Leder fra LaRouche PAC, USA, 4. dec., 2017 – Selv om ’fake news’-pressen og de anti-russiske, politiske kræfter i begge partier fortsætter den daglige polemik imod præsident Trump, så konfronteres heksejagten, anført af den »juridiske morder«, Robert Mueller, for at afsætte præsidenten og bringe den amerikanske regering til fald, med afsløring og eskalerende modangreb fra patriotiske kræfter. Det første, 10.000 eksemplar store oplag af EIR’s undersøgende rapport, »Robert Mueller er en umoralsk, juridisk morder: Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«, har gennemtrængt Kongressen og andre nationale, politiske kredse og har en stærk virkning. Den trykkes nu i andet oplag.

I løbet af weekenden truede Husets Efterretningskomite under kongresmedlem Devin Nunes med at bringe anklager om foragt for Kongressen mod både Justitsministeriet og FBI, hvis de ikke fremlagde de længe krævede dokumenter om FBI’s rolle i det miskrediterede dossier, der blev udarbejdet af MI6-agent Christopher Steele, og FBI’s brug af dette falske dokument til at lancere det juridiske angreb mod præsident Trump.

Mandag morgen forsøgte Justitsministeriet at berolige Nunes ved at annoncere, at de vil give flere af de FBI-agenter, der er involveret i alvorlige forbrydelser med deres kupforsøg mod Trump, lov til at aflægge forklaring for Husets Efterretningskomite. Mens dette skrives, står det ikke klart, om Nunes vil gå frem med sagsanlæg for foragt og forlange fuld overholdelse fra de slyngelagtige efterretningsfolks side, under Kongressens forfatningsmæssige mandat til at føre tilsyn.

Bestræbelsen på at give russisk indblanding i valget skylden for Trumps valgsejr er blevet udslettet: af Trump selv, der holdt fast ved nødvendigheden af at arbejde sammen med Rusland på venskabelig basis for at bekæmpe terrorisme i Syrien og andre steder; af førende eksperter i forfatningen, som Alan Dershowitz, der har vist, at Trump har handlet fuldstændigt inden for rammerne af præsidentskabets forfatningsmæssige myndighed; og af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), der beviste, at der ikke fandt nogen hacking sted af det Demokratiske Partis computere, hverken fra Ruslands eller nogen andens side.

Men, der ligger en sårbarhed i præsident Trumps vision. Selv om han er forpligtende engageret over for en genopbygning af amerikansk infrastruktur og industrielle kapacitet, og over for at arbejde sammen med Kina og andre om global udvikling, så har han hidtil accepteret myten om de tårnhøje aktiemarkedsværdier som et tegn på fremskridt snarere end en farlig, spekulativ boble, der ikke kan opretholdes, og hvis kollaps er uundgåelig. I hele Europa og Amerika ringer bankerne selv med alarmklokkerne i panik (se advarslerne fra Bundesbank og Den internatonale Betalingsbank, BIS), men har ingen idé om, hvordan de skal løse problemet.

Der er kun én redningsbåd – genindførelsen af politikker i Hamiltons tradition (det Amerikanske Økonomiske System) i USA og Europa, som det fremlægges i LaRouches Fire Love, samtidig med, at Øst og Vest bringes sammen i ånden fra den Nye Silkevej, der anføres af Kina.

Helga Zepp-LaRouche talte på Forum for det 21. Århundredes Maritime Silkevej i Zhuhai, Guangdong-provinsen, den 2. nov., og kaldte sin tale, »Bælte & Vej Initiativet og en dialog mellem kulturer, baseret på deres højere udtryk«. I dette uddrag indfanger hun arten af den nuværende fare og dens nødvendige løsning:

»Geopolitik, ideen om, at en nation eller gruppe af nationer har ret til at forfølge deres interesse imod en anden gruppe af nationer, har ført til to verdenskrige i det 20. århundrede. Det turde være indlysende for enhver, at, i atomvåbenalderen, kan krig ikke længere være en metode til at løse konflikter, hvis vi som menneskelig art ikke skal frembringe vores egen udslettelse. Menneskeheden adskiller sig fra alle andre, hidtil kendte arter i universet derved, at vi har evnen til skabende fornuft. Dette betyder at vi, til forskel fra dyrene, bevidst kan forandre måden, vi eksisterer på; uophørligt kan opdage nye, universelle principper inden for videnskab og kultur og udvikle en dybere og mere intens kundskab om det fysiske univers, som vi udgør den vigtigste del af. Så det er på en vis måde iflg. lovmæssighed, at menneskeheden ville få ideen om, hvordan man overvinder geopolitik og etablerer et system for selvstyre, der vil garantere menneskehedens langsigtede overlevelse.

Ideen om et »fællesskab for menneskehedens fælles fremtid«, som blev fremlagt af præsident Xi Jinping, udgør netop denne idé. Ved at anbringe begrebet om den ene menneskehed, defineret ud fra standpunktet om vores fælles fremtid, som referencepunkt for, hvordan vi skal tænke på politiske, økonomiske, sociale og kulturelle spørgsmål, har præsident Xi etableret et højere fornuftsgrundlag, en idémæssig basis for en fredsorden for hele planeten.«

Hun understregede, at den amerikanske præsident Donald Trump har taget et lille, men afgørende skridt i denne retning gennem sin historiske Asienrejse. Alt imens han må forsvares mod det britiskstyrede kupforsøg, så må han også af inspirerede borgere blive bevæget til fuldt og helt at gå med i det Nye Paradigme, der nu er inden for rækkevidde.

Foto: Vagtparaden foran Buckingham Palace. 

4. dec., 2017 – Selv om de anvender banksprogets typiske underdrivelser, ser den Tyske Bundesbanks Rapport for 2017 om Finansiel Stabilitet risiko for en finansiel nedsmeltning i begge de to tilfælde af en stigning i rentesatsen og en fortsat lav rentesats. Dette er en Punkt 22-situation (eller, valget mellem pest og kolera), som kun har én eneste løsning: at erstatte det nuværende, bankerotte system med et Glass/Steagall-system.

Der er, lyder det i rapporten, flere indikatorer på, at risikopræmierne systematisk er for lave, og at risiciene derfor er undervurderede. På baggrund af de lave renter er der især risiko for, at markedsaktørernes solvens er overvurderet.

»Risici for det tyske finanssystems stabilitet eksisterer fortsat og kunne stige. Det kunne ske som følge af en pludselig rentestigning, såvel som også som følge af et fortsat lavt renteniveau. Her er der fare for, at risici kunne opstå fra værdikorrektioner [sic] af værdiaktiver, ændringer i renten og kreditbegivenheder (som f.eks. misligholdelse af obligationer), og de øger hinanden.«

De tyske bankers kritiske tilstand ses af den kendsgerning, at banker i stigende grad har lånt til kortfristet og flydende rente og investeret til langfristet, fast rente og skabt en farlig ubalance i tilfælde af en »korrigering« af renten, eller andre eksterne chok. Særligt eksponeret er lokale banker, siger rapporten. Kravene mod ikke-banker er især øget og er særlig høje blandt sparekasser og kreditunioner. Samtidig er mængden af kortfristet indskud med en forfaldstid på én dag markant øget.

Mængden af husstandslån over ti år til fast rente er øget fra 23 til 45 % i de seneste 14 år. I tilfælde af en rentestigning, vil banker være tvunget til at betale afkast på indskud, som er højere end deres indtjening på disse langfristede investeringer. Dette udgør en stor systemrisiko, i betragtning af størrelsen af den involverede kredit.

Samtidig kunne en fortsat politik for lav rente øge incitamentet til at løbe risici for at få højere indtjening, og kunne således skabe vanskeligheder for banker.

Rapporten analyserer prisdynamikken på beboelses-ejendomsmarkedet og bemærker, med nogen bekymring, at huspriserne i de største tyske byer, iflg. en målemetode, var 15-30 % overvurderet i 2016, sammenlignet med blot 10-20 % i 2015.

Alt imens Bundesbank advarer om systemiske risici, er ECB i en tilstand af fornægtelse. Som besvarelse på spørgsmål, stillet af medlemmer af EU-parlamentets Økonomiske og Monetære Komite den 20. nov., sagde ECB-chef Mario Draghi, at han ikke kunne se nogen bobler og nogen systemisk risiko.

4. dec., 2017 – I sin seneste, kvartårlige finansrapport, der blev udgivet i går, ringede Den internationale Betalingsbank (BIS) alarm over, at den globale finansielle situation er fyldt med farer. Rekordhøje aktivpriser og et uholdbart gældsniveau i national og international valuta, minder om perioden forud for finanssammenbruddet i 2008, på trods af centralbankernes bestræbelser på at stramme kredit, sagde BIS, rapporterer CNBC.

Claudio Borio, chef for BIS’ Monetære og Økonomiske Afdeling, talte med medierne i går og advarede om, at »de sårbarheder, der er opbygget på hele planeten under den lange periode med usædvanligt lave rentesatser, er ikke forsvundet. Et højt gældsniveau, både inden for national og international valuta, er der stadig. Det samme er de luftige værdiansættelser«. Desuden, fortsatte han, »jo længere, perioden med at tage risici varer, desto højere kan den eksponerede status blive. Kortsigtet ro kommer på bekostning af langsigtet uro«.

Med hensyn til USA’s økonomi, rapporterede BIS, synes de fire kortfristede rentestigninger siden slutningen af 2015 ikke at have afskrækket investorer fra at løbe en risiko, som de oppustede aktivpriser indikerer. Faldet i priser på egenkapital og stigningen i generelle låneomkostninger for husstande og foretagender, som er det normale resultat, når centralbanker hæver renten, har ikke materialiseret sig i USA. Federal Reserves opstramning har ikke skabt noget hak i det, Borio beskriver som markedets »kådhed«. Der er naturligvis ingen omtale af Glass-Steagall som eneste middel til at stemme op for den tøjlesløse spekulation, der forklarer denne »kådhed«.

»Det er, som om tiden var gået i stå«, bemærkede Borio. »Aktørerne på finansmarkedet havde badet i lyset og varmen fra deres ’Guldhårs-økonomi’ i det forudgående kvartal. Det fortsatte de med i det seneste kvartal.«

I sin dækning af BIS-rapporten påpeger Guardian advarsler fra Neil Woodford, stifter af Woodford Investment Management i U.K., og som sagde i et interview til Financial Times, der blev bragt 1. dec., at han mener, at de globale aktiemarkeder befinder sig i en boble, og når den brister, bliver det større og farligere end nogle af de værste markedskrak i historien. »Der er så mange røde lamper, der lyser, at jeg har opgivet at tælle dem.«

Foto: BIS’ hovedkvarter i Basel.

I sidste måned besluttede vi, fordi den Europæiske Union forbyder diskussionen, at bringe diskussionen fra Italien til USA. På hvilken måde? Vi skrev et brev til præsident Trump for at minde ham om det løfte, han gav under valgkampagnen, om at genindføre Glass/Steagall-loven. Et hundrede treogtredive parlamentsmedlemmer underskrev brevet – fra det italienske parlament, det Europæiske Parlament, inklusive hr. Zanni, der indsamlede otte underskrifter fra parlamentsmedlemmer på dette brev, samt fra nationale parlamentsmedlemmer: regionale rådsfolk fra Lombardiet, Veneto og folk fra Syditalien.

Liliana Gorini: Mit navn er Liliana Gorini, og jeg er forkvinde for Movisol, LaRouches organisation i Italien og en nær medarbejder til fr. Helga Zepp-LaRouche og hr. LaRouche gennem 40 år. Jeg siger dette, fordi jeg af fysiske årsager ikke har deltaget i konferencer, og nu er jeg her endelig: Så mange mennesker kender mig måske ikke.

Jeg vil gerne kommentere, hvad Zanni netop sagde om situationen i Europa, og især i mit land, Italien, og fuldt ud bekræfte det, han sagde om virkningerne på befolkningen af den Europæiske Unions vanvittige politik, og især om bail-in. Der er allerede ofre i Italien for denne bail-in-politik og Bankunionen: To pensionister tog deres eget liv, fordi de mistede hele deres opsparing. Dette var ikke rige mennesker. Dette var almindelige mennesker, der havde sparet op i hele deres liv, og deres penge blev ganske enkelt stjålet med denne bail-in (ekspropriering af bankindskud). Det er ikke en løsning; der skaber faktisk flere problemer.

Efter problemet med bankerne i Veneto har vi nu også et problem med de væsentligste samarbejdsbanker i Genova, Carige, der er ved at gå fallit, og folk er bange. De ikke alene mister deres jobs, og økonomien synes at fortsætte udelukkende, fordi folk lever af deres opsparede midler. Italienere har tendens til at opspare penge; men hvis de også mister deres opsparinger, vil de ikke alene ikke have et job, men de vil heller ikke være i stand til at overleve. Så det græske mareridt er ved at komme meget, meget tæt på for alle italienere.

