… Vi kunne for nylig høre regeringen sige, at, nu var krisen slut. Desværre forholder virkeligheden sig noget anderledes. Vi har intet gjort for at løse problemerne, som skabte krisen tilbage i 2008. Siden da har man ført en forfejlet politik om at ofre befolkningen til fordel for finansverdenen; men der er intet blevet gjort for at stille os bedre eller forhindre et nyt kollaps …

https://www.youtube.com/watch?v=L8pJzCmQxg4

Mandag, 1. juni 2015 – Det russiske militærs seneste SNAP-øvelse gør tilsyneladende NATO nervøs. Sidste uges øvelse i det Centrale Militærdistrikt (Rusland), der omfatter et område, der strækker sig fra Ural til det vestlige Sibirien og mod nord til det arktiske område, omfattede henved 250 krigsfly og 12.000 tropper og kulminerede i sidste uge med øvelser med levende ild, der involverede krydsermissiler, lanceret i luften.

Dette er med til at levere brændstof til spændinger mellem Rusland og dets nordiske naboer og, naturligvis, NATO, iflg. en rapport i Defense News i går. »Den øgede spænding kommer fra kombinationen af, hvad der opfattes som en russisk trussel, og den igangværende debat om opfattelsen af de Svenske Luftstyrkers manglende evne til fuldt ud at udføre sin opgave«, sagde Ulf Bjereld, en politisk analytiker ved Sveriges Gøteborg-universitet. »Tilsammen driver dette flere svenskere til at støtte svensk medlemskab af NATO.« Defense News-rapporten gør meget ud af den kendsgerning, at øvelsen i det Centrale Militærdistrikt var meget større end NATO’s Arctic Challenge-øvelse, der slutter den 5. juni. NATO-øvelsen, med Norge som værtsland, sammenbragte 115 fly og en stab på 4.000 fra 9 lande, inklusive ikke-NATO-medlemmerne Sverige og Finland.

NATO starter en ny, stor øvelse i denne uge, Baltops 2015, i det Baltiske Hav, der skal løbe af stablen fra 5. juni til 20. juni. Iflg. planlægningsdokumentet, der er tilgængeligt på NATO’s webside, har Baltops 2015 til formål at uddanne flåde- og luftenheder i hele spektret af maritime, militære operationer og vil omfatte 10 NATO-medlemslande, inkl. alle tre baltiske lande, såvel som også Finland og Sverige. I sidste uge meddelte talsmand for det svenske militær, generalmajor Karl Engelbrektson, at 2 B-52’ere fra USA vil deltage i øvelsen ved at simulere nedkastning af søminer i svenske farvande den 13. juni. »Hvordan Rusland vil fortolke dette, må de selv bestemme«, rapporteres Engelbrektson at have sagt.

Det Russiske Forsvarsministerium meddelte i dag, at dets øvelsestidsplan vil blive intensiveret hen over sommeren til et niveau, der er 50 % højere end under vinterhalvåret. Træningsforløbet er planlagt til at vare indtil slutningen af november og vil fokusere på fælles taktiske øvelser og øvelser på tværs af brancherne, rapporterer RT. Øvelserne vil omfatte »Center-2015«, der er planlagt til september, og Union Shield 2015, sammen med Belarus, ligeledes planlagt til september. De Strategiske Raketstyrker (RVSN) vil også gennemføre en intensiv øvelsestidsplan i løbet af sommermånederne. »I løbet af træningsperioden i sommeren 2015 vil flere end 30 taktiske øvelser med missilregimenter og flere end 20 specialtaktiske øvelser med støtte- og sikkerhedsenheder blive gennemført, inkl. flere end 30 % SNAP-øvelser«, sagde talsmand for RVSN Igor Yegerov, iflg. TASS.

Foto: Fra Arctic Challenge Exercise

… Jeg stiller op, fordi vi netop står ved en afgørende skillevej. Vi befinder os – både Danmark, men også Europa og verden som helhed – i en utroligt farlig situation. Vi står over for et finansielt kollpas, der er langt større end det, der rystede verden i 2007-2008. Som nogen måske vil huske, så advarede jeg faktisk dengang om det.

Lørdag 30. maj forklarede Tom Gillesberg til DR2 Deadline, hvad meningen er med SIVE-valgplakaten: ‘Win-win med BRIKS, ikke kollaps og krig’, og hvad der skal på den politiske dagsorden i Danmark, hvis vi ønsker en fremtid.

Mens valgplakaten stod på fuldskærm, hørtes Tom Gillesbergs stemme, der forklarede idéen bag plakaten. Tom sagde bl.a., at han stillede op for at få Danmark – og resten af Europa og USA – til at indgå i et win-win-samarbejde med BRIKS-landene, Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, om økonomisk samarbejde, og at vi stod over for et økonomisk kollaps, der var værre end det i 2007-08, og som kunne komme allerede Grundlovsdag, udløst af Grækenland.

»Vi skal ikke acceptere konfrontation med Rusland og Kina, der kan føre til atomkrig. I stedet for skal vi have en win-win-politik for udvikling. Det er, hvad der bør diskuteres. Det er derfor, jeg har det på plakaten«, sagde Tom.

Hør hele indslaget: www.sive.dk

(Sidst i programmet)

https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-2015-05-30?app_mode=true&platform=ios&personalization=true&#!/31:14

30. maj 2015 – Den kinesiske ambassadør til USA, Cui Tiankai, gik med til et interview med Wall Street Journal, der i den seneste tid har offentliggjort flere krav om militær konfrontation med Kina, og han modsagde kraftigt de amerikanske løgne om situationen i det Sydkinesiske Hav og identificerede den amerikanske trussel om krig som en trussel mod hele verden.

Ambassadør Cui begyndte:

»Det var en stor overraskelse for os, at USA har overreageret på situationen og optrapper den. USA sendte militære rekognosceringsfly til området med reportere om bord, hvilket tydeligvis var et forsøg på at provokere og optrappe situationen.«

Han bemærkede, at Kina mere end nogen anden nation ønsker fri sejlads for at beskytte sine massive handelsruter. Han sagde:

»Det, som USA foretager sig, har givet anledning til en masse spørgsmål i Kina. Hvorfor overreagerer de? Hvorfor reagerer de på denne måde? Hvorfor sender de flere og flere militære fartøjer, fly og rekognosceringsaktiviteter på så nært hold af Kina? Hvad er den virkelige hensigt? Er der et forsøg på at gentage den Kolde Krig i Asien? For hvis den regionale stabilitet ødelægges, hvis det gode momentum af økonomisk vækst svækkes, hvis de gode udsigter til regionalt, økonomisk samarbejde formindskes, ville alle lide skade. Det er konsekvensen. Jeg ved ikke, om folk i Washington, D.C. nogen sinde har skænket disse konsekvenser en tanke. Vi taler ikke om Den mexicanske Golf. Vi taler ikke engang om Hawaii. Vi taler om det Sydkinesiske Hav, der er så tæt på Kina. Hvis I ikke har fjendtligtsindede planer, hvorfor gør I så dette?«

Særdeles interessant er Cuis modsigelse af Wall Street Journals påstand om, at USA handler i forsvar for USA’s »alliancer med Kinas naboer, der også har en interesse i denne region«. Cui svarede:

»Det ville antyde, at disse alliancer af natur er anti-kinesiske, hvis dette er forklaringen … Og jeg mener, at det vil være højst kontraproduktivt og endda dumt at have en sådan politik, en sådan anti-Kina politik og forsøge at danne militære alliancer, der er rettet mod Kina.«

Han konkluderede anerkendende:

»Kinas voksende militære styrke og mulige tilstedeværelse drives, ikke af en eller anden storslået strategi, men af de voksende økonomiske og andre behov, eftersom Kinas økonomi er i færd med at blive stadigt tættere integreret i den globale økonomi. Jeg mener ikke, folk bør se dette som en slags trussel … Det vil åbne op for en god mulighed for, at Kina, USA og andre kan samarbejde med hinanden, fordi der er så mange globale spørgsmål. Jeg mener ikke, at noget land kan håndtere alle disse spørgsmål på egen hånd. Bestemt ikke Kina, og heller ikke USA. Vi må samarbejde om dette.«

Hele interviewet kan læses på http://en.people.cn/n/2015/0530/c90883-8899872.html

Foto: Den kinesiske ambassadør til USA, Cui Tiankai, giver et interview til Wall Street journal om det Sydkinesiske Hav.

29. maj 2015 – I en leder i dag vurderer Peoples Daily det væld af USA’s fælles militærøvelser i hele verden og erklærede, at det er »uklogt af USA at etablere Kina og Rusland som to betydningsfulde fjender og at forstærke sin mærkbare tilstedeværelse gennem militærøvelser«.

De undersøger de seneste øvelser, »fra Det caribiske Hav til Nordafrika, Kaukasus, Centralasien, Sydasien, Sydøstasien og Den koreanske Halvø, som falder sammen med den ustabile bue [omkring Rusland og Kina, -red.], som det amerikanske militær har foreslået«.

De advarer om, at »USA’s forsøg på at involvere Kina og Rusland i en militær kappestrid kunne give bagslag, når USA opdager, at det er fanget i en ond cirkel af militær ekspansion«.

»Efter først at have viklet sig ind i krigene i Irak og Afghanistan«, tilføjer de, »og dernæst kæmpe med en utilstrækkelig, økonomisk genrejsning, er det kun ved hjælp af disse øvelser, at USA kan bevare sit allerede vaklende overherredømme.«

Lederartiklen bemærker, at Kina og Rusland er fuldstændigt enige i disse spørgsmål og faktisk gennemførte deres egen, fælles øvelse i Middelhavet den 17. maj og således »sendte et signal om, at de to lande vil gøre en fælles indsats i respons til USA«.

30. maj 2015 – Den russiske viceforsvarsminister, dr. Anatoly Antonov, kom i dag under en tale til den IISS (International Institute for Strategic Studies)-sponsorerede Shangri-la Dialog i Singapore med et direkte og kraftigt angreb på USA’s forberedelser til krig mod Kina og Rusland i Asien og nævnte ved navn Obamaregeringens førsteangrebspolitik, »Prompt Global Strike«, og USA’s massive oprustning af offensive våben.

»Det er vigtigt at indse«, sagde Antonov, »at ingen ’afbalancering’, sabelraslen, militæroprustning, politisk pres, intimidering og ’indeslutning’ eller informationsaggression, vil løse vore problemer. Tværtimod, de vil forværre situationen og så mistillidens sæd. I denne kappestrid er vi bekymrede over USA’s politik i det asiatiske Stillehavsområde i betragtning af, at den bliver mere og mere fokuseret omkring en systemisk ’indeslutning’ af Rusland og Kina.«

»Der foreligger fra USA’s side et åbenlyst ønske om at bringe deres krigsskibe med AEGIS [missilforsvarssystem] tættere på den russiske kyst og placere hypersoniske våben om bord på VIRGINIA-ubåde, iflg. konceptet om ’Prompt Global Strike’«, sagde han.

Han understregede, at denne politik er offensiv, ikke defensiv:

»På trods af vor foruroligelse over USA’s globale missilforsvarsarkitektur, så går USA frem med sin politik for underminering af den strategiske stabilitet ved at tilføje en regional afdeling med missilskjold i det asiatiske Stillehavsområde. Den ønskede missilforsvarskapacitet i området vil på signifikant vis overskride det nødvendige niveau for at neutralisere mulige angreb og trusler fra missiler.«

Antonov advarede også om, at Asien ikke er immun over for ’farvede revolutioner’:

»Epidemien af ’farvede revolutioner’, der indledningsvist ramte Mellemøsten, fejede som en orkan hele stater væk. Denne sygdom har også ramt nogle europæiske stater. Vi bliver vidne til uroen i Makedonien, der på så skandaløs vis er orkestreret udefra … [Dernæst vurderer han krisen i Ukraine.] Ingen kan føle sig absolut sikker, ved at opretholde det faktum, at ’farvede revolutioner’ ikke er kommet til det asiatiske Stillehavsområde. Det kunne ske når som helst, når de vestlige eliter først er utilfredse med en stats politik og beslutter sig til at introducere ’demokratiske’ værdier. Vi husker paraply-revolutionen i Hongkong. Hvem mon bliver den næste?«

Foto: Den russiske viceforsvarsminister Anatoly Antonov

Wiesbaden, 30. maj 2015 – De kommende to uger vil ændre den strategiske situation på en fundamental måde, som de fleste borgere i Europa pga. de kontrollerede medier ikke har den ringeste anelse om. I tilfælde af, at Den europæiske Centralbank, ECB, Den internationale Valutafond, IMF, såvel som frem for alt, den tyske og franske regering, fastholder deres hårde linje over for Grækenland, og Grækenland bliver tvunget ud af Eurozonen, så truer ikke blot et umiddelbart forestående kollaps af den europæiske banksektor, men også det transatlantiske finanssystems krak. Dette truende kollaps er hoveddynamikken bag den voksende krigsfare, som det internationale finansoligarki står bag. Den største chance for at overvinde denne fare ligger i de kommende, dramatiske begivenheder i USA, der fuldstændigt vil ændre den strategiske situation. Lørdag, den 30. maj, vil den tidligere guvernør for Maryland, Martin O’Malley, annoncere sit kandidatur til præsidentvalget for det Demokratiske Parti på et stort, offentligt møde i Baltimore, et kandidatur, der pga. begivenhederne i de efterfølgende dage vil udvikle sig til at blive den førende kampagne på den demokratiske side.

Natten til søndag forventes den republikanske kandidat til præsidentvalget, senator Rand Paul, at blokere for forlængelsen af den såkaldte »USA PATRIOT«-lov, og dermed fjerne retsgrundlaget for NSA’s totale udspionering af amerikanerne, hvilket selvfølgelig omgående vil sætte en afslutning af det skandaløse samarbejde mellem USA’s efterretningstjeneste NSA (National Security Agency) og Tysklands efterretningstjeneste, BND (Bundesnachrichtendienst), og dermed den totale udspionering af den tyske befolkning, samt udspioneringen af andre europæiske regeringer, på dagsordenen.

På førstkommende tirsdag vil senatorerne Rand Paul og Ron Wyden, såvel som også kongresmedlemmerne Walter Jones, Stephen Lynch og Thomas Massie, med støtte fra den tidligere formand for den officielle Kongreskomité til undersøgelse af 11. september 2001, tidligere senator Bob Graham, i en pressekonference offentliggøre et lovforslag (Transparency for the Families of 9/11 Victims Act, ’Lovforslag om gennemskuelighed for pårørende til ofrene for 11. september’), om den omgående offentliggørelse af de 28, hidtil hemmeligstemplede sider af denne kommissionsrapport, og deres støtte hertil. Disse 28 sider handler, iflg. Grahams fremstilling, om, hvem der finansierede 11. september-terrorangrebet, og om, at siderne indeholder stærke tilkendegivelser af, at Saudi-Arabien var hovedfinancier bag angrebet.

