Invitation til international ungdomsdialog den 20. januar med Helga Zepp-LaRouche

 2024 og 2074: Et nyt paradigme for de næste halvtreds år

Gratis Zoom møde
20. januar 2024, kl. 17 dansk tid

1. januar 2024 (EIRNS) – Den næsten enstemmige afstemning den 8. december i FN’s Sikkerhedsråd om en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza, som svar på FN’s generalsekretær António Guterres’ historiske påkaldelse af artikel 99 i FN-pagten, er en erklæring om en fælles hensigt for verden som helhed. Den Globale Majoritet ønsker at leve op til formålet med FN-pagten: At gøre en ende på krigens svøbe og at fremme alle menneskers universelle ret til fredelig udvikling. Men USA’s og Storbritanniens regeringer, der domineres af det militær-finansielle kompleks med centrum i Wall Street og City of London, har åbenlyst modsat sig international lov og blokeret for, at FN kunne gribe ind for at stoppe Israels folkemorderiske krig mod Gaza.

Krisen i Sydvestasien er blot ét udtryk for en usædvanlig farlig global strategisk situation. Er vi ikke i de indledende faser af en tredje verdenskrig, som hurtigt kan udvikle sig til et atomart ragnarok, hvis vi ikke formår at etablere en sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der er egnet til at tjene menneskehedens fælles interesser? Krigsmagernes herredømme må bringes til ophør, fordi det truer menneskeheden. Den eneste måde, hvorpå USA og Europas nationer kan redde deres økonomier fra det transatlantiske finanssystems systemiske sammenbrud, er ved at “omstille” den industrielle kapacitet i det enorme militær-finansielle kompleks, der nu spilder disse ressourcer – og billioner af dollars om året – og bruge det til at skabe den fysiske økonomiske styrke til global udvikling. Hvis vi vil undgå at genopleve Weimars hyperinflationskrise, så må vi hellere smede vores damoklessværd om til højteknologiske plovjern – de højhastighedstog, kontinentale vandforsyningssystemer, atomkraftværker og videnskabelige og industrielle faciliteter på månen, som vi får brug for i de næste to generationer.

Regeringerne i Kina, Rusland og andre nationer har bidraget med deres unikke opfattelser af de principper, der skal anvendes for at sikre menneskehedens fælles overlevelse og fremskridt. Disse forskellige forslag, som blev fremsat direkte af den kinesiske præsident Xi Jinping i ideen om et “globalt fællesskab med en fælles fremtid” og af den russiske præsident Vladimir Putin i en tale i Valdai Discussion Club i oktober 2023, er bidrag til en virkningsfuld global dialog. Nationer i den såkaldte “Globale Majoritet”, der er forbundet med BRIKS-Plus, Shanghai Cooperation Organization, Den Afrikanske Union og andre sådanne organisationer, er fast besluttet på at afslutte over 500 års vestligt koloniherredømme. Hvis vi som art skal kunne navigere i epokeskiftet med succes, skal dialogen udvides til at omfatte større institutioner i Vesten – og endog fornuftige medlemmer af etablissementet; dem der er klar til at lægge hybris til side, indrømme de vestlige lederes fejl, der førte til den strategiske krise, og tage modige skridt til at afslutte dominansen af et malthusiansk oligarki. Hvis de vestlige nationer ville vende tilbage til den humanistiske tradition, der kendetegnede den Gyldne Renæssance, den Westfalske Fredstraktat og grundlæggelsen af den amerikanske republik, ville en sådan forandring blive budt velkommen med åbne arme af resten af verden.

I november 2022 gav Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af det internationale Schiller Institut, sit eget bidrag til denne globale dialog med præsentationen af sine “Ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur”. Dette forslag afspejler og indeholder de revolutionerende metoder inden for fysisk økonomisk videnskab, som fru Zepp-LaRouches afdøde mand, den amerikanske økonom og statsmand Lyndon H. LaRouche, Jr., opdagede og var pioner inden for. Hendes afsluttende tiende princip søger at gøre det, som tidligere modeller for international orden endnu ikke har opnået: at etablere et tilstrækkeligt filosofisk grundlag for denne orden. Hun foreslår: “Den grundlæggende antagelse for det nye paradigme er, at mennesket er fundamentalt godt og i stand til uendeligt at perfektionere sit sinds kreativitet og sin sjæls skønhed, og at det er den mest avancerede geologiske kraft i universet, hvilket beviser, at sindets og det fysiske univers’ lovmæssighed er i overensstemmelse og samhørighed, og at alt ondt er resultatet af manglende udvikling og derfor kan overvindes.”

Når vi tænker på rædslerne i Gaza, såvel som i Sudan, og på de israelske regeringsembedsmænds påstande om, at deres udvalgte mål er “menneskelige bæster”, er tiden inde til at sige med én stemme: “Der findes ingen menneskelige bæster, for menneskeheden er den eneste kreative art.”

Schiller Instituttet inviterer verdens unge til at deltage i en fri dialog med Helga Zepp-LaRouche, der afholdes lørdag den 20. januar 2024 kl. 11:00 (EST – kl. 17 dansk tid). Formålet med denne dialog er at bringe unge kræfter sammen for at diskutere, hvad unge kan gøre for at bidrage til et nyt, retfærdigt paradigme i menneskelige relationer.

Hvor vil menneskeheden være i 2074? Vil det være lykkedes os at skabe en æra med harmonisk opdagelse og udvikling? Lad os studere de bedste ideer fra hver civilisation i dialog med hinanden og få verdens regeringer til at indfri det potentiale, der ligger i disse skatte, ved at gennemføre en politik, der er udformet til at udrydde fattigdom, uddanne alle mennesker og udvide menneskets forståelse af sin rolle i universet. For at nå disse mål beder vi dig være med til at organisere denne online dialog. Den vil blive afholdt på Zoom med simultantolkning til spansk, tysk og fransk.

For yderligere information, kontakt os venligst på: 5357 0051

 




Den store korsvej i 2024

Den 1. januar 2024 (EIRNS) – Der har ikke været mange, om nogen, år, der begyndte så tumultarisk som det nuværende. Ved indgangen til 2024 oplever vi krige over hele kloden, ubeskrivelige mængder af lidelse og ødelæggelse, kombineret med dysfunktionelle regeringer og institutioner overalt. På trods af hvor dramatiske disse begivenheder kan virke, er de faktisk mindre betydningsfulde end den meget større proces, som de afslører: Afslutningen på det moderne neokoloniale verdenssystem. Som EIR har påpeget siden Lyndon LaRouches idé og forslag i 1970’erne om Den Internationale Udviklingsbank som kernen i et nyt, antikolonialistisk system, er denne proces det egentlige skuespil på historiens scene, på trods af at de fleste andre ikke anerkender dette faktum.

Hvad enten det drejer sig om Ukraine-Rusland, Gaza-Palæstina eller det nylige forsøg på en konflikt mellem Venezuela og Guyana, må politikken for endeløse imperiale krige modsvares af deres løsningskoncept, nemlig fred og økonomisk udvikling. Der er ikke en eneste af disse konflikter, eller nogen anden i verden, som ikke kunne løses, hvis USA opgav sit engagement i dette døende neokoloniale system, og i stedet arbejdede sammen med andre nationer, især Rusland og Kina, for at skabe en varig fred. Denne proces kunne hurtigt begynde med omstillingen af den enorme kapacitet i nutidens militær-finansielle kompleks – som EIR beskrev den 14. december – til i stedet at producere de materialer, som en verden med over 8 milliarder mennesker i dag har desperat brug for.

Denne kontrast kan tydeligt ses, da fem nye medlemmer officielt sluttede sig til BRIKS i mandags, hvoraf fire er direkte berørt af det igangværende angreb på Gaza – Egypten, Iran, Saudi-Arabien og De forenede arabiske Emirater. Vil dette nye år bringe ny inspiration og drivkraft til at løse denne slags vanskelige konflikter gennem dialog, forståelse og fremtidens tankegang? Eller vil verden fortsat blive trukket gennem den fejlslagne tankegang om militarisering, rå styrke og hævn for tidligere begivenheder?

Ukraines angreb på Belgorod i Rusland den 30. december, som dræbte 24 og sårede mere end 100 civile, viser, hvor meget det haster med at løse dette spørgsmål. Storbritannien og USA nægter tydeligvis at opgive deres mål i den ukrainske krig, på trods af at Ukraine kun er som et skelet af sin tidligere eksistens. Som den russiske præsident Putin præcist beskrev den 1. januar: “Pointen er ikke, at de [Vesten] hjælper vores fjende, men at de er vores fjende. De løser deres egne problemer med [Ukraines] hænder, det er hvad det hele handler om.”

Samtidig er dette virkelig et tegn på desperationen i dette hensygnende system. På en pressekonference med den britiske udenrigsminister, David Cameron, den 7. december sagde USA’s udenrigsminister, Blinken, at over 90% af vores “investeringer” i Ukraine faktisk er blevet i USA og har skabt jobs hos vores våbenproducenter, “så det har også været en win-win, som vi er nødt til at fortsætte med.” Columbia-professor Jeffrey Sachs kritiserede dette sludder og sagde: “Det faktum, at Blinken griber til dette … viser desperationen. De kunne ikke vinde ved hjælp af fakta: De løj om årsagerne til krigene; de løj om krigenes forløb; de løj om krigenes militære og civile katastrofer; de tabte argumentet om, at dette er i USA’s interesse i forhold til udenrigspolitik eller sikkerhed eller noget i den stil. Og så tyede de til den desperate sidste udvej med at sige, at I har fabrikker i jeres distrikt, som om det er den bedste måde at bruge det amerikanske folk, knowhow og teknologi på.”

I den sammenhæng er vi glade for at kunne meddele, at EIR kan fejre sit 50-års jubilæum i 2024, en stolt præstation, fordi EIR konsekvent har leveret kritisk indsigt og klarhed, som har været afgørende for borgere, der er interesserede i at gøre noget i en farlig verden. Det er vigtigere nu end nogensinde, at et overordnet strategisk udsigtspunkt bliver forstået af mange. Der er ved at ske et skift, hvilket antydes af den voksende accept af Lyndon LaRouches navn. Mens hans navn i lang tid blev anset for at være for farligt at associere sig med, er mange, der nu ser på de begivenheder, der udfolder sig i verden, ved at indse, at LaRouches navn ikke kun blev plettet med urette i løbet af de seneste årtier, men at hans ideer og opdagelser rummer nøglen til at løse nutidens krise.

I dette nye år er det vigtigt at minde os selv om, og om nødvendigt bevidst genopdage, at problemerne i verden kan løses. Mennesket blev skabt i Skaberens levende billede, imago viva Dei, og er ikke blot et dyr på marken, som er bestemt til at acceptere den skæbne, der bliver tildelt os. I dag, mere end nogensinde, skal fremtiden skabes, som en bevidst handling af i det mindste en betydelig del af samfundet. Det er vores job at gøre netop dette, og et godt sted at starte er det presserende behov for at omstille og nytænke nutidens oppustede militær-finansielle kompleks, før den næste krig bliver vores sidste.

Foto: Kevin Schmid / Unsplash

 




Kraftfuld ‘Erklæring om samvittighed og bekymring fra globale intellektuelle
om folkemordet i Gaza’ cirkulerer over hele verden

Ikke korrekturlæst

31. december 2023 (EIRNS)-Richard Falk, FN’s særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i de palæstinensiske områder, der har været besat siden 1967 (2008-2014), professor i international lov emeritus, Princeton University, udgav den 18. december “Declaration of Conscience and Concern of Global Intellectuals on Gaza Genocide” på Change.org. I sit opslag på sin hjemmeside skrev Falk, at erklæringen var “udarbejdet af Ahmet Davutoglu og undertegnede, med hjælp fra Abdullah Ahsan og Hilal Elver, for at få underskrivere fra hele verden.” Ahmet Davutoğlu, den første underskriver, er tidligere udenrigsminister og premierminister i Tyrkiet; Abdullah Ahsan er professor i historie ved Det Internationale Islamiske Universitet i Malaysia og Istanbul Şehir University i USA; og Hilal Elver er professor i folkeret og FN’s særlige rapportør om retten til mad (2014-2020) i Tyrkiet. Erklæringen er underskrevet af mere end 100 fremtrædende pensionerede diplomater, regeringsembedsmænd og topakademikere, med en meget stor repræsentation af lande fra den Globale Majoritet. Nogle velkendte navne på listen er Ray McGovern, aktivist, Veterans for Peace, tilhænger af antikrigsgruppen Not in Our Name, USA;. Mahathir Mohamed, tidligere premierminister i Malaysia; og Chandra Muzaffar, præsident for International Movement for a Just World (JUST), Malaysia.

Erklæringen noterer sig, at Israels regering genoptog det folkemorderiske angreb på Gaza efter en kort pause og ignorerede de ivrige opfordringer fra verdensomspændende protester, såvel som moralsk, religiøs og politisk autoritet: “Genoptagelsen af denne militære kampagne, som Israel fører mod civilbefolkningen i Gaza, er en afvisning af FN’s autoritet, af lov og moral generelt og af simpel menneskelig anstændighed…. Den fælles godkendelse af Israels handlinger fra de førende liberale demokratier i det Globale Vesten, især USA og Storbritannien, forstærker vores angst og afsky…..” Den fortsætter: “Vi beklager, at disse regeringer fortsætter med at give generel støtte til Israels erklærede hensigt om at forfølge sine kampmål, som indebærer alvorlige krigsforbrydelser, som Tel Aviv ikke engang ulejliger sig med at benægte….”

Erklæringen fortsætter med at bemærke den ekstreme humanitære nødsituation, som udfordrer FN-systemet til at reagere tilstrækkeligt, og roser de nødhjælpsorganisationer, der udbreder hjælp og kræver genoprettelse af vital infrastruktur. Erklæringen foreslår, at FN’s Menneskerettighedsråd handler nu og nedsætter en højt profileret ekspertkommission, som får mandat til at fastslå fakta og jura i forbindelse med Hamas-angrebet og Israels militære operationer i Gaza siden 7. oktober 2023, og at den derefter kommer med hensigtsmæssige anbefalinger. Underskriverne fortsætter: “Vi ser også situationens desperation som et ansvar for regeringer, internationale institutioner og civilsamfundet til at handle såvel som at tale og bruge deres diplomatiske og økonomiske evner til det yderste med det formål at bringe volden i Gaza til ophør øjeblikkeligt!”

De konkluderer: “Som underskrivere af denne erklæring opfordrer vi utvetydigt til en øjeblikkelig våbenhvile og indledning af diplomatiske forhandlinger under respekterede og upartiske forhold med det formål at afslutte Israels lange og kriminelt voldelige besættelse af Gaza, Vestbredden og Østjerusalem. Denne proces skal fuldt ud respektere det palæstinensiske folks umistelige ret til selvbestemmelse og tage behørigt hensyn til relevante FN-resolutioner.”

Foto: Naaman Omar \ apaimages (Wikimedia Commons)




Til det nye år: Nemesis-princippet og sandhedens ustoppelige kraft

Ikke korrekturlæst

1. januar 2024

Kan de ti principper for en ny international strategi- og udviklingsarkitektur tilbyde en ” New Deal” til verden? Kan de studeres, accepteres og gennemføres, nu hvor der stadig er tid til det? Mens vi går ind i det nye år, giver kompetente militærfolk som den tidligere italienske kommandør for KFOR (Kosovo Force), generalløjtnant Fabio Mini, en velovervejet, nøgtern vurdering af, at et taktisk atomvåben “sandsynligvis” vil blive brugt i konflikten i Sydvestasien, hvis de israelske tab i Gazastriben bliver for høje. Ukraine bomber Belgorod i Rusland med NATO-våben. Rusland svarer militært igen, og Det Hvide Hus under Biden erklærer, at det “under visse betingelser” offentligt vil gå i krig mod Rusland og dermed officielt bekræfte en ikke så hemmelig konflikt, som Washington og London har ført mod Rusland i ti år, siden februar 2014. Vil det være det “skridt for langt”, som verden har forsøgt at undgå siden oktober 1962? Kan nogen i Washington eller London huske den pris, som folk og nationer har betalt for kriminel, katastrofal arrogance, såsom feltmarskal Bernard Law Montgomerys katastrofe, “Operation Market Garden” i 1944? Denne gang er det måske ikke muligt at komme sig. Hvad skal der gøres?

Desuden er der velbegrundede spekulationer, som følge af en artikel i Financial Times, om, at City of London og Wall Street, på trods af modstand fra selv Den Internationale Valutafond, centralbankerne og de juridiske afdelinger i Europa-Kommissionen og den britiske regering samt mange økonomer, vil konfiskere – dvs. stjæle – de 300 milliarder dollars i russiske aktiver, som har været indefrosset siden 2022, muligvis i februar eller før. Anglosfæren med sin ubetalelige gæld på 2 kvadrillioner dollars ser evig krig som den eneste vej til at fortsætte med at fodre den umættelige kræft, som er selve deres eksistens, og forarme deres egne befolkninger i processen – som i kong Charles’ ” krigsførelse for klimaforandringer”.

Disse to politikker er ikke kun begge vanvittige – de er ét. Rationelle mennesker finder dem uforståelige. Men som Lyndon LaRouche fik at vide i 1970’erne af en israelsk samtalepartner: “Mr. LaRouche, du må aldrig undervurdere galskabens faktor i politik.”

I et interview den 5. december interviewede Paul Salvatori, en journalist fra Toronto, som også er seniorproducer for TRT (Turkish Radio and Television), musikeren Roger Waters, som er velkendt i Israel, fordi han i 2006 arrangerede det, der dengang var den største koncert i Israels historie. Salvatori spurgte følgende: “Men jeg spekulerer på, hvordan de begivenheder, der har fundet sted siden den 7. oktober, specifikt har påvirket dig?”

Waters svarede: “Som alle andre med et hjerte, bruger jeg mit liv på at balancere på randen af tårer…. For man kan umuligt sætte sig ind i den situation, i deres situation. De mødre og fædre, de børn, de 2,3 millioner – lidt færre nu – mennesker, der bor i Gaza og bliver bombarderet af F-16-fly dag og nat, uge efter uge efter uge. Man kan ikke engang begynde at forestille sig, hvordan det må være, og at det bliver tiljublet af verdens mest magtfulde imperium, er modbydeligt ud over alle grænser. Og for ikke at nævne B’nai Brith i dit land [Canada] og Trudeau – han hepper ligeledes på det hele. Hvad er der galt med disse mennesker? Hvordan kan de overhovedet gøre det? Hvordan kan de stadig forsøge at fremstille israelerne som ofre?

“Jeg er ked af, at min stemme begyndte at stige, for det er så sindssygt, hvad de gør, og hvad israelerne gør. Det er hinsides enhver fantasi. Det overgår vores evne til at forestille os sådan en ondskab.”

Det er langt, langt værre. For det er også os, ikke kun palæstinenserne, der er målet. For hvis vi tillader dette, hvis vi fejler, så vil de 100 millioner sjæle, kombattanter og ikke-kombattanter, som døde i Anden Verdenskrig, inklusive de mere end 6 millioner jødiske ofre for et Holocaust, som dræbte millioner af andre, være blevet myrdet endnu en gang. Undervurder aldrig galskabens faktor i politik? Ja, absolut. Men hvad skal man gøre ved det? Hvordan kæmper man imod?

Det er præcis 50 år siden, 31. december 1973-1. januar 1974, at Lyndon LaRouche og hans medarbejdere lancerede “Operation Nürnberg”, en kampagne mod de nazistiske hjernevaskere, der dengang florerede i USA, og som med LaRouches ord forsøgte at “indføre en totalitær regering i stil med ‘1984’ i USA og Storbritannien.” I 1970’erne havde der været en opblomstring af en række virkelig bizarre terroroperationer, operationer, der blev styret gennem farmakologiske og andre hjernevaskmetoder (såsom den nu glemte “Symbionese Liberation Army”, der kidnappede arvingen Patty Hearst) og blev skabt af agenter fra den amerikanske hærs efterretningstjeneste gennem “prison outreach program” fra University of California i Berkeleys Black Studies-gruppe i Vacaville Prison under “Phoenix”-veteranen Colston Westbrook.

LaRouche og hans medarbejdere påviste gennem efterretningsundersøgelser designet af LaRouche personligt, at terrorismen, både i USA og Europa, kom fra kapaciteter, der var centreret i det britiske Tavistock Institute for Human Relations, og som blev udviklet i Algeriet-krigens “antiterror”-programmer i 1954-1962, i Kenya af brigadegeneral Frank Kitson, og i Vietnam “Operation Phoenix”-mord/terror-programmet. Visse af disse kapaciteter var endda blevet indsat i retning af LaRouche og hans medarbejdere, til dels på grund af LaRouches afsløring af netop disse operationer, der var i gang i USA i foråret og sommeren 1973. Det var nødvendigt at sætte navn på forbrydelsen og de kriminelle, der begik den, og det var, hvad LaRouche havde modet til at gøre.

Bogen LaRouche: Will This Man Become President? fra 1983 rapporterer: “Der var et optimalt snigmord på LaRouche på plads, men hovedkarakteren af denne udførlige, transatlantiske operation var, lærte vi i rette tid, ‘Kaos og forvirring’, et forsøg på at ødelægge en hel organisation med næsten ét slag gennem psykologiske krigsførelsesmetoder. Midt i alt dette trådte New York Times, som offentliggjorde den første af sine store smædeartikler mod LaRouche på første side i januar 1974. Hvad angår attentatpotentialet, tog New York Police Intelligence sagen alvorligt, især efter at det blev bekræftet, at terroristgruppen befandt sig i New York City. Relevante agenturer bekræftede over for pressen i New York, at der var en trussel om et potentielt attentat mod LaRouche. FBI’s New York-kontor, som havde direkte kendskab til sammensværgelserne omkring kommunistpartiets ledelse, nægtede at bekymre sig.” Ikke alene blev LaRouche ikke myrdet, ej heller nogen anden i hans organisation. Den forening, han grundlagde, og de spin-off-organisationer og publikationer, der blev skabt af hans bevægelse, har haft en dominerende stemme og endda spillet en rolle i den politiske beslutningsproces i et halvt århundrede. Det blev opnået på trods af, at LaRouche-organisationen, ifølge den afdøde tidligere amerikanske justitsminister Ramsey Clark, ulovligt og med ond vilje blev udsat for “en bredere vifte af bevidst og systematisk forseelse og magtmisbrug over en længere periode i et forsøg på at ødelægge en politisk bevægelse og leder, end nogen anden føderal retsforfølgelse i min tid eller så vidt jeg ved.”

Forskellen mellem dengang og nu er, at alle i USA og i den transatlantiske verden nu får “LaRouche-behandlingen”, selv tidligere præsidenter og deres nærmeste familiemedlemmer. Selvstyre er ved at blive afskaffet for øjnene af jer. Vi bliver alle angrebet direkte og personligt af hjernevaskere, som former og fordrejer det indre af folks sind gennem de allestedsnærværende skærme, som de nu er afhængige af. Hvorfor er det tilsyneladende så effektivt? Det virker, fordi den mest snigende effektive form for slaveri er frivilligt slaveri. Den britiske hjernevasker Aldous Huxley fortalte de studerende på Berkeley om planen – en plan, som han og hans bror, Julian, i høj grad havde udtænkt for over 60 år siden:

“I løbet af den næste generation eller deromkring vil der være en farmakologisk metode til at få folk til at elske deres slaveri og skabe diktatur uden tårer, så at sige, skabe en slags smertefri koncentrationslejr for hele samfund, så folk faktisk får taget deres friheder fra dem, men snarere vil nyde det, fordi de vil blive distraheret fra ethvert ønske om at gøre oprør af propaganda eller hjernevask, eller hjernevask forstærket af farmakologiske metoder. Og det ser ud til at være den endelige revolution.”

Mindre citeret fra den samme tale, men af særlig betydning for dette strategiske øjeblik, er en tidligere Huxley-passage: “I dag står vi, tror jeg, over for det, der kan kaldes den ultimative revolution, den endelige revolution, hvor mennesket kan påvirke sine medmenneskers krop og sind direkte. Det er unødvendigt at sige, at en eller anden form for direkte handling på menneskers bevidsthedskroppe har været i gang siden tidernes morgen. Men det har generelt været af voldelig karakter. Terrorismens teknikker har været kendt i umindelige tider, og folk har anvendt dem med mere eller mindre opfindsomhed – nogle gange med den yderste grusomhed, andre gange med en vis portion dygtighed, erhvervet ved en proces med forsøg og fejl, hvor man finder ud af, hvad der er de mest effektive måder at bruge tortur, fængsling, begrænsninger af forskellige slags på.”

Der er mange metoder til hjernevask gennem terrorisme. Tænk på de sidste 22 år, især fra 11. september 2001, og hvad der er blevet gjort i “krigen mod terrorismes” navn siden da. Er der overhovedet noget tilbage af den amerikanske civiløkonomi, eller er den overvejende bundet til krig?

Overvej ligheden mellem “9/11” og den 7. oktober 2023. Stil derefter spørgsmålet: Ved vi virkelig, hvordan disse begivenheder fandt sted? Har vi modet til at stille spørgsmål længere? Det er blevet bemærket af LaRouches gadearrangører og dem, der er involveret i International Peace Coalition eller andre foretagender, at den amerikanske befolkning er blevet terroriseret. Uanset om det er “oprøret” den 6. januar, som blev styret af flere anglo-amerikanske efterretningstjenester; den ophobede chok-effekt af flere endeløse taber-taber-krige; eller de mange forbundne, personligt styrede “asociale mediers” påvirkning af folks adfærd, som gør dem bange for at miste deres job, hvis de siger, hvad de mener, eller gør, hvad de ved, er rigtigt, så svarer det i sidste ende til et system af terroriseret, men medskyldigt, frivilligt slaveri.

“Den grundlæggende antagelse for det nye paradigme er, at mennesket er fundamentalt godt og i stand til uendeligt at perfektionere sit sinds kreativitet og sin sjæls skønhed, og at det er den mest avancerede geologiske kraft i universet, hvilket beviser, at sindets og det fysiske univers’ lovmæssighed er i overensstemmelse og samhørighed, og at alt ondt er et resultat af manglende udvikling og derfor kan overvindes.” Dette, det tiende princip i Helga Zepp-LaRouches “Ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur”, er vores Nemesis-princip, som skal bruges til at hjemsøge de ligegyldiges, såvel som de skyldiges, vågne og sovende timer. En “Operation Nürnberg”, der udføres korrekt i dag, skal gå ud over at nævne navnet på “ufattelig ondskab” og kræve den umistelige ret til, at hvert enkelt medlem af menneskeheden er kreativ og produktiv. Denne “særlige operation” kan løfte illusionens og det frivillige slaveris lænker fra folks hjerter og sind. Det er et nytårsforsæt, som alle inderligt burde ønske sig.

Foto: Ales Krivec / Unsplash




Ukraine krydser Ruslands røde linje og angriber inde i Rusland med NATO-våben

Ikke korrekturlæst

30 december 2023. NATO’s krigsførelse mod Rusland med Ukraine som stedfortræder krydsede den røde linje i dag, da Ukraine indsatte NATO-våben (fra Tjekkiet) i Belgorod, Rusland, og dræbte mindst 18 og sårede 108 mennesker. Angrebet fandt sted midt på eftermiddagen, lokal tid. Der blev anvendt klyngeammunition og Vampire-missiler, som er fremstillet i Tjekkiet. Angrebet fokuserede på byens centrum og ramte en række steder, herunder det medicinske fakultet på det statslige universitet og den offentlige skøjtebane, mens den var i brug.

På Moskvas anmodning blev der afholdt et hastemøde i FN’s Sikkerhedsråd her til eftermiddag. TASS rapporterede, at Ruslands første stedfortrædende permanente repræsentant ved FN, Dmitry Polyanskiy, meddelte, at FN’s embedsmænd teknisk set ikke var i stand til at indkalde til mødet tidligere, og at Rusland havde bedt om, at en tjekkisk repræsentant var til stede for at “forklare sit lands leverancer af våben, som bruges til at dræbe civile.” Men Tjekkiet deltog ikke.

Blandt de erklæringer, som flere russiske myndigheder udsendte i dag, sagde Ruslands ambassadør i USA, Anatoly Antonov, til medierne, at USA “fører en hybridkrig mod Rusland og kaster moderne vestlige våben i fronten mod de russiske væbnede styrker.”

Denne udtalelse blev gentaget af Ruslands permanente repræsentant ved FN, Vassily Nebenzia, der talte ved den timelange samling i FN’s Sikkerhedsråd med ordene: “Bruxelles er sammen med Washington og London samt de fleste EU-lande medskyldige i de forbrydelser, som Kiev-klikken har begået.” Han sagde: “Vi ved, at britiske og amerikanske rådgivere, som regelmæssigt opildner myndighederne i det nuværende Ukraine til at begå blodige forbrydelser, var direkte involveret i organiseringen af dette terrorangreb,” og EU fortsætter med at levere våben til Ukraine. I sin anden runde af bemærkninger til Rådet gennemgik Nebenzia den relevante historie for dagens situation. Han sagde, at konflikten i dag ikke ville have fundet sted, hvis der ikke i 2013 havde været en kup-proces støttet af Vesten; hvis Kiev ikke dengang havde ført krig mod sine egne borgere, og hvis Minsk-aftalerne var blevet implementeret, så havde vi ikke haft konflikten i dag.

Repræsentanten for USA’s politiske rådgiver John Kelley kom med korte, hånlige bemærkninger, hvor han gav præsident Putin skylden for alt. “Det her er hans krig. … Det er en krig, han har valgt, og som har til formål at overtage det suveræne territorium … og underkaste Ukraines befolkning hans vilje.” Den britiske vicepolitiske koordinator Tom Phipps sagde i dag: “Rusland valgte at starte denne krig, Rusland kan vælge at afslutte denne krig.”

I modsætning til denne retorik opfordrede repræsentanter for de tre afrikanske nationer, som deltog i mødet, alle det internationale samfund til at støtte en løsningsproces. “Søg løsninger,” lød budskabet fra Gabon. Vi bør sørge for, at “dialogen får en chance,” og “støtte diplomatiet og en forhandlet løsning,” sagde Mozambiques repræsentant. Budskabet fra Ghana var “konstruktiv dialog” mod en “varig fred”.

Kinas repræsentant gentog disse udtalelser i meget korte bemærkninger, hvor han opfordrede alle til at “reagere på det internationale samfunds opfordring til fred.” Alle skal “arbejde sammen for at skabe forudsætningerne for fred.”

Selvom de er kortfattede, er disse kommentarer ikke uden betydning, da præsident Joe Biden mindre end 24 timer før udsendte en erklæring, der krævede, at den amerikanske kongres fuldt ud finansierede flere våben til Ukraine. Og det amerikanske udenrigsministerium meddelte også den 29. december, at det ville omgå Kongressen og godkende en ny handelsforsendelse af ammunition til Israel.

Ved årets udgang stod det allerede klart, som Schiller Instituttets stifter og formand Helga Zepp-LaRouche understregede før dagens begivenheder, at “situationen i Ukraine er spidset til.” Siden forhandlingerne om at løse situationen blev saboteret i foråret 2022 af Vesten – især ved indgriben fra den daværende britiske premierminister Boris Johnson – er det uundgåeligt, at den ukrainske militante bevægelse og den seneste “modoffensiv” er blevet til fiaskoer. De eneste vindere er det militær-finansielle kompleks.

Ud over vestlige våben til Ukraine og Israel kan man udlede af dagens ukrainske angreb inde i Rusland, at et af formålene med angrebet på Belgorod er at få Rusland til at svare igen på en måde, der “retfærdiggør” direkte NATO-involvering i dette område og mobilisering direkte mod Rusland. Det scenarie garanterer Tredje Verdenskrig. Rusland har gentagne gange gjort det klart, at militære operationer inde i Rusland udgør en rød linje.

Ved årets udgang er endnu en handling bemærkelsesværdig i den positive retning. Den Sydafrikanske Republik har anlagt sag ved Den Internationale Domstol (IJC) for at fordømme Israel på grund af folkedrab på palæstinenserne. Det giver en særlig mulighed for efterforskning og for at fremlægge ubestridelige historiske og aktuelle beviser for de afskyelige forseelser, som den israelske regering og hemmelige personer og grupperinger har begået.

Sydafrika har en særlig moralsk autoritet til at gøre dette, i kraft af dets erfaring med kolonialismens forbrydelser og dets afskaffelse af apartheid. En note: Den Internationale Domstol (IJC) må ikke forveksles med Den Internationale Forfatningsdomstol (ICC), som er en konstruktion, der skal undergrave retfærdigheden. IJC er tilknyttet FN og kaldes ofte “verdensdomstolen”.

Disse skelsættende begivenheder bekræfter nødvendigheden af, at kræfter fra alle områder af samfundet går sammen om at tage ansvar for menneskehedens fremtid. Det betyder fra den Globale Majoritet, anti-krigs “fredsbevægelsen”, sammenslutninger, der repræsenterer produktionssektorer – fagforeninger, landmænd, studerende, alle andre – til en udvidet handling for at trække verden tilbage fra det Globale NATO-galskab, der nu er på randen af at udløse Tredje Verdenskrig. Den Internationale Fredskoalition eksisterer netop med dette historiske formål for øje.

Foto: @clashreport X page




At smede sværd om til plovjern:
Frigør ressourcerne fra det militær-finansielle kompleks til menneskelig fremgang

Ikke korrekturlæst

29. december 2023. De enorme mængder af penge, tid, ressourcer og menneskelig arbejdskraft og opfindsomhed, der hvert år spildes på militære udgifter, er ufattelige. Opretholdelsen af en udenrigspolitik baseret på overherredømme og dominans fører til ødelæggelse i hele verden og forfald i hjemlandet.

Konceptet med at ” smede sværd om til plovjern” er nu mere relevant end nogensinde. Denne omlægning repræsenterer en strategisk drejning af det militære-finansielle-industrielle kompleks i retning af at producere højteknologiske produkter, der er afgørende for områder som infrastruktur, produktion, fusionsforskning og rumvidenskab. Som vi har rapporteret, kunne de enorme summer, der er spildt siden begyndelsen af den “globale krig mod terror” i 2001, have bygget et landsdækkende amerikansk netværk af højhastighedstog, kontinental vandforvaltning baseret på den foreslåede Nordamerikanske Vand- og Energialliance, adskillige atomkraftværker, eksperimentelle (eller nu kommercielle) fusionsreaktorer og nok rummoduler til at påbegynde seriøst permanent arbejde på Månen.

Vi har ikke disse ting i dag, og det er på grund af dårlige valg, der er truffet gennem årtier, og de kulturelle fejl, der gør det muligt at træffe disse tåbelige beslutninger.

Som præsident Eisenhower bemærkede i 1953: “Hver eneste kanon, der fremstilles, hvert eneste krigsskib, der søsættes, hver eneste raket, der affyres, er i sidste ende et tyveri fra dem, der sulter og ikke får mad, dem, der fryser og ikke får tøj på… Det tærer på sine arbejderes sved, på sine videnskabsmænds genialitet, på sine børns håb.”

Den produktive kapacitet, der i øjeblikket skaber de våben, som Israel ødsler væk i sin militære operation for at fordrive palæstinenserne fra Gaza, kunne i stedet bruges til at udvikle Oase Planens kanaler, afsaltning, kunstvanding og energiinfrastruktur og dermed vinde en krig mod ørkenen og underudviklingen.

Tænk på verdenssituationen i dag: Forsvarere af “demokratiet” i USA arbejder på at forhindre amerikanske borgere i at stemme på den førende udfordrer til den nuværende præsident, USA presser på for, at G7 i februar erklærer, at de vil beslaglægge de 300 milliarder dollars i indefrosne russiske aktiver, Israel er anklaget af Sydafrika ved Den Internationale Domstol, og den vestlige presse forbereder deres læsere på den uundgåelige dårlige nyhed (som læserne af denne publikation længe har kendt til) om, at det ikke er lykkedes at “besejre” Rusland.

Tiden er moden til en verdensomspændende rekalibrering af værdier, til et skift i de politikker, der styrer nationale og sociale beslutninger. Det er på tide at fremme og handle på friheden til at gøre det gode!

Foto: U.S. Army photo by Capt. Dan Yarn




NYHEDSORIENTERING NOVEMBER-DECEMBER 2023:
Stop folkemordet i Gaza. Fred gennem udvikling

Download (PDF, Unknown)




Det er på tide at gøre op med det militær-finansielle kompleks

Den 29. december 2023. De daglige nyheder ligner i stigende grad en nekrolog for den vestlige verden med flere nye fiaskoer, pinligheder eller deciderede katastrofer. Den 27. december annoncerede Biden-administrationen endnu en finansieringspakke til Ukraine på trods af det velkendte faktum, at denne konflikt ikke kan vindes og har været en katastrofe for Ukraine og NATO-landene som helhed. Det Hvide Hus leder nu efter en vej ud af dette, som diskuteret i en nylig artikel i Politico, da Ukraine er ved at løbe tør for tropper og materiel, og USA er ved at løbe tør for politisk støtte.

Det er tydeligt, at den igangværende blodige massakre i Gaza, som begås af Israel med støtte fra USA – og som truer med at eskalere konflikten til hele regionen og videre endnu – nu indtager en central plads. Denne konflikt bliver i stigende grad anerkendt som et folkemord og vil kun yderligere nedbryde Israels sikkerhed og status i verden i fremtiden. De seneste afstemninger i FN’s Generalforsamling viser, at verdensopinionen hurtigt har bevæget sig i retning af et krav om en betingelsesløs våbenhvile, en holdning, som kun nogle få udvalgte nationer stadig afviser.

Ikke alene er dette en fejlslagen politik og strategi – ligesom strategien i Irak, Afghanistan, Syrien og Libyen tidligere var fejlslagen – men konflikten i Gaza understreger med store, røde bogstaver, hvor fuldstændig miskrediteret det vestlige lederskab i verden er i dag, og det er svært at undervurdere, hvor dramatisk denne ændring vil være i de kommende år og årtier. I et interview den 27. december opsummerede den tidligere amerikanske diplomat Chas Freeman effekten på USA’s image efter denne konflikt: “Resten af verden vil opfatte det som et stort hykleri.”

Men det er ikke alt. Ud over at fremme nedslagtningen af titusinder og hundredtusinder af liv i disse barbariske geopolitiske krige, alt imens man skubber verden i retning af en global konfrontation mellem førende atomare supermagter, befinder den vestlige verden sig selv i en tilstand af økonomisk og politisk kollaps.

Raseriet over den amerikanske statsgæld nægter stædigt at forsvinde, og på trods af bestræbelserne på at lukke Federal Reserves seneste mulighed for udlån og annoncere en “blød landing” efter den seneste inflation, er nødlånene til bankerne gået i den modsatte retning. Desuden fortsætter de urealiserbare tab i de vestlige banker med at vokse ukontrollabelt, som en tikkende bombe, der ligger frit fremme i lokalet og venter på at eksplodere. Der er ingen tvivl om, at situationen varsler en regulær tsunami.

Den transatlantiske økonomi er bankerot, som enhver, der bare er en smule involveret i produktion af fysiske varer – eller bare forsøger at leve – kan fortælle dig. De vestlige nationer, som kom ud af Anden Verdenskrig med en mission om at genopbygge verden og skabe en varig fred, er i stigende grad blevet opslugt af et monster, som har fået forskellige navne og titler gennem årene. EIR har for nylig kaldt det for det militær-finansielle kompleks, hvilket er indlysende, hvis man ser på de sidste 30 års militærudgifter alene i USA.

Mens de militære udgifter i 1990’erne lå på ca. 4 billioner dollars, voksede de i det første årti af det 21. århundrede til ca. 6,5 billioner dollars med fremkomsten af “krigen mod terror” og de øvrige udskejelser efter 11. september. I det andet årti, som nu inkluderer operationerne i Libyen og Syrien (blandt andre), voksede dette tal til over 8 billioner dollars. Hvis man tilføjer de nuværende eventyr i Ukraine, Israel og oprustningen mod Kina, er USA’s militærudgifter nu på vej mod 1,8-1,9 billioner dollars i finansåret 2023-24. Mens USA’s statsgæld voksede fra 1 billion dollars til 5,5 billioner dollars mellem 1977-2001, voksede den til over 32 billioner dollars mellem 2001-2023, i det samme tidsrum!

Denne kolos suger blodet ud af de vestlige økonomier, øger statsgælden og ødelægger produktivt, værdifuldt arbejde – uden at nævne, at den tager liv og spreder konflikter over hele verden. Kan det være tydeligere, at der er brug for en anderledes politik?

Det er på tide at gøre en ende på dette militær-finansielle kompleks og omstille det til verdens berettigede behov nu og i fremtiden: industri, landbrug, infrastruktur og videnskabelige fremskridt, som gavner den generelle velfærd. EIR’s rapport fra 14. december “Turn the Military-Financial Complex to Useful Production” skitserer, hvordan dette kan gøres, og kan blive et samlingsråb for den slags forandring, der er tvingende nødvendig for at få verden væk fra sin nuværende kurs og afværge en verdenskrig.

Den Internationale Fredskoalition, som mødes på fredag, leder denne indsats. Deltag og fortsæt med at give den styrke.

Foto: Credit @DefenceU X page.




Omdan det militær-finansielle kompleks til nyttig produktion, EIR rapport

En dansk oversættelse findes nedenunder pdf’en.

Download (PDF, Unknown)

Ikke redigeret eller korrekturlæst

14. december – Det militær-industrielle kompleks (MIC) er det vigtigste redskab, hvormed den britisk-amerikanske finansverden med centrum i City of London og Wall Street er i stand til at producere, levere og drive våben, der bruges til at forsøge at håndhæve den unipolære verdensorden gennem krig, militært og finansielt. Skatteydere i USA og NATO-lande støtter enorme summer af penge, der hvert år smides væk i økonomisk spild og fysisk ødelæggelse.

Denne indtægtsstrøm giver et enormt overskud til fire finansgiganter på Wall Street og de banker, de samarbejder med, som er de dominerende aktionærer i alle de største producenter af bombefly og jagerfly, kampvogne og APC’er, missiler og bomber, styret ammunition og droner, artilleri og granater osv. Bonanzaen realiseres af overskud, der uddeles som udbytte, gebyrer og renter på lån fra deres partnermegabanker.

I sin bog, Understanding the War Industry, siger forsker og forfatter Christian Sorenson:

De store banker og investeringsfirmaer er i virkeligheden de vigtigste drivkræfter bag krigsindustriens indflydelse…. Når krigsvirksomheder fusionerer eller opkøber andre virksomheder … fungerer banker som Goldman Sachs og Morgan Stanley som finansielle rådgivere. De fem største investorer i Lockheed Martin-aktier er gigantiske finansvirksomheder…. De ved, at krigsproduktion er en pålidelig og stabil investering.

Fakta: De seks største amerikanske våbenproducenter alene har et globalt våbensalg på 214 milliarder dollars om året.

Fakta: Disse seks virksomheder genererede i et typisk år (2021) en bruttofortjeneste på 30,6 milliarder dollars ud af en omsætning på 301 milliarder dollars. Mellem 46% (Boeing) og 96% (Lockheed Martin) af disse indtægter kom fra salg af våbensystemer.

Fakta: Skatteyderne finansierer nu denne strøm af superprofitter med 858 milliarder dollars for USA alene, alene i 2023, og betaler renter på statsobligationer, som låner en stor del af dette beløb. De samlede gældsrenter er på mere end 1 billion dollars om året lige nu.

Tabel 1
De største aktionærer i militære entreprenører
Se i fuld størrelse

Fakta: Fire Wall Street-investeringsfirmaer er de største aktionærer i alle våbengiganterne, som vist i tabel 1.

Tabel 2 viser de 6 største våbenfirmaer med deres seneste samlede årlige forsvarsindtægter og den del, der kommer fra forsvaret.

Deres samlede årlige indtægter på 214 milliarder dollars er 36% af verdens samlede militære salg på 597 milliarder dollars, opgjort af det svenske internationale fredsforskningsinstitut (SIPRI).

Tabel 2
De største militære entreprenører, efter omsætning
Se fuld størrelse

Affald bliver til økonomisk fremgang
Fakta: Fra 2001-2020 udgjorde alene Overseas Contingency Operations/Global War on Terror (OCO/GWOT)-fonden i USA’s militærbudget – den fond, der alene betaler for amerikanske væbnede styrker, der er udstationeret i udlandet for at udkæmpe de “endeløse krige” – mere end 2 billioner dollars. OCO/GWOT gik ikke gennem Kongressens normale godkendelsesprocedurer, hvilket gjorde det meget lettere at iværksætte rækken af ulovlige udenlandske krige.

Det militærindustrielle kompleks indeholder nogle af de mest avancerede kapitalgoder og videnskabsteknologiske kapaciteter, der er nødvendige for den økonomiske genopbygning af udviklingslandene – og for omdannelsen af USA’s infrastruktur.

Det er på tide at sætte en stopper for den farlige kapacitet, som MIC er, og forvandle sværdene til plovjern. Det betyder både at omdirigere de finansielle ressourcer til produktive investeringer, men også at omdanne og omstille de videnskabeligt avancerede dele af de militære virksomheder til at producere en række infrastrukturer, avancerede rumprogrammer og fusionsreaktorer.

Fakta: Med denne OCO/GWOT-fond på 2 billioner dollars fra 2001-2020 kunne vi have bygget et 42.000 mil langt netværk af elektrificerede højhastigheds-/maglev-jernbaner på tværs af USA, som Lyndon LaRouche og EIR opfordrede til, til en byggepris på ca. 500 mia. dollars; bygget North American Water and Power Alliance (NAWAPA) til en pris på 400 mia. dollars; og oprettet selskaber til 200 mia. dollars, modelleret efter Anden Verdenskrigs Defense Plants Corporation, til atomfission, atomfusion og udvikling af et Månen-Mars-projekt. Og der ville også have været midler til at bygge skoler, hospitaler, rentvandssystemer og meget mere.

Faktum: Prisen for et enkelt B21 “Raider” atombombefly (ca. 800 millioner dollars), som nu bygges af Grumman Aerospace, er næsten nok til, at det samme firma kan færdiggøre hovedmodulet til Lunar Gateway-rumstationen (“HALO-modulet”) til 935 millioner dollars en kvart million kilometer ude i rummet, som det afgørende springbræt for NASA’s Artemis Moon-Mars-mission.

Fakta: Med de midler, der blev givet til GE/Hitachi Corp. til at bygge motorerne til F-serien af jagerbombere, herunder de nyeste F35A, F35B og F35C (i alt en serie af jagerbombere, der koster mere end 1 billion dollars), kunne GE/Hitachi bygge sin lille modulære atomreaktorprototype, BWRX-300-reaktoren, til strøm og afsaltning af vand i ørkenområder i hele Sydvestasien – herunder i genopbygningen af de palæstinensiske områder – og i de ørkenagtige områder i det vestlige Nordamerika.

Fakta: Lockheed Martin designer, bygger og tester udstyr til udforskning af månen og det dybe rum, herunder NASA’s Orion-rumfartøj, og skaber vejr- og klimaobservationssatellitter til tidlig varsling, som GOES-R-serien. I januar 2022 havde Lockheed Martin ca. 115.000 ansatte på verdensplan, herunder ca. 60.000 ingeniører og forskere, dvs. mere end halvdelen af den samlede arbejdsstyrke.

Fakta: Omkostningerne ved at bygge et hospital med 120 sengepladser er ca. 300 millioner dollars, og de gennemsnitlige omkostninger ved at bygge en ny skole er ca. 45 millioner dollars (inklusive køb af jord, naturvidenskabelige laboratorier i gymnasier osv.) Hvor mange tusinde hospitaler og skoler kunne man ikke bygge i USA og resten af verden med det årlige MIC-budget?

“Et tyveri fra dem, der sulter …
Præsident Dwight Eisenhower opfandt det berømte udtryk “det militærindustrielle kompleks” i sin afskedstale den 17. januar 1961:

Vi har været tvunget til at skabe en permanent rustningsindustri af enorme proportioner…. Denne sammenkobling af et enormt militært etablissement og en stor våbenindustri er ny i amerikansk historie…. Alligevel må vi ikke undlade at forstå dens alvorlige implikationer.

Otte år tidligere, den 16. april 1953, havde Eisenhower sagt:

De enorme økonomiske ressourcer, der i dag spildes på militærproduktion, skal omlægges til produktive investeringer her i landet og i udlandet, mens den dygtige videnskabelige og tekniske arbejdskraft og de betydelige maskinværktøjer og produktionskapaciteter skal omlægges til produktive behov herhjemme og i udlandet.

Det er endnu engang tid til at slå sværd til plovjern – højteknologiske plovjern.

Eksempler på omlægning i detaljer
Omstilling til Oasis-planen: Et stort firma, der tjener stort på mange militære jetmotorkontrakter, herunder den dyreste serie af fly, der nogensinde er bygget, kunne i stedet få store forhåndskontrakter på at bygge små modulære atomreaktorer til afsaltning og elektricitet. LaRouches “oaseplan”, der skal skaffe ferskvand og ny infrastruktur i hele Palæstina og Israel, vil få brug for disse reaktorer i dette årti; det samme vil den enorme opgave med at afsalte vand til det tørkeramte og langsomt ørkenagtige nordamerikanske vesten.

General Electric Corp, nu GE/Hitachi eller GEH, har mange militære kontrakter på flere hundrede millioner dollars eller flere milliarder dollars på motorer til jagerfly og bombefly, tanks, APC’er og andre militære køretøjer. Det, der skiller sig ud i øjeblikket, er en kontrakt på 975 millioner dollars i 2023 for “næste generations motorer” til F35A og F35C jagerbombere med atomkapacitet. De samlede omkostninger for F35-serien af jagerbombere har i de seneste år oversteget 1 billion dollars. Sammen med bombeflyet B21 “Raider” er formålet med disse fly at kunne udføre et nukleart “first strike” og starte en atomkrig.

GEH har andre kontrakter på motorer til F-serien af jagerfly, herunder en kontrakt på 423 millioner dollars i 2023 for fem år. Og de arbejder på en kontrakt på 1,6 milliarder dollars i 2021 for motorer til F-15EX-flåden. Og så videre i milliardklassen.

Men GE/Hitachi har også udviklet en lille modulær atomreaktor, BWRX-300, en 300 megawatt kogende vandreaktor, som de siger kan bygges på 24-36 måneder. De er ved at bygge en til Ontario Power Generation i Darlington, Ontario, som forventes at levere elektricitet til nettet inden udgangen af dette årti. I stedet for motorer til atombombefly kunne GE/Hitachi bestille mange flere BWRX-300-reaktorer til afsaltning af vand til ørkenen i Sydvestasien. Selvom “Oasis-planen” skal starte med gasdrevne turbineanlæg langs nye kanaler for at genopbygge hurtigt der, når krigen er stoppet, er atomkraft meget mere effektiv, fordi den kræver en meget mindre strøm af brændstof.

Slå sværd ind i rumstationer: I USA’s føderale budgetter ser det ud til, at udgifterne til de store rumfarts- og forsvarsvirksomheder for hvert B21 “Raider” bombefly – klar til at bære “taktiske” atombomber – stort set svarer til udgifterne til et større modul i NASA’s Gateway månestation, der skal gå i kredsløb om Månen.

Northrop Grumman har begge hovedkontrakter. I juli 2021 modtog de en kontrakt på 935 millioner dollars til at bygge HALO-modulet (Habitation and Logistics Outpost), som sammen med et kraft- og fremdriftselement vil udgøre Lunar Gateway-rumstationen i kredsløb om Månen til Artemis-missionen. Grumman har problemer med HALO-kontrakten, fordi den er til fast pris, og med designændringer er Northrop Grumman ved at løbe over; i juli 2023 måtte de tage en udgift på 36 millioner dollars fra deres årlige indtjening som følge heraf.

Der er dog ingen sådan grænse for B21, som ikke er bygget på fastpriskontrakter; der er kontraktbeløbene bevogtede militære hemmeligheder, men det rapporteres, at det koster det føderale budget mindst 750-800 millioner dollars pr. fly. Vi kan sige “mindst”, fordi forgængeren, B2-bombeflyet – også bygget af Northrop Grumman – angiveligt kostede noget i retning af 1 milliard dollars pr. fly. Omkring 20 af B2’erne blev leveret til det amerikanske luftvåben, og hver af dem kostede i skatteydernes dollars omtrent det samme som kontrakten på et fundamentalt nyt hovedmodul til rumstationen, det første, der kom i kredsløb om Månen.

B21 er bygget til at bære nye B61-Mod12 “dial-a-yield” taktiske atombomber, der produceres til den.

Det er oplagt for menneskeheden, for USA og selv for de involverede virksomheder at omstille sig og omdirigere militærbudgettet til at slå sværd om til en ny, storslået plovfure i rummet.

De største militære entreprenører, i detaljer
1. Lockheed Martin (LM) er producenten af F-35 stealth jagerflyet, som er i produktion til U.S. Air Force, U.S. Navy og U.S. Marine Corps, samt til 16 andre lande (inklusive Israel, som i høj grad bruger F-35’ere i deres krig mod Gaza). Pentagon-embedsmænd afslørede under en høring den 13. december i House Subcommittee on Tactical Air and Land Forces, at de sendte softwareopdateringer til Israel til deres F-35-flåde i kølvandet på Hamas-angrebet den 7. oktober og er fortsat med at støtte Israels F-35’ere siden. F-35’s pris pr. enhed, inklusive ekstraomkostninger som depotvedligeholdelse, varierer fra 100,3 millioner dollars til 117,3 millioner dollars for hver F-35. USA har 450 F-35-fly og planlægger at producere 2.500 til indenlandsk brug og salg til udlandet. Det rapporterer U.S. General Accounting Office:

F-35 Lightning II Joint Strike Fighter-programmet er stadig DOD’s dyreste våbensystemprogram [nogensinde]. Det anslås, at det vil koste over 1,7 billioner dollars at købe, drive og vedligeholde disse fly.

LM er også producent af F-16 jagerflyet, som også udgør en stor del af Israels luftvåben, og af AGM-114 Hellfire-missilet, som er hovedvåbnet i Apache angrebshelikoptere, der også flyves af Israel. “Omkring 2.000 Hellfire-missiler blev leveret til Israel mellem den 7. oktober og den 14. november,” rapporterede American Friends Service Committee Action Center on Corporate Accountability. LM producerer også HIMARS-raket-systemet, hvoraf dusinvis er blevet sendt til Ukraine, og er hovedentreprenør for Sentinel ICBM.

LM producerer også Javelin, et bærbart anti-tank forsvarssystem, hvoraf mere end 10.000 er blevet sendt til Ukraine af den amerikanske regering. Et Javelin-system koster 178.000 dollars, inklusive affyringssystem og missil, ifølge Pentagons 2021-budget. Hvert erstatningsmissil koster omkring 78.000 dollars.

Andre produkter omfatter: JASSM, et af Lockheed Martins første og mest langtrækkende krydsermissiler; Trident II D5, den seneste generation af den amerikanske flådes ubådsaffyrede ballistiske missil; og en række militære produkter udelukkende til det britiske militær, herunder Royal Navys CROWSNEST Airborne Surveillance and Control (ASaC)-program. Lockheed Martin har 20.000 kvadratmeter state-of-the-art produktionsfaciliteter i Storbritannien.

2. Raytheon Technologies (RTX) er verdens største missilproducent. Den lange liste af produkter omfatter mange typer luft-til-overflade- og luft-til-luft-missiler, Tomahawk-krydsermissilet og flere typer missiler, der bruges af den amerikanske flådes Aegis-kampsystem. De bygger også SPY-6 luft- og missilforsvarsradaren til den amerikanske flåde og TPY-2-radaren til den amerikanske hærs THAAD anti-missilsystem. RTX fremstiller også interceptor-missilerne til Israels Iron Dome antiraket-system. Et parti af disse missiler blev for nylig overført til Israel fra USA. Raytheon-missiler, der er blevet sendt til Ukraine, omfatter bl.a. Patriot, AIM-120 AMRAAM, Sidewinder luft-til-luft, Javelin anti-tank og Stinger luftværnsmissiler.

3. Northrop Grumman er hovedentreprenør på B-21 stealth-bombeflyet, som netop har fløjet sin første tur i november. De forsyner også det israelske luftvåben med Longbow-missilsystemet til deres Apache-angrebshelikoptere og med laservåben til deres jagerfly. De har også forsynet den israelske flåde med Sa’ar 5-klasse krigsskibe, som har deltaget i angrebet på Gaza. Northrop Grumman producerer også mange typer artilleri og anden ballistisk ammunition samt raketmotorer til bl.a. den ammunition, der bruges i Lockheed Martins HIMARS.

4. Boeing er producent af Apache-angrebshelikopteren og F-15-kampflyet, som de israelske styrker begge har brugt flittigt i Gaza. Boeing fremstiller også GBU-39 Small Diameter Bomb – en GPS-styret luftbåren ammunition på 250 pund – og Joint Direct Attack Munition eller JDAM – et GPS-styringssæt, der bruges til at omdanne ustyrede “dumme” bomber til præcisionsstyrede våben. Det fastslår American Friends Service Committee i en nylig rapport udgivet af deres Action Center on Corporate Accountability:

Umiddelbart efter den 7. oktober fremskyndede Boeing leveringen af 1.000 smarte bomber og yderligere 1.800 JDAM-sæt til Israel. Begge leverancer var en del af en ordre fra 2021, som Israel afgav under sit tidligere storstilede angreb på Gaza.

En jordaffyret version af Small Diameter Bomb er også blevet leveret til Ukraine.

5. General Dynamics (GD) er ejer af ubådsbyggeren Electric Boat i Groton, Connecticut. Electric Boat bygger den atomdrevne angrebsubåd i Virginia-klassen og skal også bygge den atombevæbnede ballistiske missilubåd i Columbia-klassen. GD’s andre produkter omfatter 155 mm artilleriammunition, hvoraf store mængder er blevet leveret til både Israel og Ukraine, samt hylstre til luftbårne bomber. Det forlyder, at GD ønsker at åbne en ammunitionsfabrik i det vestlige Ukraine for at producere 155 mm artilleripatroner.

6. L3Harris Technologies er en producent af kommando- og kontrolsystemer, kommunikation og flyelektronik, herunder komponenter til F-35 og andre elektroniske systemer og rumsystemer. L3Harris har dybe forretningsforbindelser i Israel, herunder et forsøg på at købe det israelske NSO-spywarefirma i 2022. Handlen gik aldrig igennem på grund af indvendinger fra Det Hvide Hus. L3Harris leverer anti-drone-systemet VAMPIRE til Ukraine.

Foto: Wikimedia Commons




Klip kreditkortet på 34 billioner dollars i småstykker – gør Amerika godt igen

Den 27. december 2023 (EIRNS) – I næste uge overtager Rusland formandskabet for BRIKS i 2024, og fem nye lande – Egypten, Etiopien, Iran, Saudi-Arabien og De forenede arabiske Emirater – bliver fuldgyldige medlemmer den 1. januar. Atlantic Council har allerede etableret en såkaldt “Dollar Dominance Monitor”, som afspejler deres centrale frygt for, at BRIKS-10 uundgåeligt vil af-dollarisere og lave finansielle arrangementer i forbindelse med den faktiske handel i den fysiske økonomi. Fantasispillet om en dollar, udstedt af et land med en gæld på 34 billioner dollars – og en gæld, der stiger med tiltagende hastighed – er overstået. Det er tid til at klippe landets kreditkort over.

Men befolkningens forarmelse efter årtiers dominans af et postindustrielt samfund er ikke så let at håndtere. Selvom Gazastriben ikke er det eneste tilfælde af påtvungen tilbageståenhed, er Israel først nu ved at opdage, at det at ruinere sin nabo har skabt en alvorlig trussel om invasion. Før den 7. oktober 2023 og i mindst de sidste 17 år har Israel – mere og mere domineret af en klike, der er fast besluttet på at ødelægge jødedommen og forvandle den til en blod-og-jord-kult – kontrolleret og administreret Gaza med foragt. Forarmelsen, livet på kanten, underernæringen, manglen på ferskvand osv. har krævet sin pris. En simpel faktor, manglen på tilstrækkelig antibiotika, der får Gaza-boerne til at behandle infektioner med minimale doser, har resulteret i antimikrobielt resistente infektioner indlejret i selve Gaza-landet. Israelske soldater bliver nu smittet med en dødelig svamp, og det første kendte dødsfald blev rapporteret i denne uge. Gazas invasion af Israel er på forfærdelig ironisk vis begyndt.

Endnu værre er det, at den voldsomme sult, mangel på ernæring og voksende hungersnød blandt Gazas 1,9 millioner fordrevne mennesker, kombineret med dårligt vand, utilstrækkeligt husly om vinteren og stigende mængder kloakvand og menneskeligt affald har skabt en enorm petriskål af ynglende organismer, som stadig mangler navne. Den nuværende svampeinvasion ind i Israel fra Gaza er blot den ene fjende, hvis navn er kendt. Var det nødvendigt at komme til dette punkt for at indse, at det at ruinere sin nabo ikke giver en lykkelig slutning?

Hvordan er det så muligt, at den Globale Majoritet af lande rundt om i verden har optimisme, har håb? Hjulene drejer ikke bare for ” af-dollarisering”, men for “fattigdomsbekæmpelses”-projekter, bevist af USA’s TVA-model og fejret af Kinas massive infrastrukturprojekter. At føre USA’s længe forarmede sydstater ind i det 20. århundrede, eller at føre over 800 millioner kinesere ud af alvorlig fattigdom, er svært at afvise. Dagens møder og kontrakter mellem Indien og Rusland, Iran og Rusland, Afghanistan og Iran, Egypten og Iran, etc., og Egyptens, Etiopiens, Saudi-Arabiens og De forenede arabiske Emiraters planer for næste uges BRIKS-aktiviteter, vil ikke blive afsporet af bestikkelse eller afpresning. ” Bælte- og Vej”-projekterne er reelle og udgør en vej ud af fattigdom. Det nytter ikke at skære tænder over den koloniale, påtvungne tilbageståenheds bortgang. Gør Amerika godt igen.

De sjæle, der for nylig er omkommet i Israel og Gaza, og dem, der fordømmes af hver dag med passivitet, fortjener intet mindre.

Foto: CC BY-SA 3.0 Nick Youngson / Alpha Stock Images

 




Webcast: Et nyt paradigme i det nye år, ugentlig dialog med Helga Zepp-LaRouche
Onsdag den 27. december 2023

Ikke korrekturlæst

HARLEY SCHLANGER: Velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af og formand for Schiller Instituttet. Jeg er Harley Schlanger, og jeg vil være jeres vært i denne uge. Du kan sende spørgsmål og kommentarer til questions@schillerinstitute.com.

På trods af betydelig diplomatisk aktivitet var der ingen våbenstilstand i juleperioden, ingen våbenhvile, intet pusterum fra det igangværende bombardement af det palæstinensiske folk i Gaza. Du, Helga, udsendte en erklæring, “Gør sværd til plovjern”, som er lagt ud på Schiller Instituttets hjemmeside, og i løbet af juleweekenden kom der opfordringer fra en række religiøse ledere, inklusive pave Frans, som krævede våbenhvile og en fredelig løsning. Lad mig starte med at spørge dig, hvad er betydningen af disse opfordringer, og hvad skal der nu til for at bringe en ende på denne igangværende konflikt?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Vigtigheden er en generel udbredt bevidsthed om, at medmindre vi gør noget ved det militærindustrielle kompleks’ voksende magt, selv hvis vi stopper krigen i Gaza eller krigen i Ukraine, så vil de finde en anden krig, som de har fundet mange krige før – Afghanistan, Irak, Syrien, Libyen og omkring 55 krige rundt om på kloden, hvor det militærindustrielle kompleks er involveret i at tjene masser af penge ved at sælge masser af våben; og selvom jeg ikke reducerer hele den økonomiske teori om det finansielle system og det neoliberale system til ideen om det militær-industrielle kompleks, mener jeg alligevel, at det er korrekt at hævde, at det er den neoliberale models sidste fase i at skabe penge og profitmaksimering. Jeg havde engang en meget kær ven i Indien, J.C. Kapur, som plejede at kalde dette for “pansret forbrugerisme”. Og hvis du husker det, tror jeg, det var Bush Sr., der i forbindelse med en af Irak-krigene, jeg tror, det var den anden Irak-krig, sagde, at USA var nødt til at gøre dette for at beskytte (citat) “den amerikanske livsstil”, hvilket betyder, at USA tilhører det, de i Rusland kalder “den gyldne milliard”. Og at den fortsatte fattigdom for mange milliarder mennesker i verden bliver opretholdt ved simpelthen at have et system, hvor kun nogle nationer tidligere fik lov til at forarbejde råmaterialer, at have merværdiproduktion, og at der på den måde blev opretholdt et system, som holdt kolonialismen i hævd i hundreder af år, og selv efter den såkaldte uafhængighed af de tidligere kolonistater fortsatte kolonialismen med at eksistere.

For at opretholde dette system, som kun tillader velfærd og profit for en relativt lille del af befolkningen, nemlig spekulanterne, dem, der enten er direkte involveret i det militærindustrielle kompleks eller i de relaterede finansielle selskaber, som driver disse militærfirmaer på Wall Street og i City of London, er det systemet, der genererer disse krige og øger drabene for profittens skyld. Så jo mere man ser på det, jo mere man tænker over det, er det meget tydeligt, at det gamle krav fra Bibelen, fra Esajas 2:4 om, at “de skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til beskærerkroge; folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere lære at føre krig”. Det er meget, meget relevant, for al denne militære produktion indebærer ren destruktion af fysisk velstand. Og selv præsident Eisenhower sagde i sin tale den 16. april 1953, “The Chance for Peace”, til American Society of Newspaper Editors, at hvert fly, der produceres, hver bombe, der produceres, tager noget væk fra folket i form af hospitaler, børnehaver og andre nyttige ting.

Så jeg tror, det er kommet til et punkt, hvor vi virkelig må kræve, at det militærindustrielle kompleks bliver omstillet, at disse firmaer, som til dels har ekstremt højteknologiske kapaciteter, kan producere noget nyttigt! Det eneste, man skal gøre, er at træffe den politiske beslutning om at gøre det, og så tage nogle designingeniører og fortælle dem: “Her er kapaciteterne, hvor lang tid tager det at omstille dem og producere, i stedet for F-35, F-15, F-16 bombefly eller missiler eller andet militært udstyr, hvad tager det at omstille disse industrier til at producere hurtige togsystemer, der kan køre 350 km/t, snart 600 km/t, som kineserne gør, eller andre nyttige ting, herunder virkelig højteknologi inden for det nukleare område? Med andre ord kunne man bruge al denne produktionskapacitet til at producere det, der er så påtrængende behov for i verden.

Det kræver dog en politisk mobilisering, for det vil ikke være en frivillig handling fra ejerne af det militærindustrielle kompleks at gøre dette, men i betragtning af at samfundet er ved at falde fra hinanden, tror jeg, at der vil være en voksende efterspørgsel. Og derfor skrev jeg mit julebudskab blot ved at tænke på det, og så blev jeg ekstremt opmuntret, da jeg lyttede til Angelus-bønnen, pavens “Urbi et Orbi”-budskab til jul, hvor han kom med præcis den samme pointe: Han sagde, at folk er nødt til at vide, hvem der tjener på disse militære produktioner, fordi det går ud over deres velfærd. Så han havde præcis den samme opfordring til at nævne navnene på det militærindustrielle kompleks og til at gøre sværd til plovjern. Så jeg blev meget opmuntret, og der er naturligvis mange kristne grupper, som Pax Christi i Amerika, der allerede i et stykke tid har fremført dette argument i stærke vendinger. Men jeg tror, at vi nu er ved at nå det punkt, hvor forbindelsen mellem den forfærdelige ødelæggelse, der foregår i Gaza, som det er utroligt at tænke på, at det skulle ske i vores tid, eller endda situationen i Ukraine, som også bliver mere og mere forfærdelig dag for dag, og det må høre op. Og vi er nødt til at lave en verdensomspændende mobilisering langs disse linjer, hvad jeg sagde i mit julebudskab, og hvad pave Frans tydeligvis helt uafhængigt også valgte at gøre til sit emne.

Så jeg vil bede jer om at tage disse tre, mit julebudskab; vores korte folder, hvor vi siger, hvem der styrer det militærindustrielle kompleks fra Wall Street, og hvad der skal gøres for at omstille det; og det lidt længere faktaark, så I kan tage disse tre stykker information og hjælpe med at sprede det så vidt som muligt, og slutte jer til vores mobilisering for at gennemføre denne form for forandring.

SCHLANGER: Denne erklæring er tilgængelig på hjemmesiden: Den hedder “Det militær-finansielle kompleks svulmer op på blodpenge fra krige”; og dit “Julebudskab fra Helga Zepp-LaRouche: Gør sværd til plovjern!” findes også på Schiller Instituttets hjemmeside.

Nu, hvor vi fortsætter med samme emne, har vi en note fra en seer i Ohio, som refererede til udtalelsen fra de israelske forsvarsstyrkers stabschef Herzi Halevi, som sagde, at krigen vil fortsætte i mange måneder, dette på trods af FN’s Sikkerhedsråds resolution, på trods af at USA fortæller israelerne, at de snart bør afslutte den. Han stillede spørgsmålet: “Har FN’s Sikkerhedsråd nogen magt til at håndhæve det?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, ikke som sådan. Vi har tidligere set, at USA gentagne gange nedlagde veto mod resolutioner om en våbenhvile, og medmindre der kommer et massivt politisk pres fra primært USA, men også fra resten af verden, tror jeg desværre ikke, at FN’s Sikkerhedsråd har sådanne beføjelser.

Men jeg tvivler på, at dette vil fortsætte i mange måneder, først og fremmest fordi situationen på stedet er så absolut alvorlig, at FN-organisationer som Verdenssundhedsorganisationen, Verdens Fødevare- og Landbrugsorganisation oplyser, at der er hundredtusinder af mennesker, hvis ikke 2 millioner, der er ramt af en akut hungersnød! Med andre ord er det mennesker, der ikke har noget at spise i morgen, i overmorgen, måske en lille smule på tredjedagen, og så ingenting igen, indtil de sulter. Sådan kan det ikke fortsætte i månedsvis: Enten sker der en ændring, eller også er der tale om en fuldstændig eliminering af alle palæstinensere, der bor i Gaza – det er det, vi ser på! Og det er ikke gået ubemærket hen i resten af verden. Tænk bare på alle de islamiske lande i verden, alle de arabiske lande, og ikke kun det, men hele det Globale Syd betragter det, og hvad ser de? De ser på den ene side, hvad IDF gør, men alle, der tænker en lille smule over det, indser, at intet af dette ville ske, medmindre USA ville give den økonomiske, militære og politiske støtte.

Og jeg tror, at det, der allerede er sket, er – jeg ved ikke, hvad det rigtige ord er – image, skade, det er de mildest mulige ting, jeg kan beskrive. Dette er en plet, som ikke vil forsvinde. Der er allerede mange artikler i mange dele af verden, som siger, at dette er et tegn på USA’s undergang. Hvis der ikke sker nogen forandring indefra i USA, kan det meget vel være det. Der er naturligvis så mange andre faktorer: Der er den umiddelbare fare for en udvidelse af krigen; Yemens angreb på skibe i Det Røde Hav; vindstød og træfninger mellem israelere og Hizbollah i nord; og så de amerikanske angreb i Irak, som den irakiske regering protesterede kraftigt imod. Så det hele er en krudttønde, og derfor er forslagene om fredelige forhandlinger for at bringe dette til en afslutning, som heldigvis også cirkulerer, ligesom Egypten har fremsat et forslag; Så er der et forslag, som kun blev offentliggjort af en afsides palæstinensisk hjemmeside, og som så blev samlet op af en israelsk hjemmeside, men det indeholder en hel række krav – en pause, en udveksling af fanger, og der, meget vigtigt, nævnes lederen af PFLP Ahmed Saadat og den palæstinensiske leder, som nu har siddet i fængsel i 20 år, Marwan Barghouti, som er anerkendt af hele det internationale samfund, men især af alle de palæstinensiske fraktioner, at han bør løslades i den næste fangeudveksling som den eneste person, der kan forene palæstinenserne og få en aftale, der fører til en fredelig løsning.

Så vi bør helt sikkert alle diskutere dette spørgsmål om Barghouti, behovet for at få ham løsladt, som et tegn, et symbol på håb om, at en diplomatisk løsning er mulig. Så jeg vil bede jer alle om at deltage i vores kampagne for at kræve ham løsladt, fordi han er en person, som helt sikkert er respekteret, og det ville være et tegn på, at der kan findes en løsning.

SCHLANGER: Vi havde et par stykker, der skrev ind og spurgte om Marwan Barghouti, og det har du lige svaret på. Men det er også bemærkelsesværdigt, at din mand allerede i 2004, da han første gang blev fængslet, sagde, at hans løsladelse ville være tvingende nødvendig for at have en fredspartner fra den palæstinensiske side. Og det er sandsynligvis derfor, han er blevet holdt i fængsel.

Du nævnte tidligere problemet med kolonialisme. Vi har et spørgsmål, der lige er kommet ind: “Mener du, at USA fungerer som en kolonialistisk supermagt?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, jeg tror, det er noget i den retning, for USA kontrollerer lige nu i høj grad NATO; de kontrollerer EU. Den Europæiske Union har mistet al suverænitet (hvis den nogensinde har haft nogen). Og naturligvis er det USA’s rolle, der bliver anerkendt som håndhæver af IMF, Verdensbanken og lignende ting.

Lad mig nu bare sige dette: Det er nu den 27. december, og det betyder, at der om fire eller fem dage, den 1. januar, vil ske en fuldstændig ændring i den strategiske situation. Det er den dag, hvor Rusland overtager formandskabet for BRIKS-Plus: Det bliver BRIKS-10, som omfatter Etiopien, Egypten, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Iran. Det betyder en stor forandring. Den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov har udtalt, at det nye BRIKS ikke vil være en formel organisation med et sekretariat og et bureaukrati, men at det i lang tid vil være en sammenslutning, hvor hver nation kan bevare sin egen identitet, sin egen suverænitet, sin egen måde at gøre tingene på, sin egen vej til udvikling: Men de vil arbejde sammen om et nyt paradigme for udvikling af alle. Og på BRIKS-topmødet den 22.-24. august havde allerede 40 lande fra det Globale Syd udtrykt interesse for snart at blive medlem, og det er kun et spørgsmål om hastigheden og de nærmere regler for integrationen, men det er ved at ske.

Efter min mening er der et tektonisk skift i gang, og jeg tror, at folk i Vesten, som stadig er vant til eurocentrisk arrogance, hvilket inkluderer USA, som trods alt er en slags forlængelse af den europæiske civilisation, at dette eurocentriske syn er fuldstændig forældet. Det betyder ikke, at alle fortalerne har indset det, men resten af verden bevæger sig meget, meget hurtigt i en anden retning: De vil have en retfærdig økonomisk verdensorden, og for eksempel har den indiske udenrigsminister Subrahmanyam Jaishankar lige nu, siden mandag, besøgt Moskva, og han mødtes med mange mennesker fra mange samfundslag, herunder en fælles pressekonference med udenrigsminister Lavrov. De understregede den ekstreme betydning af de russisk-indiske relationer, og at det er en meget vigtig hjørnesten i det fremtidige nye paradigme. Dette på trods af, at de såkaldte vestlige demokratier har gjort en enorm indsats for at få Indien med i demokratiernes lejr. Men det har ikke fungeret: Indien er et uafhængigt land, som helt åbenlyst handler i traditionen fra den Alliancefri Bevægelse (NAM), og de har et dybt venskab med Rusland.

Mange, mange afrikanske lande siger også, at de har et dybt venskab med Rusland, som vil blive lige så dybt igen, som det var under Sovjetunionen, fordi disse lande indser, hvem der er deres venner, og hvem der giver noget i virkeligheden, og hvem der bare snakker og holder søndagsprædikener.

Så jeg tror, at det kommende år, selvom jeg ikke afviser faren – faktisk er farerne utrolige – ikke desto mindre er der al mulig grund til håb, for når flertallet af verdens befolkning bevæger sig på en samordnet måde, i en anden retning, og siger, at de ønsker at opbygge et retfærdigt nyt verdenssystem, der giver mulighed for udvikling for alle, tror jeg, at det er ustoppeligt. Det eneste, der kan stoppe det, er Tredje Verdenskrig, men den mulige anstifter af en sådan krig bør tænke sig om en ekstra gang, for de ville heller ikke overleve den – så det er måske ikke så god en idé.

Men jeg finder grund til optimisme, for jeg tror, at historien er ved at nå et punkt, hvor 500 eller endda 600 års kolonialisme er ved at være slut, og jeg tror ikke, at det kan gøres om.

SCHLANGER: Vi har også et spørgsmål om faren for verdenskrig fra en seer i Thailand, som skriver: “Jeg har hørt om Thukydid-fælden som den potentielle årsag til krig mellem USA og Kina. Jeg har hørt det fra mange eksperter, herunder Chas Freeman. Hvad er Thukydid-fælden, og gør den en krig mellem USA og Kina uundgåelig?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, ikke nødvendigvis. Thukydidfælden er opkaldt efter den græske historiker Thukydid, som for første gang udviklede ideen om, at når en ny magt er på vej frem, så ser den magt, der bliver overgået, det som sin vitale interesse at føre krig mod denne opstigende magt. Og han diskuterede dette i forbindelse med den peloponnesiske krig mellem Spata og Athen, der som bekendt var begyndelsen på delingen af Grækenland, som det aldrig rigtig er kommet sig over. Det er referencen, og der er omkring 12 tilfælde i historien, hvor en opstigende magt erstattede den tidligere topmagt, og det førte til krig, og der er omkring 4 tilfælde, hvor en sådan opstigen fandt sted uden at føre til krig. Det er der nogle, der gør til en teori, som om det ville være en naturlig ting.

Nu, i atomvåbnenes tidsalder, hvor USA er den næststørste atomvåbenmagt, er Kina meget hurtigt ved at blive den største økonomiske magt, mens de militært stadig er meget bagud. Men på grund af deres strategiske forhold til Rusland kompenseres der på en måde for det.

Det bør stå klart for alle, at hvis det nogensinde kommer til krig mellem USA og Kina, så er det så godt som verdens undergang. For det er atomvåbnenes logik, at ikke bare ét våben vil blive brugt, men et stort nok arsenal til at forårsage udryddelsen af den menneskelige art. Xi Jinping har netop holdt en tale i forbindelse med 130-året for Mao Zedongs fødsel, hvor han sagde, at Kina under ingen omstændigheder vil tillade en løsrivelse af Taiwan, og at landet hele tiden vil presse på for en fredelig genforening, men han gjorde det også meget klart, at de, der tilskynder til en mulig løsrivelse af Taiwan, ikke har nogen chance for at gøre det uden at få de ekstreme konsekvenser at føle.

Nu tror jeg, vi befinder os i en meget farlig dynamik, fordi den tyrkiske udenrigspolitiske komité netop har stemt for, at Sverige kan blive medlem af NATO. Det vil nu sandsynligvis på kort sigt føre til en afstemning i det tyrkiske parlament. Præsident Erdoğan er meget imod det, men i Sverige – jeg fik det at vide i dag af nogle af vores venner fra Sverige – er der en debat om, at en krig mellem NATO og Rusland, der omfatter svensk territorium, vil finde sted inden for fem år, og i Finland er der dukket lignende stemmer og artikler op, der siger, at det kun vil tage to år, før man har en krig mellem NATO og Rusland, der involverer Finland.

I Tyskland er der en tænketank, nogle skribenter, nogle helt uansvarlige (jeg er nødt til at beherske mit sprog, for jeg bliver virkelig meget vred, når jeg læser ting, som kun kan føre til civilisationens ødelæggelse!), og så siger disse såkaldte eksperter: Ja, vi skal have en fuldstændig mentalitetsændring i Tyskland, vi skal have en militarisering af hver eneste pore i samfundet; vi skal diskutere krigsmilitariseringen i klubberne, i byrådene, i delstatsparlamenterne, alle aspekter af samfundet skal gøres opmærksomme på, at vi snart kan have blodige lig, der bæres gennem landsbyerne igen i forbindelse med en krig mod Rusland.

Det er så uansvarligt! Derfor kan jeg kun bede jer alle, alle vores seere og forhåbentlig venner, om at gå sammen med os i en mobilisering om, at denne fremgangsmåde er vanvittig, fordi den vil føre til ødelæggelsen af hele den menneskelige art! Der er ingen grund til at være en fjende af Rusland eller Kina eller det Globale Syd! Og alternativet til denne form for militarisering af samfundet er præcis det, vi talte om i begyndelsen: Omstillingen af det militær-industrielle kompleks, og det vil naturligvis kun ske, hvis der er nok kræfter i civilsamfundet, der kræver det, såsom landmænd, fagforeningsfolk, iværksættere, offentlige embedsmænd, alle slags mennesker skal virkelig tilslutte sig denne idé: Er vi den menneskelige art? Er vi intelligente nok til at forhindre vores egen udryddelse, eller er vi ikke? Derfor mener jeg, at vi virkelig skal være ekstremt bevidste om, at den nuværende idé om “militarisering” af alle aspekter af samfundet er absolut selvmorderisk og bør erstattes af idéen om samarbejde mellem alle nationer i det nye paradigme.

SCHLANGER: Du kan få Helga Zepp-LaRouches “Julebudskab: Gør sværd til plovjern!” på Schiller Instituttets hjemmeside. Og også faktaarket om, hvad det militærindustrielle kompleks er, og hvad det finansierer, og hvor dine skattekroner går hen i stedet for til infrastruktur, sundhedspleje, uddannelse og nationens generelle velfærd.

Jeg har et spørgsmål til dig, Helga, fra Pat, som refererer til rygterne om et muligt Wall Street-krak i begyndelsen af året. I dag meddelte de tyske bankmyndigheder , at det tyske banksystem er fyldt med stort set værdiløst papir, og EU forsøger at finde ud af, hvordan man kan redde bankerne. Hvad tænker du om, hvad vi står over for med det finansielle system i den kommende tid?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at både de amerikanske banker og også de tyske banker, som Bundesbank nu har indrømmet, ligger inde med urealiserede tab. Der er en meget høj rente, både i USA og i mindre grad i Europa, men stadig meget høj, og det devaluerer mange af de aktiver, som blev købt til en bestemt markedsværdi, og når renten stiger, mister de værdi, og hvis de solgte dem, statsobligationer og obligationer, ville de få meget færre penge og afskrive tab. Og det kan de ikke, så derfor beholder de dem i bøgerne, som om de stadig ville være værdifulde papirer.

Dette er tydeligvis et problem, som ikke forsvinder. Realøkonomien er ved at kollapse, ikke så meget i USA, men i Tyskland lider vi stadig under sabotagen af Nord Stream-gasrørledningerne, og nu er den tyske industri ved at kollapse på grund af de høje energipriser. Det vil accelerere.

Jeg kan se, at der vil komme omfattende social uro, for når man truer landmændenes eksistens, som det f.eks. sker i Tyskland, fordi koalitionsregeringen har skåret i tilskuddene til brændstof, og for landmændene er det den røde linje, der gør deres landbrug uholdbart. Så landmændene vil i stor stil rykke ud på gaderne i januar sammen med lastbilchaufførerne og lokomotivførerne, og det vil kun være begyndelsen. Så jeg kan se, at det kommende år, med de aktuelle problemer i det finansielle system og den sociale protest mod de spareforanstaltninger, som de forskellige regeringer gennemfører, vil føre til en meget, meget ophedet situation. Derudover har vi den igangværende af-dollarisering, som er en anden vigtig faktor i situationen.

Så vi sidder på en vulkan med hensyn til det finansielle system, og jeg kan kun sige, at der er en måde at løse det på! Min afdøde mands, Lyndon LaRouches, program med de fire love er absolut anvendeligt på situationen i dag. De udgør til gengæld en del af mine ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, og det er den eneste måde, hvorpå vi kan komme ud af denne krise på en fredelig måde! Det er muligt! Det ville være politisk – det er det, der er så forbløffende – det ville være meget nemt: Alt, hvad man skulle gøre, var – måske ikke at indkalde til en stor offentlig konference i begyndelsen, men man ville have diplomater, der sendte deres følere ud, havde en vis mængde diskussioner blandt regeringerne på forhånd og så blev enige om, at man har brug for den slags reformer, og at vi er nødt til at erstatte konfrontation med samarbejde. Det har både Kina og Rusland erklæret gentagne gange – selv Putin sagde for nylig, at der stadig er mulighed for at finde en måde at samarbejde med Vesten på. Så hvis den politiske vilje kunne mobiliseres, ville det være meget nemt! Men det kræver naturligvis et veluddannet borgerskab, som vil stille politiske muskler bag disse krav.

SCHLANGER: Vi er næsten løbet tør for tid, men jeg har endnu et spørgsmål til dig fra Tyskland: Forudser du en politisk nyorientering i Tyskland, muligvis en stor koalition mellem CDU og SPD? Eller bare et forsøg på at fortsætte med at hutle sig igennem?

ZEPP-LAROUCHE: Der er mange, der kræver et tidligt valg, som Markus Söder, CSU’s leder i Bayern, der krævede det; og Friedrich Merz fra CDU har nævnt det. Jeg tror ikke, det kommer til at ske så let, for den nuværende koalitionsregering går tydeligvis mere op i magt end i principper, for ellers ville de ikke have dannet denne regering. De kan ikke få noget igennem. Uenigheden er ved at blive et samtaleemne overalt. Så der kan ske mange ting, som er uden fortilfælde og uventede, virkelig store ændringer, hvorved regeringen kan falde.

Problemet er, at den nuværende opposition ikke rigtig tilbyder et alternativ. CDU/CSU med Friedrich Merz og måske Söder i spidsen har ikke sagt eller foreslået noget, der på nogen måde adskiller sig fra den neoliberale politik. Og netop i dag døde Wolfgang Schäuble – han havde været finansminister i flere år; han havde været medlem af parlamentet i 51 år; han var berømt for at være “Mr. Black Zero”, i høj grad opfinderen af gældsbremsen og havde meget at gøre med Maastricht-kriterierne, alle de politikker, der kvalte den tyske økonomi. Og den ånd er stadig intakt.

Så jeg tror, at vi i det kommende år vil se Die Linke-parlamentsmedlemmet Sahra Wagenknecht annoncere, at hun vil danne et nyt parti. Der er også mange kredse i Tyskland, der diskuterer, at der skal gøres noget helt andet. Alt dette har endnu ikke taget form, men det vil bryde ud i lys lue i det kommende år.

Og jeg kan kun sige, at den eneste måde, hvorpå vi kan håbe på at komme ud af denne krise, er, at vi anerkender, at landene i Europa, og USA for den sags skyld, er nødt til at samarbejde med det Globale Syd, med Afrika, med Latinamerika, med Asien. Det er 85 % af jordens befolkning, og tanken om, at vi i al evighed kan være verdens herskere i en unipolær verden og undertrykke de andre lande – det kommer bare ikke til at ske. Det er forbi, og det kommer ikke tilbage.

Så hvorfor ikke? Hvorfor ikke tage et positivt skridt og sige: Lad os samarbejde med BRI, med BRIKS, med andre organisationer i det Globale Syd, og få venner i stedet for fjender?

SCHLANGER: Tja, Helga, nu hvor vi lige har afsluttet et år, der ser ud til at have været et af de mere dystre år nogensinde, vil jeg gerne takke dig på vegne af vores seere for din fortsatte optimisme og dit budskab om håb. Der er løsninger, som du har påpeget, og der er ingen grund til, at 2024 ikke kan blive et år, hvor disse løsninger kommer i forgrunden, og vi er afhængige af, at især vores seere tager det alvorligt, som du netop har diskuteret. Så tak igen, og vi ses næste år!

ZEPP-LAROUCHE: Ja, vi ses næste år!




Befri Barghouti! Rens LaRouches navn!

Den 26. december 2023 (EIRNS) – “I praktisk talt alle de store lande i verden, hvor udviklingen i dag er vellykket – frem for alt Indien og Kina – er der tilhængere af LaRouche. De har brugt hans tanker og ideer til at skabe deres økonomiske mirakler. Det er principperne for fysisk økonomi, som LaRouche er fortaler for, der i dag ligger til grund for det kinesiske økonomiske mirakel, og som udgør fundamentet for Indiens økonomiske politik …”

Den respekterede russiske fysiske økonom Sergej Glazyev, der i dag er minister med ansvar for integration og makroøkonomi i Den eurasiske økonomiske Kommission, fremsatte denne bemærkning i 2022 om Lyndon LaRouches økonomiske skrifter og ideer. Udtalelser fra indiske og kinesiske forskere er, selvom de måske ikke er så stærke som Glazyevs, enige i hans klare vurdering. Men i USA, med undtagelse af nogle landbrugsorganisationer, mange individuelle lovgivere og en håndfuld økonomer eller bankfolk, er Lyndon LaRouches fremskridt inden for videnskaben om fysisk økonomi – den faktiske økonomi, som Den amerikanske Frihedskrig etablerede, i modsætning til den imperiale doktrin, som Adam Smith forfægtede i sin The Wealth of Nations – ukendt eller ikke værdsat.

Denne frygtsomme censurering af LaRouches økonomiske ideer er ved at give bagslag, efterhånden som BRIKS-nationerne, og de, der ønsker at tilslutte sig denne sammenslutning, bliver vidne til, at problemet, f.eks. i NATO’s krig mod Rusland i Ukraine, er, at disse nationer, på trods af et krigsbudget på en billion dollars i USA og voksende krigsbudgetter i både transatlantiske og “trilaterale” nationer (såsom Japan), mangler den produktive kapacitet og viljen, såvel som de produktive færdigheder, til at udkonkurrere Rusland og Kina. Ved at ignorere den fysiske økonomi, og den plan for overlevelse og velstand, som LaRouche og hans medarbejdere har skitseret i det sidste halve århundrede, har USA forspildt sin position som den mest produktive nation i verdenshistorien.

Det Nye Testamentes Markusevangelium, kapitel 6, fortæller os om en samtale mellem Jesus og hans disciple. “Jesus sagde til dem: .»En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus.«” Selvom LaRouche faktisk sad fængslet i fem år og aldrig er blevet frifundet for den forbrydelse, han fejlagtigt blev anklaget for, var det ikke primært LaRouches ulykke, men derimod USA’s, de transatlantiske nationers og ofrene for den permanente krigsførelse, der blev udløst efter Berlin-murens fald i 1989. Der var en dybere effekt og implikation i at forbyde LaRouches ideer fra USA’s uddannelsesmæssige og politiske institutioner, for at nedgøre dem i det amerikanske folks øjne som helhed. LaRouche skriver:

“Overvej det faktum, at historien, som vi kender den i dag, har været domineret af cyklusser af sammenbrud og, nogle gange, i bedste fald, genopretning. Hvordan kan vi derfor nu være sikre på, at selv hvis vi redder menneskeheden fra virkningerne af det globale finansielle og pengepolitiske kollaps, der er på vej, med de foranstaltninger, som jeg har foreslået, at vores således genoplivede civilisation ikke vil begynde at glide tilbage, en generation eller to senere, ind i en ny runde af sammenbrud, et kollaps, der måske er endnu værre end det, der truer os i øjeblikket, et kollaps, som dine børn eller børnebørn skal lide under? … [D]e fleste af de gamle kulturer, vi har været i stand til at identificere, var dem, der kastede sig ud i en langvarig mørk tidsalder, en mørk tidsalder forårsaget af et dominerende, karakteristisk, internt træk ved selve kulturen. Der har trods alt været moralsk underlegne kulturer, og mange af dem forårsagede deres egen ødelæggelse af netop den årsag.”

Disse ord er taget fra Lyndon LaRouches “Jesus Christ and Civilization”, skrevet i 2000, og er særligt passende i denne krisetid, denne vinter med vores misfornøjelse. Som pastor Munther Issac prædikede i sine juleprædikener fra Betlehem, er Jesus denne jul at finde under murbrokkerne i Gaza – begravet, men i live. Ideernes magt er større, højere, end fyrstedømmers og  magthaveres, mørkets kræfters og de hovne kongers magt i det høje. Det kan godt være, at det mest modbydelige mord ikke bliver forhindret i Gaza i dette øjeblik, men det betyder ikke, at vi er magtesløse over for det.

I 2004, da palæstinensernes leder Yasser Arafat døde af enten naturlige eller unaturlige årsager, sagde LaRouche i en tale til en argentinsk og peruviansk offentlig begivenhed: “Der sidder en mand i et israelsk fængsel, som, hvis [Israels premierminister Ariel] Sharon ønskede det, og hvis USA ville presse Sharon til det, kunne trækkes ud af fængslet som en forhandlingspartner med Sharon for at skabe eller forhandle en form for fred mellem palæstinenserne og israelerne. Hvis de blev enige om acceptable vilkår, ville det på en måde bringe krisen i hele Sydvestasien ind i en form for orden…. Det vil vi naturligvis arbejde for.” I går fornyede Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche opfordringen til, at denne mand, Marwan Barghouti, skulle løslades fra fængslet. Jacques Cheminade, leder af partiet Solidarité et Progès i Frankrig, gav denne vurdering:

“Ifølge forskellige kilder i de palæstinensiske befrielsesbevægelser kan kun en løsladelse af Marwan Barghouti fra de israelske fængsler skabe betingelserne for fred i regionen…. Han havde støttet Oslo-aftalerne (1993-95) og mødte derefter modstand fra Hamas i dette spørgsmål. Men nu har Hamas korrigeret sig selv [med hensyn til Israels eksistens], startende i 2018, under indflydelse af Yahya Sinwar, som før da var i fængsel med Bargouthi.

“Hamas har ikke formelt anerkendt eksistensen af en israelsk stat, men har … opfordret til en palæstinensisk stat inden for grænserne fra 1967. Det betyder en de facto-anerkendelse af Israel uden for (den grænse). Derfor, både for Barghouti og i princippet Hamas, er de tre politiske spørgsmål, der er tilbage, når Israels eksistens er anerkendt:

“1) Østjerusalems status, som alle palæstinensere ønsker at se som deres hovedstad;

“2) Tilbagevendelse af de palæstinensiske familier, der blev smidt ud under Nakba;

“3) Fordrivelse af de israelske bosættere fra Vestbredden.

“Barghouti taler perfekt hebraisk og er respekteret af en del af den israelske efterretningstjeneste.”

Vi må også afsløre krigens ondskab, som pave Frans foreslår, ved at nævne navnene på dødens købmænd, som i vores forsknings- og udgivelseskampagne mod det militær-industrielle-finansielle kompleks. Når vi gør dette, vil vi kaste det nødvendige lys over årsagerne til det, de allerede ser som Kong Charles’ gennemskuelige sofisteri og hans affolkningsdagsorden, som dukkede op igen den 24. december. I det, der var falbudt som “en juletale”, kunne Charles ikke dy sig for at misbruge lejligheden til at fremme anglosfærens dagsorden for død.

En blogger ved navn Jordan Schachtel skrev i en artikel med titlen “WEF King Charles Uses Christmas Message To Advance Climate Narrative” og undertitlen “Royal Levels of Hypocrisy”: “Mandag tilegnede kong Charles III, som vi nogle gange kalder ‘WEF (World Economic Forum) King’ (fordi han er en af verdens mest prominente anti-mennesker), en stor del af kongefamiliens årlige juleudsendelse til klimafortællingen…. “I min levetid har jeg været så glad for at se en voksende bevidsthed om, hvordan vi skal beskytte Jorden og vores naturlige verden som det ene hjem, vi alle deler,” sagde Charles, der har fungeret som konge siden september 2022. …. Under den del af hans tale, der handlede om klimaet, blev der vist videooptagelser af Charles, der fuldt ud antog den “hvide frelser”-rolle i Afrika. Men det depraverede anti-menneske er en erklæret fortaler for affolkning og har ved flere lejligheder krævet robuste foranstaltninger til befolkningskontrol i udviklingslandene.”

De breve, der blev skrevet som svar på dette opslag, var i overvældende grad [vrede]….

Til denne vrede må vi nu knytte, ikke blot tanker, men overvejelser om de konkrete alternativer, der skal foreslås til det vanvid og den dårskab, der ellers vil sejre, som det så ofte er sket i fortiden, som LaRouche påpeger. Løsladelsen af Barghouti; inddragelsen af Sydvestasien i en “Oase-plan” som et ønske fra BRIKS- og BRIKS-Plus-nationerne; og vedtagelsen af initiativet “Sværd til plovjern”, som Helga Zepp-LaRouche for nylig bekendtgjorde, er kun en del af det arsenal af ideer, der er til rådighed for dem, der har det, som den myrdede Yitzhak Rabin kaldte “modet til at ændre sine aksiomer.” Profeten Esajas (2:4) sagde det – “De skal smede deres sværd om til plovjern, og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig¨.




Gaza er i dag blevet verdens moralske kompas

Ikke korrekturlæst

25. december 2023 (EIRNS) – Læs nedenfor uddrag af den indtrængende prædiken, der blev holdt den 23. december 2023 af pastor Dr. Munther Isaac, præst i den evangelisk-lutherske julekirke i Betlehem. Dr. Isaac, en palæstinensisk kristen præst og teolog, udformede og placerede en nu berømt krybbe af Kristus i murbrokkerne i sin kirke, og han var en del af en delegation af religiøse ledere fra Betlehem, som besøgte Washington, D.C. i slutningen af november med et åbent brev til præsident Biden og amerikanske kongresmedlemmer, hvori han krævede: “Vi ønsker en konstant og omfattende våbenhvile. Ikke flere døde. Ikke mere ødelæggelse.”

Hvis du vil vide, hvad du og andre kan gøre for at stoppe denne igangværende forbrydelse mod menneskeheden og ikke være medskyldig i den, så genlæs Helga Zepp-LaRouches julebudskab, Omdan sværd til plovjern! og Schiller Instituttets redegørelse Det militær-finansielle kompleks er pumpet op af blodpenge fra krige.

++++++++++

Kristus i murbrokkerne: En klagesangens liturgi

Vi er vrede…

Vi er knuste…

Dette skulle have været en tid med glæde; i stedet sørger vi. Vi er bange. 20.000 er dræbt. Tusindvis ligger stadig under murbrokkerne. Tæt på 9.000 børn dræbt på de mest brutale måder. Dag efter dag efter dag. 1,9 millioner fordrevne! Hundredtusinder af hjem blev ødelagt. Gaza, som vi kender det, eksisterer ikke længere. Dette er en tilintetgørelse. Et folkemord.

Verden ser på; kirkerne ser på. Gazaborgerne sender livestreamede billeder af deres egen henrettelse. Måske bekymrer verden sig? Men det fortsætter….

Vi spørger, om dette kan være vores lod i Betlehem? I Ramallah? I Jenin? Er det også vores skæbne?

Vi er plaget af verdens tavshed. Lederne af de såkaldte “frie” lande stod i kø efter hinanden for at give grønt lys til dette folkemord på en fanget befolkning. De dækkede over det. Ikke alene sørgede de for at betale regningen på forhånd, de tilslørede sandheden og sammenhængen og gav politisk dække. Og endnu et lag er blevet tilføjet: det teologiske dække, hvor den vestlige kirke træder ind i rampelyset….

I vores terminologi i Palæstina taler vi om imperiet. Her konfronterer vi imperiets teologi. En forklædning for overlegenhed, overherredømme, “valgfrihed” og berettigelse. Nogle gange får den et pænt dække ved at bruge ord som mission og evangelisering, opfyldelse af profetier og udbredelse af frihed og frisind. Imperiets teologi bliver et kraftfuldt redskab til at maskere undertrykkelse under dække af guddommelig sanktion. Den deler folk op i “os” og “dem”. Den dehumaniserer og dæmoniserer. Den taler om et land uden mennesker, selv når de ved, at landet har mennesker – og ikke bare hvilke som helst mennesker. Den opfordrer til at tømme Gaza, ligesom den kaldte den etniske udrensning i 1948 for “et guddommeligt mirakel.” Den opfordrer os palæstinensere til at tage til Egypten, måske Jordan, eller hvorfor ikke simpelthen havet?…

Denne krig har bekræftet for os, at verden ikke ser os som ligeværdige. Måske er det farven på vores hud. Måske er det, fordi vi er på den forkerte side af den politiske ligning. Selv vores slægtskab i Kristus beskyttede os ikke. Som de sagde, hvis det kræver drab på 100 palæstinensere at få ram på en enkelt “Hamas-militant”, så må det være sådan! Vi er ikke mennesker i deres øjne. (Men i Guds øjne… ingen kan fortælle os, at vi ikke er det!)

Hykleriet og racismen i den vestlige verden er gennemsigtig og rystende! De tager altid palæstinensernes ord med mistro og forbehold. Nej, vi bliver ikke behandlet lige. Men den anden side anses næsten altid for at være ufejlbarlig, på trods af en klar historik med misinformation!

Til vores europæiske venner. Jeg vil aldrig nogensinde høre jer belære os om menneskerettigheder eller international lov igen. Vi er ikke hvide – det gælder ikke for os ifølge jeres egen logik….

I skyggen af imperiet gjorde de kolonisatoren til offer, og den koloniserede til aggressor. Har vi glemt, at staten blev bygget på ruinerne af de selvsamme gazaneres byer og landsbyer?

Vi er oprørte over kirkens medvirken. Lad det være klart: Tavshed er medskyld, og tomme opfordringer til fred uden våbenhvile og ophør af besættelse, og de overfladiske ord om empati uden direkte handling – er alle under banneret af medskyld. Så her er mit budskab: Gaza er i dag blevet verdens moralske kompas. Gaza var helvede på jord før den 7. oktober.

Hvis du ikke er rystet over det, der sker; hvis du ikke er rystet i din grundvold – så er der noget galt med din menneskelighed. Hvis vi som kristne ikke er oprørte over dette folkemord og over, at Bibelen bruges som våben til at retfærdiggøre det, er der noget galt med vores kristne vidnesbyrd, og det går ud over evangeliets troværdighed!

Hvis du undlader at kalde dette et folkemord. Det er din egen skyld. Det er en synd og et mørke, du villigt omfavner.

Nogle har ikke engang opfordret til en våbenhvile….

Jeg har ondt af dig. Vi skal nok klare os. På trods af det enorme slag, vi har været udsat for, vil vi komme os. Vi vil rejse os igen midt i ødelæggelsen, som vi altid har gjort som palæstinensere, selvom dette er langt det største slag, vi har modtaget i lang tid.

Men igen, for dem, der er medskyldige, har jeg ondt af jer. Vil I nogensinde komme jer over dette?

Jeres velgørenhed, jeres chokerende ord EFTER folkemordet, vil ikke gøre nogen forskel. Ord om beklagelse vil ikke være tilstrækkeligt for jer. Vi vil ikke acceptere din undskyldning efter folkedrabet. Hvad der er blevet gjort, er blevet gjort. Jeg vil have dig til at se dig selv i spejlet og spørge: Hvor var jeg?

I Gaza i dag er Gud under murbrokkerne. Og i denne juletid, hvor vi leder efter Jesus, er han ikke at finde på Roms side, men på vores side af muren. I en hule, sammen med en simpel familie. Sårbar. Overlever med nød og næppe og på mirakuløs vis en massakre. Blandt en flygtningefamilie. Det er her, Jesus findes.

Hvis Jesus blev født i dag, ville han blive født under murbrokkerne i Gaza.

Når vi forherliger stolthed og rigdom, er Jesus under murbrokkerne.

Når vi stoler på magt, styrke og våben, er Jesus under murbrokkerne.

Når vi retfærdiggør, rationaliserer og teologiserer bombningen af børn, ligger Jesus under murbrokkerne….

Denne krybbe er vores budskab til verden i dag – og det er ganske enkelt dette: Dette folkemord skal stoppe NU. Lad os gentage til verden: STOP dette folkedrab NU.

Det er vores opfordring. Det er vores appel. Dette er vores bøn. Hør, åh Gud. Amen.

Foto: Evangelical Lutheran Christmas Church in Bethlehem. CC.Ray in Manila. Inset: Pastor Rev. Dr. Munther Isaac. Credit Rev. Dr. Munter Isaac X page




Helga Zepp-LaRouche til mødet i Den Internationale Fredskoalition
Fredag den 22. december 2023

Ikke korrekturlæst

Fredag den 22. december 2023

ANASTASIA BATTLE: Velkommen, alle sammen. Dette er Den Internationale Fredskoalition; dette er den 29. uge af vores møder. Mit navn er Anastasia Battle. Tak, fordi du er med i dag. Vi har en række punkter til diskussion, men i dag vil vi især fokusere på det militær-industrielle-finansielle kompleks, som vi har udarbejdet sammen med vores efterretningsteam i International Peace Coalition. Igen, hvis du har lyst til at deltage i det, så lad os det vide.

Jeg har inkluderet en række punkter på dagsordenen. Det kan du finde i chatrummet. Vi vil forsøge at holde os så tæt til den som muligt. Til at starte med vil jeg gerne bede grundlæggeren af Schiller Instituttet og initiativtageren til Den Internationale Fredskoalition, fru Helga Zepp-LaRouche, om at lægge ud i dag. Værsgo, Helga.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Goddag til jer alle sammen. Jeg tror, vi alle er ekstremt berørte af nyhederne fra Gaza, hvor situationen udvikler sig på en sådan måde, at det næsten ikke er til at holde ud. De seneste nyheder fra FN’s Verdensfødevareprogram og FN er, at der er 600.000 mennesker i området, som lider af ekstrem sult. Ekstrem sult er et niveau under hungersnød, og jeg kan forestille mig, at resten af befolkningen i Gaza ikke er langt bagefter. Der er rapporter om, at der er yderligere 25% af de 1,3 millioner mennesker, der bor i FN’s beskyttelsesrum, som har smitsomme sygdomme. Det siger ikke noget om dem, der ikke bor i disse beskyttelsesrum, og som sandsynligvis er endnu værre stillet. Så det, vi ser i Gaza, er for øjnene af verdensoffentligheden faktisk en utrolig ødelæggelse af et helt folk, og hele verden kigger med. I dag er der endnu et møde i FN’s Sikkerhedsråd, og der var mange forsinkelser omkring den seneste resolution, hovedsageligt fordi USA har forsøgt at omformulere ord og så videre. Det er så ufatteligt umenneskeligt, at man næsten mangler ord for at beskrive det.

Men vi er nødt til at se det i et større perspektiv, og det er derfor, jeg vælger at skrive et julebudskab, som ikke fokuserer på Gaza eller Ukraine for den sags skyld, men på den større bue, der ligger bag. Bare for at nævne det, før jeg diskuterer dette, så er situationen i Ukraine næsten dramatisk eskalerende, for mens rapporterne for ikke så længe siden var, at Ukraine vinder, og Rusland må tabe, så ser billedet nu stort set modsat ud. Alle medier, selv mainstreammedierne, indrømmer, at ukrainerne ikke har gjort fremskridt. Der er et dødvande, hvis man skal se positivt på det. De forsøger nu at få 500.000 nye tropper, men de findes ikke. Hver dag forlader 6.000 mænd i den aldersgruppe, der er i stand til at gøre militærtjeneste, landet med lægeerklæringer eller andre beviser på, at de ikke kan trækkes ind i militæret. Så styrken er ved at blive drænet. Men nu vil de kalde folk tilbage, der er rejst som flygtninge til Tyskland, Polen og andre lande. Naturligvis rejste disse mennesker, fordi de ikke ønskede at være en del af militæret. Så situationen i Ukraine, hvis der var nogen grund til det, ville man sige: “Lad os forhandle og afslutte det her!” Men det er tydeligvis ikke det, der er planen for de mennesker, der skubber på alt det her.

Lad mig tilføje et tredje element, og det er de kommende NATO-manøvrer. Fra februar vil der i fem måneder være udvidede netværk af militærmanøvrer, heriblandt Quadriga 2024: Det er en meget stor manøvre, der grundlæggende er centreret i Tyskland, og hvor man for første gang siger, at målet med denne manøvre er en russisk-ledet koalition. Ved tidligere NATO-militærmanøvrer har de altid brugt udtrykket “en fjende, en modstander”, men de har aldrig nævnt et bestemt land. Så at de nu åbent siger, at dette er træningen til den kommende krig mod Rusland, er virkelig en ny optrapning. Quadriga 2024 er en del af en større NATO-manøvre kaldet Steadfast Defender 2024. Det er en indlejret serie af manøvrer, hvor den ene går over i den næste næsten uden afbrydelser, og hvor man bruger de samme tropper til at flytte hele grænsen til Rusland fra toppen af Finland og hele vejen ned til den sydlige del af Balkan, bevæger sig ind i Østeuropa, bevæger sig ind i Skandinavien og bevæger sig tilbage til Balkan. Så det er fem måneder med accelererede manøvrer, der dybest set forbereder en kommende krig med Rusland.

Det er derfor, jeg tror, vi er nødt til at se nærmere på situationen, for selvfølgelig skal vi mobilisere alt, hvad vi kan, for at forsøge at lægge maksimalt pres på for at stoppe folkemordet i Gaza, for det er, hvad det er. Men der er tydeligvis noget i gang, som er meget, meget dybere end Gaza eller Ukraine, og det er, hvorfor vi er i denne situation, hvor vi godt 30 år efter afslutningen af den kolde krig er på et spor, som klart går i retning af en global krig mellem NATO og USA på den ene side og Rusland og Kina på den anden side? Der er allerede rapporter som nyhedsrapporten i Foreign Affairs med titlen ” Den store: Forberedelse til en lang krig mellem USA og Kina.” Det, de mener med ” Den Store”, er den kommende krig med Kina. Derefter diskuterer de omkring 20 forskellige scenarier for, hvordan denne krig kan udvikle sig og tage form. I Tyskland har man så hele denne propaganda fra tænketanke, forsvarsminister Boris Pistorius, som siger, at Tyskland i bedste fald har 5-8 år til at gøre sig klar til krigen med Rusland, hvilket dybest set antyder, at Rusland helt sikkert vil angribe NATO-landene, at Rusland vil have brug for omkring fem år, efter at krigen med Ukraine er afsluttet, til at styrke hele sin militære styrke, og senest da, eller bedre et år tidligere, skal NATO være parat til at matche alt dette. Men dybest set er antagelsen, at denne krig vil komme på europæisk territorium, lige så sikkert som krigen med Kina vil komme i Fjernøsten.

Hvordan er vi kommet dertil? Jeg tror, vi er nødt til at adressere den underliggende dynamik i dette, for ellers, selv hvis Ukraine og Gaza stopper, vil der komme en ny krig, måske en udvidet krig i Mellemøsten, eller en krig med Iran eller hvad som helst, men denne krigsmaskine vil fortsætte. Jeg tror, vi er nødt til at gå tilbage til situationen, da den kolde krig sluttede, for det var et historisk vendepunkt, hvor en fredsordning ville have været særdeles realistisk. Hvis man studerer de historiske papirer fra dengang, var der ingen trussel fra Rusland. Gorbatjov var helt klar til at have et fælles europæisk hus. Rusland overvejede endda at blive en del af NATO. På det tidspunkt – det vil sige Lyndon LaRouche og jeg selv og vores bevægelse – foreslog vi Den Eurasiske Landbro for at forbinde den eurasiske landmasse gennem økonomiske korridorer, forene Europas befolkninger og industricentre med Asiens gennem økonomisk udvikling, og det ville have betydet, at hele det eurasiske kontinent ville have været økonomisk og politisk integreret med Vesten. Dybest set ville der ikke have været nogen opdelinger længere, for det var i høj grad muligt. Det ville have været grundlaget for en fredsorden. Og vi ved, at Kina senere overtog Den Eurasiske Landbro, Den Nye Silkevej, og gjorde den til Bælte & Vej Initiativet, hvilket gjorde det til det største økonomiske mirakel nogensinde.

Men det, der gik galt i Vesten, var, at på trods af løfterne til Gorbatjov om, at NATO ikke ville bevæge sig en tomme mod øst, blev disse løfter brudt allerede i baggrunden, mens de blev fremsat i hoveddøren af udenrigsminister James Baker til Gorbatjov og andre. Årsagen var, at de neokonservative omkring Richard Perle, omkring Wolfowitz, udviklede den såkaldte Wolfowitz-doktrin, som var ideen om, at nu hvor kommunismen var besejret, skulle ikke et land eller en gruppe af lande nogensinde have lov til at overgå USA politisk, militært eller økonomisk. Og så ved vi, hvad der skete: Ideen var, at der skulle være en unipolær verden baseret på det særlige anglo-amerikanske forhold, og som tiden gik, blev det klart, at dette skulle forsvares med militære midler. Det, Fukuyama på det tidspunkt kaldte historiens afslutning, betød, at alle lande på planeten ville adoptere den vestlige liberale økonomiske model, og derfor ville der ikke være mere historie, fordi alle ville være demokratiske og liberale. Som vi ved, ignorerede man fuldstændig det faktum, at der er så mange kulturer rundt omkring i verden, hvoraf nogle har 5.000 års uafbrudt historie, og de var slet ikke enige i at blive underlagt vestlige økonomiske og liberale modeller: Det er derfor, krigen i Afghanistan slog fejl, det er derfor, alle interventionskrigene slog fejl, fordi disse andre kulturer afviser at blive kulturelt besat med værdier, som ikke er deres egne.

Så i mellemtiden fortsatte Vesten med regimeskift, med farverevolution, flere NATO-udvidelser mod øst – fem gange. Og endelig, i februar 2022, reagerede Rusland på alt dette med den militære operation i Ukraine. Da krigen begyndte at udgøre en fare for at blive udvidet, lavede vi denne fredsbevægelse for at forsøge at forene alle de forskellige fredsbestræbelser rundt om i verden.

Mens Vesten bevægede sig i retning af den unipolære verden og forsøgte at få regimeskift i alle regeringer i verden, der ikke ville gå med til det, skete der noget andet: I Kina løftede de først 850 millioner af deres egne folk ud af fattigdom, og med Bælte & Vej Initiativet, som startede i 2013, begyndte de at tilbyde den kinesiske udviklingsmodel til de andre udviklingslande, og nu samarbejder 150 lande med Bælte & Vej Initiativet. BRIKS er ved at blive til BRIKS-Plus. Der er omkring 40 lande, der har tilkendegivet, at de ønsker at tilslutte sig BRIKS-Plus. Så det Globale Syd er ved at blive den Globale Majoritet.

Vesten ville have meget let ved at reagere, fordi både Rusland og Kina gentagne gange har sagt, at BRIKS og Bælte & Vej Initiativet, den Nye Silkevej, er åbne for samarbejde med Vesten. Men fordi det er den unipolære idé om, at USA skal forblive den dominerende magt, og EU i mellemtiden er degenereret til at være en koloni for Anglosfæren, har vi den konflikt, at hvis vi ikke ændrer dette, tror jeg, at vi er på direkte kurs mod Tredje Verdenskrig. For hvis der fortsat er et ønske om at undertrykke Kinas og disse 150 landes fremgang, vil det med absolut sikkerhed føre til en Tredje Verdenskrig, og det vil betyde civilisationens udslettelse.

Det er derfor, jeg synes, vi skal tage ideen om, hvordan vi kan diskutere et alternativ, meget alvorligt. Hvordan får vi USA og de vesteuropæiske lande til at tage imod tilbuddet om samarbejde og stoppe konfrontationen? Det er klart, at en af de største forhindringer er, at hele Vestens økonomi er blevet militariseret. Det militær-industrielle kompleks i USA repræsenterer langt den største del af USA’s industrielle kapacitet. Europa bevæger sig hurtigt i denne retning – der er en indsats for at militarisere EU’s budget og alle nationalstater i Europa. Det er klart, at man ikke kan betale yderligere 50 milliarder dollars til Ukraine, samtidig med at ens økonomi falder fra hinanden.

Så vi har lige nu, især i Europa og mest i Tyskland, et økonomisk kollaps. I de sidste par dage er det eksploderet fuldstændig imod regeringens bestræbelser på at indføre drastiske nedskæringer i budgettet. Landmændene, som er blevet truet med nedskæringer i tilskuddene til deres brændstof, har samlet traktorer over hele Tyskland: De havde 1.300 traktorer i Berlin. De blokerede hele byen. I Sachsen, i Baden-Württemberg og andre steder blokerede de alle motorveje og gader. De har annonceret, at de den 8. januar vil slutte sig til andre fagforeninger, som lokomotivførerne fra jernbanerne, der har annonceret en ubegrænset strejke fra den 8. januar, og slutte sig til mange andre fagforeninger, der protesterer mod lignende nedskæringer. I betragtning af, at det vestlige finanssystem er fuldstændig bankerot, mener jeg, at dette repræsenterer en enorm situation, hvor det kan gå i alle retninger.

Jeg synes, vi skal komme med et konstruktivt forslag om at omstille det militær-industrielle kompleks. Mange vil måske mene, at det er en utopisk idé, men før du hurtigt afviser den, vil jeg gerne have dig til at tænke over det: Fordi militærproduktion er et komplet spild, set fra den fysiske økonomis synspunkt, set fra folkets fælles bedste, er det simpelthen ødelæggelse. Militær produktion er bare det, der fylder lommerne på det militær-industrielle-finansielle kompleks, og de folk på Wall Street, der spekulerer i aktierne i disse firmaer. Som vi vil vise, og som vi har gjort med dette faktaark, kan man vise, at de største militære firmaer i USA, Storbritannien og andre steder er fuldstændig identiske med de største investeringsfirmaer på Wall Street, i City of London og andre spekulationssteder.

Så det skal ændres. Vi er begyndt at lægge planer for, hvordan man kan omstille disse militærindustrielle kapaciteter, for hvis man kan producere jagerfly eller bombefly, der kan transportere atomvåben, eller andre ting – man kan lige så godt producere, efter at have omstillet disse industrielle kapaciteter – kan man producere maglev-tog, hurtige togsystemer, fredelig atomenergi, fjerde generation af sikre atomreaktorer. Man kan producere moduler til rumstationen. Nogle af disse firmaer gør begge dele: De laver både disse fredelige ting og også de militære ting. Så det, vi foreslår, er at starte en seriøs diskussion om at omstille disse kapaciteter. Det kræver naturligvis et enormt organisatorisk perspektiv, men jeg tror, at det er den eneste måde, hvorpå vi kan komme ud af denne absolut sikre kurs mod Tredje Verdenskrig. Vi er nødt til at udvikle et alternativ og på den måde forhåbentlig gøre det klart, at en fredelig ændring af retningen bør finde sted.

Så jeg vil stoppe her, for jeg ved, at mange mennesker kan have andre ideer, og vi har naturligvis plads til at diskutere dette. Men jeg mener, at det er et påtrængende krav at ændre de aksiomer, som er grundlaget for den underliggende krise.

Afsluttende bemærkninger

Jeg mener, at ideen om at nedlægge FN absolut ikke bør fastholdes. Jeg mener, at FN, hvor ufuldkomment det end er, lige nu er det eneste organ, der repræsenterer nationernes fællesskab i verden, og i stedet for at afvikle det, vil jeg foreslå, at vi, hvor vi kan, ud af IPC og relaterede kredse, opretter ad hoc-komitéer til at støtte Guterres. For António Guterres, som i lang tid var en meget mild person, er i den seneste periode omkring folkemordet i Gaza blevet meget åbenmundet og har sagt ting, som han havde fuldstændig ret i, og som han blev brutalt angrebet for. Så jeg vil foreslå, at vi, selvom der i sidste ende vil komme en reform af FN, og mange mennesker arbejder på det, men lige nu ville det være absolut ødelæggende at afvikle FN. I stedet bør vi danne ad hoc-komitéer til at støtte Guterres i forbindelse med våbenhvilen i Gaza og lignende forslag. Det ville være mit svar.

Ellers synes jeg, at vi først og fremmest skal gøre det klart, at i juletiden, hvor vigtigt det end er at fremkalde ånden fra juleferien, fra Kristi fødsel, fra det håb, den repræsenterer, og alt det, der følger med julen, så synes jeg ikke, at vi skal blive afpolitiserede. For vi befinder os i den vigtigste periode, hvor vi stadig har mulighed for at forhindre, at hele udviklingen kommer ud af kontrol. Men det vindue af muligheder eksisterer måske ikke i særlig lang tid. Simpelthen fordi der er en situation i Mellemøsten, som kan komme ud af kontrol når som helst. Der er alle disse internationale skibe, omkring Yemens angreb på nogle af disse internationale skibe, og folk siger nu, at dette truer 20% af verdenshandelen. Det kan udløse en optrapning af situationen. Libanon: super-spændt. Hvis vi kommer i en situation, hvor Iran bliver involveret, og det har været hensigten i nogle kredse i meget lang tid, kan situationen blive optrappet til Tredje Verdenskrig i løbet af meget, meget kortere tid, end folk kan forestille sig.

Så jeg kan kun sige: “Lad være med at nedtrappe. Vær på vagt, og brug juledagene til at tale med så mange mennesker som muligt om det her.” På samme måde med situationen i Ukraine: Det er ved at blive fuldstændig desperat. Hvordan vil den ukrainske regering trække yderligere 500.000 soldater ind, når de ikke er der? De er blevet dræbt, de eksisterer ikke. Det bringer os til den situation, som general Kujat – og vi diskuterede dette for flere uger siden – allerede sagde, at NATO er i en position, hvor de enten skal forhandle nu eller gå efter en optrapning. Desværre er det, vi ser, den anden mulighed: at gå efter en optrapning.

Alt dette betyder, at vi ikke befinder os i en lineær udvikling. Det kan føre til pludselige optrapninger, der bringer os ind i forskellige geometrier, som vil være meget sværere at afhjælpe.

På den anden side bliver den økonomiske krise værre. Alt, hvad jeg kan sige, er, at vi er nødt til at få en samlet idé – det er derfor, jeg skrev det i julebudskabet på den måde, jeg gjorde: Der er håb! For det, Bælte & Vej Initiativet og BRIKS-landene gør, er at overvinde kolonialismen. De fleste mennesker i Europa og Amerika ved det ikke, så de siger: “Kineserne gør dårlige ting”, eller “Det Globale Syd laver dårlige ting”. De gør ikke dårlige ting. Vi bør glæde os over, at størstedelen af verdens befolkning endelig tager deres skæbne i egne hænder ved at overvinde fattigdom og underudvikling. Det kan ikke være normalt, at 2, 3, 4, 5, 6 milliarder mennesker på planeten skal være sultne hele tiden! Skal være fattige hele tiden! Så at disse lande nu har taget ideer op, som den russiske økonom Sergei Glazyev tilskrev Lyndon LaRouche, min afdøde mand, kan jeg kun sige er mere sandt, end de fleste mennesker har en anelse om, for USA kunne have taget hans ideer på samme måde, og de ville klare sig meget, meget, meget bedre, end I gør i dag.

Så vær ikke bange for, hvad disse lande gør. Se på det med friske øjne, og sig, at vi kan gøre det samme, og vi kan gå sammen, og vi kan skabe en verden, der er til at leve i for alle mennesker på denne planet.

Derfor kan jeg kun sige, lad os prøve at uddanne folk så hurtigt som muligt i, hvad der er de strategiske faktorer, og så tror jeg, at der er en absolut grund til at tro, at vi kan løse det. For hvis 150 lande allerede bevæger sig i retning af et nyt økonomisk system, ja, så er det størstedelen af befolkningen. Og vi i Vesten burde være lidt mere ydmyge og sige, at det måske ikke er en gudgiven situation, at vi, de hvide mennesker, altid skal være dem, der klarer sig godt, og at de mennesker, der ikke er hvide, skal klare sig dårligt. Jeg synes, det er en rigtig god ting, det der sker. Men det kræver nytænkning fra amerikanernes og europæernes side, for der har været for meget eurocentrisme i den måde, folk har anskuet hele denne situation på, og når man først ændrer holdning til det, er der faktisk en masse håb, og der opstår en masse muligheder.

Så mit forslag vil være, at vi holder kontakten hen over julen og forsøger at mobilisere så mange mennesker som muligt omkring jul. Så kan jeg absolut forudsige, at det nye år bliver mere tumultarisk, fordi flere mennesker vil rejse sig og kæmpe for deres rettigheder. Vi er nødt til at give dem de programmatiske ideer, så det hele er fokuseret på præcis, hvor det skal gå hen.




Velsignede er fredsstifterne: Retfærdighed kommer fra fremtiden

Ikke korrekturlæst

24. december 2023 (EIRNS) – På denne dag, hvor de kristne fejrer Jesu fødsel i Betlehem, er der ikke meget jubel i byen. De normalt festlige marcher i byen er aflyst til fordel for mere dystre udtalelser om den forfærdelige ødelæggelse, palæstinenserne oplever i øjeblikket, i Israels selvdestruktive overreaktion på Hamas-angrebet den 7. oktober fra Gaza.

“Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed,” sagde Jesus ifølge Matthæusevangeliet. “Salige er de, der stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.”

Tidligt om morgenen den 20. december landede et russisk Special fly fra den russiske Special Flight Squadron i Dulles International Airport i Washington, D.C.,(https://eir.news/2023/12/news/one-day-after-russian-diplomatic-visit-to-washington-new-york-times-reports-on-russias-willingness-to-negotiate/), hvor det blev i mere end 55 timer, før det lettede den 22. december.

Der har ikke været nogen offentlig anerkendelse af, hvem der var ombord på flyet, eller formålet med besøget på højt niveau. Men timingen af besøget, samt offentliggørelsen dagen efter af en stor {New York Times}-artikel om Putins villighed til at forhandle om en afslutning på konflikten i Ukraine, får os til at stille spørgsmålet: Er Ukraine-konflikten ved at nærme sig sin afslutning?

Artiklen siger, at den mislykkede ukrainske modoffensiv, den faldende støtte blandt NATO-nationerne og den alvorlige
Gaza-situationen tilsammen “skaber et gunstigt øjeblik for en aftale.”

Et kommende diplomatisk samarbejde gør Ruslands formodede internationale isolation til skamme: Den indiske udenrigsminister Subrahmanyam Jaishankar vil besøge Rusland  (https://eir.news/2023/12/news/indian-minister-to-visit-russia/) i løbet af 25.-29. december 2023. Jaishankars dagsorden omfatter drøftelse af økonomisk samarbejde og møder med Sergey Lavrov og det russiske udenrigsministerium.

I mellemtiden har den islamiske revolutionsgarde i Iran hævdet(https://eir.news/2023/12/news/iran-warns-us-trapped-in-red-sea/), at USA og dets allierede “snart bliver nødt til at vente på, at Middelhavet, Gibraltar og andre vandveje bliver lukket for dem”, efter houthiernes tiltag for at kontrollere adgangen til Det Røde Hav. Selvom en lukning af Gibraltar næppe er lige så let som Yemens forsøg på at kontrollere adgangen til Det Røde Hav, kan selv delvise trusler mod skibsfarten medføre store stigninger i forsikringspræmierne og påvirke den globale handel betydeligt med afledte effekter på priserne for luftfragt.

Desuden har briterne, der er rædselsslagne for, at der skal udbryde fred i Latinamerika, ikke kun sendt diplomatiske styrker, men nu et flådefartøj (https://eir.news/2023/12/news/uk-re-deploys-warship-to-guyana-amid-territorial-dispute/) for at opildne til konflikt i regionen. Efter mødet den 14. december, hvor præsidenterne for Venezuela og Guyana blev enige om ikke at bruge magt for at løse deres grænsestrid, sendte briterne først ministeren for de amerikanske og caribiske oversøiske territorier David Rutley til Guyana den 18. december for at “bekræfte sin støtte til Guyana på det første ministerbesøg til landet fra en G7-nation, siden det venezuelanske regime har fornyet sit krav på grænsen til Essequibo-regionen,” som det hedder i Storbritanniens pressemeddelelse. Rutley ville “understrege utvetydig opbakning til Guyanas territoriale integritet.” Nu sender briterne et patruljefartøj, HMS Trent, for at gennemføre øvelser med “regionale allierede og Commonwealth-partner Guyana senere på måneden.”

Verden er træt af krig! Der er brug for en anden retning. “Lad jeres lys skinne for mennesker, så de kan se jeres gode
gerninger.”

Det er på tide at omdanne den oppustede, ødsle og dødbringende industrielle del af det amerikanske militær-finans-industrielle kompleks til gode formål ved at omdanne den til nyttig produktion, som diskuteret i denne {EIR}-rapport. (https://eir.news/2023/12/turn-the-military-financial-complex-to-useful-production/)

“Det er endnu ikke for sent,” minder Helga Zepp-LaRouche os om i sit julebudskab “Gør sværd til plovjern.”(https://schillerinstitute.com/blog/2023/12/21/turn-swords-into-plowshares/)
Hun skriver:> Vi er nødt til at erstatte krigsråbene om stadig “flere våben” med en tilbagevenden til diplomati og ideen om, at vi kan – og skal – løse alle konflikter gennem forhandling, hvis vi skal undgå at ende i en global atomkrig og en atomvinter, som ville udslette al erindring om menneskehedens eksistens.

> I stedet for grådigheden hos spekulanterne i MIFC, Wall Street og City of London, hvis høje profitrater er afhængige af
på, at skatteydernes penge hældes i nye krige, må vi forsvare befolkningens eksistentielle interesser: Landmændenes, de små og mellemstore virksomheders, lokomotivførernes, bagernes osv. interesser.

I har hørt, at der er sagt: ›Øje for øje og tand for tand.‹ Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig.

I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende.‹ Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender, og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!

Matthæus kapitel 5

Billede: Adoration of the Shepherds by Dutch painter Matthias Stomer, 1632




Gør sværd til plovjern! Julebudskab af Helga Zepp-LaRouche

af Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets stifter og internationale formand, 21. december 2023

Ingen vil kunne hævde, at vi er gået i søvne ind i Tredje Verdenskrig, som historikerne sagde om Første Verdenskrig. Krigsråbene i dag er så øredøvende, at de vækker alle ofrene for tidligere krige fra de døde – inklusive Første og Anden Verdenskrig. Mens den civile økonomi kollapser, infrastrukturen forfalder, og skoler og hospitaler går nedenom og hjem, hældes der skattepenge i alskens militærudgifter. Pentagons forsvarsbudget for 2024 beløber sig til næsten en billion dollars, mens hele EU-budgettet og alle nationale budgetter i Europa er planlagt til militarisering. Den tyske forsvarsminister Boris Pistorius kræver, at samfundet bliver “krigsklart”, og hævder, at vi blot har omkring 5 til 8 år før den store militære konfrontation med Rusland. Amerikanske tænketanke arbejder febrilsk på “krigsspil” til en storkrig mod Kina, som efter deres mening bør finde sted snarere før end senere (1).

Hvordan er vi endt på denne kurs, som kun kan føre os til en tredje verdenskrig, en global atomkrig mellem USA og NATO på den ene side og Rusland og Kina på den anden side, og dermed et atomart ragnarok?

Præsident Eisenhower advarede i slutningen af sin embedsperiode mod den daværende eksplosion af i det militær-industrielle kompleks’ (MIK’s) magt og sagde: “I regeringsrådene må vi beskytte os mod, at det militær-industrielle kompleks får uberettiget indflydelse, uanset om den er ønsket eller ej. Potentialet for den katastrofale stigning i fejlplaceret magt eksisterer og vil fortsætte.”

Siden da har historien desværre vist, at Eisenhowers anvisninger ikke blev fulgt, og at denne “uberettigede indflydelse” har spredt sig til hele samfundet og reduceret regeringer, kongres og parlamenter til institutioner, der går MIK’s ærinde.

Det afgørende vendepunkt indtraf, da Sovjetunionen blev opløst. I stedet for at etablere en ny global fredsorden, som Lyndon LaRouche havde forestillet sig med sit forslag om Den Eurasiske Landbro, der ville have integreret det eurasiske kontinent økonomisk og sikret tætte bånd til Vesten, satsede de neokonservative på angloamerikansk dominans over en unipolær verden. Wolfowitz-doktrinen fra 1971 fastslog, at intet land eller gruppe af lande nogensinde ville få lov til at overgå USA i politisk, økonomisk eller militær magt.

I modsætning til løfterne til Mikhail Gorbatjov på tidspunktet for den tyske genforening om, at NATO ikke ville udvide sig en “tomme” mod øst, gjorde NATO netop dette: I alt fem NATO-udvidelser, der strakte sig 1.000 km mod øst mod Ruslands grænser, inklusive installationen af potentielt offensive missilforsvarssystemer i dette område, er, hvad der gik forud for den russiske specialoperation den 24. februar 2022 i Ukraine. En Cuba-krise i sneglefart, så at sige.

USA og NATO-landene gik efter politisk kontrol, efter ideen om, at alle lande i verden skulle antage den vestlige neoliberale model, dvs. regimeskift, farvede revolutioner; interventionskrige, hvor mange millioner er døde; militærbaser over hele verden; krigstræning for deres udenlandske allierede; imperial udvidelse af EU og NATO indtil det punkt, hvor man skaber et globalt NATO som et middel til at inddæmme reelle og potentielle rivaler; sanktioner, der har til formål at gennemføre regimeskift; og endelig anvendelse af dollaren som våben. Alt dette under banneret af den “regelbaserede orden”, liberalt demokrati og menneskerettigheder.

Kina satsede derimod på økonomisk udvikling og på at overvinde fattigdommen for 850 millioner af sine egne borgere, i første omgang, og derefter i stigende grad på win-win-samarbejde med nationerne i det Globale Syd gennem det Nye Silkevejs-Initiativ. Takket være dette samarbejde fik disse nationer for første gang chancen for at frigøre sig fra fattigdom og underudvikling, der stammer fra kolonitiden. I dag arbejder 150 lande i det Globale Syd sammen med Kina på tusindvis af Nye Silkevejsprojekter, bygger veje og højhastighedsjernbaner, havne, lufthavne, udviklingskorridorer, industriparker og meget mere.

I de sidste ti år, siden Kina satte Bælte- og Vej-Initiativet på dagsordenen, har en ubegrænset kulturel optimisme spredt sig blandt nationerne i det Globale Syd, som for længst er blevet den Globale Majoritet, med ideen om, at de snart vil blive fuldt udviklede nationer. De reagerer på dollarens oprustning med af-dollarisering, dvs. ved at handle i deres egne valutaer og i sidste ende planlægge deres egen reservevaluta, ved at uddybe det strategiske partnerskab mellem Rusland og Kina og skabe deres egne organisationer, såsom BRIKS Plus, som vil omfatte ti medlemmer pr. 1. januar 2024 og snart adskillige flere.

Konklusion: Forsøget på at reagere på Sovjetunionens opløsning med utopien om en unipolær verdensorden, der holdes sammen af militær magt, har været en monumental fiasko. Det har ført til et strategisk tilbageslag uden fortilfælde.

Derfor er det mest afgørende spørgsmål: Kan vi i Vesten, USA og de europæiske nationer, korrigere vores politiske kurs i tide og vælge samarbejde med det Globale Syd i stedet for konfrontation? Kina og Rusland har gentagne gange understreget, at BVI og BRIKS-landene er åbne over for samarbejde med Vesten!

Den største vanskelighed ligger i, at en stor del af den økonomiske kapacitet i USA og en voksende del af den i Europa er blevet overtaget af MIK og er så tæt forbundet med de store investeringsfirmaer og kapitalforvaltningsselskaber på Wall Street og i City of London, at en bedre betegnelse er det militær-industrielle-finansielle kompleks (MIFK). Se EIR’s artikel om det militær-industrielle-finansielle kompleks her.

Teknisk set ville det være relativt let at omstille disse kapaciteter til civile formål og i stedet for at producere bombefly, kampfly og missiler producere moderne højhastighedstog, ufarlige atomreaktorer af 4. generation og atomfusionsreaktorer samt rumstationer til international rumfart. Med andre ord, al den industrielle kapacitet, der i øjeblikket bruges til at ødelægge faktiske fysiske værdier – hvad kan våbensystemer ellers bruges til? – kunne bruges til produktion af nyttige goder, der fremmer det fælles bedste. I stedet for kampvogne og ammunition kunne de producere skoler og hospitaler og hjælpe vores nationer med at blive velstående økonomier igen!

Den russiske økonom Sergej Glaziev udtrykte det i en nøddeskal i et budskab i anledning af det, der ville have været Lyndon LaRouches 100-års fødselsdag, som han desværre ikke nåede at opleve. LaRouche forudså ikke blot med fremsynethed det neoliberale systems krise, men foreslog også løsninger til at overvinde denne krise. De lande, der afviste hans løsninger, er i krise i dag, mens de, der gennemførte hans ideer, blomstrer, skrev Glaziev: “I praktisk talt alle de store lande i verden, der i dag udvikler sig med succes – frem for alt Indien og Kina – er der tilhængere af LaRouche. De har brugt hans tanker og ideer til at skabe deres økonomiske mirakler. Det er principperne om fysisk økonomi, som LaRouche er fortaler for, der i dag ligger til grund for det kinesiske økonomiske mirakel, og som udgør fundamentet i Indiens økonomiske udviklingspolitik. LaRouches tilhængere i disse lande udøver en frugtbar, meget positiv og konstruktiv indflydelse på udformningen af den økonomiske politik i disse førende nationer i det nye verdensøkonomiske paradigme.”

Det er endnu ikke for sent. Vi er nødt til at erstatte krigsråbene om stadig “flere våben” med en tilbagevenden til diplomatiet og ideen om, at vi kan – og skal – løse alle konflikter gennem forhandling, hvis vi skal undgå at ende i en global atomkrig og en atomvinter, som vil udslette al erindring om menneskehedens eksistens.

Over for grådigheden hos spekulanterne i MIFK, Wall Street og City of London, som regner med nye krige for at få de høje profitrater, som MIFK har brug for, for at skatteydernes penge kan blive ved med at strømme ind, må vi prioritere befolkningens eksistentielle interesser. Landmændenes, de små og mellemstore virksomheders, lokomotivførernes, bagernes osv. interesser.

Sværd til plovjern!
Vi er mange, de er få!
For samarbejde med nationerne i det Globale Syd!

(1) Foreign Affairs, “The Big One: Preparing for a Long War With China.”




Schiller Instituttets webcast den 20. december 2023 med Helga Zepp-LaRouche:
Virkeligheden er stærkere end ideologi; Stop krigsførelse, opbyg den fysiske økonomi

Ikke korrekturlæst 

Onsdag den 20. december 2023

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af og formand for Schiller Instituttet. I dag er det onsdag den 20. december 2023. Jeg hedder Harley Schlanger, og jeg er jeres vært. Du kan sende os dine spørgsmål eller kommentarer til questions@schillerinstitute.org.

Helga, siden vi talte sammen sidst, er der sket så meget, så der er meget at tale om: Lad os starte med Netanyahus fortsatte angreb på Gaza. FN’s Sikkerhedsråd overvejer en ny resolution i dag. Der ser ud til at være en ekstraordinær diplomatisk indsats for at forsøge at forhindre USA i at nedlægge veto mod den. Det kan komme til afstemning i dag. Jeg vil gerne vide, hvad din vurdering er af det skift, der er sket internationalt, og som har isoleret USA og lagt pres på Biden, selvom han fortsat holder fast i sin støtte til Netanyahu. Hvad er din vurdering af, hvad der foregår?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Det er klart, at de forfærdelige nyheder om, at der hver dag bliver dræbt og slået ihjel i Gaza, går ud til hele verden. Andre tv-stationer end de vestlige, som Al Jazeera og mange andre, rapporterer meget detaljeret, og de forskellige rapporter fra FN-embedsmænd og andre internationale hjælpeorganisationer beskriver den helt forfærdelige situation, hvor mere end 1 million palæstinensere stort set er efterladt uden mad, uden elektricitet, uden andet brændstof, uden husly; vinteren er ved at sætte ind, det regner. Folk har kun deres sommertøj. Så får de at vide, at de skal tage sydpå: Så bliver den by, hvor alle samles, Khan Younis, bombarderet. Så rædselshistorierne er så utrolige, at det ryster hele verdens samvittighed, og man kan sige, at det faktum, at de vestlige regeringer stadig ser igennem fingre med det, stadig gør det muligt, i særdeleshed naturligvis USA. Det spreder sig over hele verden, at der er ét land, der kan stoppe det – og det er USA. Hvis USA simpelthen ville stoppe leveringen af våben til Israel og anden økonomisk støtte, ville det stoppe øjeblikkeligt, fordi Israel absolut ikke ville have kapacitet til at fortsætte dette. 

Så dette er ved at blive et stort, stort spørgsmål, både internationalt, hvor mange lande har vendt sig og har skiftet holdning til sagen, men også internt i USA. Og jeg er så glad for, at der er nogle amerikanere, der har modet til at stå op, som den seneste, hvor mere end 1.000 topakademikere fra New England har underskrevet en appel, et brev til kongressen, hvor de beskriver, hvilke foranstaltninger der skal træffes, øjeblikkelig våbenhvile, øjeblikkelig humanitær hjælp, men også indsættelse af FN’s fredsbevarende tropper, og selvfølgelig skal en mere generel løsning sættes på dagsordenen. Og jeg kan kun sige, at vi gerne vil have alle i hele verden til at slutte sig til det kor og deltage i mobiliseringen for en øjeblikkelig våbenhvile, fordi alt andet er at se gennem fingre med det – og denne appel fra disse tusind akademikere siger dybest set, at der skal være en undersøgelse af alle forbrydelser begået siden den 7. oktober og frem til den dag, hvor konflikten bliver løst. Det betyder, at hver eneste dag, hvor disse krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden bliver begået, skal undersøges.  Så folk ophober en hel del skyld der. Men jeg tror, at det vigtigste er våbenhvilen, for myrderierne er nødt til at stoppe.
 
SCHLANGER: Lad os holde os til situationen i Sydvestasien med et par spørgsmål mere. Vi har et fra Louise, som refererer til den israelske nedskydning af israelske gidsler, der forsøgte at flygte fra Hamas, og som bar et hvidt flag. Og så IDF’s snigskytter, der skød ind i en katolsk kirke i Gaza og dræbte to kvinder og sårede syv. Hun spørger sarkastisk: “Er det et svar fra Netanyahu på Bidens opfordring til mere præcis måludpegning?” 

ZEPP-LAROUCHE: Tja, jeg synes, det er meget kynisk. Det er klart, at tropper, herunder IDF-tropper, gør, hvad de er trænet til, og hvis de ikke er blevet trænet til muligheden for, at gidsler eller andre mennesker overgiver sig med et hvidt flag og afdækket overkrop, så man kan se, at der ikke er sprængstoffer på kroppen, så er de ikke blevet trænet til det. Så jeg tror, at den første reaktion med at skyde gidslerne bare var en refleks. Man har et lignende fænomen i USA, hvor politiet har været militariseret i så lang tid, at disse utrolige hændelser sker hele tiden, hvilket er resultatet af en generel tankegang.

Og lad mig lige indskyde noget her: Fordi vi kan diskutere, og vi skal diskutere denne konkrete situation, og også Ukraine og omkring 100 andre igangværende militære konflikter rundt om i verden, men jeg tror, der er et meget mere grundlæggende spørgsmål, som vi har til hensigt at tage fat på i den næste periode på en massiv måde: Og det er, at der lige nu sker en militarisering af den amerikanske økonomi, af den europæiske økonomi, hvor det såkaldte militær-industrielle kompleks, som burde hedde “militær-industrielle-finansielle kompleks”, fordi det er vævet sammen med de store investeringsselskaber på Wall Street, er det, der driver krigen! I øjeblikket har vi, især siden 11. september, den ene krig efter den anden, altid under påskud af, at det viser sig at være fup eller løgn, men det er et faktum, at dette militærindustrielle kompleks har brug for disse krige for hele tiden at kunne tjene penge. Og det er vejen til katastrofe: For i Tyskland sagde forsvarsminister Boris Pistorius for eksempel: “Tyskland er nødt til at gøre sig klar til krig.” Derefter gav han et andet interview, hvor han sagde, at Vesten har omkring fem eller otte år maksimalt, før konfrontationen med Rusland er på dagsordenen. I USA laver tænketanke og andre militære institutioner krigsspil med henblik på den krig, der helt sikkert vil komme med Kina.

Så alt dette er en vej til Tredje Verdenskrig mellem NATO, USA og de andre store atommagter Rusland og Kina. Og det vil ske, hvis vi ikke afsporer denne maskine. Så vi vil slutte os til mange andre kræfter, men tage føringen i bestræbelserne på at omstille det militærindustrielle kompleks, for alt, hvad disse mennesker producerer, er affald! Det er et komplet spild set fra den fysiske økonomis synspunkt. Og hvis man bruger 1 billion dollars på det amerikanske forsvarsbudget om året, næsten nu, er det penge, der mangler i skoler, på hospitaler og i andre presserende behov. Og vi er virkelig ved at nå et punkt, hvor dette er slutfasen af hele det neoliberale, imperiale, neokoloniale system, hvor militariseringen er den sidste fase. Så hvis vi vil afbryde det, før det fører til Tredje Verdenskrig, er vi nødt til at have en kampagne, hvor vi viser nøjagtigt – og vi vil udgive foldere og faktaark, hvor vi viser nøjagtigt så mange B52-bombefly, hvor mange hospitaler man kan købe for det; så meget ammunition, hvor mange skoler og hospitaler man kan bygge for det.

Og jeg beder jer alle om, fra og med denne juletid, at downloade det faktaark, vi vil offentliggøre på vores hjemmeside, og den folder, der vil udkomme i løbet af den næste dag eller to, og lad os lave en kampagne, hvor dette spild af fysisk økonomi skal stoppe, og det skal reduceres, og vi skal have en helt anden tilgang, som vi har skitseret mange gange, med ideen om en ny udviklings- og sikkerhedsarkitektur. Men denne ødelæggelse og spild af fysiske aktiver i form af militær produktion skal stoppe.

Så det er et meget større problem. Det fjerner naturligvis ikke den umiddelbare nødvendighed af situationen i Gaza, men vi er også nødt til at tage fat på dette større billede, for ellers vil vi få endnu en krig efter denne.
 
 SCHLANGER: Og der vil komme en artikel om dette i næste nummer af {Executive Intelligence Review}, som vil give nogle af detaljerne om det, vi lige har beskrevet.

Med hensyn til faren for en krig, der spreder sig, er en af de ting, forsvarsminister Lloyd Austin insisterede på, da han var i Mellemøsten for et par dage siden, en pagt mellem nationer, en gruppe på mindst ti nationer, for at stoppe houthierne i at forstyrre transporterne i Det Røde Hav. Vi har et spørgsmål fra en person om faren for en krig, der spreder sig: “Tror du, at USA vil bruge houthiernes angreb fra Yemen på skibsfarten som en undskyldning for at angribe Iran?” 

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at krigen mod Iran har været planlagt i meget lang tid, og jeg tror, det er meget farligt, for der er praktisk talt fare for en absolut, akut udvidelse af denne krig, både houthiernes angreb på disse skibe, men også situationen i Libanon, hvor angrebene og frem og tilbage i Libanon allerede er eskaleret på trods af den forfærdelige økonomiske situation i landet. Så ja, svaret er bestemt, absolut ja, vi står på randen af en optrapning af en krig, som vil involvere Iran. Og jeg har sagt mange gange, at når man først går den vej, er der ingen grænser, og det kan involvere det samlede billede meget, meget hurtigt.
 
SCHLANGER: Vi har et spørgsmål fra Roderick i Storbritannien, som påpeger, at “Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyy blev afvist i Washington i sidste uge, og derefter blev han forpurret af Orbán med en anmodning om penge fra EU. Men Zelenskyy insisterer stadig på, at Ukraine kan vinde og kun vil forhandle med Rusland på hans betingelser. Kan ingen fortælle ham, at han befinder sig i en fantasiverden, og at han er nødt til at forhandle, mens der stadig er et Ukraine?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, jeg tror, at selv medlemmer af hans egen regering og militær er begyndt at fortælle ham det.
Jeg tror, at fortsættelsen af krigen i Ukraine lige nu, hvor Zelenskyj tilsyneladende har bedt om, at yderligere 500.000 mænd bliver indkaldt til hæren; jeg tror, at gennemsnitsalderen i AFU er steget fra 30 til 44 år, og nu bliver folk, der allerede får deres pension, indkaldt. Jeg vil sige, det er en fuldstændig slagtning og nedkæmpelse af hele landet. Og jo før det stopper, og der kommer forhandlinger i gang, jo bedre, ikke mindst for ukrainerne selv.

Nu synes jeg virkelig, at situationen er sådan, at vi er nødt til at have en seriøs diskussion: Hvordan kommer vi ud af det her? Og eftersom vi i meget lang tid har fremmet ideen om denne nye sikkerhedsarkitektur, synes jeg, det er meget vigtigt, at vi havde den første konference, der diskuterede det; den kom fra en gruppe professorer fra Nicaragua og nogle andre caribiske og latinamerikanske lande. Vi havde en todages konference den 9.-10. december, som for størstedelens vedkommende er oversat fra spansk og til andre sprog. Jeg vil opfordre folk til at begynde at tænke over, hvordan vi kan samle grupper af universiteter, tænketanke eller endda organisationer, der repræsenterer forskellige lande – hvordan vi kan skabe en diskussion, hvor folk diskuterer, hvordan vi kommer ud af konflikterne. Og jeg er helt sikker på, at verden er i så stort et kaos, at det kun fungerer, hvis man retter op på systemet som helhed, hvilket betyder, at man er nødt til at have en Westfalsk Fred-tilgang, hvilket betyder, at man har oprettet en orden, der tager hensyn til sikkerheds- og udviklingsarkitekturinteresserne for hvert enkelt land på planeten, ellers fungerer det ikke. Men det skal forberedes: Forhandlingerne om freden i Westfalen tog fire år, men de resulterede i international lov – for det var resultatet af disse forhandlinger – og international lov, som derefter blev udtrykt i for eksempel FN-pagten og lignende principper – jeg tror, at det er mere presserende end alt andet.
 
SCHLANGER: Helga, du nævnte konferencen fra Nicaragua, som var designet til at diskutere de grundlæggende principper, som du fremlagde i et papir til den nye internationale strategiske og udviklingsmæssige arkitektur, og folk kan downloade dine ti grundlæggende principper fra Schiller Instituttets hjemmeside.  Det er et godt sted at starte diskussionen.

Nu har vi fået et spørgsmål fra en person i Algeriet, som har underskrevet det “Ven af BRIKS”. Og han henviser til den indiske udenrigsminister S. Jaishankars kommende rejse til Moskva for at diskutere udvidelsen af den indisk-russiske handelsaftale, brug af nationale valutaer, transportforbindelser og så videre. Og han sagde: “Betyder det, at Biden-Blinken-NATO’s charmeoffensiv over for Indien, for at trække dem væk fra BRIKS, er slået fejl?”

ZEPP-LAROUCHE: Det vil jeg håbe! Indien har i den seneste tid virkelig sendt meget blandede signaler. På den ene side er de en del af BRIKS. Der har været en enorm indsats fra især USA’s side for at trække dem ind i “Quad”, i andre Stillehavsarrangementer. Men først og fremmest tror jeg, at premierminister Modi vil forfølge en traditionel politik for den alliancefri bevægelse, med andre ord vil de ikke lade sig fange i arrangementer, som i den truende konfrontation ville placere Indien på de såkaldte “demokratiers” side, selv om der var en enorm indsats fra disse “demokratier” – som ikke er så demokratiske i disse dage – for at trække dem ind i den lejr. Jeg tror også, at det langvarige, dybe venskab mellem først Sovjetunionen og siden Den Russiske Føderation og Indien vil sejre. Jaishankar er en ekstremt erfaren diplomat, og jeg synes, at de første tegn på hans besøg ser meget lovende ud.

Så i betragtning af, at Rusland bliver formand for BRIKS fra 1. januar, er der dog en meget intens intern debat i Rusland lige nu om, hvad man skal få ud af det årelange BRIKS-formandskab, men jeg er helt sikker på, at det momentum, der er omkring det, som præsident Putin har åbnet op for i forbindelse med det årlige Østlige Økonomiske Forum i Vladivostok, og som viser Sibiriens enorme potentiale. Jeg mener, husk på, at Rusland er det største land i verden: Det har enorme råstoffer, som ikke er udviklet. Alle grundstofferne i Mendelejevs periodiske system findes i Ruslands råstoffer. Mange af dem skal udvikles, og de vil repræsentere en enorm rigdom, som vil være til gavn for hele menneskeheden.

Det er i øvrigt en af grundene til, at denne organisation, som Jamestown Foundation i USA står bag, “Free Nations of Post-Russia Forum”, ønsker at opdele Rusland i 40 forskellige enheder, og det er Ruslands råstofrigdom, som mange mennesker i Vesten er ude efter, fordi de ikke ønsker, at Rusland skal være en suveræn magt, der kontrollerer sine egne ressourcer. Det tror jeg, Rusland er meget bevidst om. Jeg tror, at med det, Putin har sat i gang, bliver det meget attraktivt for de andre BRIKS-lande; som man kunne se på Vladivostok-konferencen den 10.-13. september 2023 i år, var der tusindvis af deltagere og talere, en fantastisk begivenhed, og det er helt naturligt, at BRIKS og BRIKS-Plus vil blive – endnu mere end de er lige nu – motoren i verdensøkonomien. Og som jeg har sagt mange gange, bør Vesten opgive sin arrogance og forsøg på at inddæmme det, for det kan de ikke – i hvert fald ikke fredeligt – og de bør slutte sig til det! Der er ingen grund til, at europæiske nationer og selv USA ikke kan sige: “Vi vil samarbejde med BRIKS-Plus på grundlag af lighed, suverænitet,” de fem principper for fredelig sameksistens, FN-pagten, og så kunne verden meget hurtigt gå i en fredelig retning.

Jeg mener, at diskussionen om denne mulighed, som et alternativ til den nuværende konfrontation, er det, der bør finde sted så mange steder som muligt. Og i betragtning af, at USA nu går ind i valgåret, hvor Bidens popularitet i meningsmålingerne er virkelig lav; alternative kandidater er ikke rigtig synlige; jeg mener, Trump er der naturligvis, og de skubber på nogle andre. Men jeg tror også, at der er et enormt vakuum for uafhængige kandidater: Først og fremmest vores egen Diane Sare, som kører en meget succesfuld anden kampagne for det amerikanske senat i staten New York; hun har bevist i sin første kampagne i 2022 mod Chuck Schumer, at hun kan samle kræfterne, og der er lige nu en diskussion om en hel liste af uafhængige kandidater, der arbejder sammen som et alternativ til topartisystemet (som i virkeligheden er et parti, som alle ved).

Så jeg tror, at situationen er meget i bevægelse, og forhåbentlig vil de kræfter i USA, der står for det rigtige Amerika, få en chance for at komme frem. Og det mener jeg faktisk {er} det vigtigste: For hvis USA ville stille sig på flertallet af menneskehedens side, kunne alle problemer løses. Hvis de beslutter sig for at forsøge at inddæmme flertallet af menneskeheden, vil det hele blive meget sværere eller mislykkes.

SCHLANGER: Her er et spørgsmål fra en af vores faste seere, Dalia, som starter med at takke for de gode diskussioner og den store visdom. Og så rejser hun sin bekymring. Hun siger: “Vi ved, at målet for denne nye verdensorden,” med henvisning til det udvidede militær-industrielle kompleks, “er at underlægge alle regeringer én verdensregering.” Og hun rejser et spørgsmål, som mange mennesker har, hovedsageligt på grund af dækningen i de såkaldte alternative medier. Hun spørger: “Kan det kinesiske Bælte & Vej-projekt være en del af bevægelsen mod denne verden uden suverænitet? Eller er der en anden mulighed for det?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror ikke, der er nogen fare for det, fordi den kinesiske model for Bælte & Vej Initiativet, og også organisationerne i nærheden af det – BRIKS-Plus, SCO, ASEAN, andre organisationer, der repræsenterer landene i det Globale Syd – de har haft det så meget med kolonialisme, med imperialisme, at jeg ærligt talt tror, der ikke er nogen måde at gå tilbage til et system, der ville være en ny model for imperialisme i nye klæder. Fordi jeg mener, at princippet om hvert enkelt lands suverænitet er blevet anerkendt som værende den absolutte forudsætning – undskyld mig, jeg er nødt til at stoppe et øjeblik. Jeg er stadig lidt sløj.

SCHLANGER: Okay, få vejret et øjeblik. Vi er glade for, at du besluttede at komme her i dag!
Jeg har et par spørgsmål om Europa, og så kan vi slutte af med det. Det første drejer sig om problemerne med EU, den manglende aftale om Ukraine, problemerne med stabilitetspagten, den mulighed, som Atlantic Council taler om, EU’s skrøbelige natur. Hvad er dine tanker om det?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg synes, at Den Europæiske Union mangler én ting, og det er sammenhold. De repræsenterer heller ikke Europa, fordi de repræsenterer et overnationalt bureaukrati, som i høj grad handler imod deres medlemmers interesser. Så EU er ikke i god form, og det er sandsynligvis gode nyheder for verden. For EU er gennem længere tid degenereret til blot at være et agentur, der udfører ordrer fra Washington og London.

De har mistet al uafhængighed og suverænitet for deres egne medlemmer, og derfor, hvis folk som Ungarns premierminister Orbán, som virkelig er en torn i øjet på Bruxelles-bureaukratiet, har demonstreret ret effektivt, at han kan repræsentere Ungarns interesser på trods af bestræbelserne på at undertrykke ham. Jeg synes, det er helt forkert at karakterisere ham som en “Putin-agent”. Jeg tror, han repræsenterer, hvad han mener, er sit lands interesser, nemlig Ungarns. Og der er nu flere andre medlemslande, der udtrykker lignende følelser, især for eksempel Slovakiet, hvor den nye og gamle premierminister Robert Fico bevæger sig i en lignende retning.

Men hvis man ser nærmere på det, er der heller ingen enhed! Der er ingen enhed mellem Tyskland og Frankrig. Der er ingen aftale mellem Frankrig og Italien, for eksempel. Spanien har en ret uafhængig politik.

Og Europa er i en dyb, dyb krise, fordi vi lige nu oplever et fuldstændigt frit fald i økonomien. Tyskland er ved at kollapse: Der er en koalitionsregering, som af mange mennesker, som jeg er helt enig med, karakteriseres som den værste regering, der har eksisteret i Tyskland siden 1945. Og den kan falde fra hinanden hurtigere, end folk tror, fordi de på så mange punkter har fuldstændig modstridende holdninger, at den eneste lim, der holder dem sammen, er perspektivet om, at der ikke er noget reelt alternativ, fordi oppositionspartiet CDU i sin nuværende struktur ikke har andre holdninger end koalitionsregeringen. Og da de ikke kan danne en regering alene, fordi de kun har lige så mange stemmer som koalitionen – nemlig 32 % – nægter de at indgå i en koalition med AfD; at indgå i en stor koalition med SPD ville være mere af det samme. Så jeg tror desværre, at i betragtning af, at der ikke kun er valg til Europa-Parlamentet næste år, men også valg i flere af de tyske delstater, så tror jeg, at vi kommer til at opleve stor uro, og jeg kan forestille mig, at landskabet i Tyskland vil ændre sig meget, ligesom det er ved at ændre sig i mange andre europæiske lande.

Mange af disse højrefløjspartier har ikke nogen løsning på migrantspørgsmålet, for de vil bare gøre, som USA gør ved den mexicanske grænse og bygge mure, men det virker ikke at bygge en mur rundt om Europa. Og deres holdning til det Globale Syd er i det mindste ekstrem underudvikling, for at sige det meget mildt.

Så jeg tror, at det, vi gør med vores forskellige organisationer, BüSo (Civil Rights Solidarity) i Tyskland, Solidarité et Progrès i Frankrig, lignende organisationer, vi har i Danmark, i Sverige, i Italien, jeg regner med dem, fordi vi simpelthen er idéfabrikken, og det er det, der vil være afgørende i den kommende kamp.

SCHLANGER: Vi har et spørgsmål fra en af vores tyske seere, der henviser til landmændenes traktorprotest, der netop fandt sted i Berlin i går. Et af deres skilte lød: “Vores juleønske: En ny regering.” Og seeren spørger: “Hvordan kan vi få jer ind i den tyske regering?”

ZEPP-LAROUCHE: Det er en rigtig god idé! Jeg vil gerne have, at du rent faktisk kontakter os. Vi planlægger en masse i den næste periode, startende med Berlin, hvor forfatningsdomstolen nu igen, for anden gang, har besluttet, at dele af valget i Berlin skal gå om, så vi vil være en stemme i det. Vi vil deltage i nogle andre delstatsvalg. Og jeg håber faktisk, at der er mange mennesker, der er enige i, at vi har brug for den slags program, som vi har foreslået, nemlig at Tyskland kun har én chance for at komme ud af denne krise og komme væk fra den totale kontrol med at være en koloni i USA’s og briternes anglosfære, hvor det tyske folks interesser bliver {fuldstændigt ignoreret} og faktisk modarbejdet: Den eneste chance, Tyskland har, er at have en positiv holdning og samarbejde med BRIKS-Plus, med landene i den Globale Majoritet, og der tror jeg, at alt er muligt. Jeg ved, at hvis der var en tysk regering, der helhjertet ville sige: “Vi er klar til at samarbejde om udviklingsprogrammer for Afrika, Mellemøsten, Asien og Latinamerika, så ville de blive budt velkommen. For selv om det er svært at forestille sig, så har Tyskland stadig et positivt ry i store dele af det Globale Syd! For jeg tror, at folk i Afrika, Latinamerika og Asien nu er ved at forstå det, men mange har stadig et billede af Tyskland, som om det er Schillers, Beethovens og den klassiske musiks land, og at “Made in Germany” er et tegn på kvalitet, ekspertise, fortræffelighed og pålidelighed.

Så hvis der udvikler sig en kraft omkring den såkaldte Mittelstand, omkring industrifolk, omkring landmænd – du ser lige nu folk med 1300 traktorer i Berlin, det er en styrke – så er det den slags kraft, der kan vende Tyskland. Men der er brug for et programmatisk perspektiv, for ellers er der fare for, at det bare eksploderer i raseri. Så jeg hilser dine tanker velkommen, og tag kontakt, så lægger vi planer.

SCHLANGER: Nuvel, Helga, for at afslutte vores diskussion har vi en bemærkning fra en fast seer, som jeg tror taler på vegne af mange mennesker. Det er Diana, og hun siger: “Tak, Helga. Jeg elsker at lytte til din visdom og dine løsningsfokuserede svar. Jeg ønsker dig en rigtig glædelig jul og et godt helbred gennem hele julen og ind i det nye år.” Og jeg tror, at det er mange menneskers ønske. Så tak, fordi du var med i dag, og vi ses igen i den nærmeste fremtid!

ZEPP-LAROUCHE: Jeg ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår!




Samlet erklæring fra 1.000 forskere til amerikanske senatorer i New England
om våbenhvile i Gaza

19. december 2023 (EIRNS) – Historien vil huske dette øjeblik:

Forskere fra New England anbefaler permanent våbenhvile, FN-fredsbevarelse og en holdbar løsning baseret på retfærdighed og lighed i Israel-Palæstina

Til kontorerne for (sendt via elektronisk post den 5. december 2023):

Den amerikanske senator Richard Blumenthal (CT-D)

USA’s senator Christopher Murphy (CT-D)

USA’s senator Elizabeth Warren (MA-D)

USA’s senator Edward J. Markey (MA-D)

USA’s senator Susan M. Collins (ME-R)

USA’s senator Angus S. King, Jr. (ME-I)

USA’s senator Jeanne Shaheen (NH-D)

USA’s senator Margaret Wood Hassan (NH-D)

USA’s senator Jack Reed (RI-D)

USA’s senator Sheldon Whitehouse (RI-D)

USA’s senator Bernard Sanders (VT-I)

USA’s senator Peter Welch (VT-D)

USA’s Senat

Washington, DC 20510

Kære senatorer:

Vi, de undertegnede forskere ved New Englands højere læreanstalter og universiteter, er jeres vælgere i Connecticut, Maine, Massachusetts, New Hampshire, Rhode Island og Vermont. Vi underviser og forsker i mange forskellige discipliner og erhverv, og vi repræsenterer forskellige etniske, religiøse og politiske baggrunde. Vi værner om retsstatsprincippet, herunder retfærdig rettergang og ansvarlighed, og vi respekterer bredt accepterede internationale normer og standarder for retfærdighed, herunder lovene for krig og væbnede konflikter.

Sammen skriver vi til dig for at opfordre til en permanent våbenhvile i Israel-Palæstina; en afslutning på Israels belejring af Gazastriben; og en varig politisk løsning mellem israelere og palæstinensere baseret på international lov og principperne om retfærdighed, lighed og værdighed for alle. Vi skriver også for at understrege – og for en god ordens skyld advare om – at palæstinenserne står over for udsigten til etnisk udrensning og eksponentielt øgede massedødsfald i de kommende dage, nu hvor den israelske regering har genoptaget sin militære indsats i Gazastriben, og belejringen ikke er blevet ophævet. Med henblik på at frigøre USA fra yderligere krigsforbrydelser og en potentielt folkemorderisk kampagne, bryde voldsspiralen i Israel-Palæstina og fremme en varig fred, opfordrer vi dig indtrængende til at foretage følgende øjeblikkelige tiltag:

Kræv en stærkt udvidet og permanent våbenhvile i Israel-Palæstina og en afslutning på Israels belejring af Gaza, så den palæstinensiske civilbefolkning kan få adgang til mad, vand, medicin, elektricitet, brændstof og andre basale ydelser, som der er hårdt brug for, og så de anslåede 6.500 palæstinensere – herunder 4.400 børn – der i øjeblikket savnes og menes at være fanget under murbrokkerne, kan blive reddet eller bjærget. Vi bemærker, at en udvidet og permanent våbenhvile også skal forhindre israelske soldater og bosættere i at angribe, dræbe og fordrive palæstinensere på Vestbredden og i Østjerusalem – hændelser, der har fundet sted før og i stigende grad siden den 7. oktober.

Forlang fredelig frigivelse af alle israelske gidsler og vilkårligt tilbageholdte palæstinensere gennem yderligere forhandlinger. Det er værd at bemærke, at mange af de anslåede 7.000 palæstinensiske fanger og tilbageholdte, som i øjeblikket tilbageholdes af Israel, er børn, vilkårligt frihedsberøvede og tilbageholdt på ubestemt tid uden anklage.

Kræv at FN udsender en fredsbevarende styrke til den besatte Gazastribe, Vestbredden og Østjerusalem for at hjælpe med at opretholde våbenhvilen og forhindre en større regional opblussen, indtil der er opnået et fuldstændigt ophør af fjendtlighederne. I betragtning af premierminister Netanyahus erklæring om, at en israelsk sikkerhedsstyrke skal forblive i Gaza på ubestemt tid efter krigen, kombineret med israelske soldaters og bosætteres fortsatte angreb på palæstinensiske samfund på Vestbredden og i Østjerusalem, er en fredsbevarende styrke også en nødvendig afskrækkelse mod den reelle trussel om israelsk annektering og etnisk udrensning af de besatte palæstinensiske områder.

Etabler en uafhængig kommission til at undersøge påståede krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, begået i Israel-Palæstina fra den 7. oktober og indtil den permanente afslutning af fjendtlighederne. I lyset af vores føderale Leahy-love skal der lægges særlig vægt på grusomheder udført med amerikanske våben eller anden amerikansk materiel støtte og på de medfølgende hidtil usete civile tab i Gaza, som FN-eksperter og utallige juridiske forskere har advaret om er et “folkemord i støbeskeen.” I lyset af vores Leahy-love og de betydelige amerikanske leverancer af dødbringende militært isenkram til Netanyahu-regeringen, den mest højreorienterede regering i Israels historie, forventer vi, at Biden-administrationen vil udøve langt mere pres og tilbageholdenhed over for Israel, end den hidtil har gjort, og at den vil gøre enhver yderligere støtte til Israel betinget af, at landet overholder sine internationale juridiske forpligtelser. Fra dette øjeblik opfordrer vi Biden-administrationen til øjeblikkeligt at standse yderligere overførsel af ammunition og udenlandsk bistand til Israel, indtil krigsforbrydelser, etnisk udrensning og en potentiel folkemordskampagne mod palæstinenserne er grundigt undersøgt og bragt til ophør.

Det er svært at overdrive omfanget af den igangværende humanitære katastrofe i den besatte Gazastribe. Verdensfødevareprogrammet har advaret: “Med vinteren, der nærmer sig med hastige skridt, usikre og overfyldte beskyttelsesrum og manglen på rent vand, står civilbefolkningen over for den umiddelbare risiko for at sulte.” Da mave-tarm-sygdomme er steget mere end 100 gange det normale niveau i Gaza, har Verdenssundhedsorganisationen advaret: “I sidste ende vil vi se flere mennesker dø af sygdom end af bombardementer.” I lyset af de allerede sammenbrudte vand- og sanitetssystemer og sundhedstjenester, der er tæt på totalt sammenbrud, har FN-agenturer slået alarm om forestående sult og sygdom i en epidemisk skala. Kun med en permanent våbenhvile og en afslutning på belejringen kan den nuværende drypvise hjælp øges til en overlevelsestærskel for over 2,3 millioner palæstinensere i Gaza, hvoraf ca. halvdelen er børn.

Vi ser enhver kortsigtet foranstaltning, såsom en midlertidig våbenhvile eller “humanitær pause”, som fuldstændig utilstrækkelig i betragtning af det hidtil usete omfang af civile dødsfald og lidelser i Gaza. Konsekvensen af, at IDF’s luftangreb, artilleribeskydning og belejring, som indtil videre har dræbt over 15.000 civile palæstinensere, kan genoptages efter udløbet af sådanne midlertidige foranstaltninger eller efter frigivelsen af alle israelske gidsler, er uacceptabel. Vi protesterer på det kraftigste mod denne kollektive afstraffelse af civile palæstinensere. Vejen til fred er ikke og kan ikke være at dræbe palæstinensere, men kun ved at tage fat på deres langvarige og legitime politiske klagepunkter – selve rødderne til denne konflikt – som, hvis de ikke løses, kun vil avle flere runder af vold og gengældelse, usikkerhed og uretfærdighed for alle.

Vi fordømmer utvetydigt alle angreb på civile, uanset om de brutalt blev begået af Hamas eller en anden militant gruppe den 7. oktober, eller den israelske regerings hjerteløse ligegyldighed over for civile liv og ødelæggelsen af selve grundlaget for et bæredygtigt menneskeliv i Gaza. De to behøver ikke at blive sidestillet for at understrege vores pointe: Det, der er vigtigt nu, er at stoppe blodbadet, forhindre en mere omfattende krig og redde dem, der stadig er i live. Som forskere og undervisere nægter vi at formidle til vores studerende, vores lands unge og den amerikanske offentlighed, at massakrer på civile nogensinde er en acceptabel eller nødvendig fremgangsmåde – uanset om ofrene eller gerningsmændene er palæstinensere, israelere, amerikanere eller nogen anden i den menneskelige familie.

Vi opfordrer dig også til at fordømme de igangværende nationale kampagner for at lukke munden på studerende, der taler for palæstinensiske menneskerettigheder eller fremsætter legitim kritik af den israelske stats politik, ved at sammenblande sådanne ytringer og aktivisme med antisemitisme. Der bør ikke være nogen “Palæstina-undtagelse” for ytringsfrihed og forskning på amerikanske universiteter, så de mest stringente, principielle og overbevisende argumenter for USA’s politik i regionen kan blive hørt, og vi håber, at der bliver lyttet til dem.

Det burde ikke have krævet den nylige nedskydning af tre palæstinensiske studerende i Vermont – to af dem studerer på universiteter i New England – at minde os om, at der skal udvises omhu og årvågenhed over for alle truede samfund og ikke kun nogle. At beskytte vores jødiske og arabiske studerende, vores palæstinensiske og israelske studerende, er ikke en nulsumsopgave. Vi afviser antisemitisme, islamofobi og anti-arabisk racisme, sammen med enhver anden form for fanatisme eller hadefuld tale, både på og uden for vores universiteter. I sidste ende er en retfærdig løsning på denne konflikt den eneste måde at helbrede de spændinger og den polarisering, der hærger vores universiteter og forplanter sig i det amerikanske samfund som helhed.

Som dine vælgere kommer vi med dette råd med al respekt for dit lederskab og din indsats. Det, der står på spil, er ikke blot et udenrigspolitisk spørgsmål, men et af vor tids største moralske spørgsmål. En militær kampagne, hvor to ud af tre ofre er kvinder og børn, har mistet sit krav på at være en retfærdig krig. En militær belejring, der nægter civile tilstrækkelig forsyning af mad, vand og medicin – herunder anæstesi og antibiotika til amputationer og andre livsvigtige operationer – har mistet det privilegium at blive forsynet med amerikansk ammunition finansieret af amerikanske skatteydere. Vi er nu vidner til et epokegørende øjeblik i Israel-Palæstinas historie, men også i USA’s, som står over for valget mellem at bruge sin magt til at fremme en holdbar politisk løsning eller forlænge volden og lidelserne. Derfor opfordrer vi jer nu til at hjælpe med at omkalibrere vores lands moralske kompas ved at blive de første amerikanske senatorer, der opfordrer til en permanent våbenhvile, til en afslutning på belejringen og til en afslutning på denne beklagelige krig mod et undertrykt folk – palæstinenserne – og dermed være på den rigtige side af historien.

Nu, mere end nogensinde, er tiden inde til, at USA’s regering hjælper med at bryde voldsspiralen i Israel-Palæstina ved at støtte en retfærdig og holdbar politisk løsning, der tager fat på de grundlæggende årsager til denne konflikt – og ved at nægte at støtte yderligere blodsudgydelser og undertrykkelse. Mens I fortsætter, ærede senatorer, opfordrer vi jer til at lytte til vores råd og følge jeres samvittighed. Historien vil huske jeres handlinger i dette afgørende øjeblik, og det vil vi, jeres vælgere, også.

Med venlig hilsen,

1000+ underskrivere i alfabetisk rækkefølge. Universitetstilhørsforhold og titler er kun angivet for at identificere forskere og deres discipliner. Alle underskrivere har underskrevet som enkeltpersoner og ikke som repræsentanter for det universitet, kollegium eller de akademiske og administrative enheder, som de arbejder for.

TILFØJ DIN UNDERSKRIFT

Foto: Wikimedia Commons, Naaman Omar \ apaimages

 

 

 




Transnational Foundations udtalelse om folkemordet i Gaza

Nedenstående er oversat af Schiller Instituttet.

Transnational Foundation for Freds- og Fremtidsforsknings (TFF) udtalelse om folkedrabet i Gaza.
TFF-associerede

Lund, Sverige – 17. december 2023

Linket til udtalelse på TFF’s hjemmeside.

Mens den brutale nedslagtning i Gaza udfolder sig i stadig mere forfærdende omfang, føler vi, som en erfaren forskningsfond for fredelig konfliktløsning og fredsskabelse siden 1986, trang til at bidrage med vores analytiske pointer, synspunkter og konstruktive ideer til konfliktløsning.

TFF ønsker desuden at stå frem med denne erklæring, så historikerne, når de ser tilbage på denne moralske katastrofe, kan se, hvem der stod sammen med hvem, og hvem der opfordrede til fred i stedet for det igangværende folkemord.

Drabene må stoppe, og vi opfordrer sammen med FN og utallige andre til en øjeblikkelig og betingelsesløs våbenhvile.

Hamas’ forfærdelige angreb den 7. oktober 2023, hvor over 1100 mennesker blev dræbt, kan ikke forsvares. Der er ingen undskyldning for drab på helt uskyldige mennesker. Selvom der er en smertefuld historie med 75 års brutal besættelse og apartheidregime mod det palæstinensiske folk, er der ingen retfærdiggørelse for en sådan meningsløs voldshandling.

Men Israels reaktion kan på ingen måde ses som udøvelse af retten til selvforsvar. Det er en massakre på civile, hovedsageligt kvinder og børn, helt ude af proportioner, udført af militæret i den mest totalitære og racistiske regering, Israel nogensinde har haft, siden det blev etableret. Det er en morderisk hævn uden fortilfælde. Det er folkedrab.

På trods af den stærkeste fordømmelse fra FN, på trods af generalsekretærens hidtil usete opfordringer, fortsætter Israel med sin systematiske, højteknologiske nedslagtning, og de vestlige regeringer forholder sig tavse eller erklærer, som Tyskland, deres “urokkelige støtte til Israel”. EU’s ledere erklærede straks, at “Europa” “står sammen med Israel.” USA stemte imod en våbenhvile.

Det er hjerteskærende og smertefuldt ud over alle grænser at hjælpeløst se denne massakre udfolde sig.

Efter to måneder er dette fakta:

> 7.900 børn bombet sønder og sammen, hundredvis af dem fanget under murbrokkerne, tusindvis af børn lemlæstet, en hel ung generation traumatiseret på livstid.

> 17.500 døde. Grædende læger på fuldstændigt dysfunktionelle hospitaler, der opererer uden bedøvelse.

> Titusindvis af menneskers hjem i ruiner, 24 ud af 36 hospitaler, skoler, moskeer, biblioteker, det smukke universitet i Gaza – ødelagt, jævnet med jorden.

> 1,9 millioner ud af 2,2 millioner mennesker tvunget ud af deres hjem og ud på gaden, bevidst udsultet for mad, vand og lægehjælp, fanget under tiltagende bombardementer uden nogen mulighed for at flygte – det er en krigsforbrydelse af uhyrlige proportioner.

> Mere end 100 FN-medarbejdere og over 60 journalister og mediefolk er blevet dræbt, 54 af dem palæstinensere.

Men selvom store dele af Israel og mange af de vestlige regeringer synes at være forblændet af tanken om jødernes og Israels evige offerrolle, kan det ikke bruges som en lige så evig undskyldning for enhver grusomhed. Heldigvis viser hundredtusinder af jøder i og uden for Israel i utvetydige vendinger, at dette ikke foregår på deres vegne.

Hundredvis af jøder med kippaer fyldte New York Central Station allerede tre uger efter begyndelsen af den tvungne udvandring af 1 million palæstinensere og den efterfølgende nedslagtning og blokerede hele stationen i timevis, alle i sorte t-shirts med store bogstaver “Denne jøde er for øjeblikkelig våbenhvile”. Og de bliver ved med at protestere.

35 jødisk-palæstinensiske organisationer i Israel opfordrer til en betingelsesløs våbenhvile, og International Jewish Voice for Peace hæver sine stemmer overalt i verden.

Hundredvis af rabbinere over hele verden, også i Israel, har fordømt de uhørte drab og opfordrer til en øjeblikkelig våbenhvile.

Det er ikke meget, man læser om det i de vestlige massemedier, og heller ikke om de millioner af andre mennesker verden over, som viser deres solidaritet med det palæstinensiske folk.

Amnesty International fordømte Israel i utvetydige vendinger, og Sikkerhedsrådet opfordrede næsten enstemmigt til en øjeblikkelig våbenhvile – hvilket kun USA skamfuldt nedlagde veto imod.

WHO kritiserede Israel og opfordrede til en øjeblikkelig våbenhvile.

I mellemtiden siger premierminister Netanyahu gentagne gange, at han ikke vil lade sig rokke: “krigen mod Hamas” (de vestlige mediers vildledende fortælling om folkemordet) vil fortsætte. Palæstina eksisterede ikke på det kort over det nye Mellemøsten, som han viste i FN.

Den israelske regering bør med alle til rådighed stående midler isoleres, indtil den stopper folkemordet. Dens politiske og militære ledere skal stilles til ansvar for de forfærdelige forbrydelser mod menneskeheden og bringes for retten. Det, der er på spil, er styrken af international lov, flere konventioner og FN’s charter.

Alle lande, der har leveret og fortsat leverer de militære midler, der muliggør denne umoralske, ulovlige og barbariske politik, skal ses som medskyldige og ligeledes stilles til ansvar. Uden den fortsatte militære og politiske støtte fra USA og de vestlige stater, især Tyskland – som har tidoblet sine våbenleverancer siden den 23. oktober – ville denne forfærdelige krig og ulovlige besættelse snart være ophørt.

Der er ingen tvivl om, at dette vil give bagslag for Israel og Vesten.

Hele verden ser med rædsel og afsky på de vestlige staters nedslagtning og samarbejde. De “førende nationers” arrogance og deres påstand om at handle i demokratiets, frihedens og menneskerettighedernes navn – såvel som deres “regelbaserede internationale orden” – er hurtigt ved at falde fra hinanden.

Hvordan kan vi bevæge os i retning af langsigtet fred?

– Vi tror stadig på, at jøder og palæstinensere kan leve sammen – og det gør mange af dem også selv. Selv under chokerende forhold insisterer folk og organisationer på begge sider stadig på, at deres liv er uløseligt forbundet, og at fredelig sameksistens er mulig.

Det vil være en lang og smertefuld vej at få dette til at ske – og det vil kun være muligt med lige rettigheder for alle.

Og det vil kræve et enormt pres udefra og en ikke-voldelig revolution indefra at ændre Israel til et retfærdigt, menneskerettigheds- og lovrespekterende sandt demokrati.

– Vi er nødt til at se på hele Mellemøsten som en region – vi har brug for dens tætte netværk af økonomiske, kulturelle og politiske bånd til at oprette en konfliktløsningsmekanisme for hele regionen i stil med OSCE. På den måde kan alle parter over flere år føre en dialog om noget, de kan leve med på lang sigt.

Der er mange mulige elementer – bind fred sammen med økonomiske og politiske mekanismer og relationer; tænk på kantoner og autonomier; tænk på gensidigt fordelagtig/samarbejdende brug af territorier; tænk på relationerne mellem det hele og resten af verden, herunder det Globale Syd. Bind det sammen med Kinas Bælte- og Vej-initiativ, BRI.

Krigsførelse kræver hverken intellekt eller kreativitet; fredsskabelse kræver begge dele.

– Volden må ophøre, hvis vi skal bevæge os i retning af en sådan civiliseret proces. Vi har brug for en øjeblikkelig våbenhvile.

Ideelt set har vi brug for en omfattende FN-mission til at afvæbne Israel og Hamas i en sådan grad, at ingen af dem kan genstarte en krig. Herefter skal alle de gode kræfter rundt om i verden, statslige, men i endnu højere grad ikke-statslige, hjælpe med at mægle, rådgive og føre dialog om alle detaljer: Hvad frygter de mange parter, og hvad ønsker de?

Og så – til sidst, efter år med en sådan fredsskabende proces – ville parterne komme til et endeligt forhandlingsbord og derefter underskrive en aftale om fredelig sameksistens med alle dens civile og militære modaliteter.

– Konfliktløsning betyder at løse problemer, der står mellem parterne. Det kan ikke lykkes ved hjælp af vold, ved at se tilbage på fortiden eller ved at give igen for det, der blev gjort i går.

Det er i stedet ét stort, komplekst og langt fredsværksted, hvor bedre fremtider/visioner/scenarier bringes på banen, evalueres og sorteres – og ender med at kombinere de bedste elementer i et omfattende fremtidigt arrangement.

Man kan ikke ændre fortiden, men man kan ændre fremtiden. Og – nej – alle bliver ikke lykkelige, men alle kan være tilfredse med noget – og se en bedre fremtid for deres børn.

Og det er også her, sandheds- og forsoningskommissioner kommer ind i billedet – den healing og tilgivelse, der findes i alle religioner.

Fred er stadig mulig.

Der er et bilag om begrebet folkemordet nedenunder underskrifterne.

Signed by TFF Associates:

Christina Spännar – PhD in sociology, founder, Sweden.

Jan Oberg – PhD in sociology, founder and director, Sweden.

Annette Schiffmann – Veteran peace activist & organiser of numerous international conferences on alternatives to war and violence: Iraq, Death Penalty, Israel/Palestine, Mumia Abu-Jamal, Heidelberg, Germany.

David Swanson – Co-Founder, Executive Director, and a Board Member of World Beyond War, author, activist, journalist, and radio host, the United States.

Liu Jian – Co-founder of Ichi Foundation, Beijing, China.

Erni Friholt – Secretary, the Orust Peace Movement, Orust, Sweden.

Claus Kold – PhD, senior researcher, director of TurningPoints, Denmark.

Biljana Vanskovska – Professor, Head of the Global Changes Center, Ss. Cyril and Methodius University, Skopje, Macedonia.

Farhang Jahanpour – Retired professor and Editor for Middle East and North Africa at BBC Monitoring, England.

Radmila Nakarada – Professor, Faculty of Political Science, University of Belgrade, Distinguished Fellow, New South Institute, Johannesburg, Belgrade, Serbia.

Ola Friholt – Chairman, the Orust Peace Movement, Orust, Sweden.

Richard Falk – Professor Emeritus, Princeton University, public intellectual and former UN Rapporteur for the Occupied Territories, US/Turkey.

Elaheh Pooyandeh – MA in peace studies, peace educator and mediator, Tehran, Iran.

Ina Curic – Sociologist, M.A. in Gender Studies as well as Peace and Conflict Studies; former TFF project coordinator in Burundi, creator of Imagine Creatively story-telling for peace, Romania.

David Loy – Retired professor of Buddhist and comparative philosophy, writer, and Zen teacher in the Sanbo Zen tradition of Japanese Zen Buddhism.

Chantal Mutamuriza – Former TFF project coordinator in Burundi, human rights advocate and humanitarian worker, Switzerland and Ethiopia.

Chaiwat Satha-Anand – Professor emeritus, Faculty of Political Science, Thammasat University and prolific writer on Islam and nonviolence, Bangkok, Thailand.

Brajna Greenhalgh – PhD Researcher; MSc in psychology, licensed counsellor, Bangor University, Wales.

Mairead Maguire – Nobel peace laureate, co-founder of Peace People, Northern Ireland, Kilcief County Down.

Gareth Porter – historian, independent investigative journalist, author and policy analyst specializing in U.S. national security issues, the United States.

Shastri Ramachandaran – Independent Journalist, editor, writer, publication & media consultant, New Delhi, India.

Peter Peverelli – Retired professor, School of Business and Economics, Vrije Universiteit, Amsterdam and lifelong expert on China, The Netherlands.

Neelakanta Radhakrishnan – Dr., The Gandhi Peace Mission, India; former Director of Gandhi Darshan and International Centre of Gandhian Studies in New Delhi, India.

Jorgen Johansen – Editor at Irene Publishing, independent peace researcher and writer, Sweden.

Majken Sorensen – Associate Professor of Social Science at Østfold University College and Karlstad University, Sweden.

Jake Lynch – Associate Professor in the Department of Peace and Conflict Studies at the University of Sydney, Australia. He also writes, reports and broadcasts regularly as a journalist working in peace journalism, as well as making documentary films.

Fredrik S. Heffermehl – Lawyer (Oslo and NYU) and author, a world expert on the Nobel Peace Prize. Just published The Real Nobel Peace Prize, a study of Alfred Nobel´s vision of peace by disarmament that also presents the 115 persons who should have won the Prize had Nobel’s intention been respected, Norway.

* Appendix: Why we use the word ”genocide.”

The use of the word ’genocide’ is controversial in many circles and may evoke emotional reactions. We are also aware that it has been used by some for political purposes to denigrate some other country or people.

But we do not use the term lightly or for political purposes. Given the links we provide below to trustworthy sites and organisations, legal documents such as the Genocide Convention, as well as expert opinion, we believe this is the term that best summarises what has unfolded in Gaza and subjected the Palestinians to unspeakable, unprecedented suffering as a people.  

One central criterion is intentionality – that there is a deliberate intention to harm, eradicate, humiliate, displace or make life impossible for a nation – in part or, over time, in whole.

Most of the links provided by professor John Mearsheimer here, in which various Israeli leaders are on record, make it abundantly clear that the suffering cannot be explained merely by ’collateral damage,’ i.e. civilian casualties caused by unintended consequences of bombings and other warfare activities.

Furthermore, according to the Genocide Convention of 1948 – “Article 2 of the Convention defines genocide as … “any of the following acts committed with intent to destroy, in whole or in part a national, ethnic, racial or religious group, as such:

  1. Killing members of the group;
  2. Causing serious bodily or mental harm to members of the group;
  3. Deliberately inflicting on the group conditions of life calculated to bring about its physical destruction in whole or in part;
  4. Imposing measures intended to prevent births within the group;
  5. Forcibly transferring children of the group to another group.

All these criteria do not have to be present – as the word ”any” indicates. In the case of Gaza, it should be abundantly clear that the Israeli government’s activity falls within criteria a, b and c.

To that can be added a multi-decade occupation (since 1967), apartheid, humiliation and other elements that, in and of themselves, do not constitute genocide.

Finally, it is extraordinarily important to note that – as pointed out by UN experts:

“The international community has an obligation to prevent atrocity crimes, including genocide, and should immediately consider all diplomatic, political and economic measures to that end.”

We believe that this obligation does place the West’s complicity in the genocide – thanks to arms and ammunition export and political side-taking statements – in a particularly tragical light.

Links on genocide

The Convention

The Convention

Wikipedia about the Convention

Arguments and judgements

Oct. 12, 2023
Gaza: UN experts decry bombing of hospitals and schools as crimes against humanity, call for prevention of genocide

Oct. 15, 2023
Public Statement: Scholars Warn of Potential Genocide in Gaza
On 15 October 2023, over 800 scholars and practitioners of international law, conflict studies and genocide studies signed a public statement warning of the possibility of genocide being perpetrated by Israeli forces against Palestinians in the Gaza Strip.

Oct. 20, 2023
Genocide Scholars and 100 Palestinian and International Civil Society Organisations Call on Prosecutor Khan to Issue Arrest Warrants, Investigate Israeli Crimes and Intervene to Deter Incitement to Commit Genocide in Gaza

Oct. 24, 2023
The Guardian: Israel is clear about its intentions in Gaza – world leaders cannot plead ignorance of what is coming

Nov. 7, 2023
Washington Post – Israel’s war in Gaza and the spectre of ‘genocide.’

Nov. 12, 2023
Aljazeera – Genocide in Gaza: A call to urgent global action. What is happening in Gaza fits the definition of genocide.

Nov. 13, 2023
Center for Constitutional Rights
Stop the Genocide: United States Complicity and Failure to Prevent the Israeli Government’s Unfolding Genocide of Palestinians

Nov. 14, 2023
Time
Is what is happening in Gaza a genocide. Experts weigh in.

Nov. 16, 2023
United Nations Human Rights Office of the High Commissioner, OHCHR
Gaza: UN experts call on international community to prevent genocide on the Palestinian people

Dec. 1, 2023
Aljazeera – Former ICC chief prosecutor: Israel’s siege of Gaza is a ‘genocide’
Luis Moreno Ocampo discusses accusations of war crimes and genocide against both Hamas and Israel.

Dec. 6, 2023
As part of its genocide in Gaza, Israel escalates its targeting of schools housing displaced people

Dec. 11, 2023
‘Time for Action to Prevent Genocide Is Now’:
The 56 scholars said in their open letter that Palestinians in the West Bank and those who are citizens of Israel also faced “grave danger” if Israel’s attack on Gaza were to continue and escalate.

Dec. 12, 2023
International Middle East Media Center, IMEMC
Euro-Med Monitor: “In Gaza, Israel’s Army Replicates the Crimes Committed by Zionist Gangs in 1948.”

Finally, another statement, ”Declaration of Conscience and Concern of Global Intellectuals on Gaza Genocide,” drafted by world-renowned Princeton University Professor Emeritus of International Law and TFF Associate Richard Falk, together with former Turkish Prime Minister and Foreign Minister Ahmet Davutoglu, determines that the word ’genocide’ describes the situation in Gaza. It is signed by many scholars, diplomats, former ministers, etc. and addresses the world community, including the UN (forthcoming).

Foto: UNICEF/Mohammad Ajjour




En moralsk test for verden

17. dec. 2023 (EIRNS) – Dødstallet i Gaza er nu steget til over 18.000, men det tal kan hurtigt blive overskygget af en voksende sundhedskrise, som er ved at nå katastrofale proportioner. “Den perfekte storm for sygdom er begyndt. Nu handler det om, hvor slemt det bliver,” udtaler James Elder, talsmand for FN’s Børnefond (UNICEF).

Gazas befolkning bliver presset sammen i mindre og mindre områder i den sydlige del af Gazastriben, hvor der er stadig mindre adgang til toiletter, brusebade eller drikkevand af nogen art – netop som den kolde årstid nærmer sig. Antallet af sygdomme stiger over hele linjen, og ernæringsniveauet styrtdykker. I mellemtiden fortsætter Israel sine bombardementer af den overvejende civile befolkning. Hvor er menneskerettighedsforkæmperne? Hvem forsvarer uskyldige liv?

Denne virkelighed, sammen med et stigende globalt pres, rammer de vestlige lande, som har vendt det blinde øje til Israels uhyrlige handlinger. Det kunne ses i sidste uges afstemning i FN’s Generalforsamling, hvor 153 nationer stemte for en øjeblikkelig våbenhvile, mens kun 10 var imod. En anden indikation er de modbydelige dækhistorier, som er blevet udsendt af europæiske og vestlige regeringer, hvor de forsøger at forsvare sig over for den voksende globale opinion, der klart ser dette som et folkemord. Den seneste udgave er skrevet af udenrigsministrene fra Storbritannien og Tyskland i en artikel i London Sunday Times, hvor de forsøger at overbevise verden om, hvorfor opfordringer til en øjeblikkelig våbenhvile er en dårlig idé. En øjeblikkelig våbenhvile, “der hurtigt kollapser i yderligere vold, vil kun gøre det sværere at opbygge den tillid, der er nødvendig for fred,” skriver de. Hvis den slags dobbeltspil ikke ændres, er Vestens lederskab i verden i realiteten forbi.

Et kontrapunkt blev leveret af Kinas FN-ambassadør, Zhang Jun, som skar igennem hykleriet den 15. december og viste, hvordan ægte statsmandskunst ser ud. I sin tale under den udvidede debat om FN’s generalforsamlings resolution om våbenhvile, der blev vedtaget den 12. december, sagde Zhang: “Slogans ladet af moralsk overlegenhed om menneskerettigheder, humanisme og beskyttelse af kvinder og børn og hvad ved jeg, som nogle mennesker plejede at udspy, har nu pludselig taget en absurd drejning.” Og nu, tilføjede han, “er selv den mest basale våbenhvile blevet en bitter pille, der er for ubehagelig for dem at sluge.”

International lov skal gælde lige for alle, understregede ambassadør Zhang, også for palæstinenserne. Israel-Palæstina-konflikten er en “stresstest for menneskehedens samvittighed”, og en våbenhvile må være det altoverskyggende omdrejningspunkt og det internationale samfunds fælles mål.

Som en mor til en dræbt IDF-soldat sagde: At opnå retfærdighed er ikke det samme som at opnå fred. Nogle gange er det nødvendigt med en anden hensigt.

Den anden hensigt er i sidste ende at skabe et andet paradigme for denne region og verden – og det skal gå hurtigt. Der er et øjeblikkeligt behov for en våbenhvile, hvor man insisterer på, at alle liv er værdifulde – også dem, vi ikke altid er enige med, eller som har gjort os uret. Dette kan bane vejen for gennemførelsen af en to-statsløsning, parret med planer for den nødvendige energi- og vandinfrastruktur, som kan åbne døren for langsigtet vækst og chancen for at leve et liv med værdighed for alle mennesker i regionen. Det er den eneste rigtige “bæredygtige fred”, i modsætning til hvad de politiske skøger i såkaldt “civiliserede” regeringer siger i dag.

Når julen nærmer sig, så lad os huske, hvad det virkelig vil sige at være menneske, og agere derefter.

Ikke korrekturlæst

Tusinder protesterer i Israel som reaktion på IDF’s drab på israelske gidsler
Dec. 17, 2023 (EIRNS)- Lørdag aften den 16. december samledes tusinder i Tel Aviv for at kræve, at Israel forhandler med Hamas om frigivelse af alle tilbageværende gidsler i kølvandet på IDF’s drab på tre israelske gidsler. Ifølge nogle rapporter talte demonstrationen titusinder. Demonstranterne anklagede Israel for at prioritere krigen over frigivelsen af gidslerne.

Rapporter fra New York Times om interviews med nogle af demonstranterne antyder, at Israels drab på gidsler har ansporet til nye krav om fred og om, at premierminister Benjamin Netanyahu skal træde tilbage. Times citerer demonstranten Efi Toledano, som sagde: “Vi har lært, at når der er krig, skal vi alle være stille og støtte soldaterne,” men at gidslernes død indikerer, at Netanyahu er villig til at fortsætte krigen, selv på bekostning af flere gidsler.

Toledano havde været en del af demonstrationerne mod Netanyahu tidligere i år, men stoppede efter Hamas’ angreb den 7. oktober. “Vi vender tilbage for at lade vores stemme lyde og kæmpe mod denne regering,” sagde han.

Netanyahu har dog ikke vist nogen vilje til at ændre kurs. I dag indledte han søndagens regeringsmøde med at læse op fra et brev, som angiveligt var fra familier til israelske soldater, der var blevet dræbt i konflikten i Gaza: “I har et mandat til at kæmpe; I har ikke et mandat til at stoppe på midten,” læste Netanyahu op fra brevet. Premierministeren hævdede, at Israel ville “kæmpe til enden” (ikke “hans ende”) som et ” vidnesbyrd” for de faldne soldater.

Ikke korrekturlæst

Islamiske udenrigsministre mødes med kolleger fra Norden og Benelux-landene
16. december 2023 (EIRNS) – En delegation af arabiske og islamiske udenrigsministre mødtes med deres kolleger i Norden og de Benelux-landene for at opfordre dem til at lægge større pres på Israel i bestræbelserne på at afslutte konflikten mod Gaza og levere humanitær hjælp, rapporterer Hürriyet Daily News.

Den tyrkiske udenrigsminister Hakan Fidan, den palæstinensiske udenrigsminister Riyad al-Maliki, Qatars udenrigsminister Jassim al Thani, Jordans udenrigsminister Ayman Safadi og generalsekretæren for Organisationen for Islamisk Samarbejde Hussein Brahim Taha besøgte Norge for at tale med udenrigsministrene fra Belgien, Danmark, Holland, Sverige, Island, Luxembourg, Norge og statssekretæren for Finlands udenrigsministerium den 15. december.

De nordiske lande og Benelux-landene spiller en vigtig rolle, når det gælder humanitær hjælp og international lov. Hürriyet Daily News påpeger, at Danmark, Finland og Sverige, som ikke støttede Palæstina ved en afstemning i FN’s Generalforsamling i oktober, ændrede holdning og stemte for en våbenhvile ved afstemningen i FN’s Generalforsamling den 12. december. Holland undlod at stemme i den samme afstemning. Delegationen diskuterede behovet for at støtte en våbenhvile med dem og nødvendigheden af at arbejde for en palæstinensisk stat som den eneste løsning på konflikten.

Foto: Jake Shields@jakeshieldsajj X page

 




Inden Gaza forsvinder: Kan amerikansk underkastelse til britisk imperial politik ændres?

15. december 2023 (EIRNS)–…Hvorfor er “Perfidious Albion” – det Britiske Imperium – mere ansvarlig end USA selv for den amerikanske udenrigspolitiks fiasko? Lav en liste over de amerikanske militærfolk, der for nylig er blevet slået til riddere af den britiske krone. Generalerne Brent Scowcroft, Colin Powell, Tommy Franks, Martin Dempsey, Joseph Dunford, Norman Schwarzkopf…. Undersøg derefter de krige, de udkæmpede, deres omkostninger, menneskelige og materielle, og deres udfald. Sammenlign de involverede nationers skæbne med nationernes skæbne i Anden Verdenskrig. Hvad oplevede efterkrigstidens Tyskland, Italien og Japan, alle fjendtlige nationer? Hvad har efterkrigstidens Irak, Afghanistan, Syrien og Libyen oplevet? Er det måske sådan, at generalerne blev slået til riddere, netop fordi de krige, som de udkæmpede, systematisk underminerede USA’s nationale interesser og fremmede imperiets interesser, og ikke det amerikanske folk eller den amerikanske regering?

Tænk et øjeblik – men måske ikke for dybt – over det rådne korpus af “geostrategiske” ideer, som Henry Kissinger repræsenterede, og som er destilleret, hvad angår deres konsekvenser i det virkelige liv, i det politiske memorandum ” Memorandum 200 –  om nationale sikkerhedsstudier – Konsekvenser af verdensomspændende befolkningsvækst for USA’s sikkerhed og oversøiske interesser.” Dokumentets usagte, men klart underforståede holdning var, at verdens underlegne folk, især dem, der boede i “det Globale Syd”, ikke skriver historie og derfor skal fratages besiddelsen såvel som brugen af de materielle ressourcer, der kræves for at gøre det. Kissingers tilståelse i Chatham House den 10. maj 1982 af, at han foretrak britiske imperialistiske holdninger frem for FDR’s vision for verden, herunder Roosevelts fire friheder, betyder, at han ikke ville have haft nogen reel uenighed med Churchills velkendte udtalelse om Israel og Palæstina:

“Jeg er ikke enig i, at hunden i krybben har den endelige ret til krybben, selv om den måske har ligget der i meget lang tid. Den ret anerkender jeg ikke. Jeg indrømmer for eksempel ikke, at der er gjort en stor uret mod de røde indianere i Amerika eller de sorte mennesker i Australien. Jeg indrømmer ikke, at der er sket en uret mod disse mennesker, fordi en stærkere race, en race af højere kvalitet, en mere verdslig klog race for at sige det på den måde, er kommet ind og har taget deres plads.” (Winston Churchill til Peel-kommissionen om et jødisk hjemland i Palæstina, 1937)

Kissingers bemærkninger fra den 18. oktober – “Jeg mener, at Vestbredden bør sættes under jordansk kontrol i stedet for at sigte mod en to-statsløsning, som efterlader et af de to territorier fast besluttet på at vælte Israel” – stammer fra den samme geostrategiske kloak, som Churchills “ærlige diskussion” om imperialismens rigtighed er et udtryk for. Zbigniew Brzezinskis 40-årige (1973-2017) vanhelligelse af amerikansk udenrigspolitik blev plagieret fra den britiske efterretningstjenestes mesteragent og “arabist” Bernard Lewis, hvis “islamiske fundamentalismekort”-politik, også kendt som Bernard Lewis-planen, blev gjort spiselig for “Readers Digest” (tidsskriftet “Det Bedste”) og ompakket af Brzezinski som “Krisens Bue,” og senere, mere groft som The Grand Chessboard (Det store skakbræt) og endnu grovere af Brzezinskis Sancho Panza, Samuel P. Huntington, som civilisationernes sammenstød.

Overvej følgende uregelmæssighed, rapporteret i dagens briefing, vedrørende den manglende udbetaling af over 53 milliarder dollars af allerede bevilgede penge i løbet af de sidste 17 måneder, godkendt under Schumer-Young “CHIPS and Science Act”, som blev vedtaget af Kongressen i juli 2022. Kun 35 millioner dollars af disse er blevet udbetalt, og de er gået til det britiske våbenfirma BAE Systems. Hvorfor bliver pengene ikke brugt? Og hvorfor blev pengene egentlig brugt på BAE? BAE Systems, lad os huske det, er i centrum af 1980’ernes “Al-Yamamah” olie-for-våben-aftale mellem Storbritannien og Saudi-Arabien. Husk en historie fra 29. november 2010 fra The Guardian i London: “Under det to timer lange møde i 2008 på et hotel i hovedstaden Bishkek (Kirgisistan) angreb [prins] Andrew, der rejser verden rundt som særlig britisk handelsrepræsentant, Storbritanniens korruptionsundersøgere i Serious Fraud Office (bagmands-politiafdeling) for det, han kaldte ‘idioti’. … I et telegram fra den amerikanske ambassade til Washington i oktober 2008 skrev (den amerikanske ambassadør i Kirgisistan), Tatiana Gfoeller: ” Uforskammet sprog à la britisk … [Andrew] vendte sig mod det generelle spørgsmål om at fremme britiske økonomiske interesser i udlandet. Han skældte ud på britiske anti-korruptions-efterforskere, som havde været så “idiotiske” næsten at ødelægge Al-Yamamah-aftalen med Saudi-Arabien.”

Mens Gfoeller udtrykte chok over Andrews ubehøvlede opførsel under den to timer lange dialog, fremhævede hun to emner: Prinsens pral om Storbritanniens genoplivning af det 19. århundredes “Great Game”; og hans åbenhjertige angreb på snagende britiske journalister og efterforskere, som vovede at blande sig i Storbritanniens Al-Yamamah-aftale. “Den amerikanske ambassadør, en erfaren karrierediplomat, der taler seks sprog, så ikke ud til at have stor respekt for Andrews intellekt.”

Den oprindelige titel på “CHIPS and Science Act” var “Endless Frontier Act of 2019”, som skulle indvarsle en “Apollo Project-style” eksplosion i udvidelsen af amerikanske videnskabscentre, rumforskningsudposter, kommunikationsteknologier osv. Men der er ingen fremdrift i dette, for videnskabelig og teknologisk optimisme skal nedprioriteres i Amerika. Videnskabsbegejstringen må ikke få lov til at påvirke den amerikanske ungdom, som den engang gjorde under Kennedy-administrationen. Vi forbereder nu “faktablade” om arten og karakteren af de amerikanske militærudgifter, som ikke kun afslører den iboende ødselhed i oppustede militærudgifter, såsom Pentagon-fly med prismærker på “900 millioner dollars”, men også det faktum, at penge under visse omstændigheder vil blive brugt vildt, men tilbageholdt, hvis deres anvendelse faktisk betyder et fremskridt for det menneskelige potentiale hos den amerikanske arbejdsstyrke og vælgerskare.

Det vil briterne ikke tillade i nogen regering, hverken republikansk eller demokratisk. Og det er derfor, USA stemmer, som de gør i FN i spørgsmålet om våbenhvile; hvorfor USA stadig forsøger at sende titusindvis af milliarder af dollars til Ukraine, når Ukraine er en militært tabt sag; og hvordan USA kan bruge 2 billioner dollars på en krig i Afghanistan og stadig tabe. Vi må frigøre USA’s sind for at standse den selvdestruktion….

Mod dette perspektiv har den seneste række af afstemninger og debatter, der har fundet sted i FN, især FN’s generalsekretær António Guterres’ handlinger, givet verdens regeringer moralske grunde til at overveje at vedtage løsninger på krige, som dem i Gaza og Ukraine, med ideer som Zepp-LaRouches Ti Principper. Konferencer som den der blev afholdt i Nicaragua i den forgangne weekend, især når de er forbundet med kampagnen for uafhængige amerikanske kandidater til høje embeder som Diane Sare, kan sprænge den beslutningsmæssige proces, en proces, der næres af en ny fremtoning af reel moral, som udtrykt i FN-processen, der må støttes fuldt ud overalt, og især i USA.

Billede: offentligt domæne




Danmark stemmer ‘ja’ til FN’s Gaza våbenhvile resolution

Den 13. dec. 2023 (EIRNS) – Som udtryk for et voksende pres for at ændre Vestens politik i forhold til krigen i Gaza, stemte Danmark i går “ja” til FN’s Generalforsamlings resolution om våbenhvile.

Danmark havde undladt at stemme ved afstemningen i FN’s Generalforsamling i oktober, og klagede over at resolutionen ikke udtrykkeligt fordømte Hamas’ terrorangreb den 7. oktober og ikke udtrykte støtte til Israels ret til at forsvare sig i henhold til international lov. Selvom gårsdagens resolution stadig ikke indeholdt disse punkter, stemte Danmark “ja” på grund af den humanitære katastrofe, der udspiller sig for øjnene af os alle.

Men udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen gav i dag en udvandet fortolkning af resolutionen, da han skulle forklare, hvorfor Danmark ændrede holdning:

— Vi stemte ‘ja’ til resolutionen, fordi den humanitære situation i Gaza er katastrofal – der er behov for en humanitær pause i kamphandlingerne, ikke mindst så vi kan få mere nødhjælp frem til den nødlidende civilbefolkning.

— Med omtale af en ”humanitær våbenhvile” lægges der vægt på det humanitære fokus og altså ikke en permanent våbenhvile. Regeringen bakker fortsat op om Israels ret til selvforsvar inden for den humanitære folkeret.

Tusindvis af mennesker demonstrerede i København den 10. december mod krigen i Gaza.

Foto: Michelle Rasmussen, Schiller Instituttet, fra demonstration den 10. december 2023 i København




At smede sværd om til plovjern

Den 13. dec., 2023 (EIRNS) — Der er nu tolv dage til jul. I Betlehem iscenesætter de kristne religiøse ledere en anderledes krybbescene. Jesusbarnet vil ligge midt i ødelæggelsen.

For to uger siden skrev lederne af de største kristne samfund i Betlehem, herunder græsk-ortodokse, syriske, armenske, katolske og lutherske kirkesamfund, et brev til præsident Biden, hvori de opfordrede til våbenhvile. En delegation på tre af dem – muligvis tre ret vise mænd – bragte brevet til Washington, D.C. Det lød blandt andet:

“Vi bringer dig hilsner på vegne af det kristne samfund i Betlehem, byen for vores Herre og Frelser Jesus Kristus, Fredsfyrsten. I næste uge skulle vi begynde vores advents- og julesæson. Det skulle have været en tid med glæde og håb. I år er det en tid med død og fortvivlelse… I år er julefejringen aflyst i Betlehem.”

“Vi skriver til dig i dyb sorg og smerte. Vi er knuste over de billeder af død og ødelæggelse, vi ser i vores land… Vi bekræfter, at ethvert menneske er skabt i Guds billede og er værdig til at leve et værdigt liv og ‘et liv i overflod’… Men samtidig er vi knuste, fordi denne krig kunne have været undgået. I årevis har vi som Jesu efterfølgere opfordret til fred, der er grundlagt på retfærdighed. Dette land har tryglet om fred og retfærdighed i 75 år. Det er på tide, at retfærdigheden sker fyldest. Det er på tide, at alle kan leve med værdighed i dette land … En omfattende og retfærdig fred er det eneste håb for både palæstinensere og israelere.”

“Vi skriver for at bede dig om at hjælpe med at bringe denne krig til ophør. Gud har placeret politiske ledere i en magtposition, så de kan bringe retfærdighed, støtte dem der lider, og være redskaber for Guds fred. Vi ønsker en konstant og omfattende våbenhvile… Det er en moralsk forpligtelse.”

Som den amerikanske senatorkandidat Diane Sare har understreget, ved alle, at præsident Biden simpelthen kunne tage telefonen og fortælle den israelske premierminister Netanyahu, at drabene stopper nu, enten det eller at al hjælp, økonomisk og militær, stopper nu. Så hvad stopper Biden? For den sags skyld, hvorfor mødtes han ikke med de tre moralske mænd fra Betlehem?

Hvis man lader tvivlen komme Biden til gode, vil han få borgerne til at tro, at faste, venlige råd til Netanyahu vil gøre udslaget og få Israel til endelig at indvillige i en to-statsløsning.

Men der er en ondskab på færde, som ikke kan og ikke vil blive forstået, medmindre man stirrer den imperiale ondskab lige i øjnene, den slags ondskab, der hersker ved at indgyde blind frygt og raseri i de befolkninger, der er underlagt den. Men det er den ondskab, som samfund, der ikke formår at identificere og udføre den fælles kristne, jødiske eller islamiske mission om, med mange ord, at være frugtbare og herske over naturen, har fortjent. Så det der mangler er politiske ledere, der er i deres position, fordi de faktisk ved, hvordan man baner vejen for en reel økonomisk udvikling, der er baseret på at hæve befolkningens kulturelle og faglige niveau.

For at udslette Hamas begyndte Israel i går at pumpe saltvand fra Middelhavet ind i Hamas’ tunneler i Gaza. Israels frigivne gidsler advarede forgæves Netanyahu om, at deres medgidsler ville drukne. Men aktionen vil helt sikkert dræbe mange flere, blot ved at forurene det, der er tilbage af rent vand i Gaza, for slet ikke at tale om at skade området langt ud i fremtiden.

For rent faktisk at udslette Hamas og for den sags skyld “blod og jord”-fascismen i “bosætterbevægelsen”, der presser på for et “Storisrael”, behøver man blot at engagere sig i den økonomiske udvikling af regionen. I stedet for at salte jorden på romersk-imperialistisk vis, så afsalt vandet, overrisl jorden massivt, udryd ørkenen og realiser de andre – landbrugsmæssige, industrielle og videnskabelige – bestanddele af “oase-planen”. 

Men lad være med at tro, at det kun er jøderne eller palæstinenserne i regionen, der tager fejl. De ville vælge “oase-planen” med det samme, hvis de blev givet en eneste chance. Se snarere på det britiske imperiums “Great Game” sammen med den amerikanske republiks mere fundamentale fejltagelse ved at glemme, endda benægte, sin arv i at modsætte sig og slå dette imperium. På en måde er hvert eneste klodsede træk, som Biden foretager sig, et tegn på, at du, din familie og dit samfund er kommet til kort – men i går stemte 153 nationer for FN’s resolution om våbenhvile, hvilket efterlod Israel, USA og otte andre efternølere vandrende i ørkenen. Da der nu er stor opbakning til at gøre det rigtige, er det tid til at komme i gang.

Læg endelig mærke til en bestemt bronzeskulptur ved FN. Den forestiller en mand, der smeder et [sværd om til en plovskær] (https://en.wikipedia.org/wiki/File:Schwerter_zu_Pflugscharen_-_Jewgeni_Wutschetitsch_-_Geschenk_der_Sowjetunion_an_die_UNO_-_1959.jpg). Den er indbegrebet af det, der i høj grad har manglet i de fleste appeller om fred, inklusive gårsdagens afstemning om våbenhvile – for fredens navn er i grundlæggende forstand faktisk økonomisk udvikling. At mestre [” Oase-planen”]( 20231026 oasis plan_1.pdf (laroucheorganization.com)) af Lyndon LaRouche er, hvad Esajas opfordrede til i sit gamle råb om at smede sværd om til plovjern – og det er svært at se, hvordan man med succes kan organisere sin nabo, lovgiver eller præsident uden at bevæbne sig selv på passende vis.

 UN Photo/Michos Tzovaras




Verdens bevidsthed bliver aktiveret, mens “Vesten” er mere isoleret end nogensinde før

12. december 2023 (EIRNS) – Et rungende nederlag for den “regelbaserede orden” blev leveret i dag med FN’s Generalforsamlings afstemning om en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza. Resolutionen blev vedtaget med et overvældende flertal på 153 for, 10 imod og 23 der undlod at stemme. (Danmark stemte for resolutionen!) Sammenlignet med den sidste FN-afstemning i oktober, som opfordrede til en “humanitær våbenhvile” med stemmerne 120-14, og 45 der undlod at stemme, viser dette, at verden i stigende grad er imod den barbariske nedslagtning, som Israel udfører, og at USA og dets allierede er isolerede i en grad, som ikke tidligere er set.

Da USA i sidste uge nedlagde veto mod FN’s Sikkerhedsråds resolution om en våbenhvile i Gaza, blev det mødt med en bred fordømmelse, men det fik også dem, der går ind for fred, til at blive endnu mere beslutsomme. Dette blev måske bedst udtrykt af FN’s generalsekretær António Guterres – som havde taget initiativ til afstemningen i Sikkerhedsrådet den 8. december – og som efterfølgende udtrykte sig i stærke vendinger: “Jeg lover, at jeg ikke vil give op” med hensyn til at opnå en våbenhvile. Den kinesiske FN-ambassadør Zhang Jun gentog denne holdning den 11. december, da han besøgte Egyptens Rafah-grænseovergang til Gaza: “Vi er her i den tro, at vi med vores fælles indsats kan stoppe krigen. Vi kan måske ikke ændre hele situationen, men vi vil ikke give op.”

Under hele konflikten mellem Israel og Hamas har USA og Storbritannien forsøgt at “styre” alle de involverede parter ved at manipulere med offentlighedens opfattelse og love én ting, mens de gjorde noget andet. Denne kortsigtede tilgang var dømt til at slå fejl, og det gør den tydeligvis også nu. Men derudover sætter den gang i noget, der er langt bredere end det umiddelbare problem, og som er ved at få enhver tillid til den vestlige “regelbaserede orden” til at kollapse i kraft af sine egne handlinger.

Afstemningen den 8. december var sandsynligvis det sidste søm i kisten for denne operation til styring af den offentlige mening, og verden er nu tvunget til at se den frygtelige sandhed om Wall Streets og Londons pro-folkemords-orientering, som kendetegner al anglo-amerikansk politik. Afstemningen i FN’s Generalforsamling den 12. december viste, at flere og flere i verden ikke lader sig kue af trusler og ordspil. Mens Five Eyes-tankepolitiet måske er i stand til at kontrollere vesterlændinges opfattelser på tv og internettet, ser verden, hvad der sker i Gaza uden filter.

Det er derfor, bemærkningerne fra talskvinden for Kinas udenrigsministerium ramte så hårdt mandag den 11. december. Da Mao Ning blev spurgt om Kinas reaktion på den nye runde af sanktioner og fordømmelse af Kina for krænkelser af “menneskerettighederne”, sagde hun blot: Hvis USA virkelig bekymrer sig om menneskerettigheder, “er det sidste, de bør gøre, at nedlægge veto mod Sikkerhedsrådets resolution, der opfordrer til en humanitær våbenhvile, som det eneste land der har gjort det, mens den humanitære katastrofe i Gaza forværres time for time.”

Forvent, at presset mod dette åbenlyst hykleriske og fejlslagne system fortsætter med at vokse. Som den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov sagde den 10. december på Doha-topmødet i weekenden, er der en ny “multipolær verden, som er ved at opstå efter 500 års dominans af det, vi kalder det ‘kollektive Vesten’. … For at undertrykke denne form for udvikling, [eller] enhver uenighed, besluttede vores vestlige kolleger at ofre alle globaliseringsprincipperne, som de har forsøgt at sælge til alle i årtier … til fordel for en regelbaseret verdensorden.”

Et andet element af dette kan ses på COP28-klimatopmødet i Dubai, hvor al sprogbrug, der indebærer afskaffelse af fossile brændstoffer, er blevet afvist af Kina, Indien og resten af udviklingslandene. Ingen belæring eller stampen med fødderne er nok til at overbevise størstedelen af verden om, at energiforbrug er dårligt, og at udvikling kun bør være forbeholdt de rige lande.

Disse og andre handlinger sætter gang i et dybtgående og historisk skift, som ikke længere kan undgås. Men samtidig risikerer intensiteten af den ondskab, der bliver begået i Gaza, at udløse en meget bredere konflikt i hele Sydvestasien og endda længere væk. Som Egyptens FN-ambassadør, Osama Mahmoud Abdel Khalek Mahmoud, sagde under generalforsamlingen den 12. december: “Udførelsen af denne destruktive krig vil føre til en fuldbyrdet katastrofe. Det vil desværre betyde, at folkedrab vil blive brugt som et redskab til krig, helt uden hensyn til international lov. Det vil føre regionen ud i en regulær krig, og det vil bringe denne internationale organisations troværdighed i fare.”

Derfor er historiens øjne rettet mod os i de kommende dage og timer. Vil vi handle i tide?

Ikke korrekturlæst

Bilag:

FN’s Generalforsamling vedtager resolution om øjeblikkelig våbenhvile i Gaza med overvældende flertal
12. december 2023 (EIRNS) – FN’s Generalforsamling med 193 medlemmer stemte i dag med et overvældende flertal på 155-10, mens 23 undlod at stemme, for at godkende den firepunktsresolution, som regeringerne i Egypten og Mauretanien har udarbejdet, og som opfordrer til en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza. De to lande påberåbte sig resolution 377A, som foreskriver, at hvis FN’s Sikkerhedsråd ikke lever op til sit ansvar for at beskytte international fred og sikkerhed, kan FN’s Generalforsamling træde til og komme med anbefalinger. Resolutionen er ikke bindende, men når den fremsættes, da Israel fortsætter med at slagte palæstinensere og har forvandlet Gaza til “et levende helvede”, har den international vægt.

Afstemningen fulgte en meget hårdtslående tale af formanden for FN’s Generalforsamling, Francis Dennis (Trinidad og Tobago), som beskrev “blodbadet” i Gaza og krævede, at situationen blev vurderet “med ærlighed i vores hjerter … en våbenhvile er det eneste realistiske første skridt” mod at finde en løsning på denne krise, sagde han. “Blodsudgydelserne og den psykologiske terror” skal ophøre. Ellers vil “den fortsatte konflikt føre til en regulær krig”. Mere end 18.000 mennesker er døde … et barn dør hvert 10. minut. Hvad venter vi på?”

Dennis blev efterfulgt af Egyptens FN-ambassadør Osama Mahmoud Abdelkhalek Mahmoud, som sagde, at størstedelen af det internationale samfund var klar over situationens alvor og dens implikationer: “Fortsættelsen af denne destruktive krig vil føre til en fuldbyrdet katastrofe. Det vil desværre betyde, at folkedrab vil blive brugt som et redskab i krig, helt uden hensyn til international lov. Det vil føre regionen ud i en regulær krig, og det vil bringe denne internationale organisations troværdighed i fare.”

Resolutionen har titlen “Beskyttelse af civile og opretholdelse af juridiske og humanitære forpligtelser” og fastslår:

“Vejledt af formålene og principperne i FN’s charter,

“minder om sine resolutioner vedrørende Palæstina-spørgsmålet.

“som også minder om alle relevante resolutioner fra Sikkerhedsrådet.

“som noterer sig brevet dateret 6. december 2023 fra generalsekretæren, i henhold til artikel 99 i De Forenede Nationers pagt, stilet til formanden for Sikkerhedsrådet.

“som også noterer sig brevet dateret den 7. december 2023 fra generalkommissæren for FN’s Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten til formanden for Generalforsamlingen.

“Udtrykker alvorlig bekymring over den katastrofale humanitære situation i Gazastriben og den palæstinensiske civilbefolknings lidelser, og understreger, at den palæstinensiske og israelske civilbefolkning skal beskyttes i overensstemmelse med international humanitær lov.

“1. kræver en øjeblikkelig humanitær våbenhvile;

“2. gentager sit krav om, at alle parter overholder deres forpligtelser i henhold til folkeretten, herunder den humanitære folkeret, især med hensyn til beskyttelse af civile.

“3. Kræver øjeblikkelig og betingelsesløs frigivelse af alle gidsler samt sikring af humanitær bistand.

“4. beslutter at udsætte det tiende ekstraordinære hastemøde midlertidigt og at bemyndige formanden for Generalforsamlingen på dens seneste møde til at genoptage mødet efter anmodning fra medlemsstaterne.”

To lande foreslog ændringer til resolutionen. USA foreslog at inkludere en afvisning og fordømmelse af “de afskyelige terrorangreb fra Hamas … og gidseltagningen.” Østrig foreslog at tilføje, at gidslerne blev holdt fanget af Hamas. Begge ændringsforslag fik ikke det nødvendige to tredjedeles flertal. Der var bemærkelsesværdige klapsalver fra forsamlingen, da begge ændringsforslag blev nedstemt, og meget store klapsalver, med nogle glade råb, da resolutionen blev vedtaget. Der var en række andre meget tankevækkende taler fra repræsentanterne for bl.a. Sydafrika, Pakistan, Slovenien og Grækenland.

USA og Israel var imod resolutionen, og de fik følgeskab af Østrig, Tjekkiet, Guatemala, Liberia, Mikronesien, Nauru, Papua Ny Guinea og Paraguay.

Som Reuters rapporterede, sagde USA’s ulykkelige FN-ambassadør Linda Thomas-Greenfield før afstemningen, at der var nogle punkter i resolutionen, som USA støttede, såsom behovet for at adressere den alvorlige humanitære situation i Gaza, beskyttelse af civile og frigivelse af gidsler. Men, advarede hun, “enhver våbenhvile lige nu vil i bedste fald være midlertidig og i værste fald farlig – farlig for israelerne, som vil blive udsat for ubarmhjertige angreb, og også farlig for palæstinenserne, som fortjener chancen for at opbygge en bedre fremtid for sig selv, fri for Hamas.”

Den vrede israelske ambassadør Gilad Erdan advarede forsamlingen forud for afstemningen om, at “ved at stemme for denne resolution støtter I overlevelsen af jihadistisk terror og de fortsatte lidelser for befolkningen i Gaza…. Ikke alene undlader denne resolution at fordømme Hamas for forbrydelser mod menneskeheden, den nævner slet ikke Hamas. Dette vil kun forlænge død og ødelæggelse i regionen, og det er netop, hvad en våbenhvile betyder,” sagde han ifølge UN News. “Vi ved alle, at den såkaldte humanitære våbenhvile i denne resolution ikke har noget med menneskeheden at gøre. Israel gør allerede alt for at gøre det lettere for humanitær hjælp at komme ind i Gaza,” løj han.

UN Photo Loey Felipe




Støt FN’s generalsekretær Guterres’ opfordring til en Gaza-våbenhvile nu!

Den 11 december 2023. FN’s generalsekretær António Guterres brugte en tale den 10. december på Doha-konferencen i Qatar til at udsende endnu en markant opfordring til en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza. Det gjorde han, fordi USA den 8. december atter nedlagde veto mod en resolution fra FN’s Sikkerhedsråd, der krævede en sådan våbenhvile. Guterres reagerede på den afstemning ved at sige, at “Sikkerhedsrådet beklageligvis ikke gjorde det, men det gør det ikke mindre nødvendigt. Så jeg kan love, at jeg ikke vil give op.”

Det gør resten af verden heller ikke.

FN’s Generalforsamling samles til et hastemøde tirsdag den 12. december for at diskutere en ny resolution fremlagt af Egypten og Mauretanien, som også kræver en øjeblikkelig våbenhvile. Resolutionen har allerede 103 sponsorer – og flere kommer til. Og 12 ud af de 15 nuværende medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd rejste i dag til Rafah-grænseovergangen mellem Gaza og Egypten for med egne øjne at se, hvordan de forfærdelige forhold tager sig ud der, som et resultat af Israels USA-støttede bombardementer og etniske udrensninger i hele Gaza.

Resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd er bindende for medlemslandene, mens udtalelser fra FN’s Generalforsamling ikke er det. Men et massivt internationalt pres er ved at opstå for at tvinge USA til at ændre sin politik. Stort set hele verden – minus Netanyahu og briterne, selvfølgelig – er imod den amerikanske regering i denne sag, og det med rette.

Hvis hele verden tvinges til at bryde med et USA, der er engageret i endeløse krige; hvis FN ikke får lov til at opfylde sin mission om at være vogter af verdensfreden og sikkerheden; så vil Tredje Verdenskrig være over os. FN skal bringes til at fungere; verden kan ikke synke ned i det vilde vesten med den “regelbaserede orden”, som Wall Street og City of London elsker så højt, eftersom det er dem, der fastsætter reglerne. Som Jordans udenrigsminister, Ayman Safadi, sagde til det samme Doha Forum, som Guterres talte til: “Israel har skabt en mængde had, som vil hjemsøge denne region, og som vil definere de kommende generationer.” Det samme kan siges om verdens holdning til USA og Vesten mere generelt.

Selv Associated Press, som ikke er kendt for at være sandhedens vogter, måtte i en artikel den 10. december indrømme, at Israels offensiv “har dræbt tusindvis af civile palæstinensere. Omkring 90% af Gazas 2,3 millioner mennesker er blevet fordrevet inden for det belejrede område.” De forklarede, at Netanyahu er sluppet af sted med dette, fordi “USA har ydet vital støtte i de seneste dage ved at nedlægge veto mod en resolution fra FN’s Sikkerhedsråd om at stoppe kampene og ved at presse et hastesalg af kampvognsammunition til Israel til en værdi af over 100 millioner dollars igennem.”

Det er den samme Netanyahu, som for nylig belærte regeringscheferne i Spanien og Belgien: “Historien favoriserer ikke Jesus Kristus over Djengis Khan. Historien favoriserer de stærke.” Er vi som amerikanere virkelig parate til, at vores land i denne højtid går over i historien for ligeledes at have valgt Djengis Khan frem for Jesus Kristus?

Sandt nok: En øjeblikkelig humanitær våbenhvile i Gaza vil ikke løse de underliggende problemer i Sydvestasien eller i verden. Men det vil stoppe folkemordet på 2,3 millioner mennesker – og det vil gøre det muligt for verden at bevare et minimum af ære og moral, så den kan forberede sig på de større opgaver, der venter forude.

En af de vigtigste opgaver er at afvikle det militærindustrielle kompleks (MIK), som udgør en af de væsentligste drivkræfter bag de endeløse krige, som det blev dokumenteret i en meget nyttig artikel, der netop er udgivet af American Friends Service Committees Action Center on Corporate Accountability. MIK er ikke begrænset til USA, men har et internationalt omfang. Og den består ikke kun af producenter af tanks og missiler, men også af Wall Street og City of Londons finansielle interesser, som rent faktisk styrer verdens Lockheed’er og Raytheon’er.

Det er på tide at “omstille til fred”, at tage de betydelige videnskabelige, teknologiske og maskinværktøjsmæssige kapaciteter, der findes i denne sektor – inklusive de faglærte arbejdere, ingeniører og forskere, hvoraf de fleste ville foretrække at bruge deres talenter til gavn for menneskeheden – og omdanne dem til LaRouches globale genopbygningsplan, der udgør det eneste grundlag for en varig fred.

UN Secretary General Guterres. UN Photo Loey Felipe