Men, i den Nye Silkevejsånd findes der en løsning, så jeg vil gerne overbringe de gode nyheder til alle i den optimistiske ånd, som fr. LaRouche gav udtryk for i sin åbningstale: I Italien har vi haft en diskussion, som vi begyndte for mange år siden, baseret på LaRouches Fire Love, og især den første lov, Glass/Steagall. Den debat, som Movisol – vi – skabte, har nu bragt otte lovforslag ind i det italienske parlament; i mellemtiden debatteres det i fire regionale råd. Der var for nylig en diskussion i Finanskomiteen om dette.

I sidste måned besluttede vi, fordi den Europæiske Union forbyder diskussionen, at bringe diskussionen fra Italien til USA. På hvilken måde? Vi skrev et brev til præsident Trump for at minde ham om det løfte, han gav under valgkampagnen, om at genindføre Glass/Steagall-loven. Et hundrede treogtredive parlamentsmedlemmer underskrev brevet – fra det italienske parlament, det Europæiske Parlament, inklusive hr. Zanni, der indsamlede otte underskrifter fra parlamentsmedlemmer på dette brev, samt fra nationale parlamentsmedlemmer: regionale rådsfolk fra Lombardiet, Veneto og folk fra Syditalien.

Mange andre mennesker underskrev dette: Betydningsfulde økonomer, journalister, ledere af aviser, jeg selv – jeg var selvfølgelig blandt de første underskrivere.

Vores idé er at bringe dette brev til Kongressen i januar måned for at fremme de tværpolitiske lovforslag, der er blevet foreslået i den amerikanske Kongres. Som I ved, har et par republikanere og mange demokrater introduceret [eller medsponsoreret] lovforslag. Glass/Steagall-loven var i partiprogrammet for både det Republikanske og det Demokratiske Parti, ligesom det også er i de fleste italienske partiers partiprogram. I Italien afholder vi parlamentsvalg, sandsynligvis i maj. Alle [forslagene] om bankopdeling og Glass/Steagall er i alle disse italienske partiers partiprogrammer, fra venstre til højre.

Dette skyldes alt sammen vores kampagne i Italien. Jeg vil særligt gerne introducere denne unge mand – der er årsag til, at jeg er her, for han kørte mig – Massimo Coldamassaron. Det var ham, der indsamlede alle underskrifterne, opsøgte politikere og slog dem oven i hovedet og sagde, »Jeg vil redde mine børns fremtid, og I må vedtage Glass/Steagall, ellers vil vi meget snart stå uden et land.« Han har denne samling appeller, og han spurgte – og jeg gør dette, eftersom vi er her – om der er nogen af jer, som helt sikkert Hussein Askary, Ulf Sandmark, Jacques Cheminade, alle, der har en position, en eller anden fremtrædende politisk rolle, og vi vil gerne tilføje flere navne til disse 130 italienere, et par mennesker fra Frankrig, fra Tyskland, fra Sverige, fra Danmark, således, at når vi tager til Washington, vil det stå klart, at, ikke alene Italien, men hele Europa, hele Europa ønsker LaRouches Fire Love og Glass/Steagall.

Så kom hen til mig eller Massimo, og vi vil tilføje din underskrift, og vi vil sørge for, at denne appel ender i præsident Trumps hænder: Vi vil sørge for det. Mange tak. [applaus]

Zepp-LaRouche: Jeg vil gerne fuldt ud støtte denne idé. Jeg mener, det er et meget nyttigt forslag, så alle fra alle lande, der ønsker at støtte dette initiativ, bør kontakte Liliana og Massimo. Jeg mener, at europæerne ikke har forenet deres stemmer, og jeg mener, at det, MP Zanni udtrykte, at der er denne diskrepans mellem den Europæiske Unions politik og så de europæiske landes evne til at forsvare deres egen interesser, er meget klar. Jeg mener, at denne konference kan være et godt udgangspunkt for at optrappe et sådant krav.

Jeg vil opfordre jer alle til at henvende jer til Liliana og hjælpe med i denne kampagne, ikke blot ved at levere en underskrift, men ved at forpligte jer til at gøre det, Massimo gjorde. Vi kan alle sammen henvende os til politikerne, til borgmestre, til parlamentsmedlemmer og kræve, at de forsvarer det almene vel.

For blot at styrke det, der blev sagt om finanskrisen: Vi sidder på en total krudttønde. Tegnene på, at krisen i 2008 gentager sig i langt større skala, er overvældende. Gældskrisen er større end i 2008; alle parametrene – derivaterne, de forgældede stater, selskaber, studenters gæld, krisen på ejendomsmarkedet – alle parametrene er omkring 40 – 80 % værre end i 2008. Og den Europæiske Union har netop udstedt retningslinjer, der går ud på, at de ikke har nogen værktøjer ud over at stjæle borgernes penge. Dette er virkelig et meget farligt øjeblik, som vi bør bruge som udgangspunkt for at gå ind i en regulær mobilisering for at få disse Fire Love gennemført.

Foto: Forkvinde for Movisol, den italienske LaRouche-bevægelse, Liliana Gorini.

»Jeg mener, at den Nye Silkevej er et typisk eksempel på en idé, hvis tid er kommet; og når en idé på denne måde først er ved at blive en materialistisk virkelighed, bliver den til en fysisk kraft i universet. Jeg har personligt haft mulighed for at se udviklingen af denne idé, der på mange måder reelt set begyndte med dette store menneske – min ægtemand, Lyndon LaRouche; der, for mange årtier siden – for næsten et halvt århundrede siden – fik ideen om en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden. Dette blev dernæst mere manifest i 1970’erne, ’80erne og især i 1991, da Sovjetunionen opløstes, og hvor denne idé om at skabe en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden blev meget fremtrædende.«

Download (PDF, Unknown)

Tiden er således i dag inde til, at en ny, europæisk, politisk klasse tænker over, hvad der kunne være et alternativt projekt for Europa; som kunne stille spørgsmålstegn ved den eksisterende ramme for den Europæiske Union. Som jeg sagde, så stiller vi – og jeg selv personligt, som repræsentant for det europæiske og italienske folk i Europaparlamentet – spørgsmålstegn ved denne TINA-retorik (There is No Alternative – der er intet alternativ). For vi har behov for en alternativ, institutionel ramme for det europæiske folk.

Download (PDF, Unknown)

Vært Matthew Ogden: Godaften; det er 1. dec., og dette er vores strategiske fredags-webcast fra larouchepac.com.

Vi har meget stof at gennemgå i aften, for vi bliver i øjeblikket vidne til indvielsen af en helt ny æra på denne planet. Det, vi bliver vidne til, især i løbet af den seneste uge, siden afslutningen af den ekstraordinært historiske Schiller Institut-konference, der fandt sted nær Frankfurt, Tyskland, i sidste weekend, er den kendsgerning, at den Nye Silkevejsdynamik – denne dynamik med store projekter og »win-win«-samarbejde, der er blevet initieret af Kina – denne Nye Silkevejsdynamik er nu den dominerende og virkelig uimodståelige dynamik på denne planet. Dette er noget, der fuldstændig er i færd med at omforme alle nationers politik på denne planet. Og tyngdecentret er skiftet væk fra det gamle paradigme, som vi har set i det transatlantiske system, og til dette Nye Paradigme, der nu har fået overtaget pga. de initiativer, som frem for alt Kina har taget.

Jeg vil gerne lægge ud med at afspille et kort uddrag af Helga Zepp-LaRouches ekstraordinære hovedtale, som hun holdt på denne konference, der var sponsoreret af Schiller Instituttet nær Frankfurt, Tyskland, i sidste weekend. Konferencens titel var »At opfylde menneskehedens drøm«, og titlen på Helga Zepp-LaRouches hovedtale var »Den Nye Silkevej; Den nye model for internationale relationer«. Her er et kort uddrag af Helgas tale:

(Se hele Helgas video og tale i dansk oversættelse her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=22734)

(Her følger engelsk udskrift af resten af webcastet)

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  So, let me start with an idea
of Gottfried Wilhelm Leibniz.  He said that we are actually
living in the best of all possible worlds.  This is a very
fundamental ontological conception.  It’s the idea that we are
living in a developing universe; that what makes the universe the
best of all possible ones is its tremendous potential for
development.  It is in such a way created, that every great evil
challenges an even greater good to come into being.  I think when
we are talking about the New Silk Road and the tremendous changes
which have occurred in the world, especially in the last four
years, it is actually exactly that principle working.  Because it
was the absolute manifest lack of development of the old world
order which caused the impulse of China and the spirit of the New
Silk Road having caught on that now many nations of the world are
absolutely determined to have a development giving a better life
to all of their people.
Now, I think that the New Silk Road is a typical example of
an idea whose time had come; and once an idea is in that way
becoming a material reality, it becomes a physical force in the
universe.
Now the Chinese Ambassador to Washington, Cui Tiankai,
recently made the point, that there were 16 times in world history,
when a rising country would surpass the dominant country up to
that point.  In twelve cases it led to a war, and in four cases
the rising country just peacefully took over.  He said that China
wants neither, but we want to have a completely different system
of a “win-win” relationship of equality and respect for each
other.
Obviously, the most important question strategically, if you
think about it, is that we can avoid the so-called Thucydides
trap.  That was the rivalry between Athens and Sparta in the 5th
Century BC, which led to the Peloponnesian War and the demise of
ancient Greece.  If this were to occur today between the United
States and China in the age of thermonuclear weapons, I think
nobody in their right mind could wish that; and therefore, we
should all be extremely happy that Trump and Xi Jinping have
developed this very important relationship.  I stuck my neck out
in the United States in February of this year by saying, if
President Trump manages to get a good relationship between the
United States and China, and between the United States and Russia, he
will go down in history as one of the greatest Presidents of the
United States.  Naturally, everybody was completely freaked out
because that is not the picture people are supposed to have about
Trump.  But I think if you look at what is happening, you will
see that Trump is on a very good way to accomplish exactly that.
So, he came back from this Asia trip with $253 billion worth
of deals with China.  I watched the press conference of the
Governor of West Virginia, Jim Justice, where he said that now,
because of China, there is hope in West Virginia.  West Virginia
is a totally depressed state; they have unemployment and a drug
epidemic.  But he said now we can have value-added production, we
will have a bright future.  So, the spirit of the New Silk Road
has even caught on in West Virginia.  Obviously the United States
has an enormous demand for infrastructure, especially now after
the destruction of all these hurricanes; which just to restore
what has been destroyed requires $200 billion, not even talking
about disaster prevention.  So, this is all on a good way that
China will invest in the infrastructure in the United States, and
vice versa; US firms will cooperate in projects of the Belt and
Road Initiative.
So, just think about it, because almost everything I’m
saying goes against everything you hear in the Western media.
But think:  From whom comes the motion for peace and development?
Is it coming from those who attack Putin, Xi, and Trump?  And
those who side with Obama?  It’s obviously time for people to
rethink how the Western viewpoint is on all of these matters.  Or
change the glasses which they have to look at the world.