Kravet om offentliggørelse af dette højeksplosive materiale er, gennem den militære efterretningstjeneste DIA’s nyligt offentliggjorte dokumenter om den virkelige baggrund for angrebet på den amerikanske ambassade i Benghasi, Libyen, den 11. september 2012, blevet til en krudttønde med en kort, antændt lunte. For det fremgår af disse DIA-dokumenter, at Obamaregeringen af valgtaktiske grunde bevidst løj, da den gjorde en »spontan protestdemonstration imod en anti-islamisk video« ansvarlig for dette angreb. Faktisk forelå der, iflg. disse DIA-dokumenter, allerede den 12. september 2012 informationer, der afslørede, at 1. en gruppering med forbindelse til al-Qaeda (der igen har saudiarabisk baggrund) var ansvarlig, at 2. våbenleverancer fra Benghasi til de syriske oprørere spillede en rolle, og at 3. det allerede dengang stod klart, at oprørerne havde til hensigt at etablere et islamisk kalifat i Syrien og Irak. Og det er, i betragtning af IS’ seneste overtagelse af byerne Palmyra i Syrien og Ramadi i Irak – ligeledes med støtte fra Saudi-Arabien – en skandalehistorie.

Hermed truer ikke alene Obamaregeringens medansvar for fremkomsten af terrororganisationen IS, såvel som også Bush/Cheney- og Obamaregeringens mørklægning af baggrunden for 11. september 2001, med at nå frem til offentlighedens kendskab; denne baggrund betyder også enden for Hillary Clintons præsidentambitioner, idet hun begik den fejl mod bedre viden offentligt at forsvare løgnene om angrebet i Benghasi. Hun ofrede sig herved på lignede måde for Obama, som daværende udenrigsminister Colin Powell i sin tid ofrede sig for George W. Bush, da Colin Powell for FN’s Sikkerhedsråd angav Tony Blairs løgne om Saddam Husseins angivelige masseødelæggelsesvåben som begrundelse for Irakkrigen. Hvis Hillary Clinton ønsker at gå over i historien med nogen grad af integritet, har hun egentligt kun tilbage at sige sandheden. Alle disse udviklinger hen over de kommende par dage kan og må føre til, at præsident Obama af forfatningsmæssige grunde fjernes fra embedet.

Alt dette er ikke politiske opponenters byzantinske manøvrer, men er blot toppen af isbjerget; under denne, den tilsyneladende daglige politiks overflade befinder sig de 99 % ’s intriger og operationer til fordel for politiske, militære og økonomiske interesser, hvis aktiviteter sædvanligvis først senere bliver udforsket af historikere. Under overfladen skjuler sig en forbitret kamp om krig of fred, om at fjerne den umiddelbare fare for en krig mellem USA og NATO på den ene side og først og fremmest Rusland og Kina på den anden side.

I Washington cirkulerer der sammenligninger mellem situationen i Ukraine – hvor præsident Poroshenko, uagtet Minsk-processen, gentagent understreger, at Ukraine allerede befinder sig i krig med Rusland – og Sarajevo 1914; begge, både Ukraine og Sarajevo, ikke som årsag, men derimod blot som udløser for en verdenskrig. Den amerikanske militære analytiker John Schindler har netop cirkuleret en privat e-mail, han havde fået af en europæisk NATO-repræsentant: »Der vil sandsynligvis udbryde krig i denne sommer. Hvis vi er heldige, bliver det ikke en atomkrig.« I de forgangne uger har få, men betydningsfulde kræfter talt offentligt og advaret om den umiddelbare fare for en atomkrig – overlagt eller ved et uheld –, som f.eks. den fælles erklæring fra general James Cartwright, tidligere næstformand for USA’s Generalstabschefer, og pensionerede generalmajor Vladimir Dvorkin, tidligere chef for de Russiske Strategiske Missilstyrkers Forskningsinstitut, og som advarede om den akutte fare for verdenskrig, som er et resultat af, at USA’s og Ruslands strategiske atomstyrker befinder sig i et permanent, højeste alarmberedskab, det såkaldte »launch on warning«.

Kendsgerningen er, at, kombinationen af:

Optrapningen af Ukraine-krisen, der støttes af Victoria Nuland;

NATO’s manøvrer langs med den russiske grænse, samt den fremskudte udstationering af NATO-tropper og tungt udstyr;

Den i sidste ende af USA forårsagede, og af Saudi-Arabien støttede, optrapning af IS-terrororganisationen, som er rettet imod at fremprovokere en modreaktion fra Iran, og dermed fremprovokere en storkrig, der udgår fra Sydvestasien;

Samt USA’s og Japans provokerende manøvrer i Stillehavet,

har bragt verden faretruende tæt på en global atomkrig.

Det er hos de fleste mennesker et populært selvbedrag at indbilde sig, at denne krig ikke vil ske – at »de« ikke vil lade det komme dertil. Kendsgerningen er, at der blandt militærfolk på begge sider Atlanten er en sjældent udtalt, men panikagtig bevidsthed om, hvor tæt vi befinder os på udslettelsen af den menneskelige art. For, hvis det kommer til krig, så vil det ikke blive en konventionel krig mellem NATO og Rusland, og det vil ikke blive en begrænset atomkrig i Europa, men derimod en global, atomar krig, der vil udslette den menneskelige art.

En svækkelse af Obama gennem de skitserede skandaler og udsigten til hans snarlige rigsretssag, såvel som også tilsynekomsten af en troværdig kampagne for en præsidentkandidat som O’Malley, der som centrum for sit politiske program har at bryde Wall Streets magt gennem en genindførelse af Glass/Steagall-bankopdelingsloven, udgør de absolutte forudsætninger for at standse krigsfaren.

En virkelig sejr over denne eksistentielle fare for menneskeheden vil kun indtræffe, hvis USA og Europa tager imod Kinas og BRIKS-staternes tilbud om i fællesskab at virkeliggøre Den nye Silkevejs og et nyt finanssystems projekter, sådan, som det er skabt i Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB), BRIKS’ Nye Udviklingsbank og lignende nye banker. Udelukkende kun, hvis vi kan befri den transatlantiske verden fra sin selvskabte, geopolitiske faldgrube og bringe den til et nyt paradigme for menneskehedens fælles interesser, vil vi have en fremtid.

For os her i Europa betyder det, at Grækenlands illegitime gæld må afskrives under en europæisk gældskonference, nøjagtigt, som det skete for Tyskland under Gældskonferencen i London i 1953, og bruge O’Malley’s præsidentkampagne som anledning til også her i Europa at vende tilbage til et kreditsystem i traditionen efter Alexander Hamilton, Franklin D. Roosevelt og f.eks. Kreditanstalten for Genopbygning (KfW) under genopbygningsfasen i Tyskland efter Anden Verdenskrig.

Situationen er ekstremt farlig, men de objektive løsninger er til rådighed. Det vil afhænge af modige mænd og kvinder, der tør forsvare disse løsninger.

København, 28. maj 2015 – »Win-win med BRIKS, ikke kollaps og krig«, med et billede af Verdenslandbroen og kandidaten, lyder vore valgplakater, der sættes op i Danmark (se: www.sive.dk), efter at statsminister Helle Thorning Schmidt i går udskrev valg til Folketinget. Valget finder som bekendt sted om tre uger, den 18. juni.

Fire aktivister fra Schiller Instituttets Venner, med Schiller Instituttets formand, Tom Gillesberg, i spidsen, stiller op som kandidater uden for partierne. I Københavns Storkreds stiller Tom Gillesberg op, i Københavns Omegns Storkreds Christian Olesen, i Østjyllands Storkreds Poul Gundersen og i Nordjyllands Storkreds Hans Schultz. I går og i dag blev der hængt 750 valgplakater op i København, og i hver af de to jyske storkredse kommer der 200 plakater op.

Dette vil direkte sætte Schiller Instituttets/LaRouche-bevægelsens kampagne for at få Europa og USA til at gå med i BRIKS, i stedet for finansielt og økonomisk sammenbrud og krig, på den politiske dagsorden i Danmark. Allerede i dag blev Tom Gillesberg kontaktet af et af de større medier, der bad om et interview.

Stay tuned på www.sive.dk for dækning af vores valgkamp.

26. maj 2015 – De fortsatte rapporteringer indikerer, at den bankerotte euro er ved at gå ned, og Grækenland er ikke årsagen, selv om en græsk betalingsstandsning kan blive udløsermekanismen. Den voksende panik over den overhængende, græske betalingsstandsning hos visse personer i den tyske og franske regering – og i Obamas Hvide Hus – repræsenterer ganske enkelt, at de ved, at eurosystemet er ved at gå ned. De kan ikke længere udskyde det uundgåelige. Grækenland betyder ganske enkelt, at Wall Streets og [City of] Londons år med at udsætte afskrivningen af værdiløs gæld i deres regnskaber, er forbi. »Markederne er illikvide!«, jamrer de. Nej: Banksystemerne er insolvente. Euroens sammenbrud er over hele Europa. En græsk webside, DefenseNet, tilføjer i dag det stød, at 26,5 billion dollar i udenlandske valutaderivater vil nedsmelte sammen med euroen.

Tilbage den 18. februar udstedte stiftende redaktør for EIR, Lyndon LaRouche, en international erklæring om det, han kaldte »den græske gældssvindel«, der gav kraftig støtte til den nye, græske regering. Erklæringen viste, at den »Græske bailout«, som den bedragerisk blev kaldt, fra 2012, var den sidste, større bailout (redningspakke) til London- og eurosystem-bankerne.

»Udplyndring udgør ikke legitim gæld«, sagde LaRouche dengang. »Gælden er illegitim, den kan ikke betales, og den er frugten af en kriminel virksomhed under anførsel af London, som fuldstændigt må lukkes ned, hvis verden skal overleve de kommende måneder uden udbruddet af en generel krig i Europas centrum. Dette må anbringes højt og tydeligt på hvert eneste dørtrin i USA. Hvis man ønsker at undgå Tredje Verdenskrig, så er det, hvad man må gøre.«

Denne vurdering fra LaRouche bekræftes nu, som reelle hændelser.

I valg i denne weekend afviste endnu to europæiske befolkninger – Polen og Spanien – Wall Streets og Londons dødbringende nedskæringspolitik, som er blevet dem påtvunget med hjælp fra de aktuelle, korrupte, tyske og franske regeringer.

Denne fascistiske nedskæringspolitik er en fejlkalkulering, der har truet Grækenland, og hele verden, med massedød. Den afvises af europæiske regeringer, mens Kina og BRIKS tilbyder dem økonomisk vækst og teknologisk fremskridt gennem deres nye udviklingsbanker. Den væltes af pinden i Latinamerika i et voksende partnerskab med Kinas derværende infrastruktur- og industriinvesteringer, der fokuserer på store projekter for højhastighedsjernbaner, havne og energiprojekter.

Hvad med USA? Kan fornægtelsen af ferskvand – og fødevareproduktion – i Californien af guvernør Jerry Browns diktater ændres? Vandet er der; Brown må afsættes, og teknologierne til at producere det indføres. Kan vi udvikle et landsdækkende højhastigheds-jernbanesystem her, som Kina har gjort det, på et årti? Kan vi give beskæftigelse og uddannelse inden for produktionssektoren til, især, Amerikas unge mennesker og skabe den nationale kreditinstitution, der kan sætte dette i værk?

Dette betyder, at Obama, der går ind for krig, skal smides ud. Hvis det amerikanske system kan sættes tilstrækkeligt hurtigt i bevægelse til at fjerne Obama, kan vi ændre nationens politik.

»Kina er hastigt i færd med at ændre det verdensøkonomiske landkort … og at bidrage til en vækstcyklus uden fortilfælde«, erklærede Alicia Barcena, direktør for FN’s Økonomiske Konference om Latinamerika og Caribien (ECLAC), i går entusiastisk, som vært for en konference om ECLAC i Santiago, Chile, med deltagelse af Chiles præsident Michelle Bachellet og den besøgende, kinesiske premierminister Li Keqiang. Konferencen havde den passende titel: »Mod en ny æra af økonomisk samarbejde.«

Chile var det sidste ben på Lis tourné til fire lande i Sydamerika, og han meddelte, at hans regering ville opfordre kinesiske selskaber til at deltage i bygningen af en »tunnel mellem to oceaner«, der forbinder Chile og Argentina, under Andesbjergene, og som ville være nøgleelementet i en transkontinental jernbane, der forbinder Atlanterhavet og Stillehavet gennem Chile, Argentina, Paraguay og Brasilien. Blot få dage forinden havde Kina, Peru og Brasilien underskrevet et forståelsesmemorandum om en forundersøgelse af en anden, mere nordligt beliggende transkontinental jernbane tværs over Sydamerika.

Det bør bemærkes, hvor langt, og hvor hurtigt, tingene har udviklet sig i Sydamerika på under et år, siden BRIKS-Unasur-topmødet fandt sted i Brasilien i juli 2014. Som vi dengang bemærkede, havde Argentina anført vejen tidligere i foråret ved at være det første land, der brød med det synkende, transatlantiske system og ved at alliere sig med BRIKS, og nu følger størstedelen af Sydamerika efter.

Det britiske Imperium og deres marionet Obama ’are not amused’, men de har ikke ret mange kort på hånden, som de kan spille ud med for at standse dette fremvoksende Nye Paradigme, bortset fra at lancere en atomar, Tredje Verdenskrig – og naturligvis ved at bruge den totalt miskrediterede, såkaldte »Duggan-affære« i forsøg på at bagtale Lyndon LaRouche, der har været en af de drivende, intellektuelle kræfter bag Verdenslandbroen, der nu er under opførelse af BRIKS og deres allierede.

Som optakt til indeværende års BRIKS-topmøde i Ufa, Rusland, den 8.-9. juli, tager lignende, strategiske udviklinger nu form omkring Grækenland og Europa – men forløbet vil blive anderledes end i Sydamerikas situation, erklærede Lyndon LaRouche i dag. Denne udvikling involverer USA direkte – samt faren for, at præsident Obama vil lancere en atomkrig på kort sigt.

Grækenlands regering gør det fortsat klart, at de har valgt at udbetale lønninger og pensioner til deres forarmede befolkning snarere, end de vil fortsætte med at betale IMF og landets øvrige kreditorer for gæld, der for størstedelens vedkommende er illegitim. Hvis Grækenland virkelig ikke betaler sit 300 million euro store afdrag til IMF den 5. juni, så vil landets 30-dages afdragsfri periode – efter hvilken en officiel betalingsstandsning kunne blive erklæret – udløbe den 5. juli … tre dage før BRIKS-topmødet åbner i Ufa!

Vil Angela Merkel og kompagni virkeligt være dumme nok til at skubbe Grækenland ud af Eurozonen? Hvis ja, så har Lyndon LaRouche gentagne gange advaret om, at det vil blive ikke Grækenlands, men hele det transatlantiske finanssystems død, som vel at mærke under alle omstændigheder er totalt bankerot.

I dag understregede LaRouche, at verden befinder sig på lynnedtælling til en potentiel atomkrig, hvis Obama ikke bliver fjernet fra embedet. Når Eurozone-systemet nedsmelter, vil dette tvinge krisen til USA som hovedscenen. Wall Street og relaterede institutioner vil gå ned, og hvis Obama fortsat sidder i præsidentembedet, vil verden have kurs mod krig.

Martin O’Malleys kommende annoncering den 30. maj af sit kandidatur til USA’s præsident, understregede LaRouche, vil forandre alt i dette land.

Hillary Clinton vil ikke klare det; hendes kandidatur vil ikke fungere. Republikanerne har også store problemer. Så når sammenbruddet af det europæiske system kommer, vil spørgsmålet blive udfordret i USA. Hvilket betyder, at de næste par uger bliver afgørende.

I løbet af de næste tre uger vil nationer på diverse kontinenter blive direkte præsenteret for Lyndon LaRouches programmatiske alternativ til det nuværende folkemorderiske system: den 28. maj, på konferencen i Lima, Peru, hvor Helga Zepp-LaRouche og Kinas dr. Liu Youfa vil være talere; den 6. juni, på vores næste, store konference i New York City; osv.

Så nyd Det britiske Imperiums nederlag.

Med formand Tom Gillesberg

Med formand Tom Gillesberg

I de seneste uger er der sket en ekstraordinær konsolidering af det økonomiske partnerskab og den gensidige støtte mellem Kina, Indien og Rusland – kernen i BRIKS-impulsen for videnskabelig fremskridt og økonomisk vækst, der nu påvirker mange nationer. Et »broderskab«, som den stiftende redaktør for EIR, Lyndon LaRouche, for nylig kaldte det, snarere end en alliance af nationer, af hvilke nogle er drivkraften bag den højeste produktions- og vækstrate i verden; og af hvilke andre har et desperat behov for netop dette.

Men de relativt bankerotte transatlantiske lande, med meget bankerotte banksystemer, driver verden hen imod krig – og ikke kun de spredende, folkemorderiske krige i Mellemøsten og Nordafrika, som Bush og Obama, Blair og Cameron, og deres saudiske allierede, har indledt.

I denne uge var denne kamp udstillet til fuld, offentligt beskuelse i Sydkorea, hvor den indiske premierminister Modi og den amerikanske udenrigsminister Kerry samtidigt var på besøg.

Indien og Korea dannede et strategisk partnerskab; Korea udstedte kredit for 10 mia. dollars til indisk infrastrukturudvikling sammen med en forpligtelse til at bringe Sydkoreas succesfulde model for udvikling af landlige områder, for hvilket det er berømt, til Indien. Modi præsenterede fordelene ved sin »Fremstil i Indien«-kampagne for Korea.

På den samme dag skabte Kerry forfærdelse hos sine koreanske værter ved buldrende angreb på Nordkorea – bogstavelig talt krav om krig på halvøen – og stoppede det amerikanske, ballistiske missilforsvarssystem, som Korea ikke vil have, ned i halsen på dem.

Kerrys viceminister, Victoria Nuland, tilbragte tre dage i Ukraine, hvorefter landets præsident underskrev en lov, der i realiteten glorificerer landets samarbejde med nazisterne under Anden Verdenskrig og forbyder offentlig uenighed hermed; mens Obamaregeringen atter engang understregede, at tunge våben til Ukraine til at bekæmpe Rusland var »på bordet«.

Og London gjorde aggressivt udfald mod Makedonien med anti-regeringsdemonstrationer under anførsel af europæiske diplomater og med løfte om »en krig her, ligesom i Ukraine«. Makedonien er et vigtigt led i Kinas »Maritime Silkevejskorridor« for havne og jernbaner, og landet opponerer mod anti-russiske sanktioner. Angrebet mod Makedonien er et angreb på hele BRIKS, som tydeligvis giver Grækenland en levende mulighed for at undfly den morderiske nedskæringspolitik og økonomiske depression, som er blevet landet påtvunget af organisationer, der agerer for EU.

BRIKS-dynamikken må blive den sejrende. Den aktuelle USA/NATO-politik med at ødelægge BRIKS-kombinationen, omringe og konfrontere både Rusland og Kina, er ikke alene en bankerot politik; den fører til atomkrig og en potentiel udslettelse af menneskeheden.

Fjern Obama – hvis eget parti er i oprør mod ham over hans pro-Wall Street- og pro-London-politik – og så vil en ny retning for Amerika hen imod BRIKS-dynamikken være mulig.

Fjern Obama – der i dag udråbte Camden, New Jersey, med sin 15 % ’s arbejdsløshedsrate, til at være »et løfterigt symbol for nationen« – og så vil Wall Street kunne besejres, med begyndelse i en ny Glass/Steagall-lov for at smide kasinospekulationen ud af banksystemet.

Fjern Obama, og skab en bølge af kredit til produktivitet og beskæftigelse ved hjælp af Alexander Hamiltons kreditpolitik – og USA vil kunne gå med i BRIKS’ genopbygning af nationernes, inklusive sin egen, økonomi og nedbrudte arbejdskraft.

16. maj 2015 – For enhver opmærksom iagttager må det egentligt stå ganske klart, at festlighederne i Moskva i anledning af 70-året for sejren over nationalsocialismen er et historisk vendepunkt. De vestlige statschefer boykottede ceremonien, og i stedet sad den kinesiske præsident Xi Jinping og den indiske præsident Pranab Mukherjee sammen med præsident Vladimir Putin på ærestribunen. For første gang marcherede kinesiske soldater sammen med russiske i denne, den største militærparade i Ruslands historie.

I mellemtiden har informationerne om den kinesiske politik med den Nye Silkevej og den nye model for internationalt samarbejde, som BRIKS-staterne i et utroligt tempo opbygger, bredt sig i vigtige industri- og militærkredse i mange europæiske stater bag kulisserne – på trods af de vestlige mediers udbredte censur, der stadig finder sted. Frem for alt i den tyske middelstand har den bitre erkendelse meldt sig, at sanktionerne mod Rusland har skabt et dybt indsnit i deres eget kød, med tilbagegangen i eksporten på 35 %, mens USA – der forlanger, at Europa forordner sanktioner imod Rusland – samtidigt øgede deres eksport til Rusland med 17 %.

I stadigt videre kredse udbredes ligeledes kendskabet til den nye form for internationalt samarbede mellem BRIKS-staterne og et stort antal yderligere nationer, der ikke alene virkeliggør fælles infrastrukturprojekter og talrige samarbejdsaftaler, frem for alt inden for højteknologiske områder, men også tilbyder alle nationer en inkluderende model for samarbejde inden for såvel økonomiske som finansielle områder, som repræsenterer et bevidst og klart alternativ til geopolitisk konfrontation mellem blokkene.

Det seneste eksempel på denne totalt forandrede dynamik udgøres af den indiske premierminister Narendra Modis tredages statsbesøg i Kina, hvor man vedtog 24 omfattende samarbejdsaftaler og en fortsat intensivering af partnerskabet mellem de to nationer. De kinesiske medier understregede, at styrkelsen af partnerskabet mellem Kina og Indien ikke alene stimulerede begge de to, fremvoksende landes økonomi, men også lovede godt for regionen og den øvrige verden. I betragtning af en fælles befolkning på 2,5 mia. mennesker er den fælles udvikling af disse to nationer i sig selv en god nyhed. Præsident Xi understregede, at de to nationaløkonomier mere og mere ville supplere hinanden og desuden ville være de to lokomotiver for vækst, på hvilke den regionale udvikling og udviklingen af verdensøkonomien beroede.

Kina har gentagne gange indbudt USA og andre, store nationer til at samarbejde med denne inkluderende, økonomiske model og de nye banker, som AIIB (Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank) og den Nye Udviklingsbank (»BRIKS-banken«), om en politik til gensidig fordel – altså den såkaldte win-win-strategi; frem for alt udgør det et nyt koncept for samarbejde mellem store nationer, der er baseret på fuldkommen respekt for den gensidige suverænitet og det herskende samfundssystem. Den tyske industri ville for længst være brudt sammen, hvis der ikke bestod en voksende, økonomisk relation til Kina, og Indiens ligeledes signifikant stigende betydning er ikke først kommet i fokus siden den seneste Hannovermesse. Hvad er det så, der forhindrer Tyskland og de andre europæiske nationer i at gøre det, der ligger i deres egen interesse – nemlig, sammen med BRIKS-staterne, at komplettere dette nye verdensøkonomiske og verdensfinansielle system, dette alternativ til den transatlantiske verdens bankerotte kasinomodel, et alternativ, der er orienteret mod realøkonomi og det almene vel?

Hvis Tyskland ville gå foran, ville resten af Europa følge efter lige så vel, som det nu er tilfældet med tugtemester Schäuble og hans fordømte nedskæringspolitik over for Grækenland. En klar, europæisk politik for en ny fredsorden for det 21. århundrede, som er grundlaget i strategien for den Nye Silkevejspolitik, der er inkluderende for alle verdens stater, ville også være den bedste støtte til, at USA kan finde vej tilbage til sin karakter af republik sådan, som det oprindeligt blev grundlagt under den amerikanske revolution og forfatning, og i traditionen efter Benjamin Franklin, Alexander Hamilton, John Quincy Adams, Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt og John F. Kennedy.

Lydighed som forhåndsindstilling – hele vejen til verdenskrigen?

Den tænkende del af det tyske etablissement og velmenende, såkaldte almindelige borgere er absolut i stand til at erkende, at BRIKS-staternes nye, økonomiske koncept repræsenterer et virkeligt fremtidsperspektiv. Men det, som forhindrer, at man aktivt forfølger sin egen interesse, er en ligefrem skizofren forhåndsindstilling med i lydighed at opføre sig i konformitet med den politiske korrekthed i den nye Kolde Krig med Rusland. Og det hører med til denne regel for, hvad der må siges, at Rusland var aggressoren i Ukraine, at Putin var ansvarlig for en »kriminel og folkeretsstridig annektering af Krim«, som Merkel atter understregede det i Moskva.

Sandheden er tværtimod, at Rusland, efter en lang række af forsøg på regimeskift gennem farverevolutioner, som Victoria Nuland & Co. finansierede, og NATO’s udvidelse mod øst, reagerede på, at USA af geopolitiske grunde anstiftede et statskup i Kiev, der udgjorde en substantiel trussel mod Ruslands sikkerhedsinteresser. Rusland intervenerede bogstaveligt talt i sidste øjeblik for at forhindre, at NATO fik kontrollen over Krim, og dermed over russernes adgang til Sortehavsflåden, et forløb, som selv George Friedman fra den amerikanske tænketank »Stratfor« understregede, ville have gjort Rusland umulig at forsvare.

Ved fru Merkel det? Hvis hun ikke ved det, bør hun ikke beklæde kanslerembedet. Hvis hun ved det, og alligevel taler om »kriminel annektering af Krim«, så burde det tilføje et par ekstra meter til hendes næse, som, gennem hendes udtalelser om samarbejde med NSA, allerede burde vokse sig til en meget lang tud.

Men hvorfor underkaster så mange, i øvrigt udmærket begavede tyskere sig denne politiske korrekthed med den nye Kolde Krig, som i værste fald inden for kort tid kunne føre til Tysklands og hele verdens totale udslettelse i en atomkrig? Hvorfor bedrager de sig selv efter mottoet: »Jeg er lille, mit hjerte er rent, og vi forsvarer jo blot de vestlige værdier, som demokrati og menneskerettigheder?« Af hjertets fejhed – og fordi det er vigtigere at tilhøre »klubben« og nyde godt af alle de privilegier, som er forbundet med dette, end at ville erkende sandheden, og efterfølgende eventuelt at måtte forsvare den.

70-års dagen for nationalsocialismens totale nederlag er måske et godt tidspunkt til at erindre sig, at det netop var denne fejhed, som i 1930’erne fik mange tyskere, der slet ikke var nationalsocialister, til alligevel at blive til medløbere, idet de skridt for skridt reducerede, og slutteligt opgav, deres modstand mod Hitler. Det amerikansk støttede statskup i Kiev har uden for enhver tvivl bragt ukrainske fascister, der åbenlyst bekender sig til Stepan Bandera og benytter hagekorslignende symboler, til magten. Bør det ikke forurolige os? Men det bestrides, altid efter devisen: Vore fascister er gode fascister.

Men hvad ville der ske, spørger den kiksede, tyske intellektuelle, hvis det skulle komme til en militærkonfrontation over Ukraine? Har vi da ikke brug for NATO’s beskyttelse?

Hvis tyskerne holder fast i denne fejlagtige tænkemåde, er vi snart alle døde. Og hvordan skal vi naivt tro på, at fru Merkel i et sådant tilfælde vil huske på sin embedsed, efter at hun åbenlyst har lært at spille så godt skuespil – »Udspionering blandt venner går slet ikke« – at man måske skulle indstille hende til en Oscar. Eller i det mindste til en kabaret-pris.

For nu at adressere et andet, meget vigtigt aspekt: Den hjertegribende flygtningekatastrofe, hvor en million mennesker allerede er flygtet, og hvor, iflg. Amnesty International, yderligere 57 millioner i den nærmeste tid kunne flygte, er frem for alt et resultat af krige, der var bygget på Blairs og Bush’ løgne. Den eneste, indlysende løsning ligger i den omfattende Marshallplan for Afrika, Mellemøsten og det øvrige Sydvestasien – men som, under de aktuelle omstændigheder, kun kan virkeliggøres gennem samarbejdet med BRIKS-staterne.

Spørgsmålet er altså: Er vi tyskere stadig et folk af digtere og tænkere – eller en Pinocchio-fanklub? Lad os være optimistiske og beslutte os for den første variant!

Titelbillede: Specialrapport: 

Et økonomisk mirakel for Sydeuropa, Middelhavsområdet og det afrikanske kontinent.

13. maj 2015 – I kølvandet på gennemførelsen af et stop i fem dage, i perioden 13.-17. maj, for luftangrebene på Yemen fra den saudisk-ledede alliance, har Iran sendt et nødhjælpsskib af sted til Yemen med de mest nødvendige medicinske forsyninger.

»Et skib, der medfører et tolv mand stort lægeteam fra Iran, så vel som over 100 tons af landets hjælp, bestående af medicin og lægeudstyr, blev afsendt til Yemen onsdag morgen«, den 13. maj, sagde vicedirektør før det Iranske Røde Halvmåne, Seyed Reza Rais Karami, rapporterede Fars Nyhedsagentur.

Iranske myndighedsfolk forventer, at skibet vil ankomme til Hodeida, Yemen, i næste uge. Den Islamiske Republiks Flåde har lovet at vogte skibets sikkerhed. En talsmand for det saudiske militær sagde den 12. maj, at hvis Iran ønsker at levere humanitær hjælp, bør landet koordinere det igennem FN; et iransk forsøg på at levere nødhjælp ad luftvejen blev standset af saudiernes bombning af lufthavnen i Sana’a.

Idet man frygtede, at saudierne ville forsøge at standse de medicinske forsyninger i at nå frem til Yemen, har Irans vicegeneralstabschef, gen. Masoud Jazayeri, advaret USA og dets arabiske allierede fra Golfstaterne mod at standse et nødhjælpsskib fra Iran med kurs mod Yemen, rapporterer Associated Press i dag. »Både Saudi Arabien og dets nye herskere, så vel som også amerikanerne og andre, bør huske, at hvis de skaber problemer for den Islamiske Republik mht. at sende humanitær hjælp til lande i regionen, vil det være gnisten til en ild, hvis slukning definitivt ville være uden for deres rækkevidde«, sagde Jazayeri. »Jeg erklærer ligefremt, at den Islamiske Republik Irans selvpåførte tilbageholdenhed ikke er grænseløs«, advarede han. Bemærkningerne faldt i et interview med det Teheran-baserede, arabisksprogede Al-Alam den 12. maj.

Foto: Et iransk skib, kaldet Nejat (redning), afsejler fra den sydlige, iranske havn Bandar Abbas med kurs mod det krigshærgede Yemen.

De seneste dages begivenheder gør det klart, at Obama er på vej ned – hurtigt. Hans eget Demokratiske Parti nedstemte hans frihandelslov i Senatet med en hidtil uset, næsten enstemmig ’Nej’-stemme i tirsdags. Selv om der efterfølgende har været tale om et kompromis mht. fire betydningsfulde tillæg til loven, som Senatets demokrater forlangte, er der ingen sikkerhed for, at dette nye forsøg vil lykkes; og i Huset er stemmerne der ikke.

Obamas foragtelige boykot af mindehøjtidelighederne i Moskva i anledning af 70-året for sejren over Hitler gav bagslag, idet mange verdensledere, især fra Asien, deltog sammen med præsident Putin i fejringen af menneskehedens sejr over fascismen for 70 år siden.

Den seneste indikation på, at Obamas tid i Det Hvide Hus er talte, kom i går, da amerikanske institutionelle kræfter ved deres fornufts fulde fem intervenerede, og udenrigsminister John Kerry rejste til Sotji, Rusland, for at indgå i otte timers drøftelser med den russiske udenrigsminister Lavrov og præsident Putin. Drøftelsernes formål var at nedtrappe briternes/Obamas provokationer mod Rusland, før disse nåede punktet for atomkrig. Kerry gav et klart budskab, der gik ud på, at fornuftige kredse i Washington har til hensigt at genoptage samarbejdet med Rusland til forhindring af krig. Det tydeligste offentlige udtryk for dette kom under den fælles Kerry/Lavrov-fremtræden for pressen efter et fire timers møde med Putin, og hvor Kerry leverede en klar advarsel til den ukrainske præsident Poroshenko om at afholde sig fra planer om at genoptage militære handlinger for at genindtage Donetsk-lufthavnen.

Der er andre indikationer på, at drøftelser med Iran hen imod en P5+1-aftale, før deadline den 30. juni, skrider frem. Dette gør det endnu mere presserende, at de anglo-saudiske krigsplaner omgående standses – gennem en fortsat mobilisering for at frigive de 28 [hemmeligstemplede] sider fra den oprindelige Fælles Kongresundersøgelse af 11. september [2001].

I denne uge afslørede (undersøgende journalist) Seymour Hersh svindelnummeret om Den Store Saudi-Obama Løgn om drabet på Osama Bin Laden. I en artikel på 10.000 ord afslørede Hersh, at Bin Laden blev dræbt i et overlagt mord, der blev planlagt sammen med saudierne. Der var ingen ildkamp med al-Qaeda-vagter. Der var ingen beviser, fremkommet ved brug af tortur, der førte til lokaliseringen af Bin Ladens pakistanske, sikre opholdssted. Ikke en eneste detalje i den »officielle« regeringsrapport var sand – og ved at fremkomme med den ene løgn efter den anden forrådte Obama de selv samme, pakistanske militære regeringsfolk, der udleverede nøgleinformationerne og ledsagede de amerikanske mordere ind i Bin Ladens ubevogtede opholdssted, hvor han i realiteten var under det pakistanske ISI’s husarrest.

I onsdags kommenterede Lyndon LaRouche, at fremskridtene med P5+1, kombineret med drøftelserne i Sotji og den fortsatte, demokratiske revolte mod Obama, ligeledes betyder, at indsatsen for at smide Obama ud befinder sig på en accelereret kurs og kunne betyde, at den overhængende, finansielle nedsmeltning kan undgås. Dette, understregede han, må være hensigten.

Med Obama væk vil det være muligt hurtigt at annullere det finansielle svindelnummer og, gennem hastelovgivning, lancere en ny finansiel og monetær struktur til genoplivning af den produktive økonomi. Dette begynder med den omgående genindførsel af Glass/Steagall. Der må komme en genoplivning af den produktive økonomi, hvilket betyder, at spillegælden og det andet affald må fjernes og forbydes. Glass/Steagall er vigtigere end nogen sinde før, i betragtning af den aktuelle situation. Der må udstedes kredit til gavnlig produktion og især med det formål at uddanne en ny generation af faglært arbejdskraft. Vi må opbygge de knuste lokalsamfund rundt omkring i landet, som er blevet ødelagt af de seneste 40 års politik, og ægte, økonomisk vækst må genindføres på en progressivt accelererende skala.

Kort sagt, så skal det aktuelle system vendes, og parasitterne skal væk.

Det skift, der har fundet sted i løbet af de seneste dage, er konsekvensen af, at nogle mennesker har set i øjnene, at verden var på vej mod en atomar udslettelse, og at menneskehedens overlevelse direkte stod på spil. Afgørelsen er klar: Det ville være mere end sindssygt at løbe risikoen for en sådan skæbne, og derfor måtte der gribes til handling for at vælte briternes/Wall Streets desperate fremstød for krig.

Mit dilemma stammer fra den kendsgerning, at jeg … med det samme må fortælle jer … , at verden er langt tættere på en ny, global krig, end de fleste mennesker har nogen anelse om. Denne nye politik for Den nye Silkevej … , er den eneste politik til at undgå krig, der er til rådighed.  

Download (PDF, Unknown)

Video, med dansk udskrift:

8. maj 2015 – LaRouchePAC fejrer sejrsdagen med en demonstration på Wall Street med at identificere USA’s historiske fjende og spørgsmålet om præsidentens afsættelse som værende af den største betydning.

Diane Sare: »God eftermiddag. Dette er Lyndon LaRouche Politiske Aktionskomites Manhattan-demonstration i New York City. Det er i dag 70-års dagen for sejren over fascismen i Europa, den 8. maj 1945, hvor de allierede styrker sejrede over fascismen, sejrede over Hitler og nazismen i Europa. I Anden Verdenskrig var der mindst 80 millioner mennesker, der mistede livet, og jeg vil gerne, at vi holder et øjebliks stilhed, mens vi mindes dem, der døde under Anden Verdenskrig; 20 millioner fra Kina, 27 millioner fra Rusland, over 400.000 fra USA, 500.000 fra Storbritannien, og mange flere millioner i Afrika, Asien. Så lad os holde et øjebliks stilhed; dette er V-E Dag, Sejren i Europa.«

(Der holdes et øjebliks stilhed.)

»Vi er her i dag på Wall Street, fordi, for de af jer, der ikke ved det, Wall Street er USA’s fjende. Wall Street er en forlænget arm af Det britiske Imperium, af London, og Wall Street, arven efter Det romerske Imperium, det, som Den amerikanske Revolution blev udkæmpet imod. Vi er her i dag på 70-års dagen for sejren over fascismen i Europa, fordi tiden er inde til, at amerikanere atter tilbageviser fascisme, én gang for alle. Vi har en præsident, Barack Obama, der nægter at deltage i højtideligholdelsen af V-E dagen i Moskva i Rusland, der vil finde sted i morgen. Præsident Obama boykotter dette, endskønt Sovjetunionen ofrede 27 millioner liv for at overvinde Adolf Hitler.

En af de mulige grunde til, at præsident Obama boykotter mindedagen i Rusland, er, at præsident Obama i øjeblikket støtter en genoplivelse af nazisme i Ukraine. Præsident Obama sendte sin ambassadør, Victoria Nuland, med 5 mia. dollars fra folk som George Soros, for at vælte den demokratisk valgte regering i Ukraine og uddelte cup cakes til folk, der kastede med Molotovcocktails, og for at installere folk, der rent bogstaveligt bærer Svastika-flag, som tæver jøder og russiske talere og begår hæslige grusomheder. Men præsident Obama, hellere end at indrømme, at han er nazisten, der støtter nazister med penge fra Wall Street, forsøger at lægge skylden på præsident Putin, hvilket er en kæmpeløgn i de amerikanske nyhedsmedier. Vi mener, at på vores V-E dag, 70 år efter sejren over fascismen, bør amerikanere erkende, at Rusland, eller Sovjetunionen, som det var under Anden Verdenskrig, gav en stor gæld på 27 millioner liv for at besejre fascismen, og amerikanere bør huske dette.

Den anden mulige grund til, at USA boykotter denne højtideligholdelse, er, at vi synes at have en arv igennem de seneste 15 år, hvor vi støtter fascisme, for hvem var præsident før Barack Obama? Forud for Barack Obama havde vi George W. Bush. Hvem er George W. Bush, bortset fra en person, der sandsynligvis havde nogle narko- og alkoholproblemer, men som i virkeligheden kontrolleredes af Dick Cheney? George W. Bush var sønnesøn af Prescott Bush. Hvem var Prescott Bush? Han blev dømt i Kongressen for at have hjulpet og støttet fjenden i krigstid. Prescott Bush finansierede Adolf Hitler. Prescott Bush, sammen med disse Wall Street-institutioner, Huset Morgan lige derovre, Prescott Bush med Brown Brothers Harriman bragte Adolf Hitler til magten. Så Bush-familien har også en svaghed for fascisme, og vi har nu Obama, der viderefører arven efter Bush-familien. Og det er Wall Street, der er blevet afsløret af veteran fra Anden Verdenskrig Lyndon LaRouche i en berømt debat fra 1971, hvor der var en Keynes-økonom ved navn Abba Lerner, og LaRouche argumenterede for, at IMF’s og Verdensbankens politik er fascistisk, og at den dræber mennesker. Og på et vist tidspunkt under debatten plaprede Abba Lerner ud med, at hvis man havde lyttet Hjalmar Schacht, ville Adolf Hitler ikke have været nødvendig. En ledende økonom siger, at Hitler var nødvendig. Hvorfor var Hitler nødvendig? For at knuse befolkningen for at få penge til Wall Street. Det er præcis, hvad Obamas job er i dag. Præsidenten, der dræber amerikanere med droner, uden forudgående retssag; som spionerer mod Tysklands regering; præsident Obama, der væltede oberst Gaddafi i Libyen og udleverede det meste af Nordafrika – ikke Egypten, for Egypten arbejder sammen med BRIKS – men Libyen, yngleplads for ISIS og al-Qaeda, og nu med tusindvis af flygtninge, der forsøger at komme med båd fra Libyens kyst til Europa, og hvad sker der med disse flygtninge? De drukner. 20.000, 25.000 mennesker, vi ved ikke, hvor mange, er druknet i Middelhavet. Så mens Obama og Jerry Brown ikke vil have vand til befolkningen i Californien, så vil de sørge for rigeligt vand i Middelhavet, så flygtningene, overskudsbefolkningen, kan drukne der. Dette er folkedrab. Dette er en politik, om hvilken folk for 70 år siden sagde: Aldrig mere! Og vi vil nu synge en patriotisk sang, som er passende til dette øjeblik.«

(Synger en sang).

Diane Sare: »For de af jer, der netop er kommet til, så er vi LaRouche-bevægelsen på Manhattan, og i dag, den 8. maj, og i morgen, den 9. maj, er 70-års dagen for sejren over fascismen i Europa. Det, som USA må vende tilbage til, er arven efter Alexander Hamilton, og der er et område, inden for hvilket dette ses meget tydeligt, og det er mht. spørgsmålet om vand. Som mange af jer ved, så oplever USA i øjeblikket en alvorlig tørke i Californien og andre vestlige stater. Og man har aviser, som New York Times, som er Wall Streets liberale, forlængede arm, der lægger skylden på de kapitalistiske kammersjukkers fråseri med ferskvandet. Hvad mener de? Landmændene. De siger, at det er oprørende, at landmændene insisterer på at producere 50 % af USA’s fødevareforsyning af frugter, nødder og grøntsager. Hvad er guvernør Browns plan for Californien? Fald død om. Og hvis man siger, at mennesker ikke er årsag til den globale opvarmning, vil han få dig arresteret.

Kendsgerningen, som Alexander Hamilton og John Quincy Adams og Benjamin Franklin i særdeleshed vidste, er, at hvad der sker på Jorden ikke forårsages af det, der sker på Jorden. Det, der finder sted på Jorden, forårsages af mægtige kræfter i vores Mælkevej, som vi endnu ikke er herre over. Kosmisk stråling, som vi først nu begynder at forstå, forårsager dannelse af skyer, forårsager nedbør, forårsager forandringer i vejrmønstre. Kina forsker i dette; Rusland forsker i dette. For at give jer et eksempel, så udførte nationen Mexico et eksperiment baseret på en russisk videnskabsmands arbejde, for at skyde ioner, dvs. elektrisk ladede partikler, op i atmosfæren. Det lykkedes dem at forøge nedbørsmængden fra 11 inches om året til 47 inches om året. Det lykkedes dem at forøge deres fødevareproduktion med 60 %. Så sandheden er den, at menneskeheden kan kontrollere vores vejr, til gavn for menneskeheden. Og vi kan gøre det muligt for 10 mia., eller 20 mia. eller 25 mia. mennesker at leve på denne planet med en højere levestandard, end vi har i dag. Men for at vi kan gøre dette, må vi afvise arven fra Wall Street. Vi må genindføre Glass/Steagall-bankloven og erklære disse kriminelle spekulanter på Wall Street bankerot. Og det amerikanske folk må ophøre med at være krystere og indrømme, at Barack Obama er en fascist, at Barack Obama bør smides ud af embedet, på samme måde, som vi besejrede nazisterne for 70 år siden. (Må jeg bede om noget vand! Undskyld, jeg mistede min stemme!)

Det er i dag 70-års dagen for sejren over fascismen. Og som afslutning vil jeg læse noget for jer fra en stor, amerikanske patriot og general, Douglas MacArthur. Dette er den tale, som Douglas MacArthur holdt på krigsskibet ’Missouri’ efter Japans kapitulation, og Japan ville under alle omstændigheder have kapituleret, vi behøvede ikke at smide atombomberne, en historie til en anden dag; men MacArthur gjorde det meget klart, som jeg sagde i begyndelsen, at 80 millioner mennesker døde i Anden Verdenskrig, 80 millioner mennesker mistede livet for Wall Street og London, fordi Prescott Bush og Brown Brothers Harriman bragte nazisterne til magten. Men ved denne krigs afslutning sagde Douglas MacArthur, i uddrag:

’Vi har fået vores sidste chance. Hvis vi nu ikke udtænker et større og mere ligeværdigt system end krig, vil Dommedag stå for døren. Spørgsmålet er grundlæggende set teologisk og involverer en spirituel genopblussen og forbedring af den menneskelige karakter, der vil smelte sammen med vores næsten (…) fremskridt inden for videnskab, kunst og litteratur, og alle materialistiske og kulturelle fremskridt i de seneste 2.000 år. Det må være af spirituel art, hvis vi skal redde det kødelige.’

Det er fra general Douglas MacArthur, september 1945.«

(Koret synger »Republikkens kampsang«, Mine eyes have seen the coming of the glory of the Lord)

Originalt trykt 1862 i The Atlantic Monthly

Mine eyes have seen the glory of the coming of the Lord:

He is trampling out the vintage where the grapes of wrath are stored;

He hath loosed the fateful lightning of His terrible swift sword:

His truth is marching on.

(Omkvæd)

Glory, glory, hallelujah!

Glory, glory, hallelujah!

Glory, glory, hallelujah!

His truth is marching on.

I have seen Him in the watch-fires of a hundred circling camps,

They have builded Him an altar in the evening dews and damps;

I can read His righteous sentence by the dim and flaring lamps:

His day is marching on.

Omkvæd

I have read a fiery gospel writ in burnished rows of steel:

“As ye deal with my condemners, so with you my grace shall deal;

Let the Hero, born of woman, crush the serpent with His heel,

Since God is marching on.”

Omkvæd

He has sounded forth the trumpet that shall never call retreat;

He is sifting out the hearts of men before His judgment-seat:

Oh, be swift, my soul, to answer Him! be jubilant, my feet!

His truth is marching on.

Omkvæd

In the beauty of the lilies Christ was born across the sea,

With a glory in His bosom that transfigures you and me:

As He died to make men holy, let us die to make men free,

While God is marching on.

Omkvæd

Den forgangne weekends begivenheder fremstiller skarpt den strategiske situation. På den ene side, en massiv fremvisning af magt, demonstreret ved Moskvas højtideligholdelse af 70-års dagen for sejren i Anden Verdenskrig, med den russiske præsident Vladimir Putin i spidsen. Flertallet af menneskeheden deltog, repræsenteret ved militære enheder fra Rusland, Kina, Indien og andre BRIKS-nationer. Ved Putins side sad den kinesiske præsident Xi Jinping, der var i Moskva i de to foregående dage for at underskrive aftaler, der integrerer Kinas Et bælte, En vej-politik med Putins Eurasiske Union. På den anden side, de bemærkelsesværdigt fraværende, affældige ledere af det døende, transatlantiske system, der som ledere af en kollapsende, bankerot økonomi var hunderædde over, hvad Putin havde gennemført.

Dette kom tydeligt til udtryk gennem opførslen hos den tyske kansler Angela Merkel, der, sammen med Obama og den franske præsident Hollande, boykottede højtidelighederne den 9. maj. Men hun rejste til Moskva dagen efter, for at forsøge at forhandle med Putin.

Merkel er i klemme, sagde LaRouche til sine medarbejdere i går. Den tyske situation befinder sig i krise. Det kan ikke fortsætte ad den nuværende vej. Måske er der andre folk i Tyskland, der vil være mere seriøse end Merkel, som jeg ikke stoler det mindste på.

LaRouche fortsatte: Merkel, der allerede har problemer, fosøger at finde en forhandling, der vil give Tyskland mulighed for at give efter på visse krav, som hun ønsker skal forhandles. Og det vil ikke virke. Det vil Rusland ikke acceptere.

Det, vi taler om her, er truslen om generel atomkrig. Og hele spørgsmålet frem til det aktuelle punkt har drejet sig om idéen om at få Rusland til at miste sin mulighed for at forsvare sig, og således forhandle ud fra disse betingelser. Det har været planen, og det har været politikken.

Der er utvivlsomt personer i Tyskland, der seriøst forsøger at skabe en endelig fred. Man behøver ingen forhandlinger; alle betingelserne for fred findes. Det er ikke nødvendigt med indrømmelser fra Rusland for at opnå dette. Det, der må ske, er, at der i Tyskland er folk, der forsøger at ødelægge grækerne, og en af betingelserne er, at Tyskland dropper angrebet på Grækenland. Det er prøven.

Vi er ved at vinde. Og derfor bliver de bange. De prøver på at forhandle. Og de håber, de kan få et smuthul, som Rusland ikke vil give dem …

Se på det ud fra magtbalancen. Se på, hvad der er sket i Rusland i løbet af de seneste to uger. Hvad Rusland har gjort med støtte fra Indien og Kina direkte, med en massiv militæropvisning. Hvad har de gjort? De har skræmt livet af Vesteuropa. Rent teknisk lever briterne på lånt tid. Men det, der skete, er, at den skotske historie ikke er forbi. Den såkaldte engelske sejr over den skotske frækhed vil ikke virke. Storbritannien er bankerot. Tyskland er på randen at bankerot pga. kollapset i den tyske økonomi. Frankrig er i en tilstand af kaos. Italien er næsten helt til rotterne. Og nu har vi en magt, Rusland, Kina, Indien med mere, dvs. også Egypten, hvilket betyder andre ting. Det, som det er lykkedes Putin at gennemføre, ikke som et nummer, men som politik, har truet og skræmt Vesteuropa fra vid og sans.

Det, vi må gøre, er simpelt hen at anerkende, at Rusland er gået af med sejren. Lad være med at prøve at udtænke nogle forhandlinger. Hvis Tyskland nu giver efter for Rusland, betyder det, at Tyskland måtte bryde med Storbritannien og Obamaregeringen. Og Kina ville kræve det samme. For Kina trues også.

Det britiske monarkis svækkede stilling indikeres også af afstemningen til fordel for det Skotske Nationalparti (SNP) i de nyligt afholdte valg til Det forenede Kongeriges nationale parlament. I dette valg fik SNP 56 af de i alt 59 skotske pladser og fejede fuldstændig det Britiske Labourparti af bordet. I et interview søndag sagde Nicola Sturgeon, lederen af SNP, at SNP vil udgøre hovedoppositionen til de Konservatives nedskæringspolitik, og at hun vil arbejde for en ny uafhængighedsresolution så tidligt som i 2017.

Det kunne ske meget tidligere, sagde LaRouche. Man må tænke på en ting. Det britiske Imperium er i fiaskoens gab. Hvad er Det britiske Imperium, der kontrollerer alt muligt, mht. onde mennesker, i alle dele af verden. Hvad er deres problem? Problemet er, at deres magt er i færd med at blive knust. Se! Vi befinder os i en strategisk situation, hvor vi har vundet en margin af indflydelse, vi ikke har haft i årevis. Og pludselig er det tilfaldet os, og nøglen ligger i den nylige fejring, centreret omkring Rusland. Fejringen centreret omkring Rusland, med disintegrationen af Ukraine, økonomisk og på anden vis, og det store sammenbrud, der er på vej i Tyskland, og Italiens knuste økonomi, og krisen i Frankrig. Hvad fanden tror I, problemet er? At Putin repræsenterer en magt, der strategisk er ved at vinde.

Nøglen er, hvad vi gør. Den ekstremt fremtrædende og hurtige respons, med hvilken Sputnik News udsendte LaRouches bemærkninger om fejringen i Moskva, er særligt vigtig.

Og den måde, de responderede på mig (LaRouche), fra Rusland i denne weekend, omgående, og som blev offentliggjort af Rusland til os, og om os. Det siger noget, eller burde sige noget.

Vi er de eneste, der har en betydningsfuld respons i denne situation. Så lad os ikke ødelægge det. Lad os ikke begå nogen fejltagelser ved at skabe nogen fantasier. Situationen er fuldstændigt forståelig. Se på udstillingen af de russiske styrker og den måde, de blev fremstillet, samt de internationale styrker. Flertallet af den menneskelige befolkning marcherede i Moskva gennem deres repræsentation. Spørgsmålet er, at der er to alternativer til dette. Det ene er at forsøge at få Rusland til at trække sig selv ned. Det andet er at ødelægge alting og gå direkte til international krig. Situationen nu er den, at der lægges hindringer i vejen for Obamaregeringen, der er hovedinstrumentet i det internationale krigspotentiale. Og på den anden side er resten af planeten ikke parat til at gøre noget. De styrker, der marcherede i Rusland ved denne begivenhed, udgjorde den største alliance af styrker på denne planet, den, der har den militære kapacitet, der matcher den politiske styrke. Så vi bør ikke tænke, at vi kan behandle dette, som om der kommer et svar fra de tyske kræfter generelt. For de finansielle interesser i Tyskland vil blive udslettet, hvis de bøjer sig.

Under disse betingelser, på nuværende tidspunkt, vakler Det britiske Imperium stadig, klar til at falde. Sagen om Skotland er en udløsermekanisme, der har knust Englands interne magt som en enhed, økonomisk og politisk. Reaktionen er, at det, vi har gjort, har virket. Det er ikke noget stort. Det er en lille ting. Men det er en vægtstang. Og vægtstangen er Manhattan.

8. maj 2015 – Vladimir Putin og Xi Jinping erklærede i dag, i kølvandet på deres møde, deres forpligtelse over for at forhindre en genkomst af fascisme. »Rusland og Kina led de største tab under Anden Verdenskrig og har derfor størst grund til at modsætte sig forsøg på at rehabilitere nazisme og militarisme«, sagde Putin efter mødet med Xi Jinping, rapporterer RT.

»I morgen vil vi, med andre verdensledere, deltage i fejringen af 70-året for sejren i anden Verdenskrig, og i september vil vi i Beijing markere afslutningen af Anden Verdenskrig. Vi vil mindes dem, der stod side ved side imod det militaristiske Japan«, sagde Putin. Han sagde, at Kina og Rusland havde betalt den højeste pris i form af tab af liv i krigen, og at »vi nu står samlet imod alle forsøg på at rehabilitere nazisme og militarisme og forsøg på at forfalske historien.«

Xi inviterede Putin til at deltage i mindehøjtideligheden den 3. september i Kina og sagde, at begivenheden tilsigter »at ære mindet af de mistede helte og ikke tillade denne krigs tragiske historie at gentage sig, og sammen at skabe verdensfred. Den hårde lektie efter Anden Verdenskrig siger, at menneskehedens sameksistens ikke regeres af jungleloven. Fredens politik er diametralt modsat den aggressive, eneherskende magtpolitik. Menneskets vej frem mod udvikling ligger ikke i princippet, vinderen tager det hele, ikke i nulsums-spil.«

Moskva-parade til minde om sejr under Anden Verdenskrig

– En spektakulær opvisning med international deltagelse

8. maj 2015 – Moskva-paraden den 9. maj til minde om de allieredes sejr i Anden Verdenskrig bliver en hele vejen igennem spektakulær forestilling. Statsoverhoveder fra flere end 20 nationer vil være til stede. Militære enheder fra 12 nationer vil deltage, omfattende f.eks. Indien, der aldrig tidligere har deltaget i en sådan begivenhed. Brasilianske tropper vil marchere i Moskva. Som en af de få, sydamerikanske nationer, der sendte soldater til Anden Verdenskrig, udsendte Brasilien i dag en enhed af sine marinesoldater til at bære Ruslands flag – for at mindes Sovjetunionen blandt de allierede – på den nationale sejrsdagsparade i Rio de Janeiro.

USA vil, sammen med en række europæiske og andre nationer, gøre sig bemærket ved deres fravær. Et arrangement, der afviger herfra, er fra Tysklands ledere. Den 11. maj vil kansler Angela Merkel mødes med præsident Putin i Rusland. Den 7. maj deltog den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, sammen med sin russiske modpart, Sergei Lavrov, i en kranselægning i Volgograd (Stalingrad).

Gårsdagens forpremiere på paraden i Moskva var imponerende og blev transmitteret bredt. General Sergei Shoigu, forsvarsminister, overværede den godt timelange øvelse, der bestod af rækkevis af soldater i tæt kadence, 200 stykker udstyr, inkl. T-34-tanks, den nye ICBM og 120 fly.

Ligeledes i dag ankom kinesiske flådeskibe – krigsskibe og escort-skibe, inkl. Linyi og Weifang, til Sortehavet til den russiske flådebase Novorossiysk. Skibene vil blive her til den 12. maj, hvor de fortsætter til Middelhavet for at deltage i fælles øvelser med russiske flådeskibe.

Putin i russisk Tv-dokumentar om fælles russisk-kinesiske interesser;

Yakunin i kinesisk interview om russisk-kinesisk Silkevejs-jernbane

8. maj 2015 – Der er stærk medieopmærksomhed på mange aspekter af de igangværende aftaler om russisk-kinesisk partnerskab, når de respektive præsidenter mødes i Moskva i dag og i morgen.

På den russiske Tv-kanal 1 i dag blev en TV-dokumentar i anledningen vist. Produceret af Alexei Denisov gennemgår filmen Ruslands og Kinas historie tilbage fra 1600-tallet.

Præsident Vladimir Putin havde på forhånd indtalt erklæringer om samarbejdet mellem de to nationer. Han sagde: »Vor to staters interesser er sammenfaldende for de fleste holdningers vedkommende, og det er netop dette, der danner basis for vore relationer i dag. I området for internationale relationer koordinerer vi vores arbejde på FN’s Sikkerhedsråds niveau og inden for rammerne af FN. Og denne koordinering er en meget vigtig del af skabelsen af en mere fair, mere demokratisk verdensorden i dag.« Han nævnte begge landes medlemskab af Shanghai Samarbejdsråd og BRIKS.

Ligeledes i dag interviewede CCTV Vladimir Yakunin, chef for Russiske Jernbaner, om udsigterne for og betydningen af udviklingen af jernbanenettet mellem de to lande. Yakunin understregede vigtigheden af Silkevejsbæltet. »Strategien giver os løsningen på aktuelle problemer.« Yakunin gennemgik det specifikke projekt – jernbanelinjen fra Chonqing til Duisburg på 11.800 km. CCTC gav interviewet titlen, »Russiske Jernbaner synes om samarbejdet med Kina«.

Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping modtages i Kreml af den russiske præsident Vladimir Putin, i anledning af Moskva-paraden den 9. maj m.m. til minde om de allieredes sejr over nazismen under Anden Verdenskrig. 

Med Tom Gillesberg

HELGA ZEPP-LAROUCHE ADDRESSES “CHINA’S ‘ONE BELT, ONE ROAD’
POLICY’ SEMINAR IN COPENHAGEN, April 27, 2015

Here is the transcript of Helga Zepp-LaRouche’s address to the
Schiller Institute seminar in Copenhagen, which was held
Copenhagen Business Confucius Institute, Copenhagen Business
School. Click her for the audio and video from Helga Zepp-LaRouche’s speech and the other speeches from the seminar.

TOM GILLESBERG: I have the great honor of introducing Helga
Zepp-LaRouche, who has come here from a rather busy schedule both
in Germany and the United States, but also the whole world she’s
intervening to. Just as a short introduction, Mrs. Zepp-LaRouche
has been since 1977 the wife and very close collaborator of
Lyndon LaRouche in the United States, the economist, philosopher,
statesman who is giving leadership in the U.S., for the U.S. to
return to the intentions of its founders, to be a promoter of
sovereign nations that can collaborate on an equal footing to
secure the benefits for all nations and peoples.
And Helga has a very, I think, close connection to China.
As a young journalist she traveled to China in 1971, in the
height of the Cultural Revolution as one of the first Western
journalists and actually saw on the spot what was going on. She
then became politically active with the LaRouche movement and
embarked on a life-long battle for a new just world economic
order, for the possibilities of development for all nations and
peoples.
She then founded, among many other things, the Schiller
Institute, in 1984. She is presently the chairwoman of the
German political party, the BüSo — the Bürgerrechtsbewegung
Solidarität, or Civil Rights Soliarity Movement. She was vry
active after the Fall of the Berlin Wall and one of the authors
of the Schiller Institute program for the development of the
world after the Iron Curtain had fallen of the program the
Paris-Berlin-Vienna Productive Triangle, a Locomotive for the
World Economy. And when that did not materialize, she was very
active in extending that program to the program for the Eurasian
Land-Bridge, going from China and Asia to Europe and having a
development of the whole region. And as part of that, she then
became a visitor many times to China to speak on the need for a
New Silk Road and actually earned her nickname in China as the
“Silk Road Lady,” for her efforts to have China embark on this
policy.
And since then, she has been also the driving force in
holding many scores of conferences in Europe and the United
States on the need for creating a paradigm shift, to get the
Western world out of its long-term economic, strategic, and
cultural crisis. And, over the last couple of years, she has
been one of the architects of this report, “The New Silk Road
Becomes the World Land-Bridge.” She has also been leading the
campaign to stop the present geopolitical games that threaten to
detonate thermonuclear war and instead get the United States and
Europe to accept the offer of the BRICS countries to join forces
in an inclusive world order, where all nations of the world, on
an equal footing, collaborate to secure the peace and development
of all nations.
So I think it’s very appropriate that you are here to
directly lay what’s going on, so please, welcome. [applause]

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Thank you, Tom, for these kind words of
introduction.
Well I have a certain dilemma, because I want to present to
you the potential, which lies in this program, and given the fact
that the Western media have reported very little about it, I have
a dilemma, that I need to tell you, that this is {the} most
important political initiative on the planet right now. The
dilemma comes from the fact that, by introducing this idea, have
to tell you immediately why this is the case, and that is the
reality, that the world is much more close to a new global war,
than most people have an inkling of. And this New Silk Road
initiative, which comes from China, but which in the meantime has
been joined by many countries, is the only available
war-avoidance policy.
Now there was just on the April 18- 19 in Moscow the Fourth
Moscow International Security Conference, and the main subject of
this conference was the danger of nuclear war. And this is a
reaction to the fact that NATO has been expanding eastward, up to
the borders of Russia. You have a whole bunch of strategic
doctrines which Russia regards as a threat to their security
interests, and naturally you have the horrendous situation in
Ukraine, which contrary to what the Western media have been
reporting on — or not reporting actually — is it’s really
something which the West must make up. I just participated in the
last two days, or Friday and Saturday in a conference in
Baden-Baden in Germany, the German-Russian Cultural Days. It’s an
annual conference, and there was a large gathering of German
industrialists and Russian speakers and Russian people. And we
had the fortune to have a videoconference connected to this
conference, which brought in a live program from the former Prime
Minister of Ukraine, Mr. [Mykola] Azarov. And he gave an
absolutely hair-raising report about the conditions in Ukraine,
the fact that the country is being torn apart. Political leaders
are either forced to go into exile or are threatened to be
assassinated; journalists are being killed openly in the street;
trenches are being built; and, as you know, American soldiers are
now training the National Guard, which has a lot of Nazi
components in it. And for the Russians this is extremely severe,
because we are shortly before the 70th anniversary of the end of
Nazism and the end of the Second World War, and the mood of the
people were really horrified to see this endorsement of Nazis 70
years after the Second World War.
Now, I don’t want to go into this in depth, we can do that
in the discussion if people have questions about it, but I think
this crisis, in Ukraine in particular, I could also point to the
Middle East, which is in a similar horrible condition, makes
very, very clear, that if we as humanity cannot move away from
geopolitics — geopolitics was the reason for two world wars in
the 20th century, and right now the continuation of geopolitics
is threatening a new global war. I just want to mention an
article in {New York Times} from 19th April, where two generals,
Gen. James Cartwright, who is former head of the U.S. Strategic
Command, and Gen. Vladimir Dvorkin, who is the chief of
intelligence of the Russian Strategic Nuclear Forces, they penned
together an article, In which they said that the world has never
been so close to the danger of nuclear war globally, and
therefore extinction, as right now. And the reason is obviously
that even the normal code of behavior among nations, which
existed in the Cold War, that you had a red telephone between
Kennedy and Khrushchev, this no longer exists; and you have the
two nuclear forces, from NATO and the West and Russia, all the
time on launch on warning. And launch on warning means there are
only a few minutes time, if one side perceives a launch, either
by intention or by accident, they have a few minutes, actually
it’s estimated three minutes’ time, to respond or be eliminated.
So that shows you how extremely close we are to the danger
of a global extinction of civilization. Because if this would
happen, we would not exist as humanity. And I’m saying it with
that gravity, to say that this calls all the more urgently, for a
different approach. And the different approach must be to move
away from geopolitics and move in the direction of the common
aims of mankind.
And it just happens to be, that the policies which are
proposed by President Xi Jinping, which he calls a “win-win”
policy, is exactly that. It’s the idea, that with the New Silk
Road, you have a policy where every country which participates in
it, will have a benefit for it. The New Silk Road, Maritime Silk
Road policy by China is {not} a new imperial policy replacing the
Anglo-American imperial policy, but it is a completely new model
of the nations among nations, where the enormous example of the
Chinese economic miracle, which China was able to develop in the
last 30 years — you know, where China in {30 years}, developed
as much as most industrial nations needed 100 or 200 years to
develop — and China is now offering to export that model and
have other countries benefit in a similar way from that kind of
economic miracle, which China did.
Can you move to the first slide?
So the world has changed since July last year, the summit of
the BRICS countries in Fortaleza in Brazil. And this is a
picture which was made at this occasion, showing the leaders of
Russia, India, Brazil, China and South Africa. And they basically
concluded a new strategic alliance — economic alliance, which
Prime Minister Modi characterized in the following way: He said,
“This is the first alliance of nations, which are not defined by
their current capacity, but by their future potential of
development.” And at another occasion, Modi said that the biggest
potential of India is, that 60% of its people are below 30 years
of age, and therefore, if they are well-educated and developed,
they can come to the help of other nations, which has demographic
problems, like Germany, for example.
What these countries did, is they concluded an enormous
amount of economic treaties, of economic cooperation, including
peaceful development of inherently safe nuclear energy, the
development of fusion energy, joint space projects, space travel,
and numerous other high-tech cooperation areas.
Then, the next day, they met with the leaders of South
America, the organizations of CELAC [Community of Latin American
and Caribbean States] and Unasur [Union of South American
Nations]. Then a little bit later they also had meetings with
countries of ASEAN [Association of Southeast Asian Nations] and
actually you have now a completely parallel system of economics,
which is really going to be the infrastructure development of the
world.
Now this here is an official picture of the New Silk Road
and the Maritime Silk Road, which shows you the old Silk Road
from Xi’an, actually it goes even farther to the west,
Lianyungang, where the end of that Silk Road is on the China Sea,
all the way through Urumqi, then Central Asia into Europe; and
then Maritime Silk Road is actually connecting even Africa and
much of the Pacific also into Europe. And this is modelled on the
famous Maritime Silk Road of the 15th century, which connected
the nations of the world already at that time.
Now, I want to very quickly say that this made us very
happy, when Xi Jinping announced the New Silk Road in Kazakhstan
in 2013, we jumped that high — you know, in the Schiller
Institute — because we had promoted this idea. This was our
proposal when the Berlin Wall came down, in ’89, and the wall no
longer was there. So we said let’s connect Paris with Berlin and
Vienna, which is a triangular area of the size of Japan, and has
the highest concentration of industrial capacity in the world;
and let’s make corridors to Warsaw, to Kiev, to the Balkans. And
it would have been a perfect way to intervene.
Unfortunately at that time, despite the fact there was a
very good resonance, you had Bush Sr., you had Margaret
Thatcher, and they had completely different ideas: They wanted to
reduce Russia from a superpower to at Third World, raw
materials-exporting country, and therefore they introduced the
shock-therapy, instead, which dismantled the Russian industrial
potential between ’91-’94, to only 30% left.
But then, when in ’91, the Soviet Union collapsed, we
connected this triangle, Paris-Berlin-Vienna, and we said: OK,
now the Iron Curtain is gone, now we can have development
corridors connecting the population and industrial centers of
Europe with those of Asia, through corridors. And then we looked
at the best geographical conditions. I should say, we were
inspired very much by the railway program of Sun Yat-sen, the
founder of modern China, who had developed a whole network of
Chinese railways, and that went into this program. So, at that
time we said let’s look at the best geographical preconditions,
and we found, not so accidentally, that the old Trans-Siberian
Railroad and the old Silk Road, the ancient Silk Road, had the
best geographical conditions to build such infrastructure.
So at that point the shock therapy started to destroy
Russia’s economy, but we kept holding seminars — we had hundreds
of seminars, in Europe, in United States, and then, eventually,
in Warsaw, in Budapest, in Moscow. And in ’96 even in Beijing,
where the Chinese government had responded to our proposal to all
the governments, to hold a big conference promoting the regions
along the Silk Road. And I was there as a speaker, but then came
the Asia Crisis in ’97, and China, at that conference said, that
this will be the long-term strategy for China until 2010. But
then the Asia crisis brought chaos and then the Russian GKO
crisis [in ’98].
So in the mean time we kept working on this initial proposal
which grew. And the latest of this, is this report: It’s a
370-page study which is really the idea of connecting the world
through infrastructure corridors.
Now, here you see some of these projects, which are already
being built, by the BRICS, by some of the other countries — for
example China is now building a transcontinental railroad from
Brazil to Peru, this is letter A [on the map]. This has already
started — you know, Latin America does not have an
infrastructure network! It is still in the colonial condition,
where you have little railroads from the iron ore mountain to the
coast, but if you want to travel from Peru to Brazil, you have to
go via Miami. So this is the idea, to develop a continental
railroad system.
Then number 1 there is the canal built in Nicaragua, it will
be the second Panama Canal, which obviously is an extremely
important project, which will mean that Nicaragua has a very good
chance to become an industrial country, with improving living
standards of its population. Naturally the Greenies are going
crazy and they say there are two fishermen who have to be
resettled. But, first of all, these people will be compensated,
and secondly without infrastructure, there is {no} industrial
development; without infrastructure there is not even
agriculture, because without infrastructure you cannot transport
and process food.
So then, naturally you have the Bering Strait, this number
2. This has been recently announced by Vladimir Yakunin, who is
the head of Russian Railways. And he proposed (I don’t think I
have that slide), a fast train connection from London all the way
through the Bering Strait to New York. A couple of years ago, Mr.
LaRouche and I participated in a conference in Moscow where the
fathers of the Bering Strait Project were present. These were all
older men over 80, and they said: “Oh, in 20 years, we can go
with a maglev train from Acapulco through the Bering Strait to
Mumbai, and this will be much faster than you can go by ship
today,” and they had a very pioneering spirit.
So this is very important because this connection not only
would connect the transport lines of North America with those of
Eurasia, but it would be absolutely crucial to open up the Arctic
Region. In the Far East of Russia you have all the raw materials
which are in the periodic table of Mendeleyev, and they represent
for the next 100 years a very important raw-material potential
which will be important not only for Russia, but for Europe, for
the United States, for China, for Japan, for Korea. So this will
be the way to develop it, because these raw-material are in
permafrost conditions, and you have to build, you have to build
cities, which have a dome, because people have to live — you
cannot live in permanfrost conditions like that, you have to have
a special way of developing it.
Now, I could go into many other projects — the Seikan
tunnel between the Japanese islands does already exist, it
connects the two important islands in Japan. Then the Bohai
Tunnel will connect two Chinese cities and shorten the transport.
The brown line there, this is the actual Silk Road [Silk Road
Economic Belt], which is now being promoted by China; this larger
gray line is the [21st-Century] Maritime Silk Road; but as you
can see, it stretches all the way to Europe and into Africa.
Prime Minister Li Keqiang was several times last year in Africa,
and he proposed to connect all African capitals through a fast
train system. And I know from many Africans, leaders and leading
politicians, they are very happy about that, because Africa right
now urgently needs development. And I think, if you look at the
horrendous refugee crisis, the people drowning by the thousands
in the Mediterranean, it makes it {so} clear that to bring
development to Africa is the only way how you can overcome this
unbelievable tragedy. And if Europe would have a right mind, they
would join! You know, rather than sending the Triton boats to
chase the refugees back, which is a complete moral bankruptcy of
Europe.
Now this is very interesting, because the big question
always comes, “who should finance all of this?” As you know,
already at the Brazil Fortaleza summit, the BRICS countries
agreed, together with some of the other countries, to create new
financial institutions: the New Development Bank of the BRICS,
the AIIB [Asian Infrastructure Investment Bank] was already
founded in last October, but also a whole set of other banks.
And it came from the idea, that when the Asia crisis happened in
’97, in which speculators like George Soros speculated against
the currencies of countries like Korea, Philippines, Thailand, in
one week up to 60-80% downward, and these countries had no
defense; so they concluded, “OK, we have to protect ourselves,”
so they created the Contingency Reserve Arrangement [CRA], which
is a pool of currencies of a $100 billion, which will defend all
of the participating countries against speculative attacks.
Now, the AIIB, the New Development Bank, the New Silk Road
Fund, the Maritime Silk Road Fund, the bank of the Shanghai
Cooperation Organization [SCO Development Bank], and the SAARC
[South Asian Association for Regional Cooperation] Development
Fund, are all new banks which follow a completely different
principle than Wall Street and the City of London, or Frankfurt,
for that matter. They say, we do not participate in speculation,
but we will use these funds only for investment in the real
economy, into these projects. And this is urgently needed,
because as you know, despite all of the quantitative easing of
the Federal Reserve, and now [ECB President] Mr. Draghi, who are
printing money as if there would be no tomorrow, the money does
not arrive at the industries! Because the banks, the speculators
prefer to keep the casino going, and this is actually reaching a
point where at the IMF annual spring meeting which just took
place in Washington, the IMF itself put out a report saying that
we are facing a collapse {bigger} than 2008 with the collapse of
Lehman Brothers. And several economists from J.P. Morgan and
other banks warned that you could have a simultaneous stock and
bond crisis, causing a meltdown of the system; or, if the Federal
Reserve would increase the interest rate only by a tiny, tiny
amount it could blow up the whole derivatives bubble of $2
trillion. And if the Troika and the ECB are pushing Greece out
of the Eurozone, that could also trigger a collapse, because it
would not so much hurt Greece, but it would blow up the European
banks.
So therefore, the existence of these banks are de facto a
lifeboat in the face of the immediate danger of a collapse.
Now, as you probably have noticed, when the question came,
who would be a founding member of the Asian Infrastructure
Investment Bank, which was already constituted last October, but
the date until which countries could join as founding members was
end of March [2015]. And the United States put a lot of pressure
on the allies, not to join; they didn’t want Korea to join;
naturally, they didn’t want Europe to join, and they put maximum
pressure on Asian countries not to join. But then, it just so
happened, that the best ally of the United States, Great Britain,
was the first European country to join, and that caused a kind of
a dam break, and then Germany, France, Italy, Switzerland,
Austria, and all the Scandinavian countries joined. And the
actual founding members included 57 countries. And they
basically participate in different degrees in this new bank,
which obviously people realize that what China is offering with
the economic cooperation in these projects, is much, much more
attractive than to participate in more speculative bubbles which
eventually will pop. So, this was from the founding meeting in
October, already, but in the meantime, it become many more
states.
Now, this is also very interesting, because this is a
proposal which my husband made in 1975. It was called the
International Development Bank, and it was basically the same
idea as the AIIB, today, saying that the IMF and the World Bank
do not provide enough credit for Third World development. This
was a proposal he made in ’75, and it went into the final
resolution of the Non-Aligned Movement in 1976 in Colombo, Sri
Lanka, and it had the same idea as the AIIB.
The World Bank only spends per year $24 billion for
projects. But the actual requirement of the developing
countries, is about $8 trillion in the next years! So there is
no way the World Bank can manage that, and this bank, on the
other side, the AIIB, and the other banks will grow and will
become more productive.
Now, this is very important because what the AIIB and the
New Development Bank and this new economic system which is
emerging represent, is something completely different than
monetarism. Monetarism is the idea that you have to have maximum
profit, the real economy doesn’t count; as a matter of fact, you
all know, that if you have an industrial firm which lays of
10,000, the stock goes up! It doesn’t make any sense. In the
realm of monetarism, this is explained by the idea that the firm
becomes “more productive” because fewer workers work more, and
therefore the profit is greater; but from the standpoint of the
real economy this makes no sense at all.
And it is exactly that philosophy which has caused the
Troika to destroy Greece. What they managed to do is to reduce
the Greek economy by one-third, to increase the youth
unemployment to 65%, and people are extremely unhappy, not only
in Greece, but also in Italy, in Spain, Portugal and so forth.
What we propose, both the IDB and these new banks, is really
going back to a completely different model. It’s based on the
idea of this man, whom you all recognize, I’m sure — he is
Alexander Hamilton, the first Secretary of the Treasury of the
United States. And he created, actually, the United States, by
creating the National Bank and the credit system, because, what
he did, was after the War of Independence, the different states
in the United States were totally indebted. So he unified the
United States by taking over the debt obligations of these
states, and basically saying, it’s no longer your business, we’ll
take these debts as a Federal state, as a national state, and we
will transform that into a credit mechanism, only aimed at areal
production.
And that was really the actual founding of the United
States. And this idea of a credit system which is not
monetarism, but it is the idea that credit can only be given for
future production in the real economy, not for speculation, that
model was what made the United States a great industrial power.
Because, despite the fact that some following Presidents then
tried to dismantle it, the United States went back to it, again
and again. It was the policies of John Quincy Adams; it was the
policy of Abraham Lincoln with the greenbacks; it was the policy
of Franklin D. Roosevelt. This is how Roosevelt brought the
United States out of the Depression of the ’30s by building the
Reconstruction Finance Corp. which financed the New Deal, and
that’s how America got out of the Depression. And, also, it was
the basis for the German Kreditanstalt für Wiederaufbau, the
state bank, which help to finance the reconstruction and the
economic miracle of Germany in the postwar period — which was
modeled on the Reconstruction Finance Corp.
So this is therefore, not something new. It’s a tested
model, it has always been the basis when there was progress in
the real economy, as compared to the financial markets. I’m not
talking about the financial markets, I’m talking about real
production for the livelihood and the common good of the people.
So the first step there, we have called for — Tom
mentioned it — that we think it is an absolute matter, actually
of war and peace, if we succeed to get the European nations {and}
America to join with this “win-win,” all-inclusive,
non-geopolitical system. And, as I said, the financial system of
Wall Street and the City of London {is} about to blow up, bigger
than 2008, and the only way how that can be avoided from leading
to a chaotic collapse, is by going back to the Glass-Steagall
legislation which was introduced by Franklin D. Roosevelt in
1933, which was his answer to the collapse of ’29-’33 period.
And he separated the banks, by making the commercial banks
separate from the investment banks, so that the investment bank
could not have access to assets of the commercial banks.
And this exist from 1933 until 1999 in the United States,
and in Europe you had practically the same thing, because you had
a very regulated banking sector. But the Wall Street forces did
not like it, because naturally it reduced their profit, so they
worked very hard to eliminate it, which they were able to do in
1999, and the whole super-expansion of the speculative area only
occurred after this law was eliminated. And the good news, is
that there is a right now a Presidential candidate in the United
States, who has said that his first act if he would move into the
White House, would be to reintroduce this Glass-Steagall law: And
that is the former Maryland Gov. Martin O’Malley, about whom many
papers are writing that he has a very good chance to take the
Democratic nomination, because many people think Hillary Clinton
has made too many compromises with bad policies, when she was
Secretary of State. But, O’Malley is not alone, but you have a
whole bunch of people around him, who say the United States must
go back to being a Republic; it must go back to putting the
common good above the interests of Wall Street. And that is
really the “to be or not to be” question of the whole world.
Now, if this reorganization would take place, then, the
United States could easily join with the BRICS countries in such
efforts as the AIIB and other such things. And, as you know, the
Greek government has also demanded that there is no way how they
can pay their debt, because as you know, of all the rescue
packages which went to Greece, only 3% of that money remained in
Greece, while all the rest really went to the European banks.
And therefore, to demand that Greece should pay back these debts,
it’s just impossible! And the Greek government has made the
point that they want to have a European Debt Conference, like
Germany in 1953, without which the German economic miracle would
never have taken place. So if this all happens, and that could
happen in the short term, Europe could easily participate in
that.
Now, I just want to say, the ancient Silk Road was not only
an exchange of silk, and porcelain, and paper, printing,
gunpowder, and many, many other goods, but much more important
than that, it was an exchange of ideas and technologies: Silk
making is more important than silk; how to print books is more
important than the book. So the ancient Silk Road was an
extremely important exchange of goods and culture, and ideas, and
understanding among people — and so will be the New Silk Road,
just with modern means.
Now, if you go back to the picture, this is why we have
said, “The New Silk Road Becomes the World Land-Bridge” where we
have the camels, sort of symbolizing the old Silk Road, and here
you see a maglev train, and here you see a rover on the Moon, to
give you an idea that the exchange of technologies and goods in
the modern world will be the most advanced technologies to the
benefit of all of mankind.
So going back to the problem here, is, obviously, if you
look at that map, you see, these are the deserts of the world: A
very broad desert band which goes from the Atlantic coast of
Africa, through the Sahara-Sahel zone, the Arab Peninsula, the
Middle East, all the way to China. And that desert is growing.
It’s expanding. And then you have the desert in the West of the
United States, which is right now ruined by a big drought in
California, in Texas, in all the states west of the Mississippi;
and naturally, Brazil has a drought.
In the United States this is very severe. Here you have a
global water scarcity map; here you have the water stress
indicator. In the United States, just to mention that, Governor
Brown of California has just announced that the water consumption
will be cut by 25% up to 36%! Now that is the death to
Californian agriculture; in the south of California, for example,
in the Central Valley, in this region, 40% of the entire
agriculture of the United States is produced, and this is now
being completely destroyed. Here you see, this is a former
reservoir, which is almost dried up. This is the snowpack: in
2013, it was relatively, a lot of snow, and last year, no snow,
so the drought is expanding, and obviously, to cut consumption
means you kill people. I mean, you cannot cut water — where
should these people go? There are already cities and towns where
people are — it’s not just not watering their lawn — it’s
taking public showers, of getting water rations, and then
eventually people have to move away, because if there is no water
there is no life. There were already herds being transformed, of
hundreds of thousands of head of cattle, and the idea to just
accept that, and as Governor Brown said, “California historically
has only a carrying potential of 400,000 people,” is ridiculous,
because there are presently 39 million people living in
California! And the idea to say there’s only room for 400,000 is
completely ahistorical about what is the role of human beings,
who differentiate themselves from animals by being able to
increase the living capability for more people by improving
productivity, by transforming the industry, the infrastructure,
and in that way, developing the planet.
So obviously, China has taken a completely different
approach. Here you see, China is actually the only country which
has taken a very big water diversification: There is on the one
side, the Three Gorges Dam, which is now producing, I think 22
gigawatts of electricity per year, and it has eliminated flooding
which killed many thousands of people in the past; and even more
important, is the water diversification project from the southern
area of the Yangtze River through a Northern Route into the
Yellow River and the desert area of China; and the Middle Route
to the region around Beijing.
So this is actually a model which is now being followed by
Narendra Modi for India, who just agreed to make gigantic water
projects to tame the water coming down from the Himalayas, and
also making canals out of 101 Indian rivers.
Now, what most people don’t consider is, that water is not a
natural resource like iron ore, or gold, or whatever: You can’t
use up, because water is organized in global cycles, where 90% of
the precipitation rains down over the ocean, only 10% rains down
over the land. And that water, the Sun causes evaporation, this
leads to cloud formation, and then the water rains down, and it
is human activity, which can make these cycles more efficient.
It’s not just, that it rains down over land and then flows back
into the ocean. You can use it in agriculture, you can use it in
industrial production, you can use it in other urban activities,
and it is actually the ability of man to make that more
efficient.
Here you see a very interesting comparison — you see here
the water diversion of the United States. Even though the water
diversion of China has started much more recently, it’s almost
double, which shows you the completely different philosophy.
This is a very important project, which is part of the
approach to fight the desert, and this is the Lake Chad Transaqua
project, which is the idea, that you could eliminate a lot of the
drought in the Sahel zone and around Lake Chad by bringing some
of the surplus water from the headwaters region of the Congo on
the one side, through rivers and canals into Lake Chad, which has
been reduced to less than 10% right now; and also through a
second canal along the Nile to increase the agricultural land in
Africa tremendously. And also now to bring real development to
these countries, without which you will have more people running
away from Boko Haram, which is now at Lake Chad and Nigeria. And
without a real development perspective, there is no way how you
can contain these projects.
Human beings are the only species, which can improve the
conditions of mankind again and again and again, and the last
10,000 years, or 20,000 years since the last Ice Age, just think,
what an enormous development mankind has made. We have increased
the population potential of the Earth from about 5 million at
most, to presently around 7 billion. This is due to the fact that
man, unlike animals, can make new discoveries, discovers the
universal principles of our physical universe, and think things,
which have never been thought before.
Therefore, the attack on the water crisis is not just a
question of using the aquifers, because the aquifers can — they
replenish, but this goes much too slowly. It’s not only
re-diverting the rivers, dams, but it’s especially influencing
the global cyclical process of water. There is a relationship
between what happens in our Solar System and the rain. Because
the Sun, which shines on the oceans, causes evaporation, but the
Sun is not the only solar impact on the weather; it’s also the
cosmic radiation, which comes from our galaxy, which leads to
cloud formation, ionization of moisture, and therefore to rain.
That is not just something where we have to wait passively until
it happens, but we can study, for example, what is happening in
our galaxy, which influences the weather, and then understand
better, how we can create more water.
Here, you see our Solar System in a 32 million year cycle,
moving along the Milky Way. The Milky Way is basically a flat
plateau, in which our Solar System is moving up and down in
cycles, and you have a complete change in the weather patterns,
which comes from the position of our Solar System in our galaxy.
I’m not saying, that we know everything about that yet. We
know, that there is a lot of connection between the Solar System,
the galaxy and the weather patterns on our Earth, and I can
assure you, that if you look at the long-term changes in our
weather patterns, then {these} things are a lot more important,
than whatever you use in your little car as CO2 production.
Because these are forces, which are of a completely different
magnitude, and naturally, the climate is changing, but galactic
processes are really what is the cause of it.
Anyway, the idea of using cosmic rays and ionization of
moisture is already successfully being done by Israel and by some
of the Gulf States; Russia is doing a lot of research on this,
and this is, what we have to do. The reason, why I’m saying this,
is, the Silk Road is not just building railways from Dunhuang to
Lisbon or wherever; it’s not just building roads, it’s not just
building canals. The modern Silk Road, the New Silk Road is,
exactly as the old Silk Road was, {an exchange of ideas, of
technology, for the common good of all.}
Obviously, today the big challenges are world poverty, are
the danger of war, are the danger of water scarcity, which could
become the reason for new wars. So the New Silk Road — and this
is what we understand with it, and I’m sure that our Chinese
friend will show his perspective — but that is the philosophy,
which we have taken as a basis in our approach, that the New Silk
Road is {a vision}, of how humanity can move away from
geopolitics and the stupid idea that we have to fight over scarce
resources, that we have to create wars because we don’t like
another system, that we have to eventually self-destruct, but
that we have to make the evolutionary jump to the idea of the
common aims of mankind and to define the next phase of evolution
in the interest of all.
If you look at this, the Deputy Prime Minister Dmitry
Rogozin of Russia just two days ago, pointed to the fact, that
the BRICS countries are all space travelling nations. China is
the leader in space travel. When China in December 2013 landed
the Yutu rover on the Moon, with was the idea, that in a few
missions later, I think it was in 2017, this Yutu — “Jade
Rabbit” — that they will bring back helium-3. Helium-3 is an
isotope, which is actually a fuel for fusion power. It’s much
more efficient than deuterium or tritium, because with this heavy
deuterium and tritium in the fusion process, you are still using
turbines, and you use turbines to create electricity in the old
way. But with helium-3 you can directly gain electricity from the
physical process of fusion power, and therefore, naturally, the
energy efficiency is much, much higher. And once we have fusion
power, for example, this will create for the first time energy
and raw materials security for the Earth. Energy security,
because on the Moon, you have several tons of helium-3, which
will be sufficient for many tens of thousands of years of energy
security on the Earth; and raw materials security, because with
the high heat of the plasma torch, you can take any waste,
including nuclear waste, including waste in your household, and
turn it back into isotopes, which you then can reconstruct and
make new raw materials.
So this is the vanguard of where mankind must go, and China
has made that its national pride. And China, contrary to Germany,
which is very stupid with respect to energy — you know, this
stupid exit from nuclear energy without having an alternative, is
completely crazy — but China has basically created a situation,
where they are in the right position to solve this problem, and
Rogozin, the Deputy Prime Minister of Russia, has said, that the
BRICS countries will cooperate in space to solve these problems.
So this is extremely important, because if mankind makes
that jump to not have war as a conflict resolution, which in a
time of nuclear energy, it should be obvious that we must move to
a different regime, that we must define the common aims of
mankind, that which is, — if you have seen these pictures with
astronauts and cosmonauts and taikonauts, they all report the
same: When they are in space and look at our little planet, this
blue planet, they realize that there are no borders. They also
realize that our planet is extremely small in a very big Solar
System, in an even bigger galaxy, and there are {billions} of
galaxies. So, there are dangers from space, like cosmic
radiation, like asteroids; there are all kinds of dangers, which
we don’t manage right now. But if we don’t want to have the same
fate as the dinosaurs, who became eliminated 65 million years
ago, because probably a meteorite hit the Earth and created so
much cloud cover, that all the vegetation stopped, and then the
dinosaurs, and 96% of all other species were eliminated; if we
as a creative species, {are} really the creative species, we
should put our efforts together and defend against common dangers
to our planet, common dangers to our civilization, and unite.
And there is no better image for that than space collaboration.
This whole question also has a philosophical dimension.
Because people think, China is just doing an imperial expansion,
they want to have their interests. Well, I have the deepest
conviction that what is working in China right now, especially
with President Xi Jinping, {is} the 2,500-year-old Confucian
tradition in China. And I go even so far to say the Chinese
people have Confucius in their genes. Confucius was a
philosopher, who reacted to a historical period in China, which
was characterized by war, by great unrest, by turmoil. And he
developed the Confucian philosophy, which is beautiful. I can
only advise you, in case you are not doing it, study Confucius.
Because Confucius has this idea that there must be harmony in the
world, on the planet. And that, for example, the best way to
have harmony is, there is one key notion, which is {li}, which is
the idea, that each person, each nation, should take its proper
place, and develop in the best possible way, and then you have
harmony. Because if everybody develops their creative potential
and their best maximum capacity, and takes the development of the
other as their own interest, and vice versa, then you have peace.
And that should also be based on the other notion of {ren}.
{Ren} basically means the same thing as love, or {agapë}, or the
Christian idea of charity.
And it happens to be that these ideas are also in the
European best tradition. There is a very important philosopher of
the 15th century, called Nicolaus of Cusa, who was the founder of
modern science, the founder of the modern nation-state, and he
was very important: He broke through the barrier from the Middle
Ages to modern times. Because he was actually the person, who
brought the Council of Florence into being by first finding
handwritings in Byzantium, which were then the basis for the
unification of the Orthodox Church with the Roman Church; but
when he brought the Orthodox delegation in 1453 to the Council of
Florence, he had a stroke of genius: He said, now, I am thinking
something, which no human being has ever thought before. He then
wrote his {De Docta Ignorantia}, and he developed this notion of
the coincidence of opposites, the {coincidentia oppositorum},
which was the idea, that the One has a higher quality than the
Many, and that the human mind is capable of synthesizing some
hypothesis, which gives you a deeper insight into the laws of the
universe, into Classical art — in other words, it’s the
creativity of the human mind, which is the driving force in the
development of the universe. And that’s for example, what the
Russian philosopher Vladimir Vernadsky called, that the
creativity of man is a geophysical force in the universe. Now,
what he did basically, is to say — he didn’t say it in this way,
but the effect of it was — that in order to move away from the
Middle Ages, from the Scholasticism, from the Neo-Peripatetics
and the Aristotelean ideas, you had to basically break with the
axioms of the Middle Ages thinking, and that you had to create
something basically completely new, a new method of thinking.
And I’m saying, that with the New Silk Road, we have to do
exactly that: We have to break away from money, greed,
monetarism, all of these things, which really are a decaying
culture. If you look at the European, American, Western culture,
it {is} a decaying culture. Just look at the youth culture. Look
at what our young people watch in terms of pop music, video
games, the violence, just the popular entertainment has become
really degenerate. And we have to break with that, and we have to
combine the New Silk Road economic model — which I did not go
into so much today, because I already spoke about it two months
ago here in Copenhagen — but we have to break with the whole
axiomatic of globalization and basically go for a New
Renaissance, a new cultural renaissance of thinking, which will
build on the best traditions of each country: on Confucianism,
on Vedic tradition of India, on Avicenna [Ibn Sina], and other
thinkers, Al-Farabi, Abu Al-Kindi in the Arab world; in Europe,
the great Classical music tradition, the Italian Renaissance, the
German Classical music. We just have to take the high points of
all civilizations, and study that, and start to love the culture
of the other countries, and then we will create out of this a
completely New Renaissance, which will bring mankind into a
completely new phase of evolution.
Because I do not believe, that the present condition of
mankind is, what we are here for! We are not here to kill each
other; we are not here to eat caviar, until we have it coming out
of our ears. We are here to be creative! We are here to discover
the laws of the universe, to write beautiful poems, to write
beautiful music, to celebrate the creativity of civilization. And
I think, that the idea of man in space, man going into the next
phase of the evolution of man, is really what will get us out of
this crisis. So that is, what the New Silk Road is all about.
[ovation]

Mens verden har kurs mod nogle uger, der er afgørende for Det britiske Imperiums desperate forsøg på at fremprovokere et opgør gennem økonomisk fascisme og atomkrig, udstedte Hung Tran, direktøren for Instituttet for International Finans – IIF, også kendt som Ditchley-gruppen eller »bankierernes kartel« – en skarp advarsel om, at, hvis Grækenland skubbes ud af eurozonen ved at insistere på, at landets regering gennemtvinger umulige nedskæringsbetingelser, så »kunne der opstå tvivl om hele sammenhængen i den vestlige alliance«, og det kunne bringe hele det transatlantiske finanssystem til fald med kort varsel.

Dette er fuldstændigt sandt, lød Lyndon LaRouches kommentar i dag. Hele systemet kan falde, hvad øjeblik, det skal være, og Grækenland kunne bliver aftrækkeren. Men, forklarede LaRouche, man behøver ikke få denne krise; den vil kun fremkomme, såfremt Europa fortsat forsøger at forpligte sig til et svindelnummer, som består i de falske, finansielle værdier i forbindelse med den græske og tilsvarende gæld. Dette svindelnummer består af alt, hvad Wall Street foretager sig.

Alt dette kan forandres gennem en tilbagevenden til Franklin Roosevelts Glass/Steagall-politik. Glass/Steagall er toneangivende for alt det, der må gøres, og vi må presse på med det i USA og lægge alle vore kræfter bag et sådant fremstød, sagde LaRouche. Det er blevet gjort til det centrale spørgsmål i præsidentkampagnen af Martin O’Malley, hvis mission foreløbig er fin og kvalificerer ham til præsidentskabet. En sådan genindførelse af Glass/Steagall ville være meget smertefuld for Wall Street, men det er præcist, hvad landet og verden har brug for. O’Malley som potentiel præsidentkandidat med en kampagne for denne politik frembyder en global løsning.

Men vi kan ikke bare vente og se, om det sker, fortsatte LaRouche. Vi må gribe forebyggende ind, både mht. Glass/Steagall og den hermed tilknyttede politik for at løse den såkaldte »ferskvandskrise« gennem at rejse spørgsmålet om det galaktiske princip, som er blevet udarbejdet og fremlagt af LaRouches videnskabspolitiske team. Det er dette galaktiske, universelle, fysiske princip, der er årsag til vandcyklussen på Jorden, understregede LaRouche i dag, og ikke omvendt. Det, man skal tænke, er ikke på Jorden her og nu, men ud mod galaksen (mindst) og tænke frem 32 millioner år ud i fremtiden (mindst) for at danne sig et begreb om de universelle, skabende processer, der styrer de lokale, planetariske udviklinger i dag.

Som LaRouche erklærede det under drøftelser med sine medarbejdere her til eftermiddag:

»Der er ingen knaphed på vand. På planeten Jord er der ingen knaphed på vand! For knapheden på vand udgør en forbindelse mellem de overordnede kræfter, galaksen, og de lokale kræfter, som er planeten Jord. Planeten Jord er en mindre, underordnet enhed i det galaktiske system … Og det eneste, vi behøver at gøre, er at tænke over den teknologi, som vi må anvende for at udnytte de fordele, som det galaktiske system frembyder. Det betyder mange ting, og mange formodninger hos en masse mennesker, i USA og andre steder, må ændres.«

»Problemet er, at vi må få folk i USA i særdeleshed til at forlade den politik, som er den aktuelle politik under Obamaregeringen. Med andre ord, så må Obama fjernes fra [regeringsmagten i] USA. Det er den nødvendige handling … Vi må ganske enkelt ændre USA’s politik og USA’s relation til andre nationer i det transatlantiske område. Vi må ændre vores politik i overensstemmelse med denne forudsætning. Og det kan lade sig gøre. Spørgsmålet er, vil det blive gjort? Og hvad der er vigtigere: Vil vi, som nation, få lov til, få tilladelse til at tage de skridt, der kan tages for at løse dette problem?«

Denne krise, og den foreliggende løsning, er grunden til, at briterne og Obama ønsker at dræbe, dræbe og dræbe, sagde LaRouche. Folk indser ikke, at Obama blot er en farlig idiot. De er forvirrede, fordi han udviser de kendetegn på magt, som er forbundet med det amerikanske præsidentskab. Men han er ikke en intellektuel person, uanset, hvor meget man strækker sin forestillingsevne; han er en tåbe, om end en farlig én af slagsen.

Briternes/Obamas ’kill-kill’-politik er deres svar på Kinas ’win-win’-strategi. Den udstilles gennem de fortsatte mord på migranter i Middelhavet, som er en direkte konsekvens af Obamas krig og statskup i Libyen i 2011, der igen var en direkte efterfølger for den britisk/amerikanske promovering af den tjetjenske opstand mod Rusland, der så levende blev fordømt af LaRouche i hans videoberetning, »Storm over Asia«, fra 1999.

Dette tjetjenske spørgsmål er stadig afgørende i dag som omdrejningspunkt for fremvæksten af den britisk-sponsorerede jihadist-terror, som stedfortræderkrig imod Rusland, og imod et civiliseret menneskebegreb generelt.

Denne ’kill-kill’-politik ses også i den seneste nedslagtning af yazidier (kurdisk stammefolk, hovedsageligt i Irak, -red.), udført af ISIS-udyrene, som Obama har bragt til magten tværs over hele Nordafrika og Sydvestasien. Og politikken er skarpt udstillet i det ukrainske brændpunkt for krig mod Rusland og Kina, hvor det samme slæng, som frembragte Anden Verdenskrigs nazister – dvs. Det britiske Imperium og Prescott Bush og hans lige – er fanatisk besluttet på at sikre, at ingen i dag vil fejre 70-året for sejren over deres nazister, med mindre disse samme nazister stoppes igen i dag.

»Er der noget at fejre?«, kan man næsten høre Dronningen (den britiske, -red.) mumle, med en vis irritation.

Foto: Franklin D. Roosevelt, USA’s præsident 1933-45.

(FDR underskrev den 16. juni 1933 Glass/Steagall-loven, der var i kraft frem til 1999, og som indførte en skarp adskillelse mellem kommercielle banker med normal indlåns- og udlånsaktivitet, og så investeringsbanker, der promoverer hasarderet spekulation, der ikke investerer i et lands fysiske realøkonomi, herunder infrastruktur, og som, uden