikanske by Bayonne (New Jersey), for at mindes de omkomne i styrtet.

Lyndon LaRouche – amerikansk økonom og politiker, ophavsmand til teorien om den såkaldte »fysiske økonomi« og fjende af monetaristiske ideer. Han anser Rusland for at være en hovedspiller på verdensscenen og mener, at Rusland, sammen med Kina, Indien, USA og flere andre lande, kan redde verden fra den største krise i historien.

Her slutter artiklen.

Så det er en meget omfattende reportage og dækning i TASS, og jeg ved, at du, Diane, blev interviewet af flere andre, internationale medier ved dette møde ved FN, så du kan måske give os en rapport fra marken der.

Diane Sare: Jo da! Det er slående, og jeg har hørt fra vore folk i Boston, der har en lignende, måske mere stram og storsnudet befolkning, end vi har her i New York – dermed mener jeg, at folk i vid udstrækning anser den for liberal. Man kunne måske tro, at vi ville få en meget tilknappet eller fjendtlig respons til det, vi har at sige; men åbenheden var faktisk ret usædvanlig. Vi fik uddelt 70 kopier af dossieret med den eksplicitte forståelse, at vi kun uddeler dem til repræsentanter fra (diplomatiske) missioner eller andre organisatoriske institutionsfolk, så jeg mener, at flere folk fra et par forskellige lande stoppede op for at tage materialet, og mange kom tilbage efter mere information.

Jeg mener, at en bemærkning fra en ung, afroamerikansk militærveteran var bemærkelsesværdig; han sagde: »Jeg havde tænkt på Trump som en del af the establishment. Han er rig, han er milliardær, han er hvid, han er en del af Wall Street. Hvorfor angriber de ham?« Han sagde, at det gav mening, hvis der var et fremstød for krig med Rusland, på den ene side – og det er noget, Trump er modstander af – at det så var årsagen til et sådant angreb.

Jeg vil også gerne forklare lidt mere om det, jeg sagde på denne video om 2013, for jeg mener, at, med mindre folk forstår dette, kan man ikke rigtig forstå, hvad det er, der foregår her, og jeg reflekterede over den sommer. Der skete to ting i 2013: Den ene ting var, at den kinesiske præsident Xi Jinping annoncerede Ét Bælte, én Vej-initiativet, der nu omfatter over 70 nationer, milliarder af verdens befolkning, ti tusinder af kilometer højhastigheds-jernbaner, forestående aftaler om byggeri af havne, kernekraftværker, rumforskning osv.; men der var også en konference i Fortaleza, Brasilien, med BRIKS-nationerne, hvor de oprettede en udviklingsbank og også en bank til at beskytte sig mod valutaspekulation, og som kom i drift omkring et år senere.

Jeg reflekterede over dette, for vi befandt os i USA’s Kongres for at udføre lobbyvirksomhed – Matt, det husker du nok – den uge, og vi opdagede, at ingen i Kongressen havde hørt noget som helst om denne ekstraordinære begivenhed. Det er virkelig stort, når man har nationer – Rusland, Kina og Indien, det er store nationer. Brasilien er et stort land i Sydamerika. Sydafrika er meget avanceret mht. det afrikanske kontinent, og de er forpligtende engageret over for kernekraft, hvilket er interessant. Det faktum, at de skaber en finansiel og økonomisk institution, der gør det muligt for nationer at komme ud af det bankerotte Britiske Imperiums greb.

Jeg husker, at vi opdagede, at Udenrigsministeriet faktisk havde udsendt et memo eller sådan noget, der instruerede folk om, at dette virkelig ikke var en betydningsfuld udvikling. Jeg rejser dette nu, for det, amerikanere ikke bør overse, er potentialet. Hvorfor alt det hysteri? Hvorfor skulle George Soros deployere sine titals millioner af dollars til at betale alle disse agitatorer og organisere denne 30.000 mand stærke hær af aktivister, som Barack Obama efter sigende skal anføre? Jamen fordi det, der nu er opstået – og allerede er langt fremme – er et Nyt Paradigme.

Vore seere er sandsynligvis klar over dette: kineserne har, sammen med Etiopiens regering, netop færdiggjort en jernbane fra Djibouti til Addis Abeba. (Se http://schillerinstitut.dk/si/?p=17298). Denne strækning tog 3 dage med lastbil, og tager nu 12 timer med tog. Det betyder, at, når man har tørke i Etiopien, så behøver folk ikke at dø. Man kan hurtigt få mad og vand frem. Det betyder store muligheder for udviklingen af hele det afrikanske kontinent, og for det sydamerikanske kontinent. Og hvis man tænker på det, folk har lært – hvad det Britiske økonomiske System er – ikke bare »køb billigt og sælg dyrt«, men Malthus: resurser forøges aritmetisk, og befolkningen forøges geometrisk. Derfor er vi overbefolkede; vi må nedlukke menneskers forbrug af energi og mad; reducere befolkningen. Det er krige gode til.

Med andre ord, så har vi et potentiale for et helt nyt paradigme for menneskeheden, globalt, og nøglen er, at USA går med i dette paradigme. Præsident Trump har, gennem at udtale sin plan om at få en fornuftig relation til Rusland, og forhåbentlig også Kina og Japan (nævnte han), indikeret en åbenhed over for at blive en del af dette nye paradigme; og derfor er bagslaget temmelig ekstraordinært. Jeg tror ikke, der har været noget tidspunkt – jeg ved, at Abraham Lincoln måtte tage til sin indsættelse, forklædt som en kvinde, pga. protester osv.; men jeg tror ikke, der har været noget tidspunkt, hvor man i ugevis, månedsvis, denne form for agitation, såkaldt »modstandsbevægelse«, eller hvad de nu kalder det for, oppositionen til en ny præsident. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at amerikanere identificerer, hvad dette potentiale er, så vi ved, hvad der er for en kamp, der finder sted; og derfor bekæmper de løgne i de amerikanske medier om Rusland, om Vladimir Putin og om, hvad Ruslands intentioner er. Det, der skete i Ukraine, er et meget, meget vigtigt aspekt for at neutralisere dette angreb på vort præsidentskab, og for at gøre det muligt for USA at tilslutte sig dette [paradigme].

Mathew Ogden: En ting, jeg bør nævne, er, at, ud over de aktiviteter, som den internationale LaRouche-bevægelse afholdt i denne uge omkring denne Internationale Uge for Sandhed, har Helga Zepp-LaRouche også sat fokus på to meget betydningsfulde appeller, som kom fra både tidligere (ukrainske) præsident, Viktor Janukovitj, og fra Ukraines tidligere premierminister, Mykola Azarov, og som ligger præcis på linje med dette spørgsmål om »en uge for sandhed«.

Viktor Janukovitj har skrevet et brev til verdens ledere, som også inkluderer præsident Trump, præsident Putin, den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident François Hollande. Han appellerer til verdens ledere om at »indlede skabelsen af en særkommission i Europarådet, der skal overvåge en efterforskning af forbrydelser, der blev begået på Maidan«. Det vil sige, en »Sandhedskommission«, der skal nå frem til sandheden om, hvad det var, der i virkeligheden skete under den såkaldte »fredelige revolution« på Maidan.

På linje med dette har den tidligere ukrainske premierminister, Mykola Azarov, der tjente fra 2010 og frem til januar 2014, hvor han trak sig tilbage på højden af Maidan-protesterne, udgivet en rapport på sin Facebookside, hvor han siger: »I dag er vi og efterforskere i Kiev i besiddelse af pålidelige informationer om det faktum, at mordene på Maidan blev udført af specialgrupper af snigskytter fra Georgien, de baltiske lande og Polen, under ledelse af instruktører fra Frankrig og Tyskland.« Dernæst siger han: »Man gjorde forsøg på at lægge skylden for massakren helt og holdent på Janukovitj og Berkut-uropolitiet.« Han siger direkte her, at dette var et svindelnummer, og at de såkaldte »snigskytter« blev deployeret af efterretningstjenester fra udlandet, med det formål at få en allerede meget ustabil situation til at eksplodere, og at ændre den fra blot at være protester og til at være et voldeligt statskup. Dette er ligeledes i sammenhængen med denne Internationale Uge for Sandhed om sandheden om det, der sker, eller det, der skete, i Ukraine.

Samtidig er der flere amerikanske kongresmedlemmer, der er ved at identificere den rolle, som George Soros spiller netop nu, i forsøg på at starte en farvet revolution i Makedonien. De bør måske snarere vende deres opmærksomhed mod deres egen baghave og deres egne offentlige borgermøder og mod begivenhederne i USA; men det er meget nyttigt, at dette er siddende amerikanske kongresmedlemmer, der er i færd med at identificere den rolle, som George Soros og hans netværk spiller i disse internationale farvede revolutioner.

Lad mig vende tilbage til den pointe, som du kom med, Diane, og jeg mener, at det er et afgørende punkt, at man ikke kan forstå virkeligheden af, hvad der var den virkelige hensigt bag det, der skete i Ukraine i 2014, uden at man forstår det dramatiske vendepunkt, som historien oplevede på det tidspunkt. Dette var BRIKS-topmødet i Fortaleza – som du nævnte – og i særdeleshed præsident Xi Jinpings annoncering af Bælt-og-Vej-initiativet; en Nye Silkevej. Det var Viktor Janukovitj’ beslutning om ikke at indgå denne frihandelsaftale med den mislykkede Europæiske Union, og i stedet bevare hans økonomiske forbindelser til Rusland, som udgjorde påskuddet til, at det på det tidspunkt blev besluttet at lancere denne form for voldelige omstyrtelse af hans regering.

Lad os se på det aktuelle øjeblik. Hvad har Donald Trump telegraferet? Ikke alene trak han sig tilbage fra TPP – som var Obama-administrationens tilsigtede plan for at forsøge at begrænse den kinesiske indflydelse i Asien; men han havde også direkte samtaler med præsident Xi Jinping, som han sagde, var meget konstruktive. Han havde dette topmøde med [den japanske premierminister] Abe. Men disse relationer behøver ikke være gensidigt ekskluderende. Og helt klart, hans relation til Rusland – det faktum, at han trak os tilbage fra randen af en atomkrig, der forfulgtes af Obama og, på sigt, at Hillary Clinton.

Det er altså i denne sammenhæng, og det er spændingen i det aktuelle øjeblik i historien, der endnu ikke er løst. Men spørgsmålet er, vil USA tilslutte sig den Nye Silkevej? Som folk ved, så er der et forestående topmøde i maj måned i Kina, om Bælt-og-Vej-initiativet; præsident Xi Jinping vil være vært, og Ruslands præsident Putin vil deltage personligt. Den aktuelle kampagne går ud på at formidle til præsident Trump, at, ikke alene bør han deltage i dette topmøde personligt; men at han bør forlade topmødet med et udtrykkeligt forpligtende engagement for, at USA vil opgive de seneste mange årtiers geopolitik og beslutsomt vil indgå i et win-win-samarbejde omkring dette Nye Silkevejsinitiativ. Der er ingen som helst chance for, at USA kan få en økonomisk genrejsning uden at deltage i dette nye paradigme for udvikling, med store projekter, som Kina allerede er begyndt at sprede i hele Eurasien. Og, som du sagde, Diane, ind i Afrika og selv ind i lande i Sydamerika.

En meget betydningsfuld ting er en rapport, der netop er udkommet, publiceret af PriceWaterhouse Cooper, som er et stort, internatonalt erhvervs- og analysefirma. Denne rapport har titlen, »2016 B&R vurdering; Kina og Bæltet og Vejens infrastruktur; gennemgang og udsigter«. Den er netop blevet udgivet i februar 2017. rapporten har en meget omfattende gennemgang af, hvad Bælt-og-Vej-initiativet er; den indeholder et meget veludarbejdet kort, der hedder, »Bælt og Vej; en genoplivelse af den Gamle Silkevej«. Den har et afsnit, der dokumenterer, hvor mange lande, der allerede er involveret i Bælt-og-Vej-initiativet. Den siger: »B&R (Belt & Road) området spænder over tre kontinenter og inkluderer i alt 66 lande, fra Litauen til Indonesien.« Dernæst, i sammenhæng med den eksplosive vækst, der allerede er begyndt at vise sig i nogle af disse lande – især i Kina, men også i andre lande, der nyder godt af denne investering i disse store projekter; rapporten har så en analyse af dem for de kommende måneder og kommende år. En grafisk fremstilling siger, »Vi ser potentiale for betydelig vækst inden for energi, jernbaner og sundhedssektor i flere af mellemindkomst-landene i Bæltet-og-Vejen. En anden grafisk fremstilling siger, «trans-eurasiske jernbanenet vil dramatisk reducere tiden mellem Kina og europæiske forbrugermarkeder«. Sluttelig siger rapporten, »Urbanisering og befolkningstilvækst vil anspore en fortsat efterspørgsel af transportinfrastruktur med stor kapacitet«.

Så dette er altså verdensøkonomiens fremtid. Væksten, tyngdepunktet er afgørende skiftet til Eurasien, til Kina og til de lande, der nu udgør en del af Bælt-og-Vej-initiativet. Hvis Donald Trump mener det alvorligt mht. at fremme en økonomisk genrejsning i USA, vil det ske ved at tilslutte sig – i et win-win-samarbejde – Kina og disse andre lande; og ved at tilslutte sig den Nye Silkevej. Som jeg har nævnt, så udgav LaRouchePAC for to år siden en brochure om spørgsmålet om USA, der bør tilslutte sig den Nye Silkevej; og vi er i øjeblikket i færd med at opdatere denne brochure på en hel ny måde. Den vil forhåbentlig være tilgængelig om en uge eller to.

Så sæt dette i sammenhæng og indse, at Ukraine-kuppet skete pga. Viktor Janukovitj’ beslutning om ikke at indgå en frihandelsaftale med en Europæisk Union, der er i færd med at blive en fiasko; og fordi han indså, at der var ved at vokse en ny, økonomisk dynamik frem med udgangspunkt i Eurasien. Vi har nu en potentielt lignende situation internt her i USA. Så denne Dag for Sandhed var ikke bare for at sige, »Her er, hvad der skete i Ukraine for tre år siden«, men, lad det være en advarsel; dette bliver faktisk forsøgt også internt i USA i dag.

Du vil måske følge op på dette spørgsmål, Diane? Men jeg bør også påpege, at præsident Trumps Tale om Nationens Tilstand (’State of the Union’) til en fælles Kongressamling finder sted på tirsdag. Det er den 28. februar, og det er deadline for vores kampagne for appellen om Glass/Steagall-initiativet. Adressen kommer her på skærmen: https://lpac.co/trumpsotu. Og denne kampagne for appellen accelererer fortsat. I går på vores aktivist-telefonmøde, Fireside Chat, fik vi en rapport fra flere aktivister i LaRouchePAC, fra New York til Connecticut og til Californien, som deltog i offentlige borgermøder og intervenerede med dette spørgsmål. Glass-Steagall haster; Trump lovede dette under sin præsidentvalgkamp. Vi må holde ham til hans ord og opfordre ham til at forpligte sig til genindførelsen af Glass-Steagall under, eller før, han holder sin tale til nationen på næste tirsdag. Vil du sige mere om denne kampagne, eller om noget andet, du har på hjerte, Diane?

Diane Sare: Jeg vil gerne sige, at Trump har udtalt sin plan om at bruge $1 billion på infrastruktur i USA. Jeg forstår, at kineserne mener, vi har brug for omkring $8 billion i investeringer; hvilket sandsynligvis er mere præcist. Men $1 billion er bestemt en god begyndelse. Men hvordan gør vi det? Hvor går det hen, hvis Japans premierminister Abe, der netop har været her, ønsker at investere $150 mia. på at bygge højhastighedsjernbaner? For det første, når man har et banksystem, hvor alle indskud kan blive brugt som sikkerhed for en bail-in af derivat-forpligtelser, hvem ville så ønske at sætte deres investeringer igennem et sådant system? For det andet, så har vi ikke en nationalbank (uafhængig statsbank); vi har ikke Finansministeriet, der er under Kongressens kontrol i den forstand, som det burde være det. Vi har Federal Reserve, der har udført bail-out (statslig bankredning) for $31 billion. Så for, at dette kan lykkes, er LaRouches Fire Love, med begyndelse i først og fremmest Glass-Steagall, absolut presserende nødvendigt. Men Glass-Steagall alene er ikke nok; men det er et første skridt. Jeg vil sige, at, hvis Trump undlader at indføre Glass-Steagall og vedtage denne fremgangsmåde, så udgør det en stor sårbarhed; for med mindre USA’s regering rent faktisk handler for at lægge denne gigantiske boble af spekulativ gæld i tømme, og rejser denne brandmur mellem investeringsbankerne og de kommercielle banker, så, når systemet nedsmelter – og det vil det uvægerligt gøre; det det.

Alle bør blot overveje, hvad vi har lavet, mht. fysisk produktivitet, der svarer til den pengemængde, der nu er i omløb? Intet. Den fysiske produktivitet er kollapset. Dette er hr. LaRouches berømte Trippelkurve, der ser ud som en trompet; med en hyperbolsk kurve, der går opad, og en hyperbolsk kurve, der går nedad. Vi befinder os ved kollapspunktet; systemet vil krakke. Vi må have Glass-Steagall på plads. Hvis det ikke bliver gjort, så skaber det muligheden for et ekstraordinært kaos i dette land, og globalt. Men dernæst ønsker man også et banksystem; et nationalt banksystem, der gør det muligt for den nødvendige kredit at strømme til drivkraften for hele økonomien. Hvilket udtrykkeligt betyder finansiering af udviklingen af nuklear fusionskraft for at hæve hele den platform, vi fungerer på, samt rumprogrammet. I stedet for blot at have små lommer med højhastighedsjernbaner, så har vi i realiteten brug for et transkontinentalt jernbanenet. Som jeg før har sagt; hvis vi vil krydse Hudson-floden, bør vi sørge for, at vi krydser Beringstrædet i den anden ende. Disse ting er kun mulige med et fornuftigt banksystem; så jeg mener, at det er meget presserende, at vi ikke lader denne sårbarhed stå åben. Alle, der ser dette, eller jeres venner, jeres naboer, få disse appeller til at cirkulere, underskrevet, og overgiv dem til jeres kongresmedlem eller jeres senator, eller send dem til os. Jeg ved, at vi har overgivet 2300 underskrifter på dette til Trumps Hvide Hus, og vi vil få mange flere. Vi bør gøre det meget hurtigt.

Matthew Ogden: Der er en ting, du også påpegede i går, og det er, at, på trods af mediepropagandaen, så er alle disse folk ved de offentlige borgermøder bare der for at forsvare Obamacare eller sådan noget, og de er bare vrede mennesker, der protesterer. Når man går ud med dette budskab, »Sådan her vil vi genopbygge USA; vi må have Glass-Steagall. Vi må have en økonomisk politik i Hamiltons tradition, og vi må have jobs og infrastruktur«. Responsen er ekstraordinær. Og faktisk, på trods af bestræbelserne, der udføres af Soros og nogle af disse andre Obama for Amerika, forbliv, hvor vi er former for organisationer, så ønsker det amerikanske folk at forenes for at arbejde konstruktivt sammen; og de ville ønske, de havde en præsident, der var seriøs i disse spørgsmål. Når man siger, »Dette er dagsordenen, og dette er, hvad vi bør gøre«, så har det en ekstraordinær virkning med at forene folk. Vil du sige noget om det?

Diane Sare: Du sagde det, det er absolut tilfældet. Men det går imod, hvad almindelig fornuft dikterer, for medierne vil have, at man skal tro, at alle disse mennesker, der protesterer, er en flok skrigende, irrationelle fanatikere. Det er simpelt hen ikke sandt. Man må huske på, hvorfor Trump vandt valget? Fordi den amerikanske økonomi er færdig. Fordi, af 320 millioner amerikanere er 90 millioner, der kan arbejde, uden beskæftigelse; de udgør ikke en del af arbejdsstyrken. Så det er virkeligheden, uanset, hvad medierne siger om det. Når vi går til disse demonstrationer, bliver vi alle slået; jeg tror, de var i Boston på denne Aktionsdag. Den åbenhed, vi møder, er ekstraordinær; folk er eftertænksomme, de vil have løsninger. De vil have et program; det har vi. Man kan meget hurtigt trække folk ind i fornuft på dette princip.

Matthew Ogden: Lige præcis. Lad mig blot sige, at, som konklusion, så er Talen til Nationen nu på tirsdag. I løbet af denne weekend er der fremragende muligheder for folk, der ser denne udsendelse, til at gå til disse offentlige borgermøder og uddele denne appel. Man kan også uddele dette dossier, som er meget vigtigt; få folk til at læse det og opmuntr andre mennesker til at printe det ud og cirkulere det selv. Jeg sætter adressen på skærmen, hvor man kan hente dette dossier; vi vil også vise det på YouTube-videoen. (https://lpac.co/ukraine-dossier).Videomontagen, som vi viste tidligere i aftenens udsendelse, vil også blive tilgængelig som en separat video, så man kan cirkulere den.

Lad mig slutte med at sige, at Helga Zepp-LaRouche ønskede, at alle skal vide, at den Internationale Sandhedsdag ikke kun skal begrænses til en dag, eller en uge.       

At dette må være en fortsættende kampagne; vi må holde presset oppe. Dette er noget, som præsident Trump bør respondere på, og bør opfordres til at respondere på. Den propaganda, der er bragt til torvs om situationen i Ukraine, har været den væsentligste kile, der er drevet ind mellem udsigten til samarbejde mellem USA og Rusland. Som præsident Trump sagde i sin pressekonference for en uge siden, »Den russiske ting er en snare«. Folk bør indse, at den ukrainske ting også er en snare, en list. I diskussioner i denne uge påpegede vi, at den form for kampagne, der blev ført om de 28 sider og sandheden bag det, der skete den 11. september (2001), med saudiernes finansiering af disse flykaprere, og kampagnen, som LarouchePAC førte for at få sandheden om de 28 sider ud, var en sejrrig kampagne. Men det var en kampagne, som måtte føres uden ophør; og det var en masse pres over lang tid, der resulterede i sejren med ophævelsen af klassificeringen af de 28 sider. Og vedtagelsen af JASTA-loven, der var et stort nederlag for Obama i hans sidste måneder i embedet. Dette er et meget lignende spørgsmål. Oliver Stone har krævet, at præsident Trump offentliggør dokumenterne om USA’s involvering i dette Maidan-kup. Det ville være en meget konstruktiv ting at gøre; og han har myndighed til at gøre det. Men dette er en international uge for sandhed; men det burde blot være en international kampagne for sandhed. Det bør være på linje med og i sammenhæng med, at vi befinder os på et ekstraordinært tidspunkt i historien, hvor den geopolitiske æra kan afsluttes; og USA kan beslutsomt tilslutte sig dette Nye Paradigme for økonomisk udvikling og store projekter, som Kina anfører med den Nye Silkevej.

Mange tak til Diane; jeg ved, du blev interviewet af flere medier under mødet i går i New York. Så vi skal nok se frem til mere dækning af det i forskellige internationale medier i løbet af de næste timer og dage. Vi møder dig igen på mandag til vores diskussion med den politiske komite; og det vil altså finde sted aftenen før Talen til Nationen på næste tirsdag. Så bliv på kanalen larouchepac.com, cirkuler dette dossier så vidt omkring som muligt. Bliv ved at få underskrifter på vores appel og send dem til os. Meld jer til vores e-mailliste, hvis I ikke allerede har.

Mange tak, og på gensyn.        

(Engelsk udskrift)

 WE NEED AN INTERNATIONAL CAMPAIGN OF TRUTH; NOT JUST AN INTERNATIONAL DAY OR A WEEK OF TRUTH

        MATTHEW OGDEN: Good afternoon, it's February 24, 2017. My
name is Matthew Ogden and you're joining us for our Friday
afternoon webcast here at larouchepac.com. I'm joined via video
today by Diane Sare, who is a member of our Policy Committee,
joining us from New York City.
        Now as viewers of this website know, this week has been
declared by Helga Zepp-LaRouche to be an international week of
Truth. This was intended to coincide with the third anniversary
of the coup which overthrew the democratically-elected government
of Ukraine three years ago in Kiev; that was February 23, 2014.
Rallies happened all across the United States, and in fact, in
Europe as well. We had rallies in New York City, in Detroit, in
Washington, DC, in Houston, Texas — other cities in the United
States — Boston, Massachusetts; and in Berlin, Germany, Dresden,
Germany, Paris, France, and other countries in Europe as well.
        Now the significance of this International Day of Truth that
happened yesterday, was not only to tell the truth about the
events of the Maidan coup three years ago in Ukraine; but to give
the warning that, in fact, the same networks that were
responsible for using the techniques of color revolution in
Ukraine three years ago to overthrow that government, and have
used those same techniques in other countries around the world —
the Rose Revolution in Georgia, and elsewhere — are now
attempting to perpetrate that exact same kind of color revolution
inside the United States right now against the
democratically-elected government of President Donald Trump. Now
obviously this has a massive international context, and we're
going to get more into detail on that in the discussion later in
the broadcast. Helga Zepp-LaRouche was very emphatic in stating
— when we talked to her earlier today — that we have to look at
this in the context of the new emerging economic paradigm that's
coming out of China; the Belt and Road initiative, which is the
engine moving history right now. And the fact that there's a very
real possibility that under the new administration in the United
States, we can end the era of geopolitics and actually enter into
a cooperation with Russia, China, India, Japan, and other
countries to create a new international cooperation based on
economic development and productivity.
        As I said, we will get more into detail in that context; but
to begin the broadcast, I would like to play a video montage for
you of these rallies that happened around the country and around
the world yesterday, on this February 23rd International Day of
Truth.

        DIANE SARE : I'm Diane Sare with the LaRouche PAC
Policy Committee, and we're here at Dag Hammarskjold Plaza not
far from the United Nations. We're participating in the Day of
Truth called for by Lyndon and Helga LaRouche. This week marks
the third anniversary of a coup in Ukraine; a coup against the
nation of Ukraine, where the democratically-elected President,
Yanukovych, was ousted by a bunch of violent, pro-Nazi
demonstrators who were funded and supported with Victoria
Nuland's claim of $5 billion through the US State Department
during the Presidency of Barack Obama; and with obvious support
from mega-speculator George Soros. Our point is that today, Obama
and Soros are committing treason against the elected government
of the United States on behalf of the British Empire. The British
Empire has, for centuries, organized to prevent the United States
from working with Russia. We have a great potential right now
because of the events of 2013; the formation of the BRICS Bank
and the announcement by Chinese President Xi Jinping that China
has embarked on an initiative of win-win collaboration — the end
of geopolitics. That if the United States were to abandon the
policies of regime change and the policies of the British Empire
which we were carrying out under the Bush and Obama Presidencies,
and work with Russia, China, India, and Japan on global
development, we would transform the planet; and mankind would
have the brightest future imaginable. So, it is very urgent today
that we lay to rest the lies, the disgusting, Nazi-like
propaganda against Russia, which is being used to try and
overthrow the Presidency of Donald Trump; who has expressed his
intent to change that dynamic. We urge everybody on the LaRouche
PAC website to join this effort; to print out the literature, to
sign the petition calling for the reinstatement if the
Glass-Steagall Act, which would cut off the legs of the Wall
Street and City of London to finance such terrorist operations,
and to work with us to insure the United States is able to return
to the intended legacy of our Founding Fathers such as George
Washington, Alexander Hamilton, and recently the intent of
American statesman and genius, Lyndon LaRouche.

        KESHA ROGERS : February 23rd marks the three-year
anniversary of the coup in the Maidan in Ukraine; it started
February 23, 2014. This has been ongoing as an effort by Barack
Obama, former President of the United States, and George Soros,
the multi-billionaire drug pusher, who has been leading the
charge to destroy and overthrow nations in order to get the
United States into a war with Russia. The lies that continue to
escalate the activities in Ukraine that pointed to the idea that
it was Putin who was in charge of the escalation in Ukraine, are
the same lies that are taking place here, right now, in the
United States to get the Trump Presidency overthrown. This has to
be stopped. As a part of a national Day of Truth, we have
unleashed a dossier that exposes Obama and Soros for their
money-pushing, lies that have created total chaos both in the
United States and continues to push the chaos in Ukraine. The
target is Putin and Russia.
        What we should be doing is working with Russia; working with
Putin. We have to stop these wars; we have to stop this continued
chaos. We should be working in terms of cooperation, as Lyndon
LaRouche has pointed out, with the Silk Road economic
development; that is what the United States needs. We're here at
a rally at Twome and 59th at an overpass. Our banner reads "Jail
Obama, Soros For Treason! Ukraine 2014; US 2017". People must
understand what is happening to this nation now, and demand that
we need economic development; we need cooperation. So, we're out
here as part of a Day of Truth; and we ask that each and every
person who sees this, participates in our rallies and reads the
dossier.

        HARLEY SCHLANGER [voice over video of singing]: Today is the
third anniversary of the coup that was carried out by US
intelligence operations, neo-conservatives funded by George
Soros, to bring a gang of Nazis into power in Kiev. We're here
today as a Day of Truth, to get out the real story. The Ukraine
operation is being geared up again to create fighting between
Russia and the West as a way of sabotaging the potential that
exists with the Trump administration to break with this policy of
war. The American electorate voted for Trump, in large part, to
break this policy of confrontation with Russia; so it's important
that this Day of Truth bring out the reality that the Ukraine
situation was never about democracy in Ukraine. But about a
deliberate operation to create a confrontation between the United
States and Russia. This is the policy of George Soros, the City
of London, and Barack Obama, who was involved in sabotaging
President Trump's initiative for peace between Russia and the
United States.
        So, we're here in Berlin as part of an International Day of
Truth, to call attention to the fact that the criminals who
brought the Nazis into power in Kiev, have still not been brought
to court; have not been brought to justice. So this demonstration
here in Berlin is part of the International Day of Action. You
can go to the websites of the LaRouche organization to get a
dossier that we put out on who is responsible for the killing in
Ukraine. It's not the Russians; it's not President Putin. It's
Hillary Clinton, Victoria Nuland, the neo-conservatives in the
United States, and former President Obama.
        [Male #1 speaking in German]
        [Male #2 speaking in German, saying that there are rallies
in Boston, New York City, in Paris, Berlin, and
Frankfurt-an-Main, and describing coup three years ago.]

       

        OGDEN: Now, this full dossier can be accessed at
https://lpac.co/ukraine-dossier which we'll put on the screen
right now. The title of it is "Obama and Soros; Nazis in Ukraine
2014, U.S. in 2017?" This is being circulated at all of these Day
of Truth rallies that you saw, including in New York City. I will
get a report directly from Diane, but before I bring her on, let
me report that there is a long article in {Itar-Tass} which is a
Russian news publication which features coverage of the rally
that occurred in New York City; that was the very beginning of
our montage. The title of this was that "Protesters in New York
Accused Obama and Soros of Organizing the Coup in Ukraine." Then
it is noted that similar actions took place in Boston, Houston,
Berlin, and elsewhere. Let me just read you a very quick excerpt
from this {Itar-Tass} article. It says:
        "Activists for several hours, were handing out on Thursday
in the center of New York as well as a number of other American
cities, printed materials that state that the change of power in
Ukraine was carried out with the direct support of billionaire
George Soros and the administration of the 44th US President,
Barack Obama. The action was organized by the international
Schiller Institute in the framework of a campaign to educate
Americans with the actual situation in Ukraine on the occasion of
the anniversary of the events in Maidan."
        Then it has a subtitle — "Yesterday, Yanukovych; Tomorrow,
Trump". "In New York," the article states, "the event was held in
the central district of Manhattan in the square at the
intersection of 42nd Street and Second Avenue, near the United
Nations headquarters. Members deployed in particular. Posters
with the words 'Obama in Prison'; 'Your Enemy, George Soros'."
Then it quotes from Diane Sare: "|'We have distributed here
probably several hundred of our publications,' says spokesman
Diane Sare, who is part of the political committee of the
movement of Lyndon LaRouche. According to her, similar actions
took place on Thursday in Boston and in Houston, as well as the
German capital, Berlin. As emphasized by Sare, activists are out
to 'Tell the whole world the truth about what happened in Ukraine
three years ago.'"
        Then, skipping over a little bit, it says, "According to
Sare, it is important for Americans to know about the events in
Ukraine, where Viktor Yanukovych, the legitimately elected
President, was deposed; as in a similar scenario, the situation
may begin to develop in the United States. 'The same people are
now trying to remove from power, the American President Donald
Trump.'"
        Then it concludes by saying, "The materials which were
distributed by the activists, are data from the LaRouche Movement
that have been prepared in the report on the events in Ukraine
and the possibility of a similar situation in the United States.
The full version of the document was provided to Tass; in it, the
change of power in the country was described as a violent
revolution carried out by the active participation of 'neo-Nazi
groups'. The Obama administration, and some of Washington's
allies, as noted, used the events in Ukraine, 'as a justification
of the new stage of NATO's military mobilization against Russia.
Victoria Nuland, who at the time held the post of Assistant
Secretary of State for European and Eurasian Affairs, came
several times to the protest; handing out cookies to the Maidan,
while she refused to acknowledge the fact that aside from the
peaceful protesters concerned about corruption and the situation
in the economy, there were also explicitly neo-fascist gangs that
participated in the armed rebellion against an elected
government."
        And then it concludes, saying "The authors point out that at
the present time, Soros, as well as people who previously were
part of Obama's inner circle, are actively involved in the
attempts to discredit Trump, and promised not to allow the new
occupant of the White House the normalization of relations
between Moscow and Washington." Then it says, "At the end of
2016, activists of the Schiller Institute, in memory of the
victims of the TU-154 crash, brought flowers to the
Consulate-General of the Russian Federation in New York, and
performed at the entrance the Russian Anthem. And in early
January, they held a ceremony at the Tear of Grief Monument in
Bayonne, New Jersey, in memory of those killed in the crash.
        "Lyndon LaRouche," — and this is the conclusion of the TASS
article –"American economist and politician, author of the
so-called theory of physical economy, and the enemy of monetarist
conceptions, considers Russia a key player on the world stage,
and believes that Russia, along with China, India, and the United
States, and several other countries, can save the world from the
biggest crisis in history."
        So, that's a very substantial report and coverage in TASS,
and Diane, I know that you were interviewed by a number of other
international media outlets at this rally at the United Nations,
so maybe you can give us a report from on the ground there.

DIANE SARE: Sure! What's striking there, as what also has, I've
learned from our people who were in Boston, which has a similar,
maybe more uptight and snooty population than we have in New York
— and by that I mean people consider it largely liberal. You
would think we would be getting a very closed or hostile response
to what we have to say; but actually the openness was quite
extraordinary. We got out 70 copies of the dossier with the
explicit understanding that we're only giving them to
representatives of missions or other organizational institutional
people, so I imagine that that number of people from a couple of
dozen different nations stopped to take the material and many of
them came back to get more information.
        I think, notable, was a comment from a young
African-American military veteran who said, "You know, I had
thought of Trump as one of the Establishment. He's wealthy, he's
a billionaire, he's white, he's part of Wall Street. Why are they
attacking him?" He said that it began to make sense that if there
is, on the one hand, a push for war with Russia — and that is
something that Trump is opposed to — that this might be the
cause of such an attack.
        I also wanted to just elaborate a little bit more on what I
was saying in that video about 2013, because I think that unless
people understand that, you can't really understand what's going
on here, and I was reflecting on that summer. What happened in
2013 were two things: one, Chinese President Xi Jinping announced
the One Belt, One Road Initiative, which now has over 70 nations,
billions of the world's people, tens of thousands of kilometers
of high-speed rail, pending agreements on building ports,
building nuclear power plants, space exploration, etc.; but also
there was a conference in July in Fortaleza, Brazil of the BRICS
nations, where they established a development bank and also a
bank to protect themselves against currency speculation, which
went into operation about a year later.
        I was reflecting on this, because we were in the U.S.
Congress lobbying — Matt, you will remember this — that week,
and we discovered no one in the Congress had heard anything about
this extraordinary development. It's a really big deal, to have
nations — Russia, China, India, these are big countries. Brazil
is a large country in South America. South Africa is very
advanced in terms of the continent of Africa, and they have a
commitment for nuclear power, which is interesting. And the fact
that they would create a financial and economic institution which
would make it {possible} for nations to get out of the grip of
the bankrupt British Empire.
        I remember what we learned, is that, actually, the State
Department had sent out a memo or something instructing people
that this was really not an important development. I raise that
now, because what Americans should not miss, is the {potential}.
Why the hysteria? Why would George Soros be deploying his tens of
millions of dollars to pay all these agitators and organize this
30,000-person army of activists that Barack Obama is allegedly
going to be leading? Well, because what has come into existence
— and it's very advanced already — is a New Paradigm.
        Viewers of LaRouche PAC are probably aware: the Chinese,
together with the government of Ethiopia, just completed a
railroad from Djibouti to Addis Ababa. This was a route that took
3 days by truck, and now takes 12 hours by train. This means that
when you have a drought in Ethiopia, people don't have to die.
You can quickly get food and water there. It means great
potential for the development of the entire continent of Africa,
for the continent of South America. And if you think about what
people were taught — what the British system of economics is —
not just "buy cheap and sell dear," but Malthus: resources are
increasing arithmetically and population geometrically.
Therefore, we're over-populated; we have to shut down human
consumption of energy and food; reduce the population. Wars are
good for that.
        In other words, what we have a potential for, is a
completely new paradigm for mankind, worldwide, and the key is
for the United States to join this. President Trump, by
expressing his intent to have a reasonable relationship with
Russia, and hopefully China and Japan (he mentioned), as well,
has indicated an openness to being part of this new paradigm; and
therefore the backlash is rather extraordinary. I don't think
there's been a time — I know Abraham Lincoln had to travel to
his inauguration disguised as a woman, because of protests and so
on. But I don't think there's been a time where you've had for
weeks, going on months, this kind of agitation, so-called
"resistance," whatever they're calling it, the opposition to a
new President. I think it's very important that Americans
identify what the {potential} is, so we know what the battle is
that's occurring; and therefore combatting the lies in the U.S.
media about Russia, about Vladimir Putin, and what Russia's
intention is. And what happened in Ukraine is a very, very
important aspect to neutralizing this attack on our Presidency
and allowing the potential for the United States to join this.

OGDEN: Absolutely! One thing I should mention, is that in
addition to the activities that the international LaRouche
movement held this week around this International Week of Truth,
Helga LaRouche also highlighted two very significant calls that
came out of both ex-President Viktor Yanukovych and then the
former Prime Minister of Ukraine, Mykola Azarov, which also
parallel exactly this question of the "week of truth."
        Viktor Yanukovych has written a letter, which is addressed
to world leaders, which includes President Trump, President
Putin, German Chancellor Angela Merkel, and French President
François Hollande. And he is calling on world leaders to
"initiate the creation of a special commission of the Council of
Europe to monitor the investigation of crimes that were committed
on the Maidan." So, essentially a "Truth Commission," to get at
the truth of what really happened during the so-called "peaceful
revolution" of the Maidan.
        In parallel with that, the former Ukrainian Prime Minister,
Mykola Azarov, who served from 2010 until January 2014, when he
resigned at the height of the Maidan protests, has unleashed a
report on his Facebook page, saying "Today, we and investigators
in Kiev have reliable information about the fact that the murders
on the Maidan were carried out by special groups of snipers from
Georgia, the Baltic countries, and Poland, under the guidance of
instructors from France and Germany." And then he says, "An
attempt was made to place the blame for the massacre squarely on
Yanukovych and the Berkut riot police." So, he is saying,
directly here, that this was a fraud and that the so-called
"snipers" were deployed in by intelligence services from the
outside in order to explode an already very volatile situation,
and to turn it from just protests, into a violent coup d'etat.
This is also in the context of this International Week of Truth
around the truth of what's happening, or what {did} happen in
Ukraine.
        At the same time, you have several U.S. Congressmen who are
identifying the role that George Soros is playing {right now} in
attempts to start a color revolution in Macedonia. They should
maybe, perhaps, turn their focus right to their own back yard and
to their own town hall meetings, and to the events in the United
States; but it's very useful that these are sitting U.S.
Congressmen [who] are identifying the role that George Soros and
his networks play in these international color revolutions.
        Now, Diane, let me come back to the point that you made, and
I think it's a critical point, that there is no way to understand
the reality of what really was the intention behind what happened
in Ukraine in 2014, without understanding this dramatic turning
point that history experienced at that moment. This was the BRICS
Summit in Fortaleza — as you mentioned — and really especially,
the announcement of President Xi Jinping of the Belt and Road
Initiative; the New Silk Road. It was the decision by Viktor
Yanukovych not to enter into this free-trade agreement with the
failing European Union, and instead to preserve his economic
relationship with Russia, which was the pretext behind the reason
why it was decided {at that point} to launch this kind of violent
overthrow of his government.
        Now, take a look at the present moment. What has Donald
Trump telegraphed? Now only did he withdraw from the TPP — which
was the intended plan by the Obama Administration to try to
{contain} the Chinese influence in Asia; but he has also had
direct conversations with President Xi Jinping, which he said are
very constructive. He had this summit with President Abe. But
these relationships — as he made clear — do not have to be
mutually exclusive. And clearly, his relationship with Russia —
the fact that he pulled us back from the brink of a thermonuclear
war which was being pursued by Obama and prospectively by Hillary
Clinton.
        So, it's in that context, and it's the tension of this
present moment in history which is not yet resolved. But the
question is, will the United States join the New Silk Road? As
people know, there is this upcoming summit in May on the Belt and
Road Initiative in China; which is being hosted by President Xi
Jinping, and will be attended personally by President Putin of
Russia. The current campaign is to convey to President Trump that
not only should he attend this summit in person; but that he
should walk away from the summit with an expressed commitment
that the United States is abandoning the geopolitics of the past
several decades, and is decisively entering into a win-win
cooperation with the nation of China and all of the allied
countries around this New Silk Road initiative. There is no way
that the United States can have an economic recovery {without}
participating in this new development paradigm of great projects
which China has already begun spreading across Eurasia. As you
mentioned, Diane, into Africa; and even in countries in Latin
America.
        One thing that's very significant is a report that has just
come out, published by PriceWaterhouse Cooper, which is a major
international business and analysis firm. This is a report which
is titled "2016 Assessment B&R Watch; China and the Belt and Road
Infrastructure; Review and Outlook". And this was just published
in February of 2017. This has a very comprehensive overview of
what the Belt and Road Initiative is; it has a very well-made map
which is called "Belt and Road; Resurrecting the Ancient Silk
Road". It has a section which documents how many countries are
already involved in the Belt and Road Initiative. It says, "The
B&R region spans three continents and includes a total of 66
countries, from Lithuania to Indonesia." Then in the context of
the explosive growth that has already begun to be seen in some of
these countries — especially China, but other countries that are
benefiting from this investment in these great projects; it then
has their analysis for the coming months and the coming years.
One slide says "We see potential for significant growth in power,
rail, and health care in a number of the middle-income Belt and
Road countries." Another slide says "Trans-Eurasian rail networks
will dramatically reduce the time between China and European
consumer markets." Then finally, it says "Urbanization and
population growth will spur continued demand for high-capacity
transportation infrastructure."
        So, again, this is the future of the world economy. The
growth is now, the center of gravity has now shifted decisively
to Eurasia, to China, and to these countries that are now a part
of the Belt and Road Initiative. If Donald Trump is serious about
facilitating an economic recovery in the United States, it will
be done by joining — in a win-win cooperation — with China and
these other countries; and joining the New Silk Road. As I
mentioned, LaRouche PAC had published a pamphlet two years ago on
the subject of the United States joining the New Silk Road; and
we are currently in the process of updating this pamphlet in a
completely new way. Hopefully, that will be available in the next
week or two.
        So, put this in context and recognize, the Ukraine coup
happened because of Viktor Yanukovych's decision not to enter
into a free-trade agreement with the failing European Union; and
was recognizing that there was a new economic dynamic that was
emerging from Eurasia. Now, you've got a very similar situation
potentially, from inside the United States. So, this Day of Truth
was not only to say "Here's what happened in Ukraine three years
ago," but let that be a warning; this is, in fact, actively being
attempted inside the United States today.
        So Diane, maybe you want to follow up a little bit on that
question. But also, I should point out, that President Trump's
State of the Union address to a Joint Session of Congress is
coming up next Tuesday. That's February 28th, and that is the
deadline for our petition campaign around the Glass-Steagall
initiative. We can put up on the screen right now the address;
this is https://lpac.co/trumpsotu. And this petition campaign
continues to accelerate. We had a report last night on our
Fireside Chat activist call, of several activists with LaRouche
PAC from New York City to Connecticut to California attending
town hall meetings, and intervening with this issue.
Glass-Steagall is urgent; Trump promised this during his
Presidential campaign. We have to hold him to this, and urge him
to commit to the restoration of Glass-Steagall during or before
his State of the Union address next Tuesday. So, Diane maybe you
can say a little more about that campaign; or anything else that
you want to add.

SARE: Well, I would just say that Trump has expressed his intent
to spend $1 trillion on infrastructure in the United States. Now
I understand that the Chinese think we need about $8 trillion in
investment; which is probably more accurate. But $1 trillion is
certainly a good start. But how do you do this? Where does it go,
if the Prime Minister of Japan, Abe, who was just here, wants to
invest $150 billion to build high-speed rail? Number one, if you
have a banking system where any savings can be used as collateral
for bailing out derivatives obligations, who would want to put
their investments through such a system? Two, we don't have a
national bank; we don't have the Treasury under the control of
the Congress in a sense as it should be. We've got the Federal
Reserve that's done $31 trillion worth of bail-outs. So, in order
for this to succeed, LaRouche's Four Laws, starting first and
foremost with Glass-Steagall, is absolutely urgent.
Glass-Steagall alone is not sufficient; but it's the first step.
I would say that if Trump fails to go with Glass-Steagall, and to
go with this approach, it's a great vulnerability; because unless
the government of the United States actually acts to rein in this
gigantic bubble of speculative debt, and to put up that firewall
between the investment banks and the commercial banks, then when
the system implodes — which it inevitably will; it {must}.
        Everyone should just consider, what have we done, in terms
of physical productivity, commensurate with the amount of money
that is now in circulation? Nothing. The physical productivity
has collapsed. This is Mr. LaRouche's famous Triple Curve
function that looks like a trumpet bell; with a hyperbolic curve
going up and a hyperbolic curve going down. We're at the break
point; the system will crash. We must have Glass-Steagall in
place. If that is not done, it creates a potential for
extraordinary chaos in this country and globally. But then too,
you want a system of banking; a national system of banking that
allows the necessary credit to flow into drivers of the whole
economy. Which emphatically means funding for the development of
thermonuclear nuclear fusion energy, to elevate the entire
platform of how we function; the space program. Instead of just
little pockets of high-speed rail, we actually need a
trans-continental railroad. As I've said before, if we're going
to cross the Hudson River, we should make sure we cross the
Bering Strait at the other end. These are only possible with a
sane banking system; so I think it's just very urgent that we not
leave this vulnerability open. Everybody who's involved in
watching this or your friends, your neighbors, get these
petitions circulating, signed, and get them to your Congressman
or your Senator or send them back to us. I know we delivered 2300
signatures for this to the Trump White House, and we're going to
be doing a lot more. We should do it very quickly.

        OGDEN: And then the one thing you also were pointing out
yesterday, is that despite the media propaganda, that everybody
at these town hall meetings is just there to defend the Obamacare
or something like that, and are just enraged protesters. When you
go with this message, "This is how we're going to rebuild the
United States; and we need Glass-Steagall. And we need
Hamiltonian economic policies, and we need jobs and
infrastructure." The response is extraordinary. And in fact,
despite the efforts of Soros and some of these other Obama for
America, stay behind kind of organizations, the American people
want to be united to constructively work together; and wish they
did have a President who was serious about this kind of question.
When you say "This is the agenda, and this is what we should be
doing," it has an extraordinary effect of unifying people. I
don't know if you want to say anything more about that.

        SARE: Yeah, you said it; that's absolutely the case. But it
is counterintuitive; because the media would have you believe
that every one of these protesters is some screaming, irrational
fanatic. And it's simply not true. You have to remember, why did
Trump win the election? Because the US economy is finished.
Because out of 320 million Americans, over 90 million who are
eligible to work are not employed; they're not part of the
workforce. So, that is the reality, whatever the news media wants
to say about it. Then, when we approach these demonstrations,
everyone was very struck; and I think they were in Boston on this
Day of Action. The openness we're getting is extraordinary;
people are thoughtful, they want solutions. They want a program;
we have that. You can very quickly pull people into sanity on
that principle.

        OGDEN: Exactly. So, let me just say, in conclusion, the
State of the Union speech obviously is next Tuesday. Over the
course of this weekend, there are extraordinary opportunities for
people who are viewing this broadcast to go and circulate this
petition at these town hall meetings. You can also circulate this
dossier, which is very important; get people's hands on this and
encourage other people to print it out and circulate it
themselves. Again, let me put up on the screen the address where
you can get this dossier; and we'll make this available in the
description of this YouTube video also. But it's
https://lpac.co/ukraine-dossier. The video montage that you saw
earlier in the broadcast today, we will also make available as a
separate item in order to circulate this.
        Let me just conclude by saying that Helga LaRouche wanted to
make it known that the International Day of Truth should not be
limited to merely one day, or to one week. That this has got to
be an ongoing campaign; we've got to keep the pressure going.
This is something that President Trump should respond to, and
should be called upon to respond to. The propaganda that has been
peddled about the Ukraine situation has been the major wedge
driven between the perspective of cooperation of the United
States and Russia. As President Trump said in his press
conference a week ago, "The Russia thing is a ruse." And people
should recognize that the Ukraine thing is also a ruse. In
discussions this week, we pointed out that the kind of campaign
that was waged about the 28 pages and the truth behind what
happened on 9/11, with the financing by the Saudis of these
hijackers and the campaign that LaRouche PAC led to get the truth
out about the 28 pages, was a victorious campaign. But it was one
that had to be continuously run; and it was a lot of long-term
pressure that resulted in the victory of the declassification of
the 28 pages. And the passage of the JASTA vote, which was a
major defeat for Obama during his last few months in office. This
is a very similar question. Oliver Stone has called for President
Trump to release the documents on the US involvement in this coup
on the Maidan. That would be a very constructive thing to do; and
he has the authority to do that. But this is an International
Week of Truth; but it should just be an International {Campaign}
of Truth. It must be in parallel and in the context of the
recognition that we are at an extraordinary moment in history,
where the age of geopolitics can be ended; and the United States
can decisively join this New Paradigm of economic development and
great projects that China is leading with the New Silk Road.
        So, thank you very much Diane; I know that you were
interviewed by numerous media outlets during the rally yesterday
up in New York. So, we'll probably look forward to more coverage
of that in various international media outlets over the next few
hours and days. We will be joining you again on Monday for our
discussion with the Policy Committee; and obviously that will
occur on the eve of the State of the Union address next Tuesday.
So, please stay tuned to larouchepac.com; please circulate this
dossier as widely as possible. Please continue to get petition
signatures and send them in to us. Please subscribe to our email
list if you have not already. Thank you very much and we will see
you soon.         

     




Introduktion til EIR’s rapport,
»Obama-Soros ’farvede
revolutioner’; Nazi-kup i
Ukraine, 2014; USA, 2017?«
Hele rapporten som pdf

For tre år siden i denne uge besatte en folkemængde på Kievs gader, bevæbnet med molotovcocktails, regeringsbygninger og udførte voldshandlinger og drev nationens retmæssigt valgte præsident ud af embedet, og ud af landet. De førende grupper i denne folkemængde viftede med portrætter af Stepan Bandera, Adolf Hitlers kollaboratør i Ukraine under Anden Verdenskrig.

I dag forsøger de samme britiske og amerikanske efterretningsorganisationer, og mange af de samme personer, at gentage processen, men denne gang er målet den demokratisk valgte regering i selve USA. Tankegangen er den samme: Imperiet må bevare opsplitningen af verden i konkurrerende blokke, Imperiets del-og-hersk-politik helt tilbage til Det romerske Imperium. Opsplitningen Øst versus Vest kollapsede næsten, da Sovjetunionen kollapsede i 1990’erne og gjorde det af med undskyldningen med Den frie Verden vs. Gudløs Kommunisme, som af briterne var blevet brugt til at ødelægge Franklin Roosevelts partnerskab med Rusland for at besejre fascismen.

(Det følgende er introduktionen til EIR’s 17 sider lange rapport med ovenstående titel, der publiceres i det kommende nummer af EIR. Efterfølgende findes Forpremiere af rapporten som pdf.)

22. februar, 2017 – For tre år siden i denne uge besatte en folkemængde på Kievs gader, bevæbnet med molotovcocktails, regeringsbygninger og udførte voldshandlinger og drev nationens retmæssigt valgte præsident ud af embedet, og ud af landet. De førende grupper i denne folkemængde viftede med portrætter af Stepan Bandera, Adolf Hitlers kollaboratør i Ukraine under Anden Verdenskrig.

I dag forsøger de samme britiske og amerikanske efterretningsorganisationer, og mange af de samme personer, at gentage processen, men denne gang er målet den demokratisk valgte regering i selve USA. Tankegangen er den samme: Imperiet må bevare opsplitningen af verden i konkurrerende blokke, Imperiets del-og-hersk-politik helt tilbage til Det romerske Imperium. Opsplitningen Øst versus Vest kollapsede næsten, da Sovjetunionen kollapsede i 1990’erne og gjorde det af med undskyldningen med Den frie Verden vs. Gudløs Kommunisme, som af briterne var blevet brugt til at ødelægge Franklin Roosevelts partnerskab med Rusland for at besejre fascismen.

Lyndon og Helga LaRouche fremlagde på tidspunktet for Sovjetunionens kollaps ideen om den Nye Silkevej, der ville forene Europa og Asien via nye, højhastighedsjernbane-udviklingskorridorer igennem Rusland og Centralasien, og forene verden på basis af gensidig udvikling og kulturel dialog. Dette ville Imperiet ikke tillade.

Obama-administrationen, og London, hilste ikke alene det voldelige kup i Ukraine i 2014 velkommen, som et middel til at retfærdiggøre målet med en fornyet, militær NATO-oprustning imod Rusland, men de skabte det snarere. Obama og hans talspersoner meddelte stolt, at USA havde finansieret og orkestreret de organisationer, der deltog i demonstrationerne på den offentlige plads, Maidan. Obamas direkte kupagent, viceudenrigsminister for europæiske og eurasiske anliggender, Victoria Nuland, aflagde flere gange ophavsmændene til optøjerne besøg, hvor hun uddelte cookies på Maidan samtidig med, at hun nægtede at indrømme, at der, ud over fredelige demonstranter, der var bekymret over korruption og økonomiske strabadser, var åbenlyst neofascistiske bander, der anførte en bevæbnet opstand imod den valgte regering.

Desuden blev Nuland taget i en telefonaflytning og -optagelse, hvor hun instruerer den amerikanske ambassadør til Ukraine i, præcis, hvem der skulle gøres til premierminister i den nye regering.

Resultatet af kuppet for det ukrainske folk har været ubetinget rædsel. Den velstand, som de blev lovet, ville fremkomme til gengæld for at underskrive en frihandels-associeringsaftale med den Europæiske Union (EU), har ikke materialiseret sig; i stedet har der været ond nedskæringspolitik (’nøjsomhedspolitik’), massive budgetnedskæringer og afskedigelser, alt imens udenlandske statsborgere blev udpeget til at køre økonomien. Militære regeringsstyrker og neonazistiske militser udfører uophørligt krigsførelse imod landets Donbass-region, der nægtede at underkaste sig det ulovlige kup.

Den myte blev bragt til torvs i Vesten, at Rusland forårsagede problemet ved at modsætte sig en fredelig opstand imod deres (russernes) marionetregering i Kiev; ved at annektere Krim og ved at invadere Donbass, alt imens de angiveligt skulle være i gang med at planlægge en erobring af Ukraine, de baltiske lande og muligvis endnu andre lande, med den hensigt at genoprette Det sovjetiske Imperium.

Og således også i dag udbredes den myte af de slagne Obama- og George Soros-kredse, og ad nauseam – ’til kvalmegrænsen’ – i mainstreammedierne, at Obama/Hillary-valgkampagnen kun blev slået, fordi Rusland stjal valget med det formål, at russernes marionet Donald Trump skulle vinde valget. Uden nogensinde at fremkomme med så meget som antydning af bevis (det er alt sammen tophemmeligt, ved I nok), opfodres massehysteriet imod Putin og Rusland af læk fra de samme, neokonservative efterretningsnetværk, der er oversiddere fra Obama-administrationen. Trump har identificeret disse kriminelle og nævnt elementer i FBI og NSA og undlod kun lige at identificere deres handlinger som forræderiske. Præsidenten har ret.

Putin selv har udtrykt sig meget klart om det, der foregår i USA. Forespurgt, under en pressekonference den 17. januar, om det anti-russiske hysteri i amerikansk presse og i visse politiske kredse, sagde Putin:

»Efter min mening er der flere mål; nogle af dem er indlysende. Det første mål er at underminere den valgte, amerikanske præsidents legitimitet. I øvrigt vil jeg i denne forbindelse gerne bemærke, at, hvad enten folk, som gør dette, ønsker det eller ej, så beskadiger de i høj grad USA’s interesser. Det synes, som om de trænede til dette i Kiev og nu er rede til at organisere et ’Maidan’ i Washington, for at Trump ikke skal indtage præsidentembedet. Det andet mål er at binde den nyvalgte præsident på hænder og fødder, med relation til hans implementering af sine aflagte valgløfter til det amerikanske folk og det internationale samfund.«

I mellemtiden opfordrede dr. Natalia Vitrenko i Ukraine, der i flere valg har været præsidentkandidat for Ukraines Progressive Socialistparti, i et brev til præsident Donald Trump efter han var blevet valgt, at han ændrede Obamas katastrofale politik for Ukraine: »Vort folk lider svært under krig, ekstrem fattigdom, korruption, politisk undertrykkelse og neonazisters hærgen. Den aftrædende amerikanske administration blev ved med at oppiske det ukrainske folk imod Rusland og tilskyndede herved til en krig mellem vore to broderfolk – en krig, der uden for enhver tvivl truer med at udløse en Tredje Verdenskrig.«

De fascistiske elementer i den ukrainske regering har orkestreret angreb fra voldsmænd imod Vitrenko og hendes parti, beslaglagt partiets hovedkvarter og truer med at læge sag an mod hende for forræderi – for den forbrydelse at identificere regeringens og de neonazistiske militsers åbenlyst fascistiske handlinger.

Og i USA er Obama den første præsident i USA’s historie, der anfører en indsats for at vælte den regering, der afløste ham. Under Obama udførte USA evindelige krige imod lande, der ikke udgjorde nogen trussel mod vores nation; han udførte droneangreb imod enkeltpersoner, som var blevet personligt udvalgt af Obama uden en antydning af retslig proces, og Obama fremprovokerede næsten en krig med Rusland, en krig, der næsten med sikkerhed ville være blevet en atomkrig, og som ville have været næsten sikker, hvis Obamas klon, Hillary Clinton, var blevet valgt.

Den idé, at Trump kunne afslutte imperiepolitikken og gå sammen med Rusland og Kina, som Franklin Roosevelt gjorde det for at besejre fascisme, om et nyt paradigme for nedkæmpelse af terrorisme og for opbygning af infrastruktur og agro-industriel fremgang for nationer i hele verden, som en del af den Nye Silkevejsproces, ville betyde enden for selveste ideen om Imperium, én gang for alle. For at forhindre dette, vil briterne og deres aktiver i USA, anført af Obama og hans sponsor George Soros, så vel som deres neokonservative fæller på den Republikanske side, ikke sky noget middel. Det amerikanske folk er i stigende grad bevidste om denne ondskab, men må handle hurtigt for at afsløre den og knuse den.

Denne rapport er delt i fire afsnit, med links til dokumenterende artikler i slutningen.

  1. Den strategiske situation i Ukraine fra det neonazistiske kup i februar 2014 og denne nations kollaps, og frem til det økonomiske og strategiske kaos i dag.
  2. Den neonazistiske oprindelse til de ledende grupper og personer i regimeskifte-kuppet i Ukraine i 2014.
  3. En kronologi af selve kuppet, fra november 2013 frem til februar 2014.
  4. En profil af den farvede revolutions politiks oprindelse og metoder, som blev sat ind i kuppet i Ukraine, og i USA i dag. Dette viser den britiske/CIA-orkestrering af undergravende regimeskifte i nationer, der nægter at følge det angloamerikanske finansoligarkis diktater.

Potentialet for, at verden kan lade æraen med imperiemagt bag sig og gå ind i en ny æra for civilisationen – præcis ligesom Renæssancen afsluttede æraen med feudal tilbageståenhed – er i dag inden for vores rækkevidde. Det påhviler hver eneste borger i USA, og hver borger i verden, at sikre, at dette øjebliks enorme potentiale bliver til virkelighed. 

(Foto: Sceneri fra Maidan, Ukraine.)   

Download (PDF, Unknown)




International Aktionsdag 23. februar:
Kup i Ukraine 2014; i USA 2017?
EIR udgiver 17 sider lang Rapport,
“Obama and Soros Color Revolutions
—Nazis in Ukraine, 2014; USA, 2017?”

Leder fra LaRouchePAC, 21. februar, 2017 – »Sæt Obama i fængsel for forræderi«; sådan vil hovedbanneret lyde på LaRouchePAC Aktionsdag, der finder sted kommende torsdag, 23. februar. Den landsdækkende mobilisering markerer treårsdagen for det Soros-Obama-støttede, nazistiske kup i Ukraine, og den vil mobilisere befolkningen til at stoppe live-operationen for at lancere en tilsvarende, nazistisk »farvet revolution« imod Trump-administrationen i USA i dag.

Tirsdag sagde Lyndon LaRouche til medarbejdere, at, i tilfældet Ukraine, »tog nazisterne over med et Hitler-program. Vi må sige det klart: de var nazister, støttet af Obama og Soros«. Han tilføjede, at en sådan klarhed vil være nyttig for den russiske præsident Vladimir Putin og hjælpe ham med at få ryddet ud i roderiet, hvilket han gerne vil gøre. LaRouche sagde udtrykkeligt, at briterne står bag Obama-Soros-planerne for USA i dag; at de omgående må lukkes ned; og at LPAC’s Aktionsdag har til formål at gøre præcis dette. Flyvebladet, der skal uddeles på denne aktionsdag, findes her (engelsk) https://larouchepac.com/sites/default/files/20170222-ukraine-final.pdf

Med dette formål for øje – at lukke Obama-Soros-planerne for USA ned – har Executive Intelligence Review netop bebudet udgivelsen af et dramatisk dossier om spørgsmålet, med følgende pressemeddelelse:

EIR’s Nyhedstjeneste udgav i dag en specialrapport, "Obama and Soros Color Revolutions—Nazis in Ukraine, 2014; USA, 2017?", som bliver udgivet i EIR’s faste ugentlige nummer.

Den 17 sider lange forpremiere på rapporten falder samtidig med treårsdagen for kuppet, den 22. februar, 2014, i Ukraine, og har til formål at præsentere sandheden om Maidan-processen fra november 2013 til februar 2014: at det var en forud planlagt omstyrtelse af regeringen, som involverede ukrainske neonazister – der bagefter blev installeret i Kiev-regeringen; og at den havde aktiv støtte fra mangeårige, angloamerikanske efterretningstjenester og Obama-administrationen.

Denne treårsdag for det pronazistiske kup i Ukraine falder samtidig med, at de selv samme netværker, kontrolleret af Det britiske Imperium, finansieret af Soros og tilknyttet Obama, angriber det netop indsatte Trump-præsidentskab, der, i lighed med den afsatte ukrainske præsident Janukovitj, har givet udtryk for sin hensigt om at få en arbejdsrelation med Rusland.

Myten om Maidan som en opstand på basis af »folkemagt«, der afsatte Ukraines regering, er præcis det – en myte. I realiteten var det en krigsførelse gennem ’farvet revolution’, der blev begået for at konfrontere Rusland og anstifte igangværende destabilisering. Dette var målet for London/Wall Street-aksen bag Obama-Soros-aktionerne til støtte for Maidan, og som var et fremstød for at forpurre den eurasiske, strategiske alliance for udvikling, der hastigt er i færd med at vokse frem mellem Rusland, Kina, Indien og andre nationer, og som nu udtrykkes som »den Nye Silkevejs«-udvikling. I maj måned vil Kina være vært for et globalt topmøde mellem nationer om dette – Bælt-og-Vej-initiativet.

Rapporten vil fuldt ud dokumentere de anklager, der er anført ovenfor, og vil blive vidt cirkuleret i hele USA i denne uge, både i elektronisk form og på tryk. Der bliver offentlige møder i Boston og New York, så vel som i andre byer, på torsdag, den 23. februar, hvor rapporten vil blive uddelt.

De fem afsnit i den nye rapport (plus links til dokumentation):

  1. Den strategiske situation i Ukraine, fra Maidan neonazi-kuppet og frem til denne nations kollaps ind i økonomisk og strategisk kaos i dag.
  2. Den neonazistiske oprindelse til de ledende grupper og personer i regimeskifte-kuppet i 2014.
  3. En kronologi over selve kuppet, fra november 2013 til februar 2014.
  4. En profil af den ’farvede revolutions’ oprindelse og metoder.
  5. Appellen udstedt af dr. Natalia Vitrenko, præsidentkandidat fra Ukraines Progressive Socialistparti, til EU den 10. februar, 2017, om at standse Kiev-regimets igangværende undertrykkelse.[1]

Foto: Den amerikanske senator, John McCain i Kyiv, hvor han betragter kuppet, kørt af USA’s Udenrigsministerium, imod Ukraines demokratisk valgte regering, 14. december, 2013. (Foto: USA’s Ambassade, Ukraine)

[1] Se: Nazistisk Kiev-regime forsøger at gøre Vitrenko tavs med falske anklager; Appel til EU 10. februar, http://schillerinstitut.dk/si/?p=17922

 

 

 




Sæt Obama i fængsel for forræderi

Leder fra LaRouchePAC, 20. februar, 2017 – Efter otte års massedrab med droner og krige for »regimeskifte«, med folkemord til følge, nægter Barack Obama at trække sig tilbage fra sin forræderiske rolle, men anfører nu en opstand imod den demokratisk valgte præsident, der solidt slog hans klon, Hillary Clinton, ved valget i november.

»Obama er faktisk særdeles sårbar«, bemærkede Lyndon LaRouche i dag. »Han har afsløret sig selv som værende en forræder af USA.« I sin regeringstid mødtes Obama stolt med sin CIA-chef, John Brennan, hver tirsdag eftermiddag for at udfærdige ugens »drabsliste« – dem, som »Kong Obama« vælger at myrde af egen fri vilje – uden domsafsigelse, uden lovmæssig retssag – sammen med dem, der nu tilfældigvis befandt sig sammen med Obamas mål, da dronen ramte.

LaRouche bemærkede, at New York Times for længe siden afslørede historien om Obamas tirsdags-drabsmøder, ikke, fordi de ønskede at afsløre hans dræberkarakter, men for at få den amerikanske befolkning til at acceptere det – til at ringeagte sig selv ved at tolerere en massemorder som deres præsident, uden protest.

EIR vil i denne uge udgive et dossier med titlen, »Obama og Soros farvede revolutioner – Nazistisk kup i Ukraine, 2014 – i USA, 2017?« Den 21. og 22. februar er treårsdagen for Obamas omstyrtelse af den demokratisk valgte, ukrainske regering i 2014 i en voldelig pøbelaktion, der var direkte finansieret og dirigeret af Obama og hans personlige agent for regionen, Victoria Nuland. Optøjerne, centreret omkring den centrale Maidan-plads, indbefattede angreb med molotovcocktails mod politiet og regeringsbygninger og anførtes af organisationer, der åbenlyst promoverede Stepan Bandera, Adolf Hitlers ukrainske, nazistiske partner.

EIR-dossieret viser, at Barack Obama, sammen med sin sponsor George Soros og andre britiske og amerikanske agenter for »projekt demokrati«, nu retter deres ’farvede revolution’-skyts mod selve USA – og af samme grund: Det britiske Imperium nægtede at lade Vesteuropa og Rusland arbejde sammen for fred og udvikling, og kørte derfor et antirussisk kup, udført af ukrainske nazister af den gamle skole, med det formål at bære nyt ved til bålet for det gamle, nazistiske had mod Rusland. Således også i USA: Obama-slænget er i gang med den utroligt patetiske bestræbelse, der går ud på at overbevise amerikanerne om, at præsident Trump har begået en forbrydelse ved at ønske at forhindre en krig med Rusland, og i stedet samarbejde med Rusland – og Kina og Indien og Japan – om at bringe fred og udvikling til verden, inklusive til USA. Alt imens der er tåber i USA, der vil sluge dette bras, så er flertallet af befolkningen i en tilstand af oprør imod dette psykotiske nonsens, hvad enten det kommer fra politikerne eller fra medierne.

Obama og Hillary Clinton havde bragt verden helt ud på randen af en termonuklear krig med Rusland. Denne fare er blevet dramatisk skåret ned af Hillarys nederlag. Og dog kræver Obama/Soros-slænget en rigsretssag eller et sagsanlæg for kriminel aktivitet mod Trump, der indgår fred med Rusland, idet de hævder, at det er farligt at Trump »har fingeren på atomknappen«!

At afslutte denne hæslige ironi kræver, at Obama stilles for retten. Hans mange forbrydelser som præsident forværres nu af hans åbenlyse kampagne for at vælte USA’s regering – en åbenlyst forræderisk handling.

Obama elskede i den grad den britiske dronning og det britiske system, at han tjente som dets loyale aktiv med at genoprette den tidligere britiske kolonis underdanighed over for det britiske system – monetarisme og kolonikrige. I dag kræver Financial Times, talerør for Londons og Wall Streets finansoligarki, åbenlyst en voldelig opstand mod opkomlinge-præsidenten, der truer med at gøre en ende på Det britiske Imperiums »del og hersk«-opsplitning af verden. Chefen for FT’s afdeling i Washington, Edward Luce, advarer om, at, hvis Trump ikke væltes, vil han vælte »systemet«.

Det kunne han meget vel gøre, og det ske! Trump har fremført, at USA bør acceptere forslagene fra Putin – at USA og Rusland skal arbejde hånd i hånd for at besejre terrorisme – og fra Xi Jinping – at USA bør tilslutte sig den Nye Silkevejsproces for global udvikling. For Trump at lever op til dette forpligtende engagement, betyder det enden på Imperiet. Det er en inspireret befolknings ansvar at sørge for, at dette smukke resultat virkeliggøres, og denne inspiration udtrykkes bedst gennem Lyndon LaRouches 50 år lange lederskab. Dette er vores øjeblik, hvis vi griber det, for at virkeliggøre det, Helga Zepp-LaRouche har kaldt »menneskehedens modne alder«.[1] 

[1] Helga Zepp-LaRouche: »Nu har menneskeheden muligheden for at blive voksen«, http://schillerinstitut.dk/si/?p=17777




Om »Deep State« – ’Staten i Staten’ – og George Soros

20. feb., 2017Af Barbara Boyd. Hvad menes der med udtrykket ’Staten i Staten’ (eng. »Deep State«) i de mange avisoverskrifter, der i øjeblikket forekommer, og som erklærer, at det aktuelle øjeblik beherskes af en krig mellem Donald Trump og ’Staten i Staten’? Forskellige britiske medier har spekuleret, f.eks. gårsdagens Financial Times, at dette er en krig, som Trump ikke kan vinde – at Deep State enten vil kontrollere ham, eller dræbe ham.

Udtrykket ’Deep State’ blev oprindelig opfundet af den tidligere professor ved Berkeley, Peter Dale Scott, for at forklare transformerende samfundsmæssige begivenheder, såsom mordet på Kennedy, og ud fra hvilke begivenheder det permanente establishment kom tilsyneladende uskadt, uagtet udbredt folkelig tvivl om de absurde forklaringer, man gav offentligheden. Scott fastslår, at han mener, i første instans, statens hemmelige organisationer såsom efterretnings- og sikkerhedstjenesterne, militæret, men vigtigst af alt, den lyssky sammenhæng mellem disse tjenester, visse politikere og organiseret kriminalitet. Dets rækkevidde er international, finansieres af både statslige og kriminelle kilder som narkohandelen, og er tungt influeret af angloamerikanske store penge. Alt imens Scotts definition er brugbar, så er hans analyse af dens nuværende indflydelse det ikke.

Det ’Deep State’-apparat, der i øjeblikket agerer i en opstand imod præsident Trump, er selve Det britiske Imperium, som det repræsenteres af de angloamerikanske efterretningstjenester, storbankerne i Wall Street/City of London og narkohandelen. Fokusér ikke så meget på aktionerne i gaderne, demonstrationerne arrangeret af en koalition af det Demokratiske Partis politiske aktionskomiteer og små grupper, som alle i årevis er blevet finansieret af George Soros og Democracy Alliance, og som nu opererer under banneret for ’modstand’. At følge pengene endeløst ind i disse grupper giver ikke resultat mht. at forstå dynamikken eller den sag, som det drejer sig om.

Siden Barack Obamas valg i 2008 er et apparat af uddannede organisatorer blevet skabt og finansieret for at lære Saul Alinskys metoder – agenten fra Chicagos Universitet og Rockefeller/Field Foundation, der uddannede både Hillary Clinton og Barack Obama i oprørsmetoder. Disse organisatorer bliver nu sat ind eller gennet ind som resultat af skabelsen af en særdeles følelsesfuld, men falsk narrativ om Donald Trump, som udtales af ’Deep State’ og gentages i det uendelige i de kontrollerede transatlantiske nyhedsmedier. De har, i lighed med deres sponsorer, absolut intet at sige om at genopbygge økonomien og skabe produktive jobs for amerikanere – de virkelige løfter, som folk fandt i Donald Trump. Det moderne Chicago med dets bander, narkotika og mord er arven efter Alinskys metoder – de leder ingen steder hen rent politisk og fører til død, en kendsgerning, der først blev vist af Chicago-journalisten Roy Harvey og LaRouche-bevægelsen helt tilbage i 1979. (Se: EIR-serien: ’Chicago Gangs, Who Benefits?’[1])

Den dødbringende trussel, som Trump udgør mod ’Deep State’ / Det britiske Imperium, er intet mindre end muligheden for, at USA samarbejder med Rusland og Kina – de muligheder, der udgøres af og er indbygget i Kinas Bælt-og-Vej-initiativ for en hurtig opbygning af hele verdens økonomi, inklusive USA’s økonomi. Fokus for en optrævling af kuppet involverer en afsløring af netop de dele af ’Deep State’, der har afsløret, at de er i opposition til denne politik, og som i USA først og fremmest begynder med National Endowment for Democracy og hermed forbundne politikere, financierer og institutioner. Sagt på en anden måde, så vil denne kurs vise, hvorfor det ikke var noget tilfælde, at John Podestas e-mails blev hacket, hvorfor John McCain og Lindsey Graham fortsat er ’plakat-drenge’ for Tredje Verdenskrig, og hvorfor Madeline Albright kørte Hillary Clintons udenrigspolitiske shop og også overvågede det berygtede Grasso abrazo.[2]

Mere følger i de kommende dage.

[1] Interesserede læsere kan henvende sig til Schiller Instituttets kontor om denne serie.

[2] Se En sejrrig strategi for at vinde krigen mod narkotika kræver Glass-Steagall, Mike Billington, http://schillerinstitut.dk/si/?p=17860

 

 




Briterne trækker stoppeklodserne væk for
ødelæggelse af Trump – Den nøgterne
verden fremmer samarbejde mellem USA,
Rusland og Kina omkring et Nyt Paradigme

Leder fra LaRouchePAC, 7. februar, 2017 – Den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi, svarede en australsk journalist, der spurgte, hvor bekymret han var for, at der ville blive krig mellem USA og Kina, at præsident Trump og præsident Xi havde talt sammen, og at de begge var »100 % enige« om, at de amerikansk-kinesiske relationer ville være »meget positive«, og at »enhver nøgtern politiker« indser, at »der kan ikke være en konflikt mellem Kina og USA, fordi begge ville tabe, og det har ingen af siderne råd til«. Wang tilføjede, at Kina vurderer den officielle politik fra USA’s side, og ikke »kampagne-retorik«.

Der er liden nøgternhed i England i disse dage, og heller ikke i den hektiske, miskrediterede Obama-lejr i USA. The Economist, et hovedtalerør for City of London og Storbritanniens monarki, har en hovedhistorie i denne uge, der viser Donald Trump, som kaster en Molotovcocktail, med overskriften: »En oprører i Det Hvide Hus.« De understreger, at »USA’s allierede er bekymrede, og med rette«. Deres bekymring går på, at netværket af traktater og handelsaftaler, som Trump behandler med foragt, »udgør et system, der binder Amerika til sine allierede og projicerer dets magt ud i hele verden«.

Lige præcist. Her har vi Det britiske Imperium, som indrømmer, at de har brugt USA som den ’dumme kæmpe’ ved at bruge USA’s militære og økonomiske magt til at opretholde Det britiske Imperium, baseret på den geopolitiske forudsætning, at verden må forblive splittet, Øst vs. Vest. Se, ikke alene indgår Trump fred med den formodede »fjende«, Rusland og Kina, men kendsgerningen er også, at London er rædselsslagen over, at dette vil få indvirkning på alle andre lande, som hidtil er blevet tvunget til at følge Imperiets militære og økonomiske diktater. Som The Economist ligefremt skriver: »Lande, der er utilfredse med verden, kunne fristes til at ændre den.«

Det forbyde Gud!

Imperiet er tydeligvis ude efter mord, som de gentagne gange har gjort med amerikanske præsidenter, der forsvarede de principper, hvorpå Amerika blev grundlagt, imod den ondskab, som er Det britiske Imperium. Londons Obama og hans håndlangere har lanceret en række »farvede revolution«-operationer i hele USA, hvis mål er at bringe Trump til fald. Hvad Molotovcocktails angår, så var det ikke Trump, men sortklædte anarkister, der i sidste uge kastede dem mod politiet i Berkeley, Californien, for at splitte en pro-Trump-begivenhed. Tidligere højtplacerede Obama-regeringsfolk har mobiliseret to »Ven af Domstolen«-briefs (’amicus curiae’[1]) til støtte for den delstatsdommer i Washington, der nedkendte Trumps immigrationsordre og ganske åbenlyst indrømmede, at dette blot var en belejlig måde at aktivere en ’farvet revolution’ imod regeringen på. Trumps handlinger er »u-amerikanske«, skriger de, alt imens de intet siger om Obamas tusindvis af ulovlige dronedrab, ulovlige krige for »regimeskifte« i ledtog med terrorister og trusler om verdenskrig med Rusland og Kina. Faktisk var en af disse briefs skrevet af Harold Koh, berygtet som Obamas advokat, der udtalte den juridiske vurdering, at Obamas dronedrab var legale og således grundlæggende set spyttede på Forfatningen og international lov.

Alt imens Trump har fordømt mange af de mest ekstreme Obama-politikker, der har ødelagt nationens økonomi og efterladt landet forhadt i store dele af verden, så har Lyndon og Helga LaRouche krævet, at Trump også afslører en af de ondeste af Obamas onde gerninger: orkestreringen af et fascistisk kup imod Ukraines valgte regering i 2014, som dernæst blev brugt i Obamas bestræbelse på at fremprovokere en krig med Rusland. EIR har meget detaljeret dokumenteret den åbenlyse støtte fra Obama og hans agent, [tidligere amerikanske viceudenrigsminister for europæiske og eurasiske anliggender] Victoria Nuland, til de svastika-bærende neonazister, der anførte denne voldelige kamp. Selv Polens politiske leder, Jaroslaw Kaczynski, fordømte i dag den ukrainske regering for sin fortsatte støtte til dem, der bakkede op om Stepan Bandera – Hitlers kollaboratør i Ukraine – og som fortsat paraderer i gaderne med Banderas bannere og behandler enhver politisk opposition med brutalitet.[2]

Verden er gjort klar til, én gang for alle, at bortfeje Det britiske Imperium. Som Helga Zepp-LaRouche sagde i sidste uge, hvis præsident Trump bringer USA ind i et samarbejde med Rusland om nedkæmpelse af terrorisme, og bringer USA ind i et samarbejde med Kina omkring den Nye Silkevejsudvikling med nationsopbygning i alle hjørner af kloden, vil han blive husket som en af historiens største ledere. Vi må alle handle med al vor menneskelige kreativitet for at bringe dette skønne resultat til fuldførelse.

Foto: Den russiske præsident Putin med den kinesiske præsident Xi Jinping, maj, 2015. [kremlin.ru]

[1] En amicus curiae (bogstaveligt, ’ven af domstolen/retten’), er en person, der ikke er part i en sag, og som ikke er hyret af en part, men som assisterer en domstol ved at tilbyde information, der har betydning for sagen. Amicus curiae er juridisk latin.(definition Wikipedia).

[2] Vi anbefaler læsning af vores hjemmesides meget udførlige dækning af kuppet i Ukraine og Victoria Nulands fremtrædende rolle i at fremprovokere den. SE tag ’Ukraine’. 




Soros-dossieret: Din fjende, George Soros

George Soros er ikke en højtplaceret financier, han er, ligesom mafia-banditten, uden nogen virkelig samvittighed – som en bandit, der er sendt ud for at dræbe én af ens venner, men kun en hit-man for de virkeligt store finansinteresser, og som er lejet ud for at røve ens venner, og én selv, for stort set alt, inklusive ens nation, og ens personlige frihed.

Det følgende er en af flere artikler, der blev publiceret i Executive Intelligence Review, EIR, 4. juli, 2008. Artiklen har ikke tidligere været udgivet på dansk.

Hele EIR’s dossier kan læses her: http://www.larouchepub.com/eiw/public/2008/2008_20-29/2008-27/pdf/64-79_3526.pdf

Introduktion ved Lyndon LaRouche:

Tilbage under præsidentkampagnen i 2004 gjorde mine medarbejdere og jeg opmærksom på en betydningsfuld bog, The Confessions of an Economic HitMan. Denne mand havde en samvittighed. Den følgende rapport af LaRouche Political Action Committee (LPAC) omhandler en langt større historie, om George Soros som en politisk-økonomisk hit-man. Den George Soros, vi præsenterer i denne rapport, har ingen samvittighed med hensyn til, hvad han gør, eller hvad han har gjort. Dette er en rapport, der i vid udstrækning er skrevet af Soros’ egen mund.

George Soros er ikke en højtplaceret financier, han er, ligesom mafia-banditten, uden nogen virkelig samvittighed – som en bandit, der er sendt ud for at dræbe én af ens venner, men kun en hit-man for de virkeligt store finansinteresser, og som er lejet ud for at røve ens venner, og én selv, for stort set alt, inklusive ens nation, og ens personlige frihed.

George Soros ejer ikke rent faktisk senator Barack Obama; det er der nogle andre folk, der gør; men, Soros er en nøgle-’controller’, og øjensynligt den bogstavelige ejer af både det Demokratiske Partis formand, Howard »Scream« Dean, dét parti, måske dit politiske parti, og i realiteten, din nation, som begge dele er det, som den politisk-økonomiske hit-man George Soros har til hensigt at ødelægge.

– Lyndon H. LaRouche, Jr., 16. juni, 2008.                              

George Soros: Hit-Man for Det britiske Oligarki

Af Hector A. Rivas, Jr.

Det britiske finansoligarki er desperat forpligtet til den totale tilintetgørelse af alle former for nationalstater fra vores planet, og allervigtigst, De forenede Stater, og George Soros er deres udvalgte hit-man til udførelsen af denne opgave. George Soros finansierede direkte, på vegne af City of London, og med hjælp fra sin marionet, formand for Demokraternes Nationalkomite, Howard Dean, beskidte operationer mod Hillary Clintons præsidentielle primærvalg, for at garantere, at ingen politik, der repræsenterer en genoplivelse af Franklin Roosevelts forpligtelse over for de 80 % af befolkningen med de laveste hustandsindkomster, skulle vinde indpas i Det Hvide Hus efter januar 2009. Soros er ingen nybegynder ud i den kriminelle verden. Ifølge tidligere medarbejdere og offentlige rapporter, fik han sine penge til at starte op for, af baron Edmond de Rothchilds højre hånd, George Karlweiss, der ligeledes hjalp den flygtede narkohandler Robert Vescos karriere i gang. Siden da har Soros været involveret i forskellige, onde operationer, under direktiver fra Det britiske Imperium, såsom spekulativ finanskrig for at ødelægge nationale valutaer, støtte og fremme af en morderisk eutanasipolitik for »unyttige spisere« og en massiv finansiering af internationale kampagner for at legalisere narkotiske stoffer. Men George Soros’ forfærdelige karakter kan selvfølgelig ikke kun tilskrives ham selv, men snarere, at den til dels blev skabt af hans opdragere under hans formative år i ungdommen: nazisterne.

En Golem er født

Den ynkelige skabning, kendt som George Soros, traf tidligt i livet en bevidst beslutning om at blive den karakter, han nu er: en Golem.[1] Som teenager under nazisternes besættelse af sit hjemland, Ungarn, indledte Soros sit eftermæle som folkemorder ved at arbejde for de mordmaskiner, der slagtede 500.000 ungarske jøder under holocaust. Den unge Soros fik et job, hvor han skulle plyndre jøders ejendomme under SS generalløjtnant Kurt Bechers regime, chef for den Waffen-SS-afdeling, der bar det forskønnende navn, SS-kommandoens Økonomiske Afdeling.

Soros giver sin far æren for sit eget held, hvor han undgik koncentrationslejrenes grusomme scener. I en udsendelse på WNET/Thirteen Tv den 15. april, 1993, genkalder Soros sig de oplevelser, der dannede hans dyriske personlighed: »Da tyskerne kom, sagde han [faderen, -red.], »Dette er en lovløs besættelse. Normale regler gælder ikke. Man må glemme, hvordan man opfører sig i et normalt samfund. Dette er en abnorm situation.« Og traf arrangementer for, at vi alle fik falske papirer, alle havde et forskelligt arrangement. Jeg blev adopteret af en embedsmand til landbrugsministeren, hvis job bestod i at overtage jødiske ejendomme, så jeg ledsagede ham, og vi overtog disse store ejendomme. Det var min identitet. Det er et mærkeligt, meget mærkeligt liv. Jeg var 14 år gammel på det tidspunkt.« Soros’ far, Tivadar Soros, bekendte yderligere, at, »som pseudo-kristne var vi ikke helt nået frem til det kristne niveau, hvor vi var indstillet på at give brød for stene.« Soros-familien gav i sandhed masser af stene til de mange fattige, ungarske jøder, der blev sendt af sted til Auschwitz for at møde deres død.[2]

Soros-familien var blandt de ungarske »elite«-jøder, hvilket gjorde det muligt for dem at træffe foranstaltninger til at overleve den nazistiske besættelse. Prins Alexis Scherbatoff, tidligere medlem af den amerikanske hærs kontra-efterretningskorps før og efter Anden Verdenskrig, hævdede, at Soros skabte sin første, lille formue ved at sælge sin andel af det bytte, der blev erhvervet sammen med nazisterne. Han rapporterede, at Soros’ første medsammensvorne var en anden ungarsk jøde, der i Belgien solgte rubiner og andet nazistisk rov efter Anden Verdenskrig.

Ben Hecht, forfatter til bogen Perfidy, dokumenterer nazisternes Økonomiske Afdelings aktiviteter i Ungarn, samt de grusomheder, som den unge Soros’ arbejdsgivere begik. Afdelingen havde ansvaret for at plyndre jødiske ejendomme og »fjerne guldplomberne fra de millioner af tænder hos døde jøder; med at klippe håret af millioner af jødiske kvinder, før de dræbte dem, og afskibe baller af hår til Tysklands madrasfabrikker; med at omdanne døde jøders fedt til badesæbe, og med at udtænke effektive torturmetoder for at få de jøder, der ventede på at dø, til at afsløre, hvor de havde gemt deres sidste ejendele.«

George Soros blev konfronteret med sådanne billeder under et interview med Steve Kroft på CBS’s 60 Minutes den 20. december, 1998:

Kroft: (Voiceover) Dette er billeder fra 1944 om, hvad der skete med George Soros’ venner og naboer. (optagelser fra tiden, der viser kvinder og mænd, der går af sted med sække over skuldrene; menneskeflokke ved et tog)

Kroft: (Voiceover) De er en ungarsk jøde …

Hr. Soros: (Voiceover) Hmm.

Kroft (Voiceover) … der undslap holocaust … (billeder fra tiden, der viser kvinder, der går ved et tog)

Hr. Soros: (Voiceover) Hmm. (billeder fra tiden, der viser folk gå op i tog)

Kroft: Voiceover) … ved – ved at udgive Dem for at være kristen.

Hr. Soros: (Voiceover) Rigtigt. (Billeder fra tiden, der viser kvinder, som hjælper hinanden komme op i toget; togdøren lukkes med folk i godsvogne).

Kroft: (voiceover) Og De så masser af mennesker blive sendt af sted til dødslejrene. 

Hr. Soros: Korrekt. Jeg var 14 år gammel. Og jeg ville sige, at det var dér, min karakter blev skabt.

Kroft: På hvilken måde?

Hr. Soros: At man må tænke fremad. Man bør forstå og – og forudse begivenheder og når – når man er truet. Det var en enorm trussel om ondt. Jeg mener, det var en – en meget personlig oplevelse af ondskab.

Kroft: Jeg forstår, at De gik ud sammen med denne beskytter, der svor på, at De var hans adopterede gudsøn.

Hr. Soros: Ja. Ja.

Kroft: Gik ud og hjalp med ved konfiskeringen af jødernes ejendom.

Hr. Soros: Ja. Det er korrekt. Ja.

Kroft: Jeg mener, det – det lyder som en oplevelse, der ville sende en masse mennesker til psykiaterens behandlingsleje i mange, mange år. Var det svært?

Hr. Soros: Nej, slet ikke. Slet ikke. Måske ser man som barn ikke forbindelsen. Men – det skabte slet ingen problemer.

Kroft: Ingen følelse af skyld?

Hr. Soros: Nej.

Kroft: For eksempel, at ’Jeg er jødisk, og her står jeg og ser disse mennesker gå af sted. Jeg kunne lige så godt være blandt dem. Jeg burde være blandt dem.’ Intet af dette?

Hr. Soros: Jeg kunne selvfølgelig være på den anden side, eller jeg kunne have været den, fra hvem tingen blev taget. Men jeg havde ingen følelse af ikke at skulle være der, for det var – altså, på en sjov måde, så er det ligesom med markederne – at, hvis ikke jeg var der – så gjorde jeg det jo ikke, men så var der bare en anden, der ville – ville – ville tage det alligevel. Og det var – om jeg var der eller ej, jeg var blot en tilskuer, ejendelene blev fjernet. Så det – jeg havde ingen rolle i at fjerne disse ejendele. Så jeg følte ingen skyld.

Skabt og sluppet løs

Nazikollaboratøren George Soros tog af sted til England i 1947, hvor han blev protegé af den radikale positivist Sir Karl Poppers, der underviste ved London School of Economics, som var blevet initieret af Fabian Society, i 1950’erne. Dette er samme Karl Popper, der i vid udstrækning lagde skylden for udviklingslandenes krise på deres lederes »politiske dumhed«. Popper udtaler selv, at »Vi [Imperiet, -red.] har befriet disse stater for tidligt og på en for primitiv måde. De er stadig stater uden lov. Det samme ville ske, hvis man overlod en børnehave til sig selv.« Dernæst argumenterer Soros’ mentor med, at den »civiliserede verden« har ret til at lancere krige mod den Tredje Verden for »fredens« skyld. Soros adlød, hvad hans herrer forlangte og udførte denne krig.

Soros brugte sin Quantum Fund til at føre finansiel krig gennem derivater og valutaspekulation. På den europæiske front vandt Soros, i 1992, en afgørende kamp mod den Europæiske Kursmekanisme (European Rate Mekanism, ERM), der var Europas finansielle struktur for at opretholde stabile vekselkurser blandt de europæiske valutaer. Soros skabte en finansiel krise, så systemet kunne blive erstattet af Maastricht-traktaten, der etablerede euroen som den europæiske enhedsvaluta og lagde den finansielle myndighed i hænderne på én centralbank, der kontrolleredes af det anglo-hollandske oligarki. Denne plan begyndte, da repræsentanter for Soros mødtes den 2. juni, 1992, med britiske og anglo-hollandske, finansielle top-rovdyr på Hendes Majestæt Dronning Elizabeth II’s yacht, Britannia.[3]

En del af denne operation kan forstås ved at undersøge hans angreb mod den italienske lire i begyndelsen af 1990’erne, hvor han tjente 400 mia. lire ($280 mio.) i løbet af få dage, alt imens den italienske centralbank Banca d’Italia, mellem juni og september 1992, blev tvunget til at bruge $48 mia. af sine reserver i et forgæves forsøg på at forsvare sin valuta. Inden for et par år var Soros underkastet kriminelle undersøgelser for disse skumle angreb. Medlemmer af Movimento Internazionale per Diritti Civili Solidarietà indgav som de første beviser imod Soros til domstolen i Milano i 1995, og året efter blev der indledt undersøgelser i Rom og Napoli, som blev rapporteret den 24. dec. 1995 i Corriere della Sera: »Undersøgelsen er lige begyndt, men resultaterne kunne blive eksplosive, og navnet på den person, der officielt undersøges, giver en idé om, hvor følsom denne undersøgelse er: Navnet er George Soros. … Forbrydelsen er spekulativt køb og salg af værdipapirer (’stock-jobbing’). … Det drejer sig om angrebet mod liren.«

Det er selvfølgelig ikke alle de penge, der blev brugt i denne operation, der kan tilskrives »Golem« Soros, men drejede sig blot om penge, man gav ham fra London. Når alt kommer til alt, så skaber en Golem ikke sig selv, han bliver skabt og, sin vane tro, er det Soros’ naturlige instinkt at gøre, hvad han får besked på, for at overleve.

Hans far lærte sin dreng, hvordan man skal adlyde sine herrer, vældig godt under nazisternes besættelse i Ungarn: »Den mest rationelle fremgangsmåde er, efter min mening, en total adskillelse, efterfulgt af en stilfærdig bestræbelse på at falde ind i den almindelige befolkning. Det er sådan, dyr gør: når de fornemmer en fare, så er det, i stedet for at udgøre et tydeligt mål for deres fjender, deres naturlige selvopholdelsesdrifts fremgangsmåde at falde sammen med sceneriet og simpelt hen forsvinde. Zoologer og biologer kalder dette fænomen for ’efterligning’.«[4]

Soros blev opdraget til at opføre sig som et dyr, og det gør han så. Med ødelæggelsen af ERM, der satte scenen for Maastricht og, uvægerligt, Lissabon-traktaten, havde Soros blot dette at sige: »Jeg er temmelig sikker på, at spekulative handlinger har haft nogle negative konsekvenser. Men det ændrer slet ikke min tankegang. Det kan det ikke. Hvis jeg afholdt mig fra visse handlinger pga. moralske skrupler, så ville jeg ophøre med at være en succesrig spekulant. Jeg har ikke skyggen af anger over at have skabt en profit.« Han fortsætter, »Jeg gjorde det udelukkende for at tjene penge.«[5]

Projekt død

Den 30. november, 1994, talte Soros for et publikum i Columbia Presbyterian Medical Center, hvor han annoncerede sin nye fond, Project on Death in America (Projektet om død i Amerika), der skulle ændre uddannelsen af hospitaler, sygeplejersker og læger, væk fra kostbare, livreddende behandlinger og over til at give den korrekte behandling til de døende. Med sin promovering af lovgivning for eutanasi gjorde Soros nazisternes politik over for »nytteløse spisere« lovlig i USA.

Et Soros-sponsoreret program for assisteret selvmord (også kaldet mord), der tilbød patienter dødbringende medicin, var Oregon Death with Dignity Act (Oregons lov for en værdig død), der sluttelig blev vedtaget i 1998: »Som den første stat i USA, der gør det muligt for læger at hjælpe terminalt syge patienter med at gøre en ende på deres liv, bliver Oregons erfaringer nøje fulgt af andre stater.«[6]          

Gennem Open Society, Døden i Amerika-projektet og andre organisationer, der interesserer sig for spørgsmål om »livets slutning«, begyndte der et samarbejde om at »transformere kulturen om at dø«. Soros promoverede på sin webside et endags seminar, der blev koordineret af Balfour Mount, M.D. fra Royal Victoria Hospital, i midten af 1990’erne, med titlen, »En søgen efter eutanasiens sjæl«. Soros gav sine personlige tanker om spørgsmålet: »Anvendelsen af teknologi for at forlænge livet, når livet er meningsløst, giver ingen mening … Det kan meget vel være mere negativt end positivt, fordi det forårsager unødvendig smerte og lidelse, for ikke at tale om omkostningerne«. (Kursivering af red.)

(Fra redaktionen: George Soros holdt som finansiel ’ekspert’ en tale på det nylige Davos Økonomiske Verdensforum, 2017. Han blev siden interviewet af Bloomberg. Hvad han dér sagde, bl.a., at han ønskede, at præsident Trump ville blive en ’fiasko’ (?), kan høres på denne video: https://www.youtube.com/watch?v=Cz3MTcEqJ54) 

[1] En Golem er en mytisk skikkelse, der oftest ses som en menneskelignende statue, der er givet liv og bevægelighed. (wiki)

[2] Masquerade, Dancing Around Death in Nazi Occupied Hungary, Tivador Soros, Arcade Publications, New York, 2001.

 

[3] Dette er selvsamme Dronning Elizabeth, som EIR i 1990’erne opdagede var på den eksklusive klientliste af George Soros’ multimillion-dollar offshore Quantum Fund, i hvilken han nu atter er aktiv.

 

[4] Masquerade, Dancing Around Death in Nazi Occupied Hungary, Tivador Soros, Arcade Publications, New York, 2001.

 

[5] London Guardian Dec. 19, 1992.

 

[6] http://www.soros.org/initiatives/pdia

 




POLITISK ORIENTERING den 2. februar 2017:
Vil Trump lave alliance med Rusland og indføre Glass/Steagall –
eller knuses af økonomisk kollaps?

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:




Glass-Steagall-lovforslag fremsat i USA’s Kongres
– Nu skal loven vedtages sammen med LaRouches Fire Love

Leder fra LaRouchePAC, 1. februar, 2017 – Tre udviklinger fandt i dag sted i Washington, D.C., som satte scenen for et politisk opgør, der vil afgøre, om USA’s økonomi, og nationen USA, vil overleve.

Den første udvikling: Kongresmedlem Marcy Kaptur annoncerede genfremsættelsen af sit Glass/Steagall-lovforslag i den aktuelle, 115. nationale kongressamling, med 26 medsponsorer. Hun holdt også en højtprofileret pressekonference sammen med kongresmedlemmerne Walter Jones, Tulsi Gabbard og Tim Ryan, hvor hun udtalte: »Præsident Donald Trump har under sin valgkamp, i Charlotte, North Carolina, krævet en ’Glass/Steagall-version for det 21. århundrede’. Vi har en forpligtelse til at arbejde sammen med ham for at gennemføre dette.«

Dette er præcis den form for tværpolitisk fremstød, der kræves for at tvinge Det britiske Imperium og Wall Street til at sluge den medicin, de afskyer – men som landet og verden så desperat behøver.

Den anden udvikling: Pressetalsmand for Det Hvide Hus, Sean Spicer, responderede til EIR’s Bill Jones’ forespørgsel om, hvorvidt præsident Trump stadig støtter Glass-Steagall, som han i valgkampagnen tilbage i oktober 2016 havde erklæret, at han gjorde. Jones refererede til de »tvetydige« udtalelser fra den nominerede finansminister, Steven Mnuchin, hvis godkendelseshøring i Senatet i øjeblikket pågår. Spicer forsikrede Jones og det forsamlede pressekorps om, at Trumps politik fortsat er »konsekvent« omkring Glass-Steagall.

Den tredje udvikling: Det skammelige syn af de Republikanske medlemmer af Senatets Finanskomite, der rev deres egen regelbog i stykker, for at godkende nomineringen af Steven Mnuchin, der er i åbenlys opposition til Glass-Steagall, til posten som finansminister, på trods af den kendsgerning, at ikke én eneste Demokratisk senator var til stede – en åbenlys overtrædelse af Senatets regler. Denne manøvre har de facto indført et parlamentarisk system i Washington – i det mindste for indeværende. Nomineringen af George Soros’ øksemand Mnuchin går nu videre til det fulde Senat til vedtagelse, med mindre én senator – en hvilken som helst senator – kræver, at spørgsmålet sættes i »venteposition«.

I dag sagde Lyndon LaRouche til medarbejdere, at Glass-Steagall er fjendens mest sårbare punkt, og at vi må virkeliggøre hensigten i Kongressen som helhed, med en klar politisk programerklæring i dette spørgsmål. Dét tager vi først, sagde han; vi kan få et flertal imod dem, og dernæst gå videre til resten af de Fire Love, der kræves for en national og international, økonomisk genrejsning.

Under den samme diskussion med medarbejderne understregede Helga Zepp-LaRouche, at vores mobilisering både må gå meget hurtigt frem for, inden for de næste 24 timer, at finde senatorer, der vil kæve spørgsmålet om Mnuchins godkendelse sat på »venteposition«; og også gå i dybden, for at opnå en omgående tilbagevenden til Glass-Steagall og LaRouches Fire Love. Dette spørgsmål om Glass-Steagall er den ene af to, centrale politiske kampe, der må vindes i, og omkring, den tiltrædende Trump-administration, understregede hun. Den anden politiske kamp er at komme væk fra randen af termonuklear krig med Rusland og Kina, som Bush’ og Obamas politik har skabt, baseret på en genetablering af en fornuftig relation mellem USA og Rusland.

Trump gør betydelige tiltag i denne henseende, som det atter blev understreget af Kremls talsmand Dmitri Peskov, der roste den »gode og konstruktive« telefonsamtale, som Trump og Putin havde den 28. januar. Og det voksende hysteri hos talsmænd for Det britiske Imperium og Wall Street, der hyler op om, hvordan Trump har skabt »exceptionel usikkerhed« for dem ved at samtale venskabeligt med Putin, viser, at der gøres reelt fremskridt.

Tiden er nu inde til at gøre Det britiske Imperiums værste mareridt til sandhed, i begge disse spørgsmål.

(Video: Pressekonference med Marcy Kaptur, Tulsi Gabbard, Walter Jones, Tim Ryan).

https://www.youtube.com/watch?v=xFH1MwhxOQk      

   




Hvorfor USA, Rusland, Kina, Indien og Tyskland må overvinde geopolitik. ​
Af Helga Zepp-LaRouche

29. januar, 2017 – Verden er så sandelig af lave. Men én ting er helt sikkert: Den aktuelle, mangesidige krise vil ikke blive overvundet efter gamle opskrifter, og slet ikke ved hjælp af geopolitiske skaktræk, ’farvede revolutioner’ à la George Soros eller den måske knap så liberale udgiver af Der Zeit, Josef Joffes gammeltestamentlige ’Øje for øje …’. I stedet har vi brug for et højere fornuftsplan, som definerer alle verdens nationers fælles interesse. Præcis dette plan er netop blevet demonstreret af den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov i hans seneste tale for den russiske Duma, hvor han foreslog en alliance mellem Washington, Moskva og Beijing for at finde løsninger på de globale udfordringer.

Med en modifikation af Schillers digt, »Ved det nye århundredes begyndelse« (Der Antritt des neuen Jahrhunderts) kunne man næsten sige: »To magtsystemer strides om eneherredømmet over verden«, nemlig det gamle, geopolitiske, krigsbefordrende system og så det nye, fremtidsorienterede paradigme for menneskehedens fælles skæbne. Repræsentanterne for den første, til undergang dømte, hidtidige, neoliberale globaliseringsorden reagerer på det opfattede tab af magt med verbale udbrud, der opfylder de kliniske betingelser for betegnelsen hysteri. Der er øjensynligt heller ikke megen ære blandt tyve i denne lejr, f.eks. de forskellige fraktioner. Det bedste eksempel: Theresa Mays besøg i Washington, som havde til formål at »indhegne« den nye, amerikanske administration i Det britiske Imperiums »fold«. I modsætning hertil er den nye orden orienteret mod ganske andre principper, en orden, som baserer sig på win-win-samarbejdet omkring Kinas Nye Silkevej, og som hastigt ekspanderer.

Den vigtigste intervention i denne henseende kom fra Sergei Lavrov: »Vi mener, at opbygningen af relationerne mellem Rusland, USA og Kina hverken er ekskluderende eller involverer projekter, som vækker bekymring for andre stater; disse relationer er åbne og fair. Jeg er overbevist om, at Ruslands, USA’s og Kinas økonomiske strukturer på mange måder komplementerer hinanden i materiel og økonomisk henseende.« Disse tre nationer kunne ligeledes med hensyn til internationale sikkerhedsspørgsmål spille en vigtig rolle. Rusland og Kina har allerede haft et godt samarbejde inden for dette område og forventer, at Donald Trump, der allerede har udtalt, at USA ikke længere vil blande sig i andre landes interne anliggender, ligeledes vil samarbejde.

Talskvinde for det Kinesiske Udenrigsministerium, Hua Chunying, støttede omgående det russiske forslag om et trilateralt samarbejde mellem disse tre nationer, som alle har global indflydelse og er permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd. De har et stort ansvar for stabilitet og udvikling, sagde hun.

Hvis Donald Trump skulle vælge et tæt samarbejde med Rusland, Kina og Indien, ville dette virkelig være enden på geopolitik. Frygten for noget sådant drev øjensynligt den britiske premierminister Theresa May til, som det første, udenlandske statsoverhoved, at opsøge Trump og dér uden pauser rave løs om den vidunderlige relation mellem Reagan og Thatcher, som har »eksistensen af den moderne verden« at takke for. Denne angloamerikanske særlige relation måtte nu atter overtage lederskabet for den nye tidsalder, iflg. May. London Times påpegede, at May på ingen måde undervurderede Trump, men derimod ville »tappe ind« i den stemning, der havde ført til Brexit, som vigtige, ideologiske broer til Trumps Hvide Hus. Financial Times fantaserede over en anden hensigt med Mays mission, nemlig at udnytte denne særlige relation til at splitte Rusland og Kina gennem alle mulige koncessioner og manipulationer. New York Times havde overskriften: »Britisk tilpasning til Trump sætter europæisk ordning på spil«, med en hentydning til Trumps negative holdning til EU.

Den totale virkelighedsfornægtelse hos tilhængerne i den geopolitiske fraktion fremavler sære blomster. Således skriver Joffe som argument imod Trumps protektionistiske forholdsregler, at globaliseringen havde »skabt en eventyrlig rigdom, som oppebar den storslåede socialstat og afbødede stødene for taberne. Protektionisme er til gavn for favoriserede industrier, men lader landet forarme – de svage først«.

Det er den klassiske, neoliberale »narrativ«; at det er fantastisk, at kasinoøkonomiens profitmagere er blevet eventyrligt rige og dernæst spiser taberne af med almisser, og herved fremstiller sig selv som ædle. Det er netop som en modstand imod dette snæversyn, at Brexit, valget af Trump og den italienske folkeafstemnings Nej til forfatningsændring var rettet. Joffes konklusion, nemlig, at Europa måtte overtage USA’s rolle, »for at redde den liberale verdensorden«, er lige så latterlig som avisen Die Welts spørgsmål: »Bliver kansler Merkel en modspiller til den amerikanske præsident Trump og leder af det frie Vesten?« Norbert Röttgen – fra partiet CDU – føler øjensynligt tilsvarende ambitioner for sig selv og overgår sig selv den ene gang efter den anden. Han vil gå i opposition til Trump med »nye selskabs-alliancer« og sætter i denne henseende øjensynligt sine forhåbninger til folk som McCain.

Der findes kun én sikker måde, hvorpå den her skitserede uorden kan overvindes: Et højere fornuftsplan for alle verdens nationers fælles interesser må etableres, og på hvilket plan de formentlige modsætninger forsvinder. Grundlaget for overvindelse af denne krise udgøres af de Fire, grundlæggende, økonomiske Love, som Lyndon LaRouche har defineret:

* Som den første, bydende nødvendige forholdsregel må det transatlantiske finanssystems truende sammenbrud, der vil blive langt værre end det i 2008, forhindres gennem genindførelsen af Glass/Steagall-bankopdelingsloven. Under anførsel af LaRouche Politiske Aktionskomite er mange organisationer i USA i øjeblikket mobiliseret for at forøge presset på Trump for at holde sine valgløfter og senest i sin Tale om Nationens Tilstand (den 28. februar) indføre Glass/Steagall-loven i dens oprindelige form fra 1933.

* For det andet, så må der skabes en Nationalbank i Alexander Hamiltons tradition, og hvis absolut eneste formål må være, strengt efter principperne for fysisk økonomi at finansiere investeringer i infrastruktur, industri og grundforskning, som øger arbejdskraftens og den industrielle kapacitets produktivitet, og således frembringer fuld, produktiv beskæftigelse.

* For det tredje må et internationalt kreditsystem efter de samme principper muliggøre et langfristet, internationalt samarbejde omkring genopbygningen af verdensøkonomien.

* For det fjerde må det fremtidsorienterede, højere plan etableres, som er nødvendigt for at skabe en virkelig fredsorden, gennem et internationalt samarbejde omkring et forceret program for at virkeliggøre kernefusionsteknologien, der vil give menneskeheden sikkerhed for forsyningen af energi og råstoffer, samt omkring udforskningen af rummet.

Hvis Trump tager imod Lavrovs tilbud, og der kommer et konstruktivt samarbejde mellem USA, Rusland og Kina, vil et sådant win-win-samarbejde også være inden for rækkevidde for alle andre nationer. De første kontakter mellem Trump og den indiske premierminister Modi har allerede ført til positive hensigtserklæringer.

Under disse omstændigheder må Tyskland tilslutte sig denne nye, strategiske alliance. Der er i vores egeninteresse at samarbejde med USA, Rusland, Kina, Indien og mange andre stater omkring den økonomiske opbygning af Mellemøsten og det øvrige Sydvestasien, såvel som også at gå i gang med den længe udsatte opgave med at industrialisere Afrika. Kun på denne måde vil flygtningekrisen blive løst på en human måde og til dels gøre godt for det faktum, at vi så længe har set passivt til, hhv. tilladt, at Bush’, Obamas, Blairs og Camerons angrebskrige i Sydvestasien fandt sted; at de europæiske regeringer indirekte eller delvist støttede disse krige.

Den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier har ret i sin iagttagelse, at, med valget af Trump, er det 20. århundredes gamle orden endegyldigt forbi. Og det er en meget god ting. Det påhviler os alle at bidrage til, at den nye orden vil retfærdiggøre menneskets sande identitet som kreativ skabning, hvor vi koncentrerer os om de store opgaver, som vi alene, blandt alle eksisterende, levende væsner, kan løse. Til dette hører sådanne spørgsmål som selve livets karakteristik, den menneskelige kreativitets rolle i universet og udviklingsprincippet i universet, som, ifølge vores nuværende erkendelsesniveau, består af henved to billioner galakser. Og ikke mindst, spørgsmålet om realiseringen af en skøn karakter ved hjælp af den æstetiske opdragelse.




Hold jer til LaRouches dagsorden

Leder fra LaRouchePAC, 30. januar, 2017 – Tiden er atter inde for verden til at lytte til de vise ord fra Lyndon LaRouche. De spørgsmål, som han nu i årtier har været fortaler for, er nu eksistentielle spørgsmål for transatlantiske nationer, hvis »eliter« har mistet deres lederskab, og som bogstaveligt talt også er gået fra forstanden over de afvisninger, som rammer dem i nationale valg og afsættelser.

Netop, som det amerikanske præsidentskab er brudt ud af atlanticisternes indespærring, bliver LaRouches ideer nu repræsenteret med voksende styrke af den nye, strategiske trekant, Rusland-Kina-Indien. Dette nye paradigme repræsenterer den eneste, produktive vej for USA at gå – og dette har LaRouche grundigt forklaret i de »Fire Love til USA’s Redning«. Dét er vores mobilisering, med Trump-administrationens retning, der endnu er uafklaret. Vi bør ikke udelukke betydningen af Trumps uforsonlighed over for den britiske kongefamilies forsøg på at gelejde ham ind i en politik for krig med Rusland, og for krig imod industri og vareproduktion; og heller ikke hans uforsonlighed imod konservative GOP-tosser som McCain og Graham, og imod Obama-maskinen.

Mandag gentog Helga Zepp-LaRouche, hvad hun havde sagt under søndagens diskussion om vores mobilisering; at det absolut vigtigste er – at forhindre Tredje Verdenskrig; dette på den måde, som Lyndon Larouche har specificeret, og som er den eneste mulige måde, nemlig gennem en amerikansk præsident, der accepterer Putins strategiske geni og aftaler at samarbejde. Denne amerikanske præsident vil således, langsomt, men sikkert, være i færd med at samarbejde også med Indien og Kina. En Trump, der ikke er under britisk kontrol og atlanticistkontrol, er i færd med at tage nogle skridt i denne retning.

Det betyder at gennemtvinge Glass-Steagall så hurtigt som muligt og at mobilisere omkring Lyndon LaRouches politik med de Fire Love for en økonomisk genrejsning. Dette må være omdrejningspunktet for vores mobilisering, på trods af det hysteri, der sender den etablerede elite ud på gaderne i forsøg på at standse Trump.

Sidste uges mobilisering for at holde George Soros’ partner Steven Mnuchin ude af USA’s Finansministerium og i stedet fremme Glass-Steagall er først ved at komme i gang. Her til aften blev Mnuchins forventede godkendelse i Senatets Finanskomite blokeret af Demokratiske senatorer, men kun til i morgen, hvor kampen i komiteen genoptages. Frontlinjen i Senatet må fortsat være talstærk, med mange delegationers kampagne for Glass-Steagall på Capitol Hill på onsdag. Vi må holde øje med Chuck Schumers krokodilletårer og fortsætte mobiliseringen omkring LaRouches politik.

Som Helga Zepp-LaRouche i dag tilføjede; de har indespærret amerikanske præsidenter i mere end et halvt århundrede, og indespærret Lyndon LaRouche i mere end 30 år; nu er begge i færd med at bryde ud.     




RADIO SCHILLER den 30. januar 2017:
Hvad vælger Trump? Den »særlige relation« til Storbritannien, eller Rusland/Kina/Indien?

Med formand Tom Gillesberg




Theresa Mays besøg i Det Hvide Hus var klassisk, britisk, geopolitisk intervention

27. jan., 2017 – Fra første øjeblik, hun åbnede munden på et møde i det Republikanske Parti den 26. jan., gjorde den britiske premierminister Theresa May det klart, at hendes besøg i Washington havde til hensigt at sikre, at præsident Donald Trump ikke forvilder sig bort fra den britiske, geopolitiske fold. Med stor fanfare meddelte hun i en fælles pressekonference i dag i Det Hvide Hus, at Hendes Majestæt Dronningen havde inviteret Trump til et statsbesøg senere på året, og at han havde accepteret indbydelsen.

May kartede rundt i den »særlige relation« ad nauseam (så man var ved at kvæles i det …) og nævnte Ronald Reagans og Margaret Thatchers samarbejde og udgød, at »vi har gjort alting sammen … vi skabte den moderne verden«, og nu »har vi muligheden for – ja, ansvaret for – at forny den særlige relation for denne nye tidsalder – muligheden for atter at lede sammen.«

Lede hvorhen? Hen til at støtte NATO 100 %, f.eks. I dagens pressekonference erklærede May, at dette var Trumps standpunkt, selv om han knap nok nævnte dette. Som hun sagde i går aftes, »Amerikas lederskabsrolle i NATO – støttet af Storbritannien – må være det centrale element, omkring hvilket Alliancen er bygget.«

May advarede skarpt Republikanerne om, at politikken over for Rusland bør være den, »at engagere, men være varsom« – engagere med Rusland ud fra en styrkeposition og forsikre de østeuropæiske nationer om, »at deres sikkerhed ikke står på spil«. I dagens pressekonference svarede Trump på et spørgsmål om den mulige ophævelse af sanktionerne mod Rusland, at, alt imens det var for tidligt at sige noget om dette, så »håber jeg, vi får et fantastisk forhold til Rusland. Hvis vi sammen går efter ISIS, vil jeg anse det for at være en god ting … Hvis vi kan få et fremragende forhold til Rusland og Kina, er jeg helt for. Det ville være en enormt aktiv.«

May indskød hurtigt, at hendes regering insisterer på, at sanktionerne fortsætter, indtil Rusland fuldt ud agerer i overensstemmelse med Minsk-aftalerne. Uenighed omkring nogle spørgsmål er naturligt, tilføjede hun koket, men formindsker ikke den tætte relation.

Under drøftelser af kampen mod Daesh og islamisk ekstremisme, sagde May ved GOP-mødet, at »vi må arbejde internationalt«, men dette betyder tilsyneladende ikke en afvisning af regimeskift. Hun understregede, at et sådant samarbejde betyder ikke alene en sikring af »en politisk løsning i Syrien, men også at udfordre alliancen mellem det syriske regime og dets støtter i Teheran«.

May udtrykte sin bekymring over, at lande med »meget lidt tradition for demokrati, frihed og menneskerettigheder – især Kina og Rusland – er blevet mere selvhævdende inden for globale anliggender« og rejste frygten for, at der kunne komme en ’formørkelse’ af Vesten i betragtning af den finansielle krise »og dens nedfald«, tab af tillid i Vesten i kølvandet på 11. september og »vanskelige militære interventioner i Irak og Afghanistan«. »Ansvaret for at lede« betyder ikke en tilbagevenden til »fortidens forfejlede politikker«, sagde hun. Men vi kan ikke stå passivt og se til, »når truslen er reel. Vi må altid gå i brechen for vore venner«.

Foto: USA’s præsident Donald Trump og Storbritanniens premierminister Theresa May i Det Hvide Hus under hendes besøg. Over deres hoveder ses et protræt af Thomas Jefferson, en af USA’s grundlæggende fædre og hovedforfatteren af Uafhængighedserklæringen (fra britisk koloniherredømme, selvsagt), og senere USA’s tredje præsident, og over ildstedet et portræt af George Washington, en anden af de grundlæggende fædre, der stod i spidsen for den amerikanske hær i Uafhængighedskrigen mod briterne, og senere blev USA’s første præsident …  




Solen er gået ned for Det britiske Imperium;
Tiden for et Nyt Paradigme er kommet!
Inkl. uddrag af interview med EU-parlamentsmedlem Marco Zanni

Den aktuelle frontlinje her i USA, langs med hvilken denne kamp om USA’s sjæl bliver udkæmpet, er kampen for at genindføre Glass-Steagall som landets lov i USA. Vi cirkulerer fortsat appellen, som kan ses på www.lpac.co/trumpsotu. (Appellen på dansk her). Denne appel kræver, at Donald Trump, senest ved sin Tale til Unionen den 28. februar, engagerer sig forpligtende over for den fulde, strengt originale Franklin Roosevelt bankopdeling, Glass/Steagall-loven – som han krævede under sin valgkamp. Det er om præcis én måned, og det er vores mål at få 10.000 underskrifter på denne appel. Vi vokser støt, men vi må vokse meget hurtigere.

Denne kamp finder sted parallelt med den aktuelle mobilisering, som blev igangsat af hr. LaRouche i mandags, for at afvise Steven Mnuchins nominering til USA’s finansminister. Steven Mnuchins udtrykkelige og åbne modstand mod genindførelsen af den fulde Franklin Roosevelt Glass-Steagall, som blev afsløret under senator Maria Cantwells spørgsmål torsdag i sidste uge under Senatshøringen for hans godkendelse, bør ikke komme som nogen overraskelse, hvis man tager i betragtning, at Steven Mnuchin var en direkte forretningspartner i mindst femten år, en medarbejder til ingen ringere end George Soros; den erklærede fjende af den tiltrædende Trump-administration.

Undertitel: Økonomisk værdi ligger i det, der skabes for fremtiden, og ikke i, hvad det måtte være værd i dag!

Matthew Ogden: Det er i dag den 27. januar, 2017, og dette er vores ugentlige fredags-webcast fra LaRouchePAC.com. Med mig i studiet i dag har jeg Jason Ross, en kollega; og via video har vi Bill Roberts fra Detroit, Michigan, som er medlem af LPAC Policy Committee.

Vi mødes i dag præcis en uge efter indsættelsen af Donald Trump som USA’s nye præsident. Vi befinder os en uge inde i den nye administration. Vi har i dag sammensat en udsendelse, som vi føler, er afgørende med hensyn til de nødvendige elementer i den aktuelle kamp her i USA. Jason Ross vil give os en præsentation af fremgangsmåden med national (statslig) bankpraksis efter Hamiltons principper, og hvordan, vi rent faktisk kan skabe en økonomisk genrejsning i USA efter hr. LaRouches Fire Love. Fra Bill Roberts vil vi høre om en plan for et beskæftigelsesprogram, for atter at få produktive arbejdere i job, og for at uddanne den opvoksende generation i de nødvendige, produktive færdigheder, og som til dels er modelleret efter Franklin Roosevelts Civilian Conservation Corps, CCC.

Men før dette vil vi høre et uddrag af et interview med et italiensk parlamentsmedlem, Marco Zanni, som blev interviewet i går på larouchepac.com af Paul Gallagher, der vil præsentere interviewet om lidt.

Men lad mig begynde med at give en hurtig gennemgang af den situation, vi befinder os i, og trække frontlinjerne op i kampen om USA’s sjæl. Tidligere på dagen talte vi med Lyndon og Helga LaRouche. Helga LaRouches standpunkt var meget klart; hun sagde, at USA har et presserende valg at træffe. Valget er mellem at falde ind i det, som Theresa May, Storbritanniens premierminister – der i går kom til Philadelphia og i dag er i Washington for at fejre den såkaldte »særlige relation« mellem USA og UK – i går talte for, og som er at »forny den ’særlige relation’ for den Nye Tidsalder« mellem USA og det, hun kaldte et »fornyet, globalt Storbritannien«. Man kunne også sige, at hun holdt en tale om, hvordan man skulle gøre Det britiske Imperium stort igen. Så det er det ene valg.

Det andet valg er at følge op på det, som udenrigsminister Sergei Lavrov i går sagde i den russiske Statsduma, det russiske parlaments underhus, med hensyn til perspektivet for et nyt, internationalt paradigme, bygget op omkring det, han kaldte for »en trepartsrelation«, mellem USA, Rusland og Kina, og, som Helga LaRouche korrekt indføjede her, nemlig en firmagtsrelation, der også omfatter Indien.

Her er en idé om, hvad det var, Sergei Lavrov i går sagde om dette – det bliver selvfølgelig ikke rapporteret i de amerikanske medier. Han sagde det følgende:

»Vi mener, at, i takt med, at Rusland, USA og Kina opbygger deres relationer, bør denne trekant ikke være lukket eller rettet mod projekter, der kunne bekymre andre stater. [De bør være] åbne og retfærdige. Jeg er overbevist om, at Ruslands, USA’s og Kinas økonomiske struktur er af en sådan art, at de i væsentligt grad komplementerer hinanden i den materielle og fysiske sfære.

Med hensyn til internationale sikkerhedsproblemer, så spiller disse tre lande en meget vigtig rolle. Rusland og Kina har begrænset forsøg på at introducere konfronterende, magtbaserede løsninger i verdenspolitik. Vi forventer, at Donald Trump, der har bekræftet, at han er forpligtende engageret til primært at fokusere på amerikanske [nationale] problemer og opgive indgriben i andre staters interne anliggender, vil gøre det samme.«

I respons til Sergei Lavrovs udtalelser sagde en talsmand for det Kinesiske Udenrigsministerium følgende:

»Kina, Rusland og USA er de førende, globale magter, og de er permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd. Vi har et stort ansvar for global fred, stabilitet og udvikling. »Kina har derfor til hensigt at intensivere samarbejdet med USA og Rusland og bidrage i fællesskab til at løse opgaver og udfordringer i den moderne verden.«

Dette er præcis, hvad Lyndon og Helga LaRouche har krævet, med hensyn til, at USA opgiver 16 års Bush/Obama-politik og vedtager det nye paradigme og, omsider, går sammen med Rusland, Kina og Indien i denne stormagtsrelation for at gøre en ende på Det britiske Imperium én gang for alle. Vi er ikke interesseret i et nyt »globalt Storbritannien«. Vi er ikke interesseret i »atter at gøre Det britiske Imperium stort«. Vi er interesseret i at igangsætte et nyt paradigme for internationale relationer, med en økonomisk udvikling af hele planeten, til gode for hele den menneskelige race.

Den aktuelle frontlinje her i USA, langs med hvilken denne kamp om USA’s sjæl bliver udkæmpet, er kampen for at genindføre Glass-Steagall som landets lov i USA. Vi cirkulerer fortsat appellen, som kan ses på www.lpac.co/trumpsotu. (Appellen på dansk her🙂 Denne appel kræver, at Donald Trump, senest ved sin Tale til Unionen den 28. februar, engagerer sig forpligtende over for den fulde, strengt originale Franklin Roosevelt bankopdeling, Glass/Steagall-loven – som han krævede under sin valgkamp. Det er om præcis én måned, og det er vores mål at få 10.000 underskrifter på denne appel. Vi vokser støt, men vi må vokse meget hurtigere.

Denne kamp finder sted parallelt med den aktuelle mobilisering, som blev igangsat af hr. LaRouche i mandags, for at afvise Steven Mnuchins nominering til USA’s finansminister. Steven Mnuchins udtrykkelige og åbne modstand mod genindførelsen af den fulde Franklin Roosevelt Glass-Steagall, som blev afsløret under senator Maria Cantwells spørgsmål torsdag i sidste uge under Senatshøringen for hans godkendelse, bør ikke komme som nogen overraskelse, hvis man tager i betragtning, at Steven Mnuchin var en direkte forretningspartner i mindst femten år, en medarbejder til ingen ringere end George Soros; den erklærede fjende af den tiltrædende Trump-administration. George Soros, den førende finansielle støtte til Barack Obama, og som personligt i høj grad har været årsagen til, at Glass-Steagall ikke er blevet genindført i løbet af de seneste otte år. George Soros, der, under Davos Økonomiske Verdensforum, erklærede sin hensigt om at forårsage Trump-administrationens fiasko. Hvilken bedre måde at forårsage Trump-administrationens fiasko end ved at installere en muldvarp internt i Trump-administrationen på højeste niveau, i form af Steven Mnuchin?

Vi har Soros’ generalieblad. Det kan læses på larouchepac.com websiden, og det er en hovedartikel i den seneste udgave af vores avis, The Hamiltonian. (Se Leder, 26. jan: »Hold George Soros’ allierede Steven Mnuchin væk fra Trumps Finansministerium!«) Soros er et ledende værktøj for Det britiske Imperium, der anstifter »farvede revolutioner« og afsættelser af regeringer i hele verden – præcis det, nogle mennesker frygter, er ved at blive planlagt af Soros og andre at skulle finde sted her i USA, imod den nye administration.

Forbindelsen til Steven Mnuchin er meget klar. Efter at Mnuchin arbejdede for Goldman Sachs i 12 år, blev Mnuchin rekrutteret af George Soros til at arbejde for selveste Soros Fund Management. Han kørte SFM Capital, han stiftede Dune Capital Management og, i ledtog med George Soros og et slæng af andre hedgefund-operatører, købte de IndyMay ud [Independent National Mortgage Corp.] og forvandlede det til det, der fik navnet OneWest Bank. Dette er den berygtede maskine, der sætter folk ud af deres hjem. Dette vækker voldsom opmærksomhed blandt kredse i det Demokratiske Parti i Senatet.

Men den historie, man ikke fortæller, er netop forbindelsen til George Soros. Denne George Soros-historie er den sande historie, der fortælles. Og dette er som sagt forsiden af den seneste udgave af The Hamiltonian. Hele Soros’ generalieblad kan ses på larouchepac.com websiden. Det må cirkuleres for at afsløre det faktum, at Steven Mnuchin er ved at blive kørt i stilling til at være muldvarp for Wall Street/London/Soros, og som er plantet på allerhøjeste niveau i den tiltrædende Trump-administration. Hvis hans rolle ikke afsløres, og hvis Mnuchins nominering til finansministerposten ikke bliver afvist, vil der ikke være nogen som helst måde, hvorpå vi kan lykkes med at skabe den form for økonomiske genrejsning efter LaRouches/Hamiltons principper, som vi har forklaret, og som begynder med en tilbagevenden til den originale Glass-Steagall.

Denne kamp for Glass-Steagall er, igen, kampfronten og kampens centrum. Det drejer sig ikke kun om vores nationalpolitik. Dette er en international kamp. Dette er en kamp om de transatlantiske nationers fremtid. Vil de fortsat være undersåtter i Det britiske Imperium og dets apparat, City of London/Wall Street, eller, vil disse nationer blive sat fri, befriet, fra dette apparat, så de kan tilslutte sig dette nye, internationale paradigme – Rusland, Kina og det, der må blive til en treparts-, eller firparts-relation, med USA og Indien.

Folk i hele verden følger med i denne kamp internt i USA, i takt med, at den udspiller sig, time for time, en kamp mand og mand imellem over genindførelsen af Glass-Steagall i disse første dage af det nye præsidentskab.

For at give et eksempel på dette, vil jeg afspille et par minutter fra interviewet med Marco Zanni, italiensk parlamentsmedlem i EU-parlamentet og en førende tilhænger af Glass-Steagall i Europa og en person, der har arbejdet med LaRouche-bevægelsen både i Europa og i USA i løbet af de seneste par år i denne kamp for at genindføre Glass-Steagall. Han blev interviewet af Paul Gallagher, Executive Intelligence Reviews redaktør for økonomi. Som man ser under Pauls introduktion af Zanni, så var han i Washington, D.C., for lidt over et år siden for en række møder om nødvendigheden af at vende tilbage til Glass-Steagall.

VIDEOINTERVIEW (Uddrag):

Paul Gallagher: Du var i USA i sommeren 2015 om disse spørgsmål, især om Glass/Steagall-loven i både USA og Europa. Du mødtes med medarbejdere i Kongressen og med nogle Kongresmedlemmer i begge Huse. Så du har nogen indsigt i dette. Hvad søger du i USA, nu?

Marco Zanni: Det er meget vanskeligt at se ret meget af, hvad den nye administration vil gøre mht. Glass-Steagall. Hvis man ser på, hvad hr. Trump har sagt, så støtter han sandsynligvis den form for bankregler, der også kunne omfatte en bankopdeling og genindførelse af Glass-Steagall. Men samtidig ser jeg også det faktum, at han, til en masse toppositioner, i højtplacerede stillinger, hyrer tidligere investeringsbankfolk, der kommer fra Goldman Sachs og andre investeringsbanker.

Og også, at flertallet af de Republikanske kongresmedlemmer sandsynligvis ikke støtter en genindførelse af Glass-Steagall. Men, hvis hr. Trump er overbevist om, at USA har brug for en ny bankreform, grundlæggende set en ny slags Glass-Steagall for USA, så tror jeg, han meget, meget hurtigt, og meget, meget let, kan gøre sin indflydelse gældende og få Kongressen, det Republikanske Parti og hele sit team til at arbejde for denne form for reform.

Da jeg sidste år var i D.C., var det meget vigtigt for mig at vise, hvordan indvirkningen af blot bankregler kunne være farligt for en økonomi. Jeg viste eksemplet med Italien og Den europæiske Union. Så jeg bad medlemmer af Kongressen, som jeg mødte i 2016, om at gennemgå Dodd/Frank-loven, jeres banklov, fordi den er meget farlig. Der er bestemmelser om en regel for bail-in (ekspropriering af visse typer af bankindskud) i jeres Dodd/Frank-banklovgivning. Virkningen af bail-in i det europæiske banksystem har været meget, meget farlig. Ser man på aktieprisen for Deutsche Bank, f.eks., eller for italienske banker, så er aktieprisen og aktiemarkederne for disse banker faldet med gennemsnitligt mere end 70 % fra det øjeblik – altså fra januar, 2016 – hvor reglen om bail-in trådte i kraft i EU.

Denne regel er meget farlig. I har denne regel i Dodd-Frank. Den er aldrig blevet anvendt, men det kunne den blive om kort tid; så jeg mener, at I må revidere Dodd/Frank-loven. Jeg mener, at, hvis Trump vil gå ind for dette, vil han få støtte fra en meget stor del af det Demokratiske Parti, fra Bernie Sanders, mange kongresmedlemmer, som jeg mødte under mit besøg i D.C.

Gallagher: Jeg skal sige her, at LaRouchePAC i øjeblikket befinder sig i en mobilisering omkring en national appel. Det forlyder, at den første tale, Trump vil holde til begge Kongreshuse, bliver den 28. februar: vi er i en national mobilisering omkring en appel, der kræver, at han lover og fremstiller Glass-Steagall til denne Kongressamling den 28. februar – om kun én måned. Lyndon LaRouche har også krævet en afvisning af Steven Mnuchins nominering, en af de personer, du refererer til, til finansminister. Under hans høring i Senatet udtalte han sig ligefremt imod Glass-Steagall; på trods af den kendsgerning, at spørgeren (senator Maria Cantwell) mindede ham om, at den præsident, der har nomineret ham, i sin kampagne havde lovet at genindføre Glass-Steagall. LaRouche har krævet, at Mnuchin afvises og holdes ude af Finansministeriet.

Hvis der er mere, du ønsker at få frem til folk, der ser denne kanal i særdeleshed, så vær så god.

Zanni: Blot en sidste ting: Det er virkeligt gode nyheder med denne appel, som I lancerer i USA; for borgernes støtte er meget vigtig mht. at få politikere til at vedtage den rette lovgivning omkring banker og bankregler. Hvad med Europa? Og hvad med den amerikanske administrations næste skridt? Jeg håber, at den holdning, som den amerikanske administration fremlægger i forhold til Europa og Den europæiske Union, vil blive meget positiv for Italien. For at kunne træde ud af euroen har vi brug for støtte fra USA, og også fra Rusland. Så det er meget vigtigt, at den nye, samarbejdende holdning, som hr. Trump indtager mht. hr. Putin, til Rusland og til andre, fremvoksende økonomier, har en positiv virkning mht. at ødelægge konstruktionen af Den europæiske Union og genopbygge Europa. Et Europa, der bygger på suverænitet og frihed for nationer, og et samarbejdende Europa, der kunne fungere godt og også kunne samarbejde med USA fra den ene side, og med Rusland og det asiatiske område fra den anden side. Så vi har altså brug for begge siderne, brug for USA og Rusland, for at blive af med dette imperie-projekt, som er Den europæiske Union. Jeg håber, at hr. Trump vil fastholde sin holdning, vil bevare denne meget kritiske holdning, han har til EU, til Tyskland og til Europa. Vi kunne have et Italien, der forlader euroen og [kan ikke høres, 19:12] Europa, der genopbygger en ny historie; en ny ramme, der bygger på mere samarbejde, mere økonomisk vækst og flere jobs og mere investering. Det er mit håb, og det er min appel til den nye, amerikanske regering.

Gallagher: Fantastisk. Vi har talt i en halv time med Marco Zanni, medlem af EU-parlamentet.

(Hele videoen med Marco Zanni kan ses her)




Hold George Soros’ allierede Steven Mnuchin væk fra Trumps Finansministerium!

Leder fra LaRouchePAC, 25. januar, 2017 – George Soros, mangeårig agent for den britiske indflydelse, mega-spekulant og ødelægger af nationer, er den selvudnævnte, førende finansmagt, der står bag det politiske fremstød for at ødelægge Donald Trumps præsidentskab, eller endda bringe det til fald. Han var også den førende, for ikke at sige den primære, sponsor af Barack Obamas adkomst til præsidentskabet. Det er en fatal fejltagelse, at én af George Soros’ mangeårige medarbejdere, partnere og medinvestorer, Steven Mnuchin, nu måske bliver præsident Trumps finansminister!

Soros – som allerede har støttet en massemarch på Washington imod Trump, og som støtter et »forfatningsmæssigt« sagsanlæg, der intet som helst har på sig, i et forsøg på at stille ham for en rigsret – har ansat eller arbejdet sammen med den udpegede finansminister Steven Mnuchin omkring finansielle spekulationer i næsten 15 år. I Davos, Schweiz, sagde Soros: »Personligt er jeg overbevist om, at han [Trump] vil mislykkes … jeg ønsker, at han vil mislykkes.«

En godkendelse af Mnuchin truer med at ødelægge præsident Trumps løfte om at genopbygge USA’s økonomi.

Donald Trumps administration vandt det amerikanske folks støtte med kampagneløfter om at modernisere Amerikas infrastruktur og bygge højhastighedsjernbaner, moderne havne og teknologisk avanceret vareproduktion. Dette indebærer, at Amerika atter får et rumprogram som Kina og Rusland har det, og som ville forøge den amerikanske økonomis produktivitet, ligesom JFK’s »Moonshot« gjorde i 1969. USA og verden har brug for termonuklear fusionskraft – den energi, der udgør Solens kraft, og som udleder simpel H2O som sit biprodukt – som energikilde til at udføre udforskning af andre himmellegemer.

En Steven Mnuchin i Finansministeriet vil ikke lade dette ske; han er modstander af en genindførelse af Glass/Steagall-loven, som Trump lovede »for atter at få kredit til at strømme til små foretagender«; han investerer sammen med spekulanten Soros, der bringer regeringer til fald gennem finansiel manipulation og ved at finansiere »farvede revolutioner«.

Mnuchin har været politisk og finansiel fælle til George Soros siden i hvert fald 2002. Efter 12 år hos Goldman Sachs – tænk på pro-Wall Street finansministre som Robert Rubin (1995-99) og Hank Paulson (2006-09) – blev Mnuchin rekrutteret af George Soros til at køre det Soros-støttede SFM Capital, der blev etableret for at købe »højrisiko-værdipapirer«. Mnuchin arbejdede også for Soros Fund Management. Støttet af Soros stiftede han Dune Capital Management med tidligere kolleger fra Goldman Sachs.

Nathan Vardi skrev i Forbes-magasinet den 22. juli, 2014: »Et hold, bestående af nogle af Wall Streets største navne og partner i Goldman Sachs, Steve Mnuchin, der var dets adm. dir., står til at indkassere en stor gevinst ved salget af One West Bank til CIT-gruppen for $3,4 mia.« Dette »hold« af hedgefunds var Soros Capital Management og seks andre funds, der købte Indy May og gjorde Mnuchin til adm. dir. af det omdøbte One West.

»I 2009«, fortsatte Vardi, »opkøbte gruppen aktiverne i det tidligere Indy May fra FDIC (USA’s Statens Indskudsgarantifond), der havde overtaget dets aktiver. Gruppen betalte $1,55 mia. for banken, der var i vanskeligheder i finanskrisen, og det skatteborgerfinansierede FDIC gik ind på at dele tabene på en låneportefølje. Mnuchins gruppe købte Indy Mac Bank, der udsatte titusinder af husejere, for $1,55 mia.; ændrede navnet til One West Bank og solgte den til CIT-gruppen for $3,4 mia. i juli 2014. Soros Management var gået i partnerskab med seks andre hedgefunds for at erhverve Indy Mac.«

Soros-Mnuchin-forbindelsen var så vedvarende, at en finans-website, ZeroHedge, den 11. nov., umiddelbart efter valget af Donald Trump, skrev, at »medarbejder ved Soros Fund Management, Steven Mnuchin«, var ved at blive kørt i stilling til noget større i Trump-administrationen.

Den generelle finanskrise og krisen på ejendomsmarkedet i 2008 kunne aldrig være sket, hvis Glass/Steagall-loven af 1933 ikke var blevet ophævet af agenter for Wall Street-spekulanter. Man ville ikke have haft nogen bailout (statslig bankredning) af spekulanter. I sin valgkampagne støttede præsident Trump og det Republikanske partiprogram genindførelsen af Glass-Steagall. Men, da Mnuchin var til godkendelses-høring i Senatets Finanskomite, sagde han til senator Maria Cantwell (D-WA), at han ikke støttede, og ikke ville støtte, genindførelsen af Glass/Steagall-loven af 1933. Der findes ingen anden Glass-Steagall at støtte, til trods for, at Mnuchin forsøgte at opfinde én.

George Soros mener, og håber, at præsident Donald Trump vil mislykkes. I et videointerview fra Davos Økonomiske Verdensforum den 19. jan., 2017, sagde Soros til Bloombergs Francine Laqua: »Personligt er jeg overbevist om, at han [Trump] vil mislykkes; ikke pga. folk som mig, der gerne ser ham mislykkes, men fordi de ideer, han ledes af, er iboende selvmodsigende. Disse selvmodsigelser er allerede inkorporeret i hans rådgivere … og i hans regeringskabinet. Man vil derfor se, at de forskellige etablissementer bekæmper hinanden og forårsager et meget uforudsigeligt resultat … uforudsigelighed er en fjende på lang sigt.«

Men, bortset fra blot Soros, så ønsker London at få kontrollen over Trump-præsidentskabet og ændre det tilbage til Obamas krigskonfrontationer mod Rusland OG Kina, og til »globalisering«. Soros’ mand er Londons og Wall Streets mand. Han må holdes ude af Finansministeriet.  

Foto: Et fatalt triumvirat i den amerikanske regering: Præsident Donald Trump, der i sin valgkampagne har aflagt løfte over for amerikanerne om at genindføre Glass-Steagall, omgivet af  den (måske) nye finansminister, Steven Mnuchin (højre) og dennes mangeårige partner ud i spekulations-’forretninger’, den globale storspekulant, George Soros.   




Nu er det tid – Ødelæg Det britiske Imperium én gang for alle!

Leder fra LaRouchePAC, 24. januar, 2017 – Der er mange, der i løbet af de seneste 50 år har sat spørgsmålstegn ved Lyndon LaRouches advarsel om, at Det britiske Imperium stadig var i live, og stadig var helliget til at knuse Alexander Hamiltons, John Quincy Adams’, Abraham Lincolns og Franklin Roosevelts Amerikanske System. Men i dag har denne tvivl bevist sin store tåbelighed, med City of Londons og Det britiske Monarkis imperieherrer, der stolt har erklæret, at deres hensigt er at ødelægge enhver bestræbelse på at genrejse Det amerikanske System i deres tidligere koloni.

Obama-årene har vist sig at være Det britiske Systems totale overtagelse af den amerikanske regering. Briternes »frihandelsmodel«, som Amerikas grundlæggende fædre havde udkæmpet en revolution for at undslippe, var lykkedes med at fjerne alle Franklin Roosevelts regler og begrænsninger af Wall Street, der således har skabt en spekulativ boble i megabillion-klassen. Den britiske opiumskrig mod Kina blev i ondskab overgået af briternes og Wall Street-bankernes »Dope, Inc.«, der har skabt den værste narkoepidemi i USA’s historie, alt imens Obama nægtede at fængsle de ansvarlige bankierer for hverken finanssammenbruddet eller narkopenge-hvidvaskningen og åbenlyst promoverede legalisering af narkotiske stoffer. Industri blev nedtaget under dække af »frihandel« og den svindel, at kulstoffer ødelagde planeten, alt sammen sponsoreret af Prins Philips Verdensnaturfonden og relaterede grønne fanatikere. Udforskning af rummet og videnskabelig udvikling af kernekraft og fusionskraft blev ødelagt under den samme, britiske imperiemodel for tvungen tilbageståenhed. Evindelige kolonikrige er blevet ført mod nationer, der ikke udgjorde nogen trussel mod USA, men som stod Rusland eller Kina for nær, med anvendelse af britisk/saudisk-finansierede terrornetværk til at fjerne regeringer ved magt. Obama og hans britiske sponsorer forberedte krig med Rusland og Kina med en enorm militær inddæmning af begge eurasiske nationer.

Truslen mod denne britiske kontrol over USA, repræsenteret af Obama/Hillary-ondskabens nederlag i november, har nu tvunget briterne til at komme åbent ud og være villige til at dræbe for at standse enhver chance for, at Trump-administrationen genopretter fornuft. De må stoppes, og Det britiske System må ødelægges, hvis civilisationen skal overleve denne krise.

Se på de seneste par måneder:

* Man ved nu, at hele den hysteriske kampagne for at portrættere Donald Trump som et russisk værktøj blev kørt af MI6-agenten Christopher Steele, der fabrikerede et dokument så absurd, at selv de britiske aktiver internt i det amerikanske efterretningssamfund ikke kunne bekræfte noget af det på trods af den kendsgerning, at de lækkede det til offentligheden.

* The London Spectator offentliggjorde den 21. jan. en artikel af en journalist fra BBC, Paul Wood, med titlen, »Will Donald Trump be assasinated, ousted in a coup or just impeached?« (Vil Donald Trump blive myrdet, afsat ved et kup eller blot afsat ved en rigsret?) Man bør erindre sig, at amerikanske præsidenter, der er gået op imod Det britiske Imperium, har en ’tradition’ for at blive myrdet, af briterne, i hele USA’s historie – Lincoln, Garfield, McKinley og Kennedy.

* Et sagsanlæg er blevet anlagt i New York, som anklager præsident Trump for overtrædelse af Forfatningen ved at eje hoteller, der lejlighedsvis modtager udenlandske regeringsfolk som gæster, hvilket angiveligt skulle være det samme som bestikkelser og betalinger til præsidenten. Sagen er anlagt af »Citizens for Responsibility and Ethics in Washington« (Borgere for ansvarlighed og etik i Washington), en gruppe, der er stiftet af det berygtede britiske aktiv George Soros, verdens førende sponsor for legalisering af narkotiske stoffer, eutanasi, ’farvede revolutioner’ og operationer mod den russiske og kinesiske regering.

På trods af Soros’ kampagne imod Trump, som han kaldte for en »diktator in spe«, er en medarbejder til Soros, Steven Mnuchin, blevet valgt som Trumps finansminister. Mnuchin arbejdede i to hedgefunds, der var svært finansieret af Soros, og arbejdede på et tidspunkt direkte for Soros Fund Management. I sin godkendelseshøring (i Senatet) erklærede Mnuchin ligeud, at han og Trump ikke ville støtte genindførelsen af Glass-Steagall, på trods af det faktum, at Trump havde lovet at genindføre Glass-Steagall under sin kampagne. I 2012 informerede det Britiske Udenrigsministerium en amerikansk økonom, der besøgte City of London, at vedtagelse af Glass/Steagall-loven, som på det tidspunkt var fremstillet som lovforslag i Kongressen, primært takket være udstrakt mobilisering af LaRouchePAC, var en casus belli, en begrundelse for krig.

Denne krig er nu i gang. Muligheden for, at den nye, amerikanske administration vil afvise Det britiske System til fordel for Glass-Steagall, samarbejde med Rusland om bekæmpelse af terrorisme snarere end at vælte suveræne regeringer og gå sammen med Kina omkring Den Nye Silkevejs udvikling af hele verden, er ikke sikker, men afgjort til stede. Det, der kræves, er, at det amerikanske folk mobiliseres til at erkende Det britiske Systems ondskab og knuse det, og således beskytte Trump og nationen mod det angreb mod menneskeheden, der nu finder sted på vegne af et desperat Britisk Imperium. Nu er det tid.

Vi må mobilisere det amerikanske folk til at genoplive ånden fra Uafhængighedskrigen mod Det britiske Imperium, og fra Lincolns forsvar af Unionen, og fra FDR imod Wall Street. Det kan gøres; men vi må vække de bedste traditioner i hele Amerikas historie. Vi behøver dig.

Foto: Franklin Delano Roosevelt Mindesmærket i Washington, D.C., dedikeret til FDR’s minde, USA’s 32. præsident, den 2. maj 1997 af præsident Bill Clinton – ca. 2 år før FDR’s Glass/Steagall-lov, som han indførte i 1933, af samme Bill Clinton blev ophævet i 1999.

Man skulle mene, at det bedste mindesmærke for FDR består i nu, som en presserende nødvendighed, at genindføre Glass/Steagall-loven – før finanssystemet bryder sammen.   




Det næste stadium i menneskets evolution

Leder fra LaRouchePAC, 19. januar, 2017 – De næste dage vil se mange revolutionære udviklinger, kvalitativt nye udviklinger, der ikke ligner noget som helst andet, som tidligere er set i menneskehedens historie. Men én ting ved vi, som allerede er uundgåelig og ubestridelig. Deres system er færdigt. Det er forbi, og kommer aldrig tilbage. Jo, de kan lave ballade, som de netop gør. De kan lave et blodigt rod, hvis de får lov – men de vil aldrig være i stand til at bringe dette system tilbage fra graven. Gud ske tak og lov, at vi er færdige med det, for altid.

Så snart, vi kendte resultatet af præsidentvalget, sagde Lyndon LaRouche, at det ikke var USA, der havde afvist Hillary Clinton, Barack Obama og alt, hvad de stod for – det var hele verden, der havde afvist dem. Det var et globalt fænomen. Uanset, hvad Angela Merkel måtte mene, så havde verden fået nok af deres myrderi og udplyndring – af Det britiske Imperiums uforskammethed og hybris igennem tre århundreder. Verden havde besluttet at lade dem tilbage i mudderet, og gå videre. Videre til det næste stadium i menneskehedens evolution, som allerede er begyndt.

Det næste stadie i evolutionen er et helt, indbyrdes forbundet kompleks – moralsk, fysisk, psykologisk og videnskabeligt – alle disse aspekter tæt sammenvævet, som det altid har været i Lyndon LaRouches tankegang. Ét ord for dette nye stadium af vor arts evolution er det »Nye Paradigme«. Det Nye Paradigme, hvor, som Helga Zepp-LaRouche så mindeværdigt har sagt det, »vi bliver virkeligt menneskelige«. Dets nye »platform« for økonomisk udvikling inkluderer Verdenslandbroen, som hr. og fr. LaRouche for første gang lancerede som en idé for omkring tredive år siden, og som nu er i færd med at blive virkeliggjort under lederskab af Kina og Putins Rusland.

Med seneste nyt-udviklinger, der vælter frem for hver dag, der går, er projektet for Kra-kanalen igennem Thailand, som Lyndon LaRouche har kæmpet for siden 1980’erne, pludselig kommet tilbage på toppen af dagsordenen. Det forestående nummer af EIR, dateret den 27. januar, vil citere ham fra et interview i Singapore-avisen Fortune Times fra 2014, om Kra-kanalen:

»Opdel Øst- og Sydasiens maritime område i tre hovedkategorier: Kina, en gigant; Indien, en gigant; og så den maritime forbindelse, i hele Sydøstasiens maritime områder. Tilføj indvirkningen af sådanne tre-i-én maritime og relaterede forbindelser, til de fysisk-økonomske relationer til de amerikanske kontinenter mod øst, og til Mellemøstens underside og Afrika. Så kommer udviklingen af Kra-kanalens potens til syne som ikke alene et eminent muligt træk, men som en strategisk, politisk-økonomisk kraft for hele planeten.«

LaRouche bemærkede også, at den primære opposition til Kra-kanalen internt i Asien er Singapore, og at hovedkilden til modstand fra Singapore er helt igennem globale, britisk-imperiale, militærstrategiske interesser. Men, tilføjede han:

»Den blotte volumen af maritim handel mellem Asiens to store nationer [Kina og Indien], samt deres forbindelser gennem Sydasiens maritime områder, gør Kanalen til sandsynligvis at være det potentielt set mest fordelagtige, og også mest effektive, projekt for hele Stillehavsområdet og Det indiske Oceans område, samt for den samtidige udvikling af de store områder af planeten som helhed.«

Kina og Japan har lagt projektet for Kra-kanalen[1], der er en hovedforbindelse i den Maritime Silkevej, frem på bordet igen. Samtidig, som en del af Silkevejen for Afrika, har Kina engageret sig i Transaqua-projektet, det største infrastrukturprojekt, Afrika nogensinde har overvejet, som det rapporteres i EIR-magasinet fra 6. januar. Som Cladio Celani her skrev, så handler denne idé om »en vandvej, der vil være i stand til at genopfylde Tchad-søen og samtidig skabe en gigantinfrastruktur for transport, energi og landbrug i Centralafrika. Byggeriet af et sådant infrastrukturprojekt ville tilbyde jobs til millioner af afrikanere og lægge fundamentet for fremtidig udvikling.«[2]

Vidtrækkende, som det er, så er Verdenslandbroen blot en del af dette Nye Paradigme. Til dette hører også den nye, »økonomiske platform«, som udgøres udviklingen af det umiddelbare rum (dvs., Solsystemet). Det er fuldt ud opnåeligt, at, i den umiddelbare fremtid, vil nationer gå sammen om et rumprogram, hvis amerikanske komponent alene vil blive langt større end Kennedys Måneprogram. Og vi kan og må have et succesfuldt, internationalt program for at producere stort set gratis energi til menneskeheden, på basis af kernefusion. Disse programmers nødvendige grundlag er et statsligt banksystem og en statslig kreditpolitik, der er målrettet herpå, og som må begynde med en genoplivelse af Franklin Roosevelts beskyttelse gennem Glass/Steagall-bankopdelingsloven.

Lyndon LaRouches »Fire Nye Love« (til USA’s, og verdens, omgående redning) er således den ene, enkeltsående forudsætning for USA’s tilslutning til det Nye Paradigme.

Hele det overordnede design har ligeledes integrerede moralske og kulturelle dimensioner. Snarere end blot et forsøg på at beskrive dem, kan vi henvise læserne til Lyndon LaRouches »Manhattan-projekt«, som er disse dimensioners førende organisation i nutidens verden. Manhattan-projektets fejring af Martin Luther King sidste weekend legemliggør dette på den meste intense måde.

Der er ingen garanti for succes – meget langt fra. Kreativ, fri vilje – din skabende, frie vilje – kræves, hvis menneskeheden skal bevæge sig opad til dette næste trin, der vinker forude.

Vi slutter med Krafft Ehrickes ord fra 1966, som vi tidligere har citeret her i lederartiklen:

»Fødselstimen, det være sig for et nyt liv eller en ny æra, er sandhedens time, hvor vi udfordres af smerte, tvivl og frygt, og intensiteten af deres angreb forårsager de kompenserende kræfter af styrke, tillid og mod at rejse sig til sjældne toppunkter af intensitet og kraft. Verden synes at bryde sønder under smerten fra denne nådesløse konfrontation af det gamle og det nye.«

Vi kan vinde dette her.

Foto: USA's præsident Franklin D. Roosevelt, der i 1933 satte Glass/Steagall-bankopdelingsloven i kraft, som indledte USA's udtræden af 'Den store Depression' og en udvikling, der ved slutningen af hans præsidentskab, ved hans død i 1945, havde gjort USA til den største fysisk-økonomiske magt, verden havde set.   

[1] Se også: ’Major Breakthrough on Kra Canal Project’ inkl. video:

  https://larouchepac.com/20170117/major-breakthrough-kra-canal-potential




POLITISK ORIENTERING den 19. januar 2017:
Dagen før Trumps indsættelse

Med formang Tom Gillesberg.

Lyd:

Kom til koncerten:

En Musikalsk Dialog Mellem Kulturer 

Fredag den 17. februar 2017, kl. 19,

Det Russiske Center for Videnskab og Kultur 

Vester Voldgade 11, København.

Gratis adgang.


Kontakt os!: +45 35 43 00 33; 53 57 00 51




Den britiske efterretningstjeneste afslører
sig selv i sine operationer mod Trump.
Af Helga Zepp-LaRouche

Imens vokser det nye paradigme frem i form af en ny, økonomisk verdensorden, hvor BRIKS-staterne og Kinas politik med Den nye Silkevej tilbyder et win-win-samarbejde til alle verdens nationer, hvor alle kun kan vinde gennem gensidig fordel. Såfremt det lykkes for Trump at samarbejde med denne nye kombination, hvilket man først vil få at se, når han er indsat i embedet, kunne en ny æra for menneskeheden begynde, hvor suveræne nationer samarbejder om et skæbnefællesskab for menneskehedens fremtid, og hvor imperiets æra bliver henlagt.

14. januar, 2017 – Det uhørte hysteri hos de etablerede medier og de neokonservative på begge sider af Atlanten over Donald Trumps valgsejr giver stof til et førsteklasses lærestykke i den faktiske dynamik, der netop udfolder sig på den strategiske scene. Det demonstrer med al mulig tydelighed og for selv den mest naive tilhænger af den politiske korrekthed, at det her ikke drejer sig om det ene partis interesser over for det andet parti. Det drejer sig om et døende imperiums metoder over for frembruddet af et nyt paradigme, hvis præcise indhold endnu ikke er entydigt defineret, men som i hvert fald er et nej til globaliseringen.

Præcis på selve aftenen før Trumps første pressekonference som nyvalgt præsident, bragte den amerikanske fjernsynsstation CNN og internetfirmaet BuzzFeed som en kæmpesensation historien om et dossier på 35 sider, hvor det ud over usigelige anekdoter om Trumps påståede seksuelle vaner også blev påstået, at man havde beviser for, at Trump faktisk var en russisk agent. Efter den af cybereksperter for længst gendrevne kampagne om, at Rusland skulle have hacket den demokratiske nationalkomites (DNC) e-mails, systematisk have tilsmudset Hillary Clintons anseelse og dermed have hjulpet Trump til sejren, skulle denne nye aktion lægge grunden til en snarlig rigsretssag, før Trump endnu havde indtaget Det Hvide Hus.

Forfatteren til dette dossier hedder Christopher Steele, en ruslandsekspert fra den britiske udenrigs-efterretningstjeneste MI6, der havde fabrikeret dossieret allerede i sommeren 2016. Det cirkulerede i flere måneder blandt amerikanske mediekredse og ansås for så utroværdigt, at der selv i valgkampens heftigste periode ikke var nogen, der ville offentliggøre det. Dossieret blev overgivet direkte til FBI-chefen Comey og derefter endnu engang af senator McCain til FBI, efter at McCain på en sikkerhedskonference i Canada fik en lovprisning at høre fra den tidligere britiske diplomat i Moskva, Sir Andrew Wood, af Steele og dennes troværdighed.

Efter at bølgerne over Ruslands påståede tyveri af det amerikanske valg gik højt, og Trump meddelte, at han stolede mere på Julian Assange fra Wikileaks end på de amerikanske efterretningstjenester, informerede de tre chefer for USA's efterretningstjenester – Clapper, Brennan og Comey – både USA's Senat, såvel som præsident Obama og den nyvalgte præsident Trump om deres version af hændelsen. Dossieret ville på grund af dets manglende troværdighed ikke have spillet nogen rolle, hvis ikke disse tre chefer havde tilføjet et resumé på to sider. Efter at det tvivlsomme dossier på denne måde havde fået en påtegning som et pålideligt efterretningsdokument, var dette startskuddet til, at CNN, BuzzFeed og derefter de øvrige medier offentliggjorde samtlige 35 sider. 

Dagen efter ringede Clapper til Trump for at gøre opmærksom på, at dossieret ikke stammede fra de amerikanske efterretningstjenester, og at han hverken kunne stå inde for dets troværdighed eller det modsatte. Og helt usædvanligt offentliggjorde han så en tilsvarende skriftlig erklæring. Efter at de tre efterretningschefer selv havde udløst aktionen, fulgte Clapper den altså op med endnu en aktion, hvilket i disse kredse betegnes som en »CIA-operation«, hvad der oversat kan gengives med at tilrettelægge en diplomatisk flugtrute.  

Så hvad drejer det sig altså om? Eric Denécé, direktør for det franske Center for Intelligence Research, offentliggjorde den følgende analyse under overskriften: »En chokerende mangel på beviser«, efter at han havde læst beretningen fra Ministeriet for Homeland Security og fra FBI om det angivelige russiske indgreb i den amerikanske valgkamp. »Washingtons establishment blev fuldstændig overrasket over Trumps valgsejr og indså, at der ville følge en større hovedrengøring, hvor mange af dets medlemmer ville miste deres politiske stillinger og dermed deres økonomiske privilegier, der var et resultat af deres internationale økonomiske alliancer.«

Denne vurdering stemmer givetvis, men den beskriver kun ét aspekt af sagen. Det er indlysende, at det transatlantiske, neoliberale establishment har yderst svært ved at acceptere den kendsgerning, at Trump blev valgt på demokratisk vis. For dem er »verden gået op i fugerne«, som Merkel siger; den er »stærkt chokeret«, som [den tyske forsvarsminister Ursula] von der Leyen udtrykte det. Den verden, der er gået op i fugerne, er den unipolære verden, som de neokonservative i Bush senior-administrationen i tiden efter Sovjetunionens opløsning besluttede, skulle være den enerådende. De proklamerede dengang »The Project for a New American Century« (PNAC), der skulle grundlægge et verdensrige på grundlag af det særlige, britisk-amerikanske forhold. De regeringer, der ikke ville underkaste sig denne unipolære verden, blev lidt efter lidt væltet af politikken for regimeskift, for eksempel gennem de udefra finansierede ’farvede revolutioner’, sådan som Victoria Nuland uforblommet indrømmede det i tilfældet med Ukraine. Alene her betalte USA’s Udenrigsministerium $5 mia. til NGO’er. Men det drejede sig også om direkte militær indgriben under påberåbelse af forsvar for demokrati og menneskerettigheder, som i tilfældet med Irak, Libyen, Syrien osv. Og naturligvis var Rusland og Kina den egentlige, sluttelige målskive for denne politik med regimeskift.

I dette arrangement var EU-bureaukratiet den hemmelige juniorpartner, der selv nød frugterne af dette globaliseringssystem, selv var opsat på den størst mulige udvidelse af sit imperium, sådan som Robert Cooper åbent indrømmer det, og kun lejlighedsvis konkurrerede om dominansen med City of London og Wall Street. En forudsætning for medlemskabet i denne unipolære verdens establishment-klub var naturligvis også, at man overtog den officielle fremstilling (»narrativ«), at det, som det drejede sig om i alle disse destabiliseringer af demokratisk valgte regeringer og disse krige, var »frihed«, »demokrati« og »menneskerettigheder«, alt imens det hos de andre altid drejede sig om »diktatorer« og »dæmoner«. Og naturligvis ville alle de, der havde disse unipolære briller på, i en analyse af »flygtningekrisens årsager« ikke slippe godt fra at nævne dette ved navn, for det ville have betydet, at man måtte have fordømt de ulovlige krige, der har kostet millioner af mennesker livet, og så var man blevet smidt ud af klubben.

Med Donald Trump har nu en person vundet valget, der, som Obama udtrykte det om Putin, »ikke var med på holdet«, og som er enig med (senator) Tulsi Gabbard og en række konservative militærpersoner i, at disse krige for regimeskift må holde op, og som, med den ultimative overtrædelse af tabuet, oven i købet atter vil normalisere forholdet til Rusland!

Den ansete amerikanske journalist Robert Parry sammenlignede de amerikanske efterretningstjenesters metoder mod Trump med J. Edgar Hoovers afpresningsmetoder. Christopher Steeles grove taktikker minder imidlertid også om den ligeledes af den britiske efterretningstjeneste inspirerede »Troopergate«-skandale, hvor det med en vis succes i begyndelsen af Bill Clintons præsidentskab blev forsøgt at fremstille ham som en hæmningsløs sexgalning, forarbejdet, så at sige, for den senere lancerede Lewinsky-affære, der havde til formål at ødelægge Clintons præsidentskab.

Det spektakulære i operationen mod Trump er imidlertid, at den britiske efterretningstjeneste og dens amerikanske modpart, der i årtier har arbejdet som »spøgelser« i det skjulte, nu er tvunget til at stille deres totale nøgenhed offentligt til skue. Den sidste dilettantiske påstand fra Steele, der i øvrigt også var en ledende aktør i afsløringen af korruptionsskandalen i FIFA og var den vigtigste MI6-agent i sagen om mordet på Litvinenko, demonstrerer de direkte interventioner i USA's interne anliggender på vegne af Det britiske Imperium, som blot er et synonym for begrebet »globalisering«.

Dette imperium er ikke det samme som nationerne USA eller Storbritannien; det er de oligarkiske kræfter, der får opfyldt deres krav om magten fra det neoliberale, transatlantiske finanssystem og det militære forsvar af den unipolære verdensorden, og som er fuldstændigt ligeglade med de undersåtters ve og vel, der tilfældigvis også bor i deres stater. Det er mod dette imperium, at der er en global revolution i gang, og som er kommet til udtryk i både Brexit, i Trumps valgsejr og i nejet til Renzis folkeafstemning i Italien.

Påstanden om, at Putin har stjålet valgsejren fra Hillary Clinton, eller at han også vil blande sig i de kommende valg i flere europæiske stater, er et desperat forsøg fra dette synkende imperiums side på at bevare fortolknings-overhøjheden.

Imens vokser det nye paradigme frem i form af en ny, økonomisk verdensorden, hvor BRIKS-staterne og Kinas politik med Den nye Silkevej tilbyder et win-win-samarbejde til alle verdens nationer, hvor alle kun kan vinde gennem gensidig fordel. Såfremt det lykkes for Trump at samarbejde med denne nye kombination, hvilket man først vil få at se, når han er indsat i embedet, kunne en ny æra for menneskeheden begynde, hvor suveræne nationer samarbejder om et skæbnefællesskab for menneskehedens fremtid, og hvor imperiets æra bliver henlagt.




Oxfam Globale Velfærdsrapport:
de 8 rigeste = de 3,6 mia. fattigste

16. jan., 2017 – Ifølge en netop publiceret rapport fra den britiske NGO, Oxfam, »er svælget mellem de superrige og den fattigste halvdel af den globale befolkning skarpere end tidligere antaget, med blot otte personer, der ejer lige så meget rigdom, som 3,6 mia. mennesker tilsammen«. For et år siden skulle der 62 af verdens rigeste mennesker til at udgøre det samme som halvdelen af planetens befolkning. Disse otte personer omfatter seks amerikanere, en mexicaner og en spanier; alle for nær en enkelt får deres rigdom fra finansaktiviteter eller fra informationsteknologi-sektoren.

Det er sandsynligt, at disse otte personer ikke er blevet så meget rigere, men – som det ses at den uafbrudte tidevandsbølge af flygtninge, der strømmer ind i Europa fra briternes, saudiernes og Obamas krige, eller fra det igangværende folkemord i Yemen – så er et udsnit af verden blevet meget fattigere.

Oxfam-rapporten, der har timet sin publikation til at falde samtidigt med den årlige samling af de globale, politiske eliter og forretningseliter i Davos, Schweiz, dokumenterer virkningerne i den virkelige verden af imperiepolitikken med »langvarige krige«.

»Ifølge Forbes-listen«, siger rapporten, »er grundlæggeren af Microsoft, Gates, den rigeste person, med en nettoværdi på $75 mia. De andre er, efter rangfølge, Amancio Ortega, den spanske grundlægger af modehuset Inditex, finansmanden Warren Buffett, den mexicanske forretningsmagnat Carlos Slim Helu, Amazon-bossen Jeff Bezos, Facebook-skaber Mark Zuckerberg, Oracles Larry Ellison og Bloomberg, New Yorks tidligere borgmester.«

Oxfam rapporterede ligeledes, at indtægterne for verdens 10 største selskaber overstiger de samlede indtægter for 180 nationer.

Dette er frugterne af det gamle paradigme, der nu bliver afvist i nationale valg og erstattet af BRIKS-paradigmet med udvikling gennem Den Nye Silkevej.

Foto: Citat af Mahatma Gandhi: ’Fattigdom er den værste form for vold’.

Til refleksion.




RADIO SCHILLER den 16. januar 2017:
1. del: Briterne forsøger at bremse Trump med LaRouche-behandling//
2. del om at bygge Kra-kanalen i Thailand og Transaqua-projektet omkring Tchadsøen i Afrika

Med formand Tom Gillesberg

1. del:

2. del:




NYHEDSORIENTERING JANUAR 2017:
Farvel til krigens paradigme?

Hvad vi skal gøre – nu!

I USA, i lighed med Danmark og andre lande, er der nogle helt afgørende ting, der må gennemføres, som Lyndon LaRouche har fremført som fire nødvendige love, der må implementeres omgående.

1) Der skal indføres en Glass/Steagall-bankopdeling, men under den overskrift er der mange andre ting, der må ske. Man må gå igennem bankernes og finansverdenens aktiviteter i lighed med det, man gjorde i USA, da Roosevelt blev indsat som præsident, så man får renset op og får adskilt tingene i legitime finansielle aktiviteter, der er vigtige for realøkonomien, og så spekulation, som skal helt ud af de normale banker. Man vil så få nogle mindre almindelige banker, som man kan hjælpe, hvis de får problemer, mens alle de andre spekulative aktiviteter ikke får lov til at belaste staten og skatteyderne, når de får problemer pga. fejlslagne spekulationer. Derefter skal der

2) skabes kredit til investeringer. Staten må gå ind og regulere det ovenfra og i den udstrækning, det er nødvendigt, med statslige kreditter sikre, at der bliver foretaget de nødvendige investeringer i samfundet og dets produktive aktiviteter. Det skal bl.a. udmønte sig i

3) store infrastrukturprojekter, der kan opgradere hele økonomien. Man kan bare skele til de enorme investeringer, Kina har foretaget siden 2008, hvor Kina har brugt over 1000 mia. dollars om året på infrastruktur og i dag har verdens største og bedste netværk af højhastighedstog. Programmet for Den Nye Silkevej er da også centreret om opbygning af grundlæggende infrastruktur, ikke blot i Kina, men i stadig større dele af verden. Når det gælder Danmark, har vi et forældet jernbanenet, der skal fornyes i form af et nationalt magnettognet eller højhastighedstognet i forbindelse med bygningen af en Kattegatbro. Vi skal så hurtigt som muligt have bygget den faste forbindelse over Femern Bælt og en Helsingør/Helsingborg-forbindelse. Der er masser af motorveje og andre projekter, der bare venter på at blive bygget. Der er så meget, der skal bygges, at vi kommer til at planlægge, hvordan vi kan få nok kvalificeret arbejdskraft og byggekapacitet for at kunne få alle de mange projekter realiseret. Alle disse projekter er nødvendige som en del af at løfte den danske økonomi op på et højere produktivitetsniveau, og samtidig skal vi have langt mere gang i forskning og udvikling.

 

Download (PDF, Unknown)




Britisk efterretningstjeneste snubler over sine egne løgne

Den britiske efterretningstjenestes rolle i at køre den svigagtige kampagne for at male Donald Trump som en farlig agent til Rusland og Vladimir Putin, der angiveligt er i gang med at undergrave amerikansk frihed og demokrati, er gået det bekendte »ét skridt for vidt«. Husker I hærens chefrådgiver Joseph Welch i McCarthys høringer om USA’s hær i 1954 (senator Joseph McCarthy indledte undersøgelser af angivelig kommunistisk aktivitet i hæren), mod slutningen af Truman/McCarthys antikommunistiske heksejagter? Da McCarthy angreb en ung jurist i Welch’s advokatfirma for at være kommunist, fordi han havde været i Advokaternes Laug, svarede Welch: Nu er De gået for vidt. Har De trods alt ingen anstændighed i livet? Har De ingen anstændighed tilbage?« Denne ordveksling gjorde det grundlæggende set af med denne del af den beskidte, britiske operation for at sønderrive arven efter Franklin Roosevelt i Amerika – selv om andre britiske operationer fortsatte i andre former frem til i dag.

I går konfronterede Donald Trump vor tids »Joseph McCarthy’er« i det amerikanske pressekorps, og i det amerikanske efterretningssamfund, samtidig med, at det afsløredes, at denne beskidte operation lige fra begyndelsen er blevet styret af den britiske efterretningstjeneste. Et 35 sider langt dokument, som websiden BuzzFeed har offentliggjort, og som CNN dernæst har fremmet, aftenen før Trumps pressekonference, og 10 dage før hans indsættelse, er fuldt af hysteriske påstande, der med lethed kan bevises at være fabrikerede løgne. Ikke alene siger disse påstande, at Trump arbejdede hånd i hånd med Putin for at hacke Demokraternes Nationalkomite og John Podestas (Hillary Clintons kampagneleder) e-mails, og dernæst spredte de hackede e-mails via Wikileaks, men de påstår også, at Trump blev afpresset af Putin med videoer af Trump, der boltrer sig med prostituerede i Rusland, og endda urinerer på en hotelseng, som Barack Obama havde sovet i.

I sin pressekonference naglede Trump den forræderiske kendsgerning i denne operation. Hvis denne platte rapport var blevet offentliggjort af efterretningstjenesterne, sagde han, »ville det være en enorm plet på deres generalieblad, hvis de rent faktisk gjorde det … Jeg synes, det var en skændsel … en skændsel, at efterretningstjenesterne tillod sådanne informationer, der viste sig at være så forkerte og falske, at komme frem. Jeg synes, det er en skændsel, og jeg siger, at det er noget, nazi-Tyskland ville have gjort, og også gjorde. Jeg synes, det er en skændsel, at information, der var forkert og falsk og aldrig fandt sted, blev offentliggjort.« Da CNN krævede retten til at respondere til Trumps fordømmelse af deres deltagelse i fupnummeret, afskar Trump dem med: »Ikke jer. Jeres organisation er forfærdelig.«

Men Trump identificerede imidlertid ikke ophavsmændene til løgnene – de britiske efterretningstjenester. Materialet er så tydeligt falsk, at New York Times, der har været i centrum for kampagnen for at miskreditere Trump som et russisk aktiv, erkendte, at »Topefterretningsfolks beslutning om at give præsidenten, den nyvalgte præsident og den såkaldte Ottebande – Republikanske og Demokratiske ledere i Kongressen og efterretningsudvalgene – materiale, som de vidste ikke var bekræftet og var ærekrænkende, var ekstremt usædvanlig. Den tidligere britiske efterretningsofficer, der indsamlede materialet om hr. Trump, anses for at være en kompetent og pålidelig operatør med udstrakte erfaringer i Rusland, sagde amerikanske regeringsfolk. Men han videreformidlede det, han hørte fra russiske informanter og andre, og det, de fortalte ham, er endnu ikke blevet undersøgt af den amerikanske efterretningstjeneste.«

Faktisk rapporterede New York Times den 6. jan., at den officielle rapport, der i sidste uge blev offentliggjort af amerikanske efterretningstjenester, og som anklagede Putin for at undergrave det amerikanske valg, også kom fra britisk efterretningstjeneste, der »advarede om, at Moskva havde hacket sig ind i Demokraternes Nationalkomites computerservere, og havde givet deres amerikanske modparter besked«.

Men dette er præcis, hvad Lyndon LaRouche i mange, mange år har rapporteret, med hensyn til amerikansk efterretningstjenestes underdanighed over for Det britiske Imperium; især under Bush og Obama. Det var til syvende og sidst briterne, der trak USA ind i krig med Irak, baseret på Tony Blairs »udmajede« efterretningsrapporter om Saddam Husseins ikkeeksisterende masseødelæggelsesvåben; ind i en krig mod Libyen, baseret på britisk efterretningstjenestes løgne om Gaddafi og de al-Qaeda-tilknyttede, libyske »frihedskæmpere«; og de igangværende krige mod Syrien og Yemen, baseret på løgne fra de samme, britisk-saudiske netværk, der støtter terrorister i hele Sydvestasien, med det formål at gennemtvinge »regimeskift« mod sekulære regeringer.

I går sagde Trump, at, »hvis Putin synes om Trump, ved I så hvad? Det kaldes en fordel, ikke en ulempe«, og beskrev den presserende nødvendighed i at samaarbejde om at nedkæmpe terrorisme. Det samme er tilfældet med venskab med Kina og Xi Jinpings Nye Silkevejsinitiativer i hele verden, og som Trump ligeledes må tilslutte sig, som kernen i USA’s udenrigspolitik.

I går var et team på flere end 20 medlemmer af LaRouche Politiske Aktionskomite på Capitol Hill, hvor de mobiliserede Kongressen til omgående at vedtage Glass-Steagall og i særdeleshed krævede, at både Demokrater og Republikanere holdt Trump fast på sit løfte under kampagnen om at implementere Glass-Steagall og omdirigere statskredit til at genopbygge den industrielle og landbrugsmæssige infrastruktur, samt genoprette nationens forfølgelse af en opnåelse af fusionskraft, udforskning af rummet og de fremskudte grænseområder for menneskelig viden. Intet mindre end dette kan sætte verden tilbage på en kurs, der er i overensstemmelse med menneskelig værdighed.

Foto: Et luftfoto af Government Communications Headquarters (GCHQ), Regeringens Kommunikationshovedkvarter, i Cheltenham, Gloustershire. GCHQ er en af tre efterretningstjenester i Storbritannien, med fokus på kommunikations-efterretninger, tilsvarende det amerikanske NSA. [GCHQ/Open Government License] 




Et frit Aleppo

Leder fra LaRouchePAC, 12. december, 2016 – I dag erklærede den syriske hær officielt sejren over terroristerne i Aleppo. Dette sker efter terroristernes fire år lange besættelse af byen; men det sker henved 24 dage efter, at den syriske regering, med russisk støtte, lovede at generobre byen fuldstændigt. De handlede imod hele oppositionen forøvet af London, Paris, Washington og Saudi-Arabien, der støttede »moderate« oprørere på jorden og førte løgne- og chikanekampagner i De forenede Nationer i New York.

SANA, den syriske regerings nyhedstjeneste, sender i aften en video, hvor præsident Bashar al-Assad ønsker syriske tropper tillykke ved deres stillinger i Aleppo. Prisen for denne sejr for principper har været forfærdelige lidelser og tab af liv, men sejren er godt og grundigt vundet. Folk fejrer den nu.

syrienVi må nu tænke på nødvendigheden af en Marshallplan for området – de ’5 søers plan’, eller »Fønix«-plan, for en genopbygning af Syrien og hele området, som Hussein Askary og Ulf Sandmark har udviklet, og som Schiller Instituttet har promoveret.

 

 

I sidste uge, den 8. dec., midt i de sidste dages kampe om Aleppo, var Kinas særlige udsending til Syrien, Xie Xiaoyan, i Damaskus for at drøfte humanitære hjælpeoperationer, såvel som også andre planer om hjælp til den krigshærgede nation. I mellemtiden, i New York i sidste uge, stod Kina sammen med Rusland og andre nationer om at modsætte sig de svigagtige resolutioner om våbenstilstand og hjælp til Aleppo, der, i et forsøg på at opretholde kampen om Aleppo, var blevet foreslået af aksen bestående af Det Hvide Hus, London, Saudi-Arabien og Frankrig.

I USA foregår der en hysterisk kampagne imod Rusland og præsident Putin, hvor man bruger løgnen om, at russiske, statslige hackere skulle have grebet ind i de amerikanske valg, og også, at det var til fordel for Donald Trump. Dette kommer efter rapporter i medierne i sidste uge om, at CIA er i besiddelse af »hemmelige« beviser for, at Rusland begår disse kriminelle handlinger og er blevet en farlig modstander. Putin er den stærke mand, der udøver trusler, han er en krigsforbryder i Syrien, osv.

Efter at Lyndon LaRouche i dag blev briefet om situationen, bestilte han en kronologi (se nedenfor), der går tilbage til juli 2016, over denne løgnekampagne, og hvor WikiLeaks publicerede e-mails, der afslørede det aftalte spil mellem Hillary Clintons kampagne og det Demokratiske Partis Nationalkomite, om at favorisere Clinton og lægge forhindringer i vejen for Bernie Sanders. Daværende formand for Demokraternes Nationalkomite, Debbie Wasserman Schultz, måtte træde tilbage før Demokraternes partikonvent. Siden da – og især efter at have tabt præsidentvalget – har Obama- og Clinton-flokken bestræbt sig endnu mere på at aflede opmærksomheden fra den folkelige afvisning af deres mange forbrydelser, ved at fokusere på en svigagtig dæmonisering af Rusland og Putin.

Måden, dette skal forstås på, sagde LaRouche, er den, at dette er et britisk svindelnummer, en bestræbelse fra Dronningens side for at beskytte Obama og forhindre muligheden for, at Londons og Wall Streets politik skrottes. De aktuelle ’aggressiv hund’-angreb mod Rusland bør ses i denne globale sammenhæng – med sammenbruddet af det mislykkede system i USA under Bush og Obama, og af selve Det britiske Imperium, og ligeledes i sammenhæng med de brud, der nu kommer fra Europa, og nu, gennembruddet i Aleppo. Vores kamp er en kamp for principper.

Supplerende materiale (engelsk):

Chronology: The 'Blame Russia' Operation for Election
Interference Is a British Fraud

Dec. 12, 2016 (EIRNS)–The current hysteria to blame Russia for
hacking and interfering in U.S. elections is no civic vigilance,
but a classic British fraud operation, for the Queen to protect
her Obama and avert the dumping of his failed London/Wall Street
policies. It should be seen in the widest international context,
of the collapse of the U.S. economic and political system, as
well as the potential break-away from this collapse by
populations around the world, from the Philippines, to Italy, to
Bulgaria, to Moldova, to the U.S., to the Brexit voters, and
more.
        The chronology below shows the beginnings of the fraud, with
the July 2016 Clinton campaign charges against Russia, made after
leaks showed that the Democratic National Committee was secretly
acting in Hillary's favor against Bernie Sanders, her principal
Democratic opponent. Next, the Obama Administration itself jumped
in to make accusations against Russia, as voters started lining
up against Clinton. Then, after the electorate went for Trump,
Obama formally called for an investigation of Russian
involvement. Now there are calls for delaying the Electoral
College vote altogether, and even for a re-election, plus
denunciations of Russian President Vladimir Putin for hijacking
the election.
                       – Spring, 2016 –

JUNE. The Democratic National Committee said that two hacker
groups had invaded its IT systems. The assertion was then later
made by the Hillary Clinton campaign and the Obama Administration
that the hacking, and subsequent release of emails, was
"consistent with" Russian tactics, while not denying the illegal
activity that had been exposed by the release.

                       – Summer, 2016 –

JULY. Before the Democratic Party Convention began, WikiLeaks
posted some 20,000 emails from the DNC showing it was favoring
Hillary Clinton, and prejudiced against her primary opponent
Bernie Sanders, a breach of their own rules of impartiality. The
DNC Chairman, Rep. Debbie Wasserman Schultz, was forced to resign
just before the convention due to the exposure. Julian Assange,
head of WikiLeaks, denied that Wiki had hacked the emails, but
said that they came from a leaker.

                       – Autumn, 2016 –

OCT. 7. The Obama Administration formally accused Russia of
conducting cyber attacks aimed at the elections. A statement was
issued by James Clapper, Director of National Intelligence, and
Jeh Johnson, Department of Homeland Security, saying that, "We
believe, based on the scope and sensitivity of these efforts,
that only Russia's senior-most officials could have authorized
these activities." Such "belief," and never evidence or proof,
has remained the basis of all charges. The activities referred to
were hacking attempts against state election systems. Clapper and
Johnson, while not blaming the Russian government specifically,
asserted that the patterns of "scanning and probing" could be
traced in many cases to servers operated by a Russian company.
        A careful review of the Clapper-Johnson statement, however,
made clear that there was no unanimous consensus among the U.S.
intelligence agencies that there was adequate proof to accuse the
Russians of being behind the alleged hacking.  In fact, by
October, according to a Dec. 12, 2016, Washington Post account,
quoting FBI officials, the Bureau had greatly scaled back its
five-month long probe of Russian interference and ties to the
Trump campaign, due to lack of sufficient evidence.

OCT. 8. The Russian Foreign Ministry responded that the hacking
accusations lacked any proof, and were intended for the purpose
of inciting, "unprecedented anti-Russian hysteria." Dep. Foreign
Minister Sergei Ryabkov, on the Ministry website, denounced the
U.S. statements as "dirty tricks."

NOVEMBER. During October through Nov. 6, WikiLeaks released
several batches from a trove of over 50,000 emails, from the
private email account of Clinton's campaign manager, John
Podesta. Again, WikiLeaks spokesmen stated that they did not
receive the documents from hackers, but obtained them from
whistleblowers inside the United States.

                       – Winter, 2016 –

DEC. 9. The Washington Post and New York Times reported that
the CIA knew that Russia was behind hacking during the elections.
Naming no sources, nor facts, the Post wrote, "The CIA has
concluded in a secret assessment that Russia intervened in the
2016 election to help Donald Trump win the presidency … according
to officials briefed on the matter."
        The London Guardian reports the same line full-blast.
However, the Guardian itself quoted an expert debunking this.
ZeroHedge reproduced a Guardian article, featuring a British
diplomat (friend of Assange) who has met and knows the leaker of
the DNC emails. Those who know the leaker know, says the
diplomat, that the emails were leaked, not hacked, and the leaker
is not Russian but American.
        From the Guardian piece: "Assange has previously said the
DNC leaks were not linked to Russia. A second senior official
cited by the Washington Post conceded that intelligence
agencies did not have specific proof that the Kremlin was
directing the hackers, who were said to be one step removed from
the Russian government.
        "Craig Murray, the former UK ambassador to Uzbekistan, who
is a close associate of Assange, called the CIA claims
'bullshit,' adding: `They are absolutely making it up.
        "`I know who leaked them,' Murray said. 'I've met the person,

who leaked them, and they are certainly not Russian, and it's an
insider. It’s a leak, not a hack; the two are different things.
        "`If what the CIA is saying is true, and the CIA's
statement refers to people who are known to be linked to the
Russian state, they would have arrested someone if it was someone
inside the United States.
        "`America has not been shy about arresting whistleblowers
and it's not been shy about extraditing hackers. They plainly
have no knowledge whatsoever,' said Murray."

DEC. 9. Obama ordered a review of Russia's involvement in hacking
to rig elections, going back to 2008.

DEC. 9. Nancy Pelosi, House Minority Leader, issued a statement,
saying, "Any Administration should be deeply troubled by Russia's
attempt to tamper with our elections."

DEC. 9. Sen. Lindsey Graham (R-SC), to CNN, "I'm going after
Russia in every way we can go after Russia….they're one of the
most destabilizing influences on the world stage. I think they
did interfere with our election, and I want Putin to personally
pay a price."

DEC. 10. Sen. Lindsey Graham issued a stream of tweets that
Russia "is trying to break the backs of democracies–and
democratic movements–all over the world." He wrote, "Don't have
to be Sherlock Holmes to figure out what Russia is up to–they're
trying to undermine democracies all over the world."

DEC. 10. Reporter Glenn Greenwald, on Intercept: "There is still
no evidence for any of these [CIA] claims. What we have instead
are assertions, disseminated by anonymous people, completely
unaccompanied by any evidence, let alone proof…. Anonymous
claims leaked to the newspapers about what the CIA believes do
not constitute proof, and certainly do not constitute reliable
evidence that substitutes for actual evidence that can be
received. Have we not learned this lesson yet?"

DEC. 11. Four Senators issued a joint statement calling for an
investigation of Russia's involvement in election interference.
Democrats Charles Schumer (NY) and Jack Reed (RI); and
Republicans John McCain (R-AZ) and Lindsey Graham (R-SC).

DEC. 12. Ten electors in the Electoral College (from six states
and the District of Columbia) released an open letter to Director
of National Intelligence James Clapper, asking for confirmation
of whether Russia interfered in the 2016 elections, as a
condition for the electors to formally cast ballots in the
Electoral College when it meets Dec. 19 in respective states.
This initiative is endorsed by the Hillary Clinton campaign. The
electors' letter says they, "require to know from the
intelligence community whether there are ongoing investigations
into ties between Donald Trump, his campaign or associates, and
Russian government interference in the election, the scope of
those investigations, how far those investigations may have
reached, and who was involved in those investigations." A leader
of this ploy is Christine Pelosi, daughter of Nancy Pelosi.

DEC. 12. John Podesta, on behalf of defeated and conceded
candidate Hillary Clinton's "campaign," of which he was manager,
requested that the CIA or "intelligence community" give a
briefing to the Electors at the Electoral College meeting, before
they cast their votes. Clearly aimed to have an official
executive agency intervene to tamper with the Electors' votes.
        Politico: "In his statement released on Monday [Dec. 12],
Podesta said `The bipartisan electors' letter raises very grave
issues involving our national security,' and added that electors
have a solemn responsibility under the Constitution and we
support their efforts to have their questions addressed….'
        The statement describes how `we' continually protested that
the Russians were doing it, indicating Podesta is speaking here
for Clinton's campaign. `We now know that the CIA has determined
Russia's interference in our elections was for the purpose of
electing Donald Trump. This should distress every American.'"
        The "bipartisan electors" refers to the 10 led by Nancy
Pelosi's daughter.
        If done, this would be the most serious such executive
interference in elections since Andrew Johnson requested that the
Army help him convene a Congressional session including southern
slave owner "Congressmen" whose entry Congress had rejected.