OGDEN:  So, as you heard from Helga Zepp-LaRouche, that was
just a short excerpt from her speech, but she said we have to
change the glasses through which we look at the world.  That’s
what she did really with the entirety of her keynote address;
which was an hour long.  It is available on the
newparadigm.schillerinstitute.org website right now; but she
really did change the glasses, through which people should see the
world; both by reviewing what the strategic breakthroughs have
been in terms of the New Silk Road dynamic which has been
sweeping the planet and supplanting this outmoded and failed
geopolitical world order which has brought the world really to
the edge of what she said; this Thucydides trap and the danger of
thermonuclear war.  But she also did some very extraordinary; she
took the audience back through the history of the relationship
between the Confucianism of China and the Leibnizian philosophy
of Europe.  This was the best of European culture, and really the
consolidation of the Renaissance culture of Europe.  What
Gottfried Leibniz was able to do in his time, recognizing the
failures of European culture due to the kinds of rivalries
between these warring empires and what had really turned into a
corruption and a rot at the core of the European system at that
time; he said the future can be secured if we recognize the best
of European culture — the Christianity and the heritage of the
Greek philosophy which built European culture; but put this
together with the aspects of Chinese Confucianism which are in
fact harmonious with the best of the ideas of European
philosophy.  He pointed out, that the idea of an understanding of

the pre-established harmony between man’s creative mind and the
created universe is something, which indeed is recognized in
Leibnizian European philosophy; but is also at the core of
Confucian philosophy.
Helga Zepp-LaRouche said that in a very real way, Xi Jinping
has reflected a profound understanding of this kind of harmonious
relationship between man and the created world, and also between
the nations of this planet, and has given it a substance;
actualized this idea through the form of the New Silk Road.  She
also reviewed the history of her husband’s — Lyndon LaRouche’s
— role in creating the basis of the ideas that are now taking
their form in this New Paradigm of development coming out of
China and the Belt and Road Initiative.  She traced it all the
way back to a paper that Lyndon LaRouche had written in the 1970s
about the development of Africa, and the fact that his ideas —
which were at the core of that vision — are now what are
actually taking place in Africa and other nations that are being
touched by the Belt and Road Initiative.  Again, this is an
extraordinary keynote address, and we would encourage you to
watch the speech in its entirety.
But after Helga LaRouche’s keynote, the conference — which
was a two-day conference — unfolded; and it was a series of
extraordinary panel after extraordinary panel.  The first panel
was titled “The Earth’s Next Fifty Years”; obviously taking that
from the title of a wonderful book that was published by Lyndon
LaRouche over a decade ago.  But this panel began with a keynote
by Professor He Wenping, who’s the Director of African Studies at
the Chinese Academy of Social Sciences in Beijing.  The speech
was “President Xi’s Perspective for the Year 2050 and the
Perspective of African Development”.  That was followed by the
former Transport Minister of Egypt, who gave a speech called
“Integration of Egypt’s Transportation Plans 2030 with the New
Silk Road Project”.  Then, there was a statement from George
Lombardi, who is the former social media consultant to President
Donald Trump; and his speech was titled “The Trump
Administration: Impending Economic Policies and Media Discord”.
Then that panel concluded with a speech by Marco Zanni, who is a
member of the European Parliament from Italy.  His speech was
titled “A Future for Europe after the Euro”.
Panel I was followed by Panel II, which was the second panel
of the first day, which was titled “The Need for Europe To
Cooperate with China in the Industrialization of Africa and the
Middle East; Transaqua as the Rosetta Stone of the Continent’s
Transformation”.  This began with an extensive speech by Hussein
Askary, who is the Southwest Asia coordinator for the Schiller
Institute.  This was on “Extending the Silk Road into Southwest
Asia and Africa; A Vision of an Economic Renaissance”.  The bulk
of this is also actually included in a new Special Report that is
just been published by the Schiller Institute, that was jointly
written by Hussein Askary and Jason Ross.  He was followed by the
Foreign Director of the Bonifaca S.p.A., Italy, company, which is
actually involved with China in building this Transaqua project.
It’s called the Italy-China Alliance for Transaqua.  Then, the
General Consul to Frankfurt from Ethiopia spoke — Mehreteab
Mulugeta Haile.  The title of his speech was “The Need for Europe
to Cooperate with China in the Industrialization of Africa”.
Then that panel concluded with a speech by the Executive Manager
of Pyramids International called “Egypt’s 2030 Mega Projects:
Investment Opportunities for Intermodal and Multimodal
Connectivity”.
The third panel took place on the second day of the
conference, and that panel was titled “Europe As the Continent of
Poets, Thinkers, and Inventors: An Optimistic Vision for the
Future of Europe”.  It was keynoted by Jacques Cheminade, who’s
the former Presidential candidate in France.  His speech was
titled “What Europe Should Contribute to the New World Paradigm”.
Then, Dr. Natalia Vitrenko, who’s the chairwoman of the
Progressive Socialist Party of Ukraine, gave a speech — “China’s
Initiative from the Doom of Self-Destruction, to Prosperity and
Progress; A View from Ukraine”.  Then, a speech from a
representative from Serbia; an author and journalist named Dr.
Jasminka Simic.  Her speech was titled “One Belt, One Road — An
Opportunity for Development in the Western Balkans”.  Then that
panel concluded with a speech from Bulgarian Academy of Sciences
Professor Mariana Tian — “Bulgaria’s Contribution to the Belt
and Road Initiative”.
There were also two other speeches; the chair of the
Anglo-Hellenic and Cypriot Law Association, and the founding
Director of the China Africa Advisory.
Then, the concluding panel of the entire conference, Panel
IV; “The System We Live in Is Not Earthbound — Future
Technologies and Scientific Breakthroughs”.  This was keynoted by
Jason Ross, scientific advisor to the Schiller Institute.  His
speech was titled “The Scientific Method of LaRouche”.  He was
followed by Prof. Dr. Helmut Alt, from the University of Applied
Sciences in Aachen; who gave a speech — “Energy Transition; From
Bad to Worse”.  Then that concluded with Dr. Wentao Guo, from
Switzerland — “Current Situation of High Temperature Gas-Cooled
Reactors in China”.
Then there was an extensive Q&A period after that, in which
there was very important input from the audience.  The attendees
at this event — which you could see just from the speaker’s list
alone — represented countries from Western Eurasia, from Central
Europe, from Africa, from the United States, from Western Europe,
from Scandinavia, from really literally all over the world.  This
was an extraordinary conference.
There was a resolution that was adopted at the concluding of
the conference that I’d like to put on the screen here [Fig. 1].
The resolution is taking a note from what China has committed
itself to — eliminating poverty by the year 2020 in China.  So,
this is the resolution adopted by the Schiller Institute
conference in Bad Soden, Germany:

“At this conference, with the title ‘Fulfilling the Dream of
Mankind,’ we discussed the incredible transformation of the world
catalyzed by the Chinese initiative of the New Silk Road. The
Belt and Road Initiative, which is creating optimism in Asia,
Africa, Latin America, more and more states in Europe, and after
the state visit of President Trump in China, in several states
within the United States.
“The Belt and Road Initiative has the concrete perspective
on how poverty and underdevelopment can be overcome through
investment in infrastructure, industry and agriculture, based on
scientific and technological progress. The Chinese government
which uplifted 700 million out of poverty in the last 30 years,
has now proclaimed the goal to lift the remaining 42 million
people living in poverty out of their condition, and create a
decent living standard for the entire Chinese population by the
year 2020.
“Within the European Union, there are living approximately
120 million people below the poverty line, according to our own
criteria characterizing the costs of life. Given the fact that
Europe is still an economic powerhouse, there is no plausible
reason why Europe cannot uplift these 120 million people out of
poverty by the year 2020, as well. The best way to accomplish
this is for the EU, all European nations, to accept the offer by
China to cooperate with China in the Belt and Road Initiative on
a ‘win-win’ basis.
“We, the participants of the Schiller Institute conference,
call on all elected officials to join this appeal to the European
governments. Should we in Europe not be proud enough to say, if
the Chinese can do this, we can do it, too?”

As you can see here, newparadigm.schillerinstitute.com, that
is the location of the proceedings of this conference which will
be published as they’re prepared; but also, that resolution that
I just read to you, is available on that website
—newparadigm.schillerinstitute.com — and it’s collecting
signatures.  It’s something that you can add your name to and you
can circulate that.  Obviously, it applies not only to Europe,
but applies to the United States as well; this goal of
eliminating poverty by building infrastructure and high
technology projects to increase the living standards and the
productivity of our populations; as China is doing through the
Belt and Road Initiative.  This is what can be accomplished in
the United States.  We’ll review a little bit of that.
I do want to note that Helga Zepp-LaRouche made a special
notice of the statement by West Virginia Governor Jim Justice
after he secured $87 billion in joint investment into the state
of West Virginia; which is greater than the entire GDP of that
state.  This accomplishment is really the spirit of the New Silk
Road, which is now sweeping through the world and has even taken
hold in our very own state of West Virginia here in the United
States.
Now, let’s look at the extraordinary rate of developments
that have occurred since this conference happened in Frankfurt,
Germany last weekend.  This is part of putting on those new
glasses that Helga LaRouche talked about in order to see the
world as it really is; not to see the world through the kind of
spin and propaganda that you’re inundated with on a daily basis
by the media.  If you were following the media, you would think,
that the only issue on the table, are the series of sex scandals
that are coming out from celebrities and news anchors and so
forth and so on.  And you would miss the fact that we are
literally living in the absolute epicenter right now in history
of a total paradigm shift in the history of mankind.
So, let’s look at this extraordinary rate of developments.
This conference, obviously, in Europe — the Schiller Institute
conference — took place right on the heels of President Trump’s
extraordinarily successful trip to Asia; where he had his state
visit-plus visit with President Xi Jinping in China.  And the
$250 billion worth of deals that were signed there for joint
investments, the fact that President Xi Jinping put directly on
the table the idea of the United States and US businesses
collaborating with the Belt and Road Initiative, and the fact
that President Xi Jinping and President Trump solidified a very
close personal relationship and really ushered in a new era of
US-China collaboration.  After that, just during the course of
the last five days, you’ve seen what was just mentioned there in
the resolution from the Frankfurt conference; that nations of
Europe are now beginning to reach out and reciprocate the hand of
friendship that’s coming from China to participate in the Belt
and Road Initiative.
This is taking place most significantly in the more
impoverished countries of Eastern and Central Europe.  We have
the just-concluded 16+1 talks, which occurred in Budapest,
Hungary.  This is the meeting of the so-called CEEC, or the
Central and Eastern European Countries — those are the 16; and
then the +1 is China.  So, this is the 16+1, the Central and
Eastern European Countries plus China.  What was discussed at
this conference was the further coordination between these
countries of Eastern Europe and the Chinese, especially on the
idea of the Belt and Road Initiative; the New Eurasian
Land-Bridge as it was termed by Helga and Lyndon LaRouche back in
the 1980s.  The core feature of that proposal back in the end of
the 1980s, which gave birth to this idea of the Eurasian
Land-Bridge, was the idea of taking these Eastern European
countries — what had been formerly part of the Soviet Union or
the Soviet space — and taking what was an under-developed area
of Europe and developing it through bridging Western Europe with
Russia and then beyond through these kinds of transportation
corridors and high technology development grids.  That’s exactly
what China was discussing with these countries in Eastern Europe
during the 16+1 conference.  These are mainly countries such as
Hungary, Serbia, Poland, which really this is their conception of
themselves; they serve as Europe’s front door onto the New Silk
Road.  As the New Silk Road comes westward across Eurasia, the
front door to Europe are these Eastern European countries.  They
have gone from being on the margins of Europe with
under-development and poverty and prolonged unemployment and
these other crises, they’ve gone from being on the margins to
being at the very center of this new dynamic which is sweeping
from the East.
This is referred to in Hungary as their “eastward opening”;
that Hungary’s future is to orient towards this new era of
development which is coming from Eurasia, rather than orienting
towards the collapsing system of Western Europe and the failed
EU.  Zhang Ming, who’s China’s ambassador to the European Union,
published an article that was published immediately prior to the
16+1 meeting on November 27th, in which he emphasized the central
role of the Belt and Road Initiative in China’s policy towards
Europe.  He said, “As China and Europe work together to synergize
the Belt and Road Initiative, the 16 CEEC countries will play a
more prominent role as a hub which connects Asia and Europe.
Faster development in CEEC countries contributes to a more
balanced development across Europe and European integration.”
So, in other words, the faster development of these impoverished
countries in Central and Eastern Europe will be a “win-win” for
everybody involved.  He used these words, that these countries
will serve a “prominent role as a hub which connects Asia and
Europe.”
Then as Hungarian Prime Minister Viktor Orban stated a few
weeks ago — and he was the host of this meeting in Budapest,
Hungary obviously — but this was a statement that he made back
in October.  This is absolutely to the point of what we’re
discussing on this webcast today; this idea that the Belt and
Road Initiative is now the irresistible and dominant dynamic on
this planet.  This is a quote from Prime Minister Orban:  “The
world’s center of gravity is shifting from West to East.  While
there is still some denial of this in the Western world, that
denial does not seem to be reasonable.  We see the world
economy’s center of gravity shifting from the Atlantic region to
the Pacific region.  This is not my opinion, this is a fact.”
Now incidentally, that quote, that statement by Prime
Minister Orban, is exactly the point that Lyndon LaRouche made in
this book; this very prescient book that he published over a
decade ago called {Earth’s Next Fifty Years; The Coming Eurasian
World}.  In that book, Mr. LaRouche said the dominant dynamic of
the world is going to be the rising countries of Asia; these are
where the most concentrations of population are, this is the
fastest rates of growth.  And this is where the world’s center of
gravity is shifting economically; the coming Eurasian world, or
the Pacific-centered world.  So, this is a direct echo of exactly
what Lyndon LaRouche said way back when before any of this
economic miracle took place.  But Mr. LaRouche was very prescient
on that fact.
Now, while a number of leading European press outlets have
been doing exactly what Viktor Orban said — denying this fact;
trying to deny this inevitable fact that the center of gravity
has shifted from West to East.  You had, for example, the
{Financial Times} ran an extensive article headlined “Brussels
Rattled As China Reaches Out to Eastern Europe”; obviously just
hysterical that these Eastern European countries are now oriented
towards the Belt and Road Initiative.  Despite that fact, there
are some leading circles in Europe who are, indeed, recognizing
that Europe’s future lies in joining this New Paradigm.
Obviously, that could be seen from this extensive speaker’s list
at the Schiller Institute conference in Frankfurt; but there was
another very significant conference that occurred just a few days
later this week in Paris.  This was the first annual Paris Forum
on the Belt and Road Initiative; so it’s going to take place very
year.  This is the first annual event.  It was co-organized by
the Chinese embassy and the French Institute for International
and Strategic Affairs — IRIS is their acronym.  This is the
third largest think tank in Paris.  The founding director is
Pascal Boniface, who is very positive in terms of his attitude
towards this idea of France and Europe as a whole joining with
the Belt and Road Initiative.  There were some 400 people in
participation at this very important event.  There were think
tanks, there were civil servants, people from the French
government, there were heads of different French companies —
CEOs — retired military, there were cultural figures, and there
were media who attended.  Among them, the forum was addressed by
the Chinese Ambassador to France, Zhai Jun.  He put directly on
the table, France, Europe should join this new emerging paradigm,
this Belt and Road Initiative.  This goes directly along with the
attendance by Raffarin, the former Prime Minister of France to
the Belt and Road Forum that occurred this past Spring in
Beijing.  There have been other prominent figures inside France
who have done exactly what these people have done at this very
significant event, and said “Look, this is the future of the
world economy.  The center of gravity has shifted, and we better
get on board.”  This was also the subject, by the way, of Jacques
Cheminade’s speech at the Schiller Institute conference; and this
is something that he’s been in extensive conversation with, with
numerous leading figures inside France as part of his
Presidential campaign.  He even met with the former President of
France, Francois Hollande, while he was President at the Elysée
Palace and discussed exactly this idea.
So, as you can see, the movers and shakers behind this, the
ideas which are driving history, are really the leaders and the
collaborators of the LaRouche Movement worldwide.
Let me shift focus now.  We’re continuing to catalog the
extraordinary rate of developments that have occurred just over
the last five days since this extraordinary conference in
Frankfurt.  Let’s shift focus now to Latin America.  We had the
11th China-Latin America-Caribbean Business Summit, which
happened in Uruguay; actually it’s still happening.  It started
yesterday, and it’s going through this Sunday, so it’s a four-day
conference.  This was to discuss the idea of how Western
Hemisphere countries, especially countries in South and Central
America, can participate in China’s One Belt, One Road
Initiative.  Whereas this is the 11th annual conference between
the Central and South American countries and China, this was by
far the largest of these conferences to have taken place.  There
were over 2500 people in attendance, which included high-level
businessmen, government officials, and policymakers from all over
Latin America.  One of the plenary sessions which took place at
this conference was titled, “A New Vision of Collaboration Among
China, Latin America, and the Caribbean in the Framework of the
One Belt, One Road Strategy”.  So, that’s explicit; this is the
idea of Latin American joining the New Silk Road.
Just because we’re discussing Latin America, there was a
wonderful sentiment which was voiced by Chilean President
Michelle Bachelet.  This was a speech that she gave on November
23rd at the celebration of the 10th anniversary of the founding
of the Confucius Institute in Chile.  She said, “The world is
orienting more than ever towards China and the Pacific Basin.
Therefore, we know very well that our relationship with China and
the Asia-Pacific in particular, is crucial for us to fulfill our
destiny.”  She said, “Chile’s relationship with China goes well
beyond trade ties.  It is one of our primary political partners
on the path to opening integration and cooperation for progress.”
Then Michelle Bachelet said after she retires as the President of
Chile, she intends to study the Chinese language in depth.  So,
that’s a commitment that perhaps all heads of state should make,
as we recognize that the center of gravity of the world’s
strategic and economic reality is shifting towards China.  We did
see that from President Trump’s granddaughter, Arabella Kushner
— that’s Ivanka’s daughter — where she recorded the song in
Mandarin Chinese.  A video of her singing a song in Mandarin
Chinese, and sent that as a goodwill offering to President Xi
Jinping in China.
And one more item I should just note.  This is a
yet-unconfirmed report, but it’s very credible, that Japan — now
we’ve shifted from Europe to Central and South America, and now
we’re in the Asia Pacific.  Japan is actively considering joint
projects with Chinese companies on building the One Belt, One
Road.  This is hugely significant, judging by the historic
conflicts between Japan and China, which have been played on by
these Western geopoliticians for decades; to try to keep these
two extraordinarily significant countries from collaborating.  If
Japan and China collaborate on the Belt and Road Initiative, this
is a dynamic which is absolutely unstoppable.  There was an
article in a Japanese paper titled “Government To Help Japan,
China Firms in Belt and Road”.  It reports that the Abe
government is considering supporting companies to carry out joint
projects with Chinese companies along the Belt and Road.  I think
underscoring this fact, as I stated in the beginning of today’s
broadcast, that the Belt and Road is an absolutely unstoppable
and irresistible dynamic; which has now become dominant and is
something which cannot be ignored.  Underscoring that fact that,
indeed, this New Silk Road is the dominant irresistible dynamic
on this planet, here’s a statement from the {Global Times} which
is absolutely to the point.  It says “Generally speaking, Japan’s
economy has been always greatly dependent on overseas markets.
So, for the sustainable development of its economy, Japan needs
access to the business opportunities offered by the vast
infrastructure projects along the Belt and Road route.”
So, this is the sentiment that’s being expressed by
everybody.  We go from the hosts of this first annual conference
on the Belt and Road Initiative in Paris.  Look at what Viktor
Orban said at the 16+1 conference in Budapest, Hungary.  Look at
what Michelle Bachelet said in Chile at the Confucius Institute.
Look at the statements that were made at this Central and South
American-China Business Forum.  Look at what’s now being said in
Japan.  Look at the statements that were made at the Schiller
Institute conference in Frankfurt.  And look at what was done by
President Trump during his trip to China, and the summit that he
had with President Xi Jinping.  Everything is being shaped by
this initiative, by the New Silk Road; by this initiative which
is coming out of China for “win-win” mutually beneficial
cooperation on great project development for the entire planet.
This is the dominant of the future.
As Helga Zepp-LaRouche said, you need to put on the new set
of glasses to be able to see reality as it really is; not through
the skewed mirrors and the propaganda which is coming out of the
Western media.  I think that perhaps the best statement, and the
most candid statement of all — of all of these statements about
the reality of this future dynamic — and why the United States
and Europe and South America and Asia need to jump on board with
the New Silk Road, need to join with this new dynamic and catch
this spirit of the New Silk Road; probably the best and most
candid of those statements came out of Governor Jim Justice from
West Virginia during his press conference that he gave there at
the state capital, announcing this extraordinary $87 billion deal
between China and the state of West Virginia.  Here’s what
Governor Jim Justice had to say:

GOVERNOR JIM JUSTICE

:  And I would say to all of you
all that may be doubters that this could become a reality, “Don’t
get on the wrong side of it.”  Because, really and truly, it’s a
comin’.  It’s a comin’.”

OGDEN:  “It’s a comin’.”  I would say to all the doubters,
“this could become a reality, ‘Don’t get on the wrong side of
it.’  Because it’s a comin’,” he said.  “It’s a comin’.”   So,
that was actually from the conclusion of a really wonderful and
important video that was just put on the LaRouche PAC website
this week, all about West Virginia.  West Virginia, which as
Helga LaRouche said, is known across the country right now as the
epicenter of poverty, unemployment, drug epidemic overdoses, and
just general backward economic conditions.  West Virginia could
now become the cutting edge and the economic driver of the entire
Appalachian region here in the United States because of this
“win-win” investment that came from China.  So, I would encourage
you to watch that video in full on the LaRouche PAC website.
But let me just say, this is an extraordinary rate of
development of events that have occurred over the past five days.
I think that anybody who is looking at the reality soberly and
with clarity will see that, indeed, the efforts of the LaRouche
Movement over the past several years to put this question on the
table; to put this idea of a New Paradigm of economic cooperation
and “win-win” development, this New Silk Road — this Eurasian
Land-Bridge, this World Land-Bridge idea.  Put that on the table
and to shape all of the discussions that are occurring at the
highest levels of policymaking worldwide around that idea.  I
think that truly is becoming the dominant dynamic, and it’s a
testament to the fact that a small handful of people with very
powerful ideas, can indeed be very successful in shaping the
course of world history.
Now, I would say that what Helga LaRouche began, those
remarks that I played at the beginning of the show; this idea of
the greatest, the best of all possible worlds — what Gottfried
Leibniz had to say.  This is an understanding of how the universe
corresponds to the creative will of mankind.  That there is a
principle of good that is behind the creation, the creation of
the universe; and that principle of good corresponds with the
creative nature of mankind.  And when mankind acts on that
creative quality, and acts for the benefit of the greatest number
of possible people, the greatest possible General Welfare; acts
on the basis of this principle of good, that the universe
corresponds and, indeed, responds.  Because of this harmony, this
pre-established harmony which Leibniz discussed.  That was at the
core of his understanding of the best of all possible worlds.
So, with that axiomatic understanding of the philosophical
nature of what this effort is all about — to bring about a New
Paradigm of human relations on this planet — let’s conclude with
the concluding quote from Helga Zepp-LaRouche during her keynote
at that Schiller Institute conference in Germany.  Helga
Zepp-LaRouche said the following:  “If we revive the Classical
culture of all nations, and enter a beautiful dialogue among
them, mankind will experience a new renaissance and unleash an
enormous creativity of the human species like never before.
“So, it is very good to live at this moment in history and
contribute to make the world a better place.  And it can be done,
because the New Paradigm corresponds to the lawfulness of the
physical universe in science, Classical art, and these
principles.  What will be asserted is the identity of the human
species as {the} creative species in the universe.”
So, as Helga Zepp-LaRouche said, it is very good to live at
this moment, and to contribute to this New Paradigm which is now
emerging on this planet, and to contribute to the good of
mankind.
So, thank you very much for joining us here today.  We
strongly encourage you to not only watch Helga Zepp-LaRouche’s
keynote address in its entirety, but to stay tuned to that
Schiller Institute channel as all of these panels, all of these
videos, all of these presentations are produced and put up on the
website for you to watch in their entirety.  So, thank you for
joining in, and let’s continue to spread the spirit of the New
Silk Road.  Thank you and good night.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 30. nov., 2017 – Alt imens verden har nået et punkt, hvor den virkelig vender et nyt blad til et kvalitativt nyt stadium i verdenshistorien, så bliver den amerikanske befolkning fuldstændig, og potentielt fatalt, afledt ind i et kalejdoskop af falske spørgsmål, der er i sladderens interesse eller i anden interesse. (Hvorfor nu?) Men, hvor kommer DU ind i billedet – dig, personligt? Hvad er din rolle? Hvis du render efter lygtemænd, hvor efterlader det så vores land? – på et tidspunkt, hvor den fremtidige historie kræver visse, afgørende skridt i USA, som det fastlægges af Lyndon LaRouche i hans Fire Love.

Den forgangne weekends successive begivenheder, der ikke har fortilfælde, viser, at Bælte & Vej Initiativet, lanceret af Kina tilbage i 2013, og som Lyndon og Helga LaRouche utrætteligt har kæmpet for i årtier, nu er blevet en masseangrebsbølge, der fejer hen over verden. Tænk på, at Schiller Instituttets historiske konference i Frankfurt i forgangne weekend, »At opfylde menneskehedens drøm«, blev umiddelbart efterfulgt af »16+1«-mødet mellem Kina og øst- og centraleuropæiske lande i Budapest, som lancerede byggeriet af Beograd – Budapest højhastighedsjernbanen, blandt andre resultater. I samme uge fandt et Bælte & Vej Forum sted i Tblisi, Georgien, med 34 officielle delegationer, der deltog, og op mod 2.000 delegerede fra flere end 60 lande. Efter afslutningen af 16+1-mødet i Budapest og yderligere møder med ungarske regeringsfolk, fløj den kinesiske premierminister Li Keqiang til Moskva for at mødes med præsident Putin, og derfra videre til Sotji, Rusland – scenen for andre historiske møder i løbet af de seneste dage – for at deltage i mødet mellem regeringschefer i Shanghai Samarbejdsorganisationen, 30. nov.-1. dec.

Det første Bælte & Vej Forum nogensinde blev onsdag holdt i Paris. Torsdag var første dag af Kina-Latinamerika-Caribien Erhvervstopmødet i Uruguay, som omfattede 2.500 erhvervsfolk, af hvilke 700 er kinesere.

En endnu ubekræftet rapport i Yomiuri Shimbun fra 28. nov. fremlægger, hvordan Japan planlægger at gå ind i et samarbejde med Bælte & Vej Initiativet (BRI), gennem japanske selskabers støtte i fællesprojekter med kinesiske selskaber langs dets ruter.

Dette er rammen for vore voksende bestræbelser på at besejre den britiske kupplan i USA, gennemføre LaRouches Fire Love og sikre fuld amerikansk deltagelse i BRI.

Spørg ikke, hvad der optager dig som personlig interesse. Spørg hellere, hvad den fremtidige menneskeheds vitale interesse består i, mht. nutidens begivenheder. De ’falske nyheder’ – ’fake news’ – fremviser et kalejdoskop af afledningsmanøvrer – I må ikke blive afledt. Spørgsmålene er præcis det, som Lyndon og Helga LaRouche har sagt, de er.

Foto: Præsident Donald J. Trump skriver en fraværsseddel til skolen for Christian (venstre), barnebarn af pensionerede kaptajn i den amerikanske hær, Gary M. Rose, der skal modtage en æresmedalje, under et familiebesøg i det Ovale Kontor i Det Hvide Hus i Washington, D.C. 23. okt., 2017.

Tom Gillesberg: »Velkommen til vores første offentlige møde – i Danmark, vel at mærke – efter valget fandt sted. Vi kan jo begynde med at nyde synet af vore plakater her bagved, for de er desværre nu alle blevet taget ned; de hænger ikke længere i lygtepælene; København og de andre byer, hvor vi stillede op, er blevet lidt mere kedelige igen. Men vi kan begynde med at sige tak til alle dem, der stemte på os. Og jeg tror, jeg kan garantere, og de kan føle sig lidt som nogle små profeter, for de var i stand til at se det, som de fleste tilsyneladende ikke var i stand til at se; nemlig, at der er en ny, ustoppelig forandring i gang i verden, der også kommer til at svømme hen over Danmark, bare vent og se.

Nogle af os var privilegerede og fik en ekstra smag på det, i form af den konference, Schiller Instituttet netop har afholdt i Frankfurt, Tyskland, hvor vi havde en lang række talere – det vil jeg komme tilbage til – som faktisk befandt sig mere eller mindre inde i denne proces med at udbrede Bælte & Vej Initiativet til Asien, til Afrika; gøre det her til det Nye Paradigme, der regerer her på kloden…«

Hør hele Toms fremlæggelse:

https://soundcloud.com/si_dk/schiller-instituttets-konference-i-tyskland-realiser-menneskehedens-drom-med-den-nye-silkevej

Jeg mener, at den Nye Silkevej er et typisk eksempel på en idé, hvis tid er kommet; og når en idé på denne måde først er ved at blive en materialistisk virkelighed, bliver den til en fysisk kraft i universet. Jeg har personligt haft mulighed for at se udviklingen af denne idé, der på mange måder reelt set begyndte med dette store menneske – min ægtemand, Lyndon LaRouche; der, for mange årtier siden – for næsten et halvt århundrede siden – fik ideen om en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden. Dette blev dernæst mere manifest i 1970’erne, ’80erne og især i 1991, da Sovjetunionen opløstes, og hvor denne idé om at skabe en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden blev meget fremtrædende.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 22. nov., 2017 – USA’s præsident vil måske ’benåde en kalkun’ til Thanksgiving (23. nov.), men ingen kan benåde de amerikanske mediers ’kalkuner’, der nægter amerikanere ethvert kendskab til det, deres præsident mødte og opnåede på sine topmøder i Asien, samt med Ruslands præsident Putin.

Kina spreder et nyt, økonomisk paradigme i verden, og, med de handels- og investeringsaftaler, præsident Trump indgik dér, vil mindst én stat – Vest Virginia – blive transformeret til det bedre, og med et langsigtet perspektiv. De forærer ikke skattelettelser og ejerskab af aktiver bort, som stater så ofte gør, når de er så desperate efter økonomisk fremgang, som Vest Virginia er; og staten får investeringer i kraftværker, energi og teknologier til kemisk produktion, specialiseret beskæftigelse – måske mere end $80 mia. hen over 20 år.

En fagforeningsmand fra Vest Virginia sagde, »Vi har faktisk ingen indflydelse eller magt her, så jeg finder det interessant, at han [Trump] alligevel holdt sit løfte til os, noget, som jeg tror, han sandsynligvis vil få meget lidt kredit for i de nationale nyheder.«

Faktisk har præsident Trump ikke alene ikke fået nogen dækning; men denne investering – og den, der sandsynligvis vil redde GE, og de andre investeringer i andre, amerikanske stater – nævnes knap nok i medierne. En investering i Vest Virginia, der er tre gange størrelsen af USA’s Energiministeriums budget, bliver slet ikke, eller kun sparsomt, rapporteret – for det meste selv i medier i Vest Virginia.

Præsidentens Asientur involverede ham i de vidtstrakte, økonomiske infrastrukturinitiativer, der kommer fra Kina, sekunderet af Rusland og i stigende grad endda i konkurrence/samarbejde med Japan. Han har fulgt op på dette ved at erklære sin plan om fortsat at være fuldt og helt engageret med den russiske præsident Putin om Syrien, Nordkorea og kampen mod terrorisme i Mellemøsten som helhed.

Præsident Trump gør det klart, at han har til hensigt at forfølge fornuftigt diplomati mellem stormagterne, uanset, hvad »Russiagatorerne« siger eller gør. Amerika vinder stort i dette, og det samme gør udsigten til fred efter en æra med »evindelige krige«. For at citere Helga Zepp-LaRouche om denne beslutning om bedre relationer mellem USA og Rusland i særdeleshed, »Dette er lovende, men endnu ikke opnået«.

USA ville vinde endnu mere, hvis præsidenten går med i Kinas Bælte & Vej Initiativ for store infrastrukturprojekter.

Og Amerika ville vinde mere endnu, hvis det vedtager den økonomiske transformation som helhed, som loves gennem Lyndon LaRouches »Fire Love til nationens redning« – et forceret program, langt om længe, for fusionskraft og en tilbagevenden til rumforskningens store foretagender, såvel som ikke mindst, en tilbagevenden til Glass/Steagall-loven.

Denne udelukkelse i medierne må omgående brydes: Amerikanerne bør vide, hvad det nye paradigme er, som præsident Trump mødte i Asien – og hvad han foreløbig gør ved det.

Foto: Præsident Donald J. Trump, førstedame Melania Trump og Barron Trump deltager i ceremonien for kalkunens benådning i anledning af den nationale helligdag, Thanksgiving. 

21. nov., 2017 – I besvarelse af spørgsmål, stillet af EU-parlamentets Økonomiske og Monetære Komite i går, afværgede chef for ECB, Mario Draghi, at han ikke ser nogen bobler og ingen systemisk risiko. På spørgsmålet, »Hvad holder Dem vågen om natten«, mht. risici for den globale, finansielle stabilitet, svarede Draghi: »Ser vi nogen bobler? Ikke foreløbigt.« Idet han ignorerede aktiemarkedsboblen, selskabsgældsboblen og husstandsgældsboblen – for slet ikke at tale om derivater, alle boblers moder – fortsatte Draghi: »Vi ser lokale situationer, hvor værdiansættelserne er knebne, for det meste … på ejendomsmarkedet.« Men selv disse »knebne« priser, sagde Draghi, er ganske normale, hvis man sammenligner med de lave priser for et par år siden, og som skyldtes en depression.

Så, mht. »finansielle stabilitetsrisici, så er de lokale – de er ikke systemiske«.

Foto: ECB-chef Mario Draghi, ser ingen bobler.  

21. nov., 2017 – EU afprøver muligheden under bank bail-in-regimet for at konfiskere indskud under €100.000, eller »dækkede indskud«. Den Europæiske Centralbank har nu givet en positiv mening til planen, i et dokument, der rapporterer ECB-’meninger’, efter anmodning fra EU-kommissionen og EU-parlamentet, dateret 8. nov., 2017.

https://www.bankingsupervision.europa.eu/ecb/legal/pdf/en_con_2017_47_f_sign.pdf

Forholdsreglen kaldes »Præ-opløsnings-moratorium-værktøj« og består i at indefryse indskud og give kunder lov til at hæve et mindre, skønsmæssigt beløb til daglige udgifter, og at de kun kan få noget efter at vente i fem hverdage. »Moratorie-værktøjet« roses af ECB i dets ’mening’ for at give myndigheden, der opløser banken, »mere fleksibilitet«. Det erkender udtrykkeligt, at virkningen er at afslutte indskydergaranti, der i øjeblikket er op til €100.000 i indskudte midler i en bank.

ECB er udmærket klar over forholdsreglens ulovlige natur og forventer derfor, at »disse vidtrækkende beføjelser kun vil blive praktiseret under ekstreme omstændigheder«; og »den maksimale periode for et moratorium kun bør være fem hverdage i alt, en begrænsning, der også er nødvendig i betragtning af den alvorlige virkning af et moratorium på kreditorenes rettigheder. ECB formaner, at forlængede perioder, i hvilke indskyderne ikke har adgang til deres indskud, underminerer tilliden til banksystemet og sluttelig kunne skabe risici for den finansielle stabilitet«.

Man skal ikke lade sig narre af de formanende ord i ECB-dokumentet; disse »ekstreme omstændigheder« kan forventes i den nærmeste fremtid, med flere og flere eksperter, der advarer om et kommende kollaps af finanssystemet.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 14. nov., 2017 – I bemærkninger på Air Force One på vej hjem fra Filippinerne til USA efter sin 12 dage lange, historieskabende rejse til Asien, karakteriserede præsident Donald Trump rejsen som »enormt succesfuld«, og at de indgåede aftaler til en værdi af $300 mia. snart ville blive tredoblet.

Men, det er mere end dette.

I et par dusin amerikanske stater – fra Alaska til Vest Virginia og Montana – der har direkte fordel af mange af disse aftaler, er en følelse af lettelse og endda optimisme ved at vende tilbage i takt med, at udsigten til at komme ud af landets lange, økonomiske mareridt begynder at tage form i folks sind.

Men det er også mere end dette.

En kronik i dag i Kinas Global Times går endnu videre og proklamerer i sin overskrift, at »USA’s deltagelse i Bælte & Vej er uundgåelig« – et initiativ for en politik, der er markant knyttet til Lyndon og Helga LaRouche. Artiklens forfatter, Wang Yiwei, direktør for Institut for Internationale Anliggender ved Renmin Universitet, skriver, at handelsaftalerne fra præsident Trumps rejse til Kina »vil gøre det muligt for USA bedre at lære om mulighederne og udsigterne for økonomisk samarbejde. På denne baggrund er tiden inde for USA til at genoverveje en tilslutning til Bælte & Vej Initiativet, der tilbyder større rum for samarbejde«. Forfatteren Wang anbefaler endda, at de to lande kunne arbejde sammen om infrastruktur, måske først i udviklede lande, som i USA’s Midtvesten, og at USA og Kina kunne oprette en »global infrastruktur-investeringsbank«.

Men, målestokken for strategisk succes er mere end selv dette.

Vi står, udtalte Helga Zepp-LaRouche i dag, over for en situation med endnu større muligheder end situationen i 1989, hvor Berlinmurens fald åbnede for muligheden for, at menneskeheden kunne erstatte den bankerotte, transatlantiske, gamle orden med en politik for et Nyt Paradigme, som Lyndon LaRouche og hans bevægelse på det tidspunkt specificerede. Denne chance blev på tragisk vis forspildt, har fr. Zepp-LaRouche gentagne gange udtalt.

»Dengang havde vi kun vore ideer«, forklarede hun i dag, »men man havde ingen kræfter, de ville gennemføre dem. Men nu har vi verdens største land, der går i retning af at gennemføre det, allieret med 70 andre lande. Vi har hele udviklingen i Asien, der er totalt domineret af dette nye paradigme. Og denne kendsgerning er nu også ved at slå igennem i USA og Europa.«

Det, vi er oppe imod i denne kamp i dag, er Det britiske Imperiums liberale establishment og deres hjernevask af befolkningen gennem organisationer såsom Kongressen for Kulturel Frihed (CCF). »Vi angreb CCF i hele denne periode«, erklærede Zepp-LaRouche. »De formede hele efterkrigstidens kulturelle paradigme. Hele den venstre-liberale elite og dens aksiomer kom fra den kulturelle hjernevask, som udførtes af CCF, der blev finansieret af CIA og Udenrigsministeriet. Og hertil kom, at vi også havde Frankfurterskolen; dernæst havde vi 68’erne; og dernæst blev det ’Grønne’ paradigme gennemført. Så hvis man ser på blandingen af hele denne hjernevask, så har man eliten af neo-liberalt etablissement, som nu er ved at gå under, og som flipper ud over Trump og selvfølgelig over Kina og Rusland osv.

»Dette er et forkert livssyn, et forkert syn på verden«, fortsatte Zepp-LaRouche. »De er anti-videnskab, de er anti-klassisk kultur. Ud fra et historisk synspunkt vil de gå under, lige som Middelalderens skolastikkere, fordi de troede på noget, der ikke var i overensstemmelse med universets love.

Det er vigtigt at tænke over dette, for de er vore modstandere; det er, hvad der ligger bag tankegangen à la [USA’s særlige anklager Robert] Mueller, bortset fra et par andre ubehagelige, neo-konservative elementer, og så fremdeles. Grunden til, at de hader os, er på grund af det, Lyndon LaRouche har skrevet. De hader passioneret hans måde at tænke på.«

Zepp-LaRouche konkluderede: »Kampen i USA er helt uafgjort; den kan vindes. Men disse folk er der stadig, så vi må virkelig gå hårdt frem imod dem. Lyndon LaRouches tænkning er så overlegen; vi bør ikke i ét eneste øjeblik falde under denne standard. Så lad os få udsigten til at vinde denne kamp, og denne krig.«

Dette, og intet andet, opfylder hele målestokken for strategisk succes.

Så der er mange punkter, hvor vi kan sige, »Lad os gå tilbage til vore bedste traditioner, og så vil vi finde ud af, at Europas klassiske perioder, og Kinas konfutsianske tradition og andre landes klassiske perioder virkelig skaber grundlaget for en ny renæssance.

Jeg mener, vi befinder os ved et utroligt, historisk øjeblik, og vi bør erindre os Friedrich Schillers ord, »Et stort øjeblik bør ikke finde et lille folk«. Så lad os forsøge at løfte vort folk op til at tænke stort, tænke smukt, blive skønne sjæle, skabe grundlaget for, at alle børn kan få mulighed for at blive genier. Og at det ligger inden for vores viljes mulighed at gøre det, og derfor er Toms kampagne og de andre medlemmer af Schiller Instituttet så absolut vigtig, og at vi bør være glade for, at Schiller Instituttet eksisterer i Danmark og skaber en mulighed for alle danskere til at gå med i dette utrolige, historiske øjeblik og skabe en bedre verden for os alle.

Download (PDF, Unknown)

Det, vi besluttede at gøre her fra Schiller Instituttets Venners side, hvor vi stiller op her i København, og også i Brøndby, Aarhus og Randers, var at tage disse større spørgsmål, som virkelig er det, der kommer til at afgøre fremtiden, og forsøge at bringe dem frem i den offentlige debat; forsøge at bryde igennem den mørklægning af virkeligheden, der alt for længe har fundet sted her i Danmark, såvel som også i Europa og i vid udstrækning i USA; og forsøge, i denne konsensus om politikker, der ikke virker, at introducere, præsentere folk for et glimt ind i det nye paradigme, som findes derude i verden med Kinas Bælte & Vej Initiativ som drivkraft, men ikke kun som et kinesisk program; men dette omfatter allerede omkring 100 nationer i hele verden, og så grundlæggende set lægge det frem på bordet og sige, dette er beslutningen, dette er, hvad Danmark, og København, selvfølgelig, også må blive en del af.

Tom Gillesberg, kandidat til borgmesterpost i København og regionsråd i region Hovedstaden for Schiller Instituttets Venner; formand for Schiller Instituttet i Danmark:

God eftermiddag og velkommen til alle, der kunne komme til denne særlige begivenhed; særlig i den forstand, at vi blander forskellige kategorier her, idet vi både har inviteret ambassadediplomater til at komme og være med i vore diskussioner om det, vi i den danske valgkampagne præsenterer, her i København; men som også er omfattet i det globale, overordnede spørgsmål, der netop nu ligger foran os; nemlig, hvordan tackler vi sammen verden? Det faktum, at vi står over for nye, desperate tider i den finansielle verden, i form af et krak, der vil blive værre end det, vi så i 2007-08; men samtidig står vi også over for muligheder for menneskeheden, som er ekstremt spændende.

Det, vi besluttede at gøre her fra Schiller Instituttets Venners side, hvor vi stiller op her i København, og også i Brøndby, Aarhus og Randers, var at tage disse større spørgsmål, som virkelig er det, der kommer til at afgøre fremtiden, og forsøge at bringe dem frem i den offentlige debat; forsøge at bryde igennem den mørklægning af virkeligheden, der alt for længe har fundet sted her i Danmark, såvel som også i Europa og i vid udstrækning i USA; og forsøge, i denne konsensus om politikker, der ikke virker, at introducere, præsentere folk for et glimt ind i det nye paradigme, som findes derude i verden med Kinas Bælte & Vej Initiativ som drivkraft, men ikke kun som et kinesisk program; men dette omfatter allerede omkring 100 nationer i hele verden, og så grundlæggende set lægge det frem på bordet og sige, dette er beslutningen, dette er, hvad Danmark, og København, selvfølgelig, også må blive en del af.

I dag er også en særlig dag, den 10. november; det er Friedrich Schillers fødselsdag, den berømte tyske, men også universelle digter, »Frihedens Poet«, som han også kaldes, og efter hvem vi har vores navn, Schiller Instituttet, og som også reflekteres i Schiller Instituttets Venner. Schiller var en meget enestående filosofisk person, der i sig også havde stor passion og stor kærlighed til menneskeheden, og ikke kun til sin egen nation. Han havde denne idé, at man både kan være patriot for sin nation og samtidig en verdensborger, og at de to ikke bør være en modsigelse.

Så jeg mener, der er meget passende, før vi om lidt skal høre Helga Zepp-LaRouche online – jeg introducerer Helga, når vi kommer dertil – og senere vil jeg, og andre kandidater fra Schiller Instituttets Venner, diskutere kampagnen; men før vi kommer til det, mener jeg, det er passende, at vi får nogen skønhed. I har måske set, at én af de ting, vi har forsøgt at introducere i denne kampagne, er spørgsmålet om klassisk kultur; spørgsmålet om at give alle børn adgang til klassisk kultur; at alle børn burde lære at synge, spille et instrument, være med i et orkester og gøre denne fantastiske kultur til deres egen. Og det er sådan, man får virkelige renæssancer.

Så, for at introducere denne meget smukke del af menneskets aktivitet, klassisk musik, vil vi indlede med to arier fra Shakespeares skuespil Othello, sat til musik af Verdi i operaen Othello, som er et skuespil og en opera, alle burde se med jævne mellemrum for at blive mindet om, hvordan historien fungerer; mindet om, hvordan det var en tradition i Venedig, men i dag er en tradition i London, at spille folk ud mod hinanden således, at folk, som det var meningen, skulle leve sammen i perfekt harmoni med hinanden og udvikle hinanden og elske hinanden; hvis der så er en tredje stemme, der stikker til dem og skaber jalousi mellem dem og spiller dem ud mod hinanden, så kunne det, der skulle have været et frugtbart samarbejde, meget nemt blive til strid og krig og ødelæggelse og død. Og dette er præcist, hvad Shakespeare, men også Verdi, ønskede at vise med denne opera, hvor den onde Jago virkelig demonstrerer sine mesterlige evner i ødelæggelsen af Desdémones og Othellos lykkelige forening. Disse to arier er mod slutningen; den første er, da Desdémone sidder på sin sengekant og er bange for, hvad der næst vil ske, for Othello har bedt hende tage sin bryllupskjole på, og hun har bange anelser om, hvad der vil ske. Den anden arie er ’Ave Maria’, som er der, hvor hun beder sin bøn, og jeg mener, det også er meget passende, for netop nu har vi et så opportunt øjeblik for menneskeheden, for vi må have den ånd, som Verdi her præsenterer, hvor vi virkelig tager hele verden ind i vore hjerter, både den nuværende og fremtidige menneskehed.

Jeg vil gerne bede Lena Malkki [sopran, Sverige] synge og Dominik Wizjan [pianist, Polen] akkompagnere på klaver, disse to meget smukke arier.

[Lyt: 7:45 min]

Tom: Mange tak, Lena og Dominik.

Jeg mener dette, er en passende introduktion til det, der kommer nu. Vi har, som I ser, Helga parat online, og jeg vil blot sige et par ord for at introducere hende.

Hvis I ikke allerede kender hende, vil jeg foreslå, at I googler hende og finder en masse af hendes skrifter, for de er derude[1], for hun er en meget inspirerende kraft, men hun er også meget intimt knyttet til den proces, der netop nu finder sted i Kina og internationalt, og som kendes som Bælte & Vej Initiativet.

Helga stiftede Schiller Instituttet i 1984, men var allerede inden da meget politisk aktiv. Hun var én af lederne i LaRouche-bevægelsen og blev mere udtrykkeligt leder, da hun i 1977 giftede sig med Lyndon LaRouche, og hun har siden da været drivkraften i en masse projekter for at forandre verden. Hun er også meget nært, personligt knyttet til Kina, da hun rejste til Kina som ung journalist og så ting i Kulturrevolutionens mørke tid, og i takt med, at der opstod nye muligheder, var hun i 1970’erne sammen med Lyndon LaRouche en førende kraft i at skabe en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden, også sammen med Den Alliancefri Bevægelse i 1970’erne. Da der, i 1989 med Berlinmurens fald, opstod en mulighed for at få en helt ny verden, grundlæggende set, men også en helt ny, strategisk situation i Europa, var hun meget aktiv i at forsøge at ændre dynamikken; først, og også sammen med Schiller Instituttet, var hun en ledende kraft i en masse konferencer for at forsøge at få en massiv udvikling af Europa, fra Centraleuropa og mod øst, og dette blev i stigende grad saboteret, kan man sige, af de gamle magter. Hun var dernæst en førende stemme i at forvandle dette projekt til Verdenslandbroen; og Helga rejste meget til Kina for at understrege nødvendigheden af denne Verdenslandbro, for at forbinde Kina med Europa gennem infrastrukturkorridorer, det, hun også kaldte Den Nye Silkevej, og af denne grund blev hun i Kina kendt som Silkevejslady’en. Der skete dernæst det, at det på dette tidspunkt blev delvist stoppet pga. krisen i Asien i 1997, men med krisen, der kom i 2008, gjorde Kina noget helt andet end det, der foregik i Europa og USA, og de ændrede politikken og begyndte massivt at transformere den kinesiske politik med udvikling af infrastruktur, og de lod det ikke være godt med det, med at løfte 700 mio. kinesere ud af dyb fattigdom; men i 2013 initierede Xi Jinping også politikken med Bælte & Vej Initiativet for at sprede denne politik internationalt.

Så Helga er blevet en meget citeret person og en hyppig gæst i de kinesiske medier, hvor hun taler om disse spørgsmål. Hun var også i Beijing, hvor hun var inviteret som repræsentant for Schiller Instituttet til Bælte & Vej Forum, der fandt sted i maj måned i Beijing, som en del af konferencens indbudte tænketanke.

Vi er meget glade for at høre hendes stemme her og høre hende præsentere, hvad det egentlig er, vi mener med vore valgplakater, hvor vi siger, at Danmark – København og Danmark og Europa – bør tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet / Den Nye Silkevej. Så vi er meget glade for at have dig med os, Helga, og høre, hvad du kan fortælle os.

Min. 24:05.

(Engelsk udskrift af Helgas indlæg)

[1] Se engelsk: http://newparadigm.schillerinstitute.com/

dansk: http://schillerinstitut.dk/si/

Så jeg mener, at det, der tydeligvis er ved at vokse frem, er et mere og mere integreret, nyt økonomisk system, hvor det grundlæggende set er meget klart, så længe, europæerne, eller i det mindste EU og den tyske regering, fortsat har en kold og uvenlig holdning, så er det, som en erhvervsmand for nylig sagde, »hvis de ikke springer på toget, vil de se lysene fra den bageste vogn forlade stationen, og de bliver stående tilbage«.

Centrum for strategisk betydning bevæger sig tydeligvis over mod Asien i øjeblikket. Og denne amerikansk-kinesiske relation vil forhåbentlig fortsat udvikle sig, og så er jeg meget optimistisk mht., at mødet mellem Trump og Putin også vil blive succesfuldt. Jeg har faktisk grund til at tro, at dette også vil blive et stort gennembrud, og så vil disse journalister fra denne sensationspresse simpelt hen rive sig selv midt over, ligesom Rumleskaft. Og det er, hvad de burde gøre.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 8. nov., 2017 – Rapporter fra første dag af præsident Donald Trumps besøg i Kina lyder, at der er udarbejdet papirer om for henved $250 mia. i aftaler om handel og investeringer, som fokuserer på salg af landbrugsvarer og teknologi- og energiinfrastruktur, og som vil være til betydelig fordel for USA. Præsidenten og hans familie fik en sjælden fremvisning af alle dele af den Forbudte By i Beijing, som omfattede opførelser af traditionel opera og en virkelig fornemmelse af historien og kulturen i den store nation, han har med at gøre.

Præsident Xi Jinpings koncept om relationer mellem store magter er et koncept, der går ud på gensidig fordel og gensidigt samarbejde sådan, som det præsenteres for præsident Trump i disse dage. Præsident Trump burde gøre gengæld. USA bør ligeledes føre sine relationer med andre nationer efter et sådant koncept; og under de bedste dele af USA’s historie, har det gjort netop dette.

Præsidenten kunne indgå aftaler med Kina om fælles projekter inden for infrastruktur og industriel udvikling i andre lande, såvel som også bringe sådanne fremskridt med tilbage til USA. Vi venter på, at præsident Trump tilslutter Amerika til Bælte & Vej Initiativet, med dets store projekter for infrastruktur og produktivitet i en stor del af verden.

Det bør bemærkes, at koordinering for et bilateralt møde med den russiske præsident Putin under rejsen nu også er blevet bekræftet. Præsident Trump kan og bør lade hånt om den miskrediterede »Russiagate«-plan fra britiske og amerikanske efterretningstjenesters side, samt deres juridiske morder, Robert Mueller.

Det har faktisk været miskrediteret lige fra begyndelsen – hvis Trump-teamet havde været »under indflydelse af«, eller havde et »aftalt spil« med regeringsfolk fra mange andre, betydningsfulde nationer, ville ingen have sagt et ord. Men efterretningscheferne brugte et falsk »dossier« til at forsøge at afpresse præsidenten ind i en farlig politik, der er antirussisk, antikinesisk og går ind for »eneste supermagt«, og Mueller, der har baggrund i denne afpresning, bør træde tilbage.

I stedet kan Trump få et samarbejde, der ville afslutte de britisk- og saudiskanstiftede krige og i stedet sprede højteknologisk udvikling.

Præsidenten, der førte kampagne omkring Amerikas nedbrudte infrastruktur, synes nu at have glemt, at USA’s økonomi også har hårdt brug for dette. Det er kun Wall Street, der ønsker lavere skatter og højere selskabsprofitter i et forsøg på at dække over gældsbobler, der ikke kan betales. Det øvrige Amerika har brug for højere lønninger og større produktivitet, der skal komme fra ny infrastruktur og en Glass/Steagall-bankreorganisering.

At acceptere Kinas tilbud om at »være til fordel for den anden nation« kræver, at samme idé tilbydes som modydelse. Gå med i Bælte & Vej Initiativet. Glem Wall Street-markederne, inden de krakker. Byg den nye infrastruktur, som USA så desperat behøver, og resten af verden med.

Foto: Den 9. november afholdt den kinesiske præsident Xi Jinping en velkomstceremoni på pladsen foran Folkets Store Hal, for at byde den amerikanske præsidents og hans hustrus besøg velkommen. (www.news.cn)          

Tom Gillesberg: Mange vælgere, der er så heldige at stifte bekendtskab med kampagnen fra Schiller Instituttets Venner til kommunalvalget i København og ved valget til Region Hovedstaden, glæder sig over endelig at møde folk med store visioner og ideer for fremtiden, noget, der i den grad mangler i den gængse politiske debat. Men kort tid efter melder sig så næste spørgsmål: Hvorfor stiller I op til de lokale valg med ideer, der ikke besluttes kommunalpolitisk, men kun i Folketinget, i finansverdenen eller tilmed i international sammenhæng?

Det gør vi, fordi den største forhindring for, at vi her i København og resten af Danmark kan få en langt bedre velfærd og et fremtidigt spændende liv, er den mørklægning, som de offentlige institutioner og medierne har af både de vigtigste negative og positive udviklinger, der finder sted i verden. De katastrofer, der truer os, og de gigantiske muligheder, der er der for os.

På den ene side den akutte fare for et finanssammenbrud værre end i 2007-2008 og den aktive kampagne for at få Danmark involveret i permanent konfrontation, og på den anden en fantastisk chance for, at vi sammen med Kina, Rusland og størstedelen af resten af verden skaber økonomisk udvikling og opbygning rundt om i verden med Kinas politik for Den Nye Silkevej, en politik baseret på de principper, som Schiller Instituttet har kæmpet for siden sin grundlæggelse i 1984. Den kinesiske politik for Den Nye Silkevej, eller Bælte og Vej Initiativet, som den også kaldes, og som er en international fortsættelse af den kinesiske politik, der har løftet 700 mio. kinesere ud af dyb fattigdom, vil betyde enorme fremskridt for såvel fattige som rige overalt på kloden.

For fattige betyder den, at de bliver løftet ud af fattigdom og håbløshed gennem brugen af moderne infrastruktur og teknologi. For rige lande, som f.eks. Danmark, betyder den, at vi får moderne infrastruktur, som f.eks. magnettog, der kører 550 km/t, eller højhastighedstog, der kører 300-380 km/t. Det vil gøre det muligt at tage turen fra København til Århus på 35-60 min. alt efter togtype og gøre det meste af Danmark til en forstad til København. Det vil betyde, at Danmark som en del af et moderne infrastrukturnet har langt kortere til andre lande og vil have en langt større og mere lukrativ samhandel med omverdenen. Det vil betyde, at vi kan gøre op med det defekte paradigme baseret på nulvækst, serviceøkonomi og finansspekulation, der har domineret Europa og USA alt for længe, og som har betydet manglende fremgang for de fleste og en voksende håbløshed og velfærdsreduktion for mange.

En overgang til Silkevejens nye paradigme indebærer en tilbagevenden til ideen om videnskabeligt og teknologisk fremskridt, og at det er naturligt, at levestandarden skal vokse fra årti til årti. F. eks. ved at sygdomme, der før ville ødelægge vores livskvalitet eller slå os ihjel, pludselig kan besejres med moderne medicin og teknologi, og fordi vi har råd til hele tiden at bruge flere penge og ressourcer på vores sundhedssystem.

Det betyder også, at vi kan bruge flere ressourcer på uddannelse i alle aldre og iværksætte tiltag, der vil øge evnen til selvstændig tankegang og kreativitet, som f.eks. gratis instrumental- og sangundervisning til alle børn. Vi vil bruge stadig flere penge på uddannelse, og det kan vi tillade os, hvis store offentlige infrastrukturinvesteringer og en aktiv politik for at sikre maksimalt videnskabeligt og teknologisk fremskridt sørger for en hurtig voksende produktivitet i økonomien som helhed. Ikke skabt gennem nedskæringer og smalhals, men gennem at investere maksimalt i den største ressource, vores samfund har: Dets befolkning og dets fremtidige generationer.

Alle de øgede ressourcer, vi skal bruge lokalt og regionalt, vil ikke være til rådighed, med mindre vi ændrer det nuværende defekte paradigme – med mindre vi kan ændre den måde, folk her i København og i resten af Danmark tænker på. Derfor skal du hjælpe vores kampagne og dermed hjælpe dig selv, din familie, dit lokalsamfund, dit land og resten af verden.

Inden for kort tid kan den nuværende økonomiske optimisme herhjemme, drevet af finansielle bobler og bygning af luksusboliger, de færreste i dag har råd til, hurtigt være erstattet af en krise, der er værre end den i 2008. Derfor skal vi handle nu, inden næste finanskrak, med gennemførelsen af en række tiltag, som vi herhjemme og i resten af den vestlige verden burde have iværksat efter krisen i 2008. De findes beskrevet i programmet nedenfor, som LaRouches Fire Love. Mindre kan ikke gøre det, men gennemfører vi disse reformer, og får vi Danmark til at blive en del af Den Nye Silkevej og det optimistiske nye paradigme, så er der ingen grænser for, hvad vi vil være i stand til, både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Så kan vi bryde ud af nulsumsspillets evige prioriteringer og nedskæringer og i stedet investere stadigt mere i den nuværende og fremtidige befolkning.

Stem på Schiller Instituttets Venner, men tag også et ansvar for, at de virkelige spørgsmål, der vil afgøre vores fremtid, kommer til offentligt skue. Vær også med til at bryde mørklægning af de virkeligt spændende og afgørende spørgsmål, som netop nu bliver holdt ude af medierne og diskussionen.

København, 10. nov., 2017.

Tom Gillesberg, kandidat til borgmesterpost og regionsråd i København for Schiller Instituttets Venner; formand for Schiller Instituttet i Danmark.

Download (PDF, Unknown)

Forestil jer engang den kombinerede virkning af den Europæiske Renæssance, den Industrielle Revolution, Marshallplanen og Apollo-programmet. Gang dette med en faktor på tusind, og I vil begynde at få en idé om størrelsesordenen af den globale forandring, som Kinas præsident, Xi Jinping, har initieret. De politiske, økonomiske, videnskabelige og kulturelle transformationer, der er under udvikling, overgår allerede alt, hvad mennesket hidtil har oplevet.

China: Time of Xi, en dokumentar, der udkom 14.-16. oktober i tre afsnit, giver blot en antydning af de forbløffende udviklinger, der nu finder sted i Kina. …

Der er en lang historie med amerikanske, og amerikanskallierede, grupper, der står bag forholdsregler, som er taget for at promovere udviklingen af stærke, uafhængige nationer på de amerikanske kontinenter, i Asien og Afrika, og som kunne blive allierede imod det prædatoriske, politiske og økonomiske, britiske imperiesystems hærgen.

Imperialisme er nu ved at blive overtaget af det, John Quincy Adams[1] kaldte et fællesskab af suveræne republikker. Xi refererer til »fællesskabet for en fælles skæbne«.

BRI er på mange måder uden fortilfælde. Kina er aldrig tidligere trådt frem på verdensscenen og har taget en ledende rolle i globale anliggender. Men Kina er nu stærkt nok rent fysisk, og har tilstrækkelig tillid til sine demonstrerede, økonomiske metoder, til, at det tilbyder at dele sine beviste, succesfulde metoder med hele verden.

Download (PDF, Unknown)

4. nov., 2017 – Helga Zepp-LaRouche skrev et åbent brev til den tyske præsident, Frank-Walter Steinmeier, den 4. nov. (med titlen, »Antallet af flygtninge på globalt plan er nået op på 66 millioner: Vor planets kommende 50 år«), og som blev udløst af den tale, han holdt to dage tidligere på Singapore Management University.[1] Ved denne lejlighed nævnte han en foredragsrække, som seks universiteter i Singapore arrangerer i fællesskab, ved navn »At forestille sig de næste 50 år«, og bemærkede dernæst: »Jeg mener, dette er en dristig fremgangsmåde – og det er noget, vi i Tyskland burde gøre noget oftere. Vi bør se ind i fremtiden gennem et teleskop snarere end blot at se på den næste dag, det næste årsregnskab eller det næste valg.«

Helgas brev er udlagt på websiden for det politiske parti, hun er formand for i Tyskland, Borgerrettighedsbevægelsen Solidaritet (Bürgerrechtsbewegung Solidarität, BüSo)

Helga Zepp-LaRouche hilste denne del af Steinmeiers tale velkommen:

»At høre dette fra Dem er et frisk vindpust, og man må blot håbe, det er kraftigt nok til at blæse over til forhandlingerne om en regeringskoalition i Berlin.«

»I betragtning af Deres Singapore-tale vil jeg gerne sende Dem den bog, min mand [Lyndon LaRouche] skrev i 2004, Earth’s Next Fifty Years (Jordens kommende halvtreds år). I denne bog forudså han hele det nu synlige skifte af den strategiske dynamik over til Eurasien og definerede det højere niveau for tankegang, på hvilket menneskets fredelige samarbejde kan finde sted. Desuden er denne bog meget populær i mange asiatiske lande.«

Zepp-LaRouche rapporterede i sit brev om de mange alarmerende tal, som FN’s flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, kommer med den 2. nov. Fra 2009 og frem til i dag er antallet af fordrevne personer vokset fra 42 millioner til næsten 66 millioner.[2]

Det afgørende spørgsmål, skriver Zepp-LaRouche, er, hvordan man skal finde en »humanistisk løsning på flygtningespørgsmålet og etablere fred«. Idet hun henvender sig direkte til Steinmeier, fastslår hun, at dette er en personlig udfordring for ham »som tidligere udenrigsminister og nuværende præsident for et betydningsfuldt land«.

Ved den samme anledning i Singapore erkendte Steinmeier, at »mange mennesker ser på den Europæiske Union eller USA og siger: ’Jamen, det her ser ikke særlig harmonisk ud’. Og mange mennesker ser på Kina og ser stabilitet og økonomisk vækst – uden nogen bevægelse mod større politisk frihed. Så Kina udgør en udfordring for Vesten – ikke alene en økonomisk og geopolitisk udfordring, men også en ideologisk udfordring«.

Den del om udfordringen er korrekt, lød Zepp-LaRouches kommentar, men ikke af de årsager, man sædvanligvis tror på i Vesten. Kendsgerningen er, at Kinas udviklingsmodel har frembragt forbløffende resultater globalt, og kineserne er måske »mere politisk frie, end de fleste mennesker i Vesten er«, alt imens EU hidtil har nægtet at undersøge, hvorfor den har skabt en sådan mangel på harmoni.

Præsidenten for EU-parlamentet Antonio Tajani udtalte i bemærkninger for det tunesiske parlament den 30. okt., at Europa burde investere €40 mia. i Afrika i stedet for de €3,7 mia., der nu er afsat i EU’s budget, for at lancere en effektiv Marshallplan. Zepp-LaRouche hilste et sådant initiativ velkommen, men manede til forsigtighed og sagde, at, hvis en sådan plan kun blev udtænkt til at modgå Kinas indflydelse i Afrika, er den dømt til at slå fejl, »for den ’Nye Silkevejsånd’ er smitsom, alt imens en insisteren på bureaukratiske regler, der blot dækker over de geopolitiske hensigter bag, ikke er«.

Den ideologiske udfordring, som Kina udgør, fortsatte Zepp-LaRouche, involverer »erkendelsen af, at den vægt, man lægger på den almene velfærd, måske repræsenterer en lige så høj værdi som individuel frihed«, og at det »ikke må udgøre en modsigelse, hvis man tænker som Friedrich Schiller, at frihed ligger i nødvendighed«.

Hun slutter med en anbefaling til Frank-Walter Steinmeier om, at han bør acceptere og byde velkommen, Kinas tilbud om samarbejde om den Nye Silkevej.

[1] Se http://www.bundespraesident.de/SharedDocs/Reden/EN/Frank-Walter-
Steinmeier/Reden/2017/11/171102-Singapore-University.html

[2] Se https://reliefweb.int/report/world/statement-united-nations-security-council-filippo-grandi-united-nations-high

Leder fra LaRouche PAC, USA, 6. nov., 2017 – Ved afslutningen af præsident Trumps besøg til Japan i dag – det første af de i alt fem nationer, han skal besøge på sin Asien-rejse – er der lækket nogle oplysninger om noget af det økonomiske indhold, der forventes drøftet på Trumps møde på torsdag med den kinesiske præsident Xi Jinping; og den blotte udsigt til dette er bandlyst i London/Wall Street-aksen, der er fast besluttet på at beholde sit mislykkede, monetaristiske system for udplyndring, geopolitik og krig, koste, hvad det vil.

Efter besøget til Sydkorea i morgen og aktiviteter i Kina onsdag, vil Trump og Xi mødes den 9. november i Beijings Folkets Store Hal, hvor, siges det, man vil annoncere, at den uafhængige, kinesiske rigdomsfond, China Investment Corp. (CIC) vil indgå i en enhed med Goldman Sachs, med kinesisk finansiering af investeringer i amerikansk, fysisk økonomi som formål. Dette blev, uden kildeangivelse, rapporteret i dagens Wall Street Journal (der ellers har brokket sig og jamret over, at Kina ikke åbnede tilstrækkeligt op for Wall Streets indtræden).

Man forventer annoncering af andre hensigtserklæringer for kinesisk-amerikanske erhvervsrelationer, for aftaler om energi, landbrug, transport, osv. Handelsminister Wilbur Ross er på vej til Kina med en delegation af ledere fra 29 amerikanske firmaer.

Der har været ubekræftede forlydender om en investering på omkring $5 mia. til CIC-Goldman Sachs-projektet. Men målene for investeringerne siges at omfatte højteknologisk varefremstilling, jernbaner, hovedveje og lignende kategorier, der falder uden for området for fast ejendom. Mulighederne i USA inden for disse områder er enorme, i betragtning af det desperate behov for byggeri af infrastruktur i katastrofeområderne, der har været ramt af orkaner og brande, samt i afgørende zoner med forfalden infrastruktur i hele landet, såsom New York/New Jerseys transportsystem og de aldrende sluser og dæmninger på De Store Søer og floderne, osv.

Det, der er nødvendigt på den amerikanske side, ud over en »kick-start«-enhed som eksemplificeret med CIC-Goldman-initiativet, er en nationalbank, der tjener nationen, og som kan modtage og dirigere enorme mængder af investeringer og kreditter inden for rammerne af et banksystem, der er reorganiseret efter Glass/Steagall-lovens principper. Kinesiske investeringer, inklusive konvertering af beholdninger i eksisterende, amerikansk statsgæld til i stedet at ligge til grund for gæld, der er infrastrukturrelateret, er mere end velkomne.

Det, der i denne uge står på spil i Beijing, er konceptet for »Kinesisk-amerikanske bånd i en Ny Æra«, rapporterede Xinhua i dag med reference til præsident Xis fremlæggelse af en Ny Æra på det nyligt afsluttede, KKP’s 19. Nationalkongres. Xinhua bemærker, at »de kinesisk-amerikanske bånd er afgørende for en ny type af internationale relationer og for fællesskabet for menneskehedens fælles fremtid. Siden Trump blev indsat i embedet, har de to ledere bevaret en tæt kontakt, inklusive personlige møder, telefonsamtaler og meddelelser til hinanden … [Denne uges] møde er af stor betydning for de kinesisk-amerikanske relationer og for fred, stabilitet og fremgang i det asiatiske Stillehavsområde, og i verden«.

Denne favorable sammenhæng forklarer timingen for udløsningen af et vildt Russiagate-angreb mod Wilbur Ross, lederen af den amerikanske erhvervsdelegation, der skal slutte sig til Trump i Kina. Operationen mod Ross har en klassisk, britisk modus operandi for beskidte tricks. I løbet af den forgangne weekend, kom der anklager ud i britiske og tyske medier om, at Ross har hemmelige, belastende, russiske forretningsforbindelser, baseret på data i optegnelser, der for nylig er dukket op, ved navn »Paradis-papirerne«. Det er en gentagelse af hit-operationen fra 2015, »Panama-papirerne«, som blev lanceret imod bestemte personer. I dag er denne smædekampagne i alle de amerikanske medier, med britiske »eksperter«, såsom Londonavisen Guardians Jon Swaine, der er gæst på National Public Radio. Dagens hovedoverskrift i Washington Post lyder, »Lækkede filer forbinder USA’s handelsminister til Putin-allierede«. Ross fordømte angrebet som »fuldstændig forkert«, da han i går talte med CNBC, aftenen før sin afrejse til Kina.

Kendsgerningen er den, at muligheden for bevægelser mod en »Ny Æra«, fra Trumps dage, 8.-10. nov., i Kina, er i live og har det godt. Han vil dernæst mødes med den russiske præsident Vladimir Putin i forbindelse med APEC-topmødet i Vietnam, og med den indiske premierminister Narendra Modi på sidelinjerne af ASEAN/Østasiatisk topmøde i Filippinerne.

Foto: Præsident Donald J. Trump og frue Melania Trump besøger Japan. 6. nov., 2017.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Med formand Tom Gillesberg, Schiller Instituttets KV 2017 spidskandidat i København.

Sidste nyt: 5. nov., 2017: Et forsøg på at køre præsident Donald Trumps forestående møder med Kinas præsident Xi, Ruslands præsident Putin og andre ledere, af sporet, blev søndag lanceret i tyske og britiske medier. Disse medier rapporterer, at handelsminister Wilbur Ross, der ledsager præsidenten til Asien, er under russisk indflydelse, baseret på en indirekte investering i et shippingfirma på Marshall-øerne. Den underliggende rapport er tydeligvis blevet udarbejdet forud for rejsen og er udkommet fra International Consortium of Investigative Journalists.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 5. nov., 2017 – Præsident Donald Trump blev den 4. nov. hårdt presset af interviewer fra Fox News, Laura Ingraham, om krav om strategisk adgang til Kinas finansielle markeder, store handelskoncessioner, bekendelser om at »stjæle intellektuel ejendom«, og så videre, og så videre, når han skal mødes med Kinas præsident Xi Jinping. Det skal især bemærkes, at Trump svarede, at han ikke tog til Asien for at stille disse krav, fordi hans store interesse ligger i at løse atomvåbenkrisen omkring Nordkorea, og fordi han har en særdeles god arbejdsrelation med præsident Xi.

I nattens løb den 4. nov., mens han fløj fra Hawaii til Japan, bekræftede præsident Trump, at han skal have et tredje møde med den russiske præsident Putin i forbindelse med APEC-topmødet i Da Nang, Vietnam.

Præcis, som han har gjort, siden før han blev valgt, trodser Trump atter Londons og Wall Streets politik med hensyn til Kina og Rusland, og det er grunden til, at disse kræfter fortsat indsætter den juridiske morder, Robert Mueller, og britisk efterretning, til at forsøge at tvinge præsidenten ud af embedet.

Tidligere chef for Goldman Sachs og tidligere finansminister Hank Paulson repræsenterede Wall Street og City of London i en kronik i Washington Post søndag, hvor han krævede, at, med Xi, »burde Trump være strategisk og insisterende mht. at forsvare Amerikas industrier i fremtiden, i særdeleshed inden for finansielle tjenesteydelser«, og burde insistere på, at Kinas finansmarkeder åbner op for investeringsbank-/hedgefund-modellen. Samme dag udløste Londonavisen Times et langt angreb på Putin og Trump, og som hævdede, at det »endelig står fuldstændig klart«, at både Brexit og valget af Trump var indbydes forbundne resultater af den samme, onde indflydelse fra »Putins venner«. (Dette er utvivlsomt også kilden til de transatlantiske økonomiers 10 år lange stagnation!)

Trumps afgørende opposition mod disse ’Rumleskaft-lignende’ imperietiltag betyder, at der er et enormt potentiale for »win-win«-samarbejde som resultat af denne Asien-rejse.

Men den virkelige udfordring for Trump er at forstå, hvor stort, behovet for USA’s økonomi – for slet ikke at tale om Europas – er for fordelene ved at tilslutte sig Kinas Bælte & Vej Initiativ, og for at forfølge et nyt paradigme for gensidigt fordelagtige, nye infrastrukturprojekter og videnskabelige gennembrud.

Trump tog til Asien, mens han pralede med USA’s aktiemarkeder og »2 million nye jobs«; men Amerikas arbejderes reelle lønninger falder fortsat, 90 % af disse jobs er ikke produktive; og den amerikanske arbejdsstyrke holdes i en nedgangstilstand pga. den eksploderende epidemi af narko- og alkoholafhængighed, affødt af afindustrialiseringen.

Og, i kølvandet på de mange katastrofer med orkaner og brande, fremkommer der nu krav om omgående byggeri af ny infrastruktur til beskyttelse af befolkningen, og som løber op i hundreder af milliarder af dollar i investeringer, der er nødvendige nu. Dette er, bortset fra at være nødvendigt for at redde liv og bevare økonomisk produktivitet, det enkeltstående område, hvorfra produktiv, vellønnet beskæftigelse vil komme.

Dette var Trumps valgsignatur, som hidtil ikke er blevet initieret. Den eneste, nye infrastruktur, der foreløbig er blevet lanceret i de orkanramte områder i USA, er en ny kystpipeline i Texas, som finansieres af PowerChina. Linjerne af økonomisk innovation, som Wall Street hævder, Trump må tvinge ned i halsen på Kina, bliver allerede hurtigst forfulgt i Kina, takket være præsident Xi.

Den enkeltstående vej til det, Trump førte kampagne for, er igennem en genindførelse af Glass/Steagall og en nationalbank efter Hamiltons principper således, som det er skitseret af EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, og gennem at USA tilslutter sig »Bælte & Vej«-politikken.

Dette er værd at kæmpe for; det inkluderer at lukke Muellers heksejagt ned sådan, som medlemmer af USA’s Kongres er begyndt at kræve.

Foto: Præsident Donald J. Trump holder tale på Yokota Flybase, Japan, 5. nov., 2017.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Jeg mener, at folk, der ligesom er hjernevasket af de vestlige medier, og det, vi ofte finder i gaderne, ved vore informationsborde, hvor folk siger, »Åh, jeg stoler ikke på kineserne«; jeg ville bede disse mennesker om simpelt hen at undersøge tingene lidt og gøre sig mere bekendt med det, som er kinesernes overordnede plan, og ikke lade sig nøje med mediernes rapporter imod Kina. Hvorfor skulle folk tro på medierne om Kina, når disse medier så åbenlyst lyver om så mange andre spørgsmål? Så jeg ville ønske, at tilhørerne – I – åbner jeres tanker og åbner jeres hjerter og selv finder ud af det. For jeg mener, at det, vi i øjeblikket er vidne til, er en af de mest exceptionelle forandringer i menneskets historie: For, hvis denne kinesiske model lykkes, så ville faren for krig og faren for den menneskelige races udslettelse gennem anvendelse af atomvåben, f.eks., for altid være overvundet. Og det er ganske bestemt noget, jeg mener, det er værd at forsøge at opnå. …

Download (PDF, Unknown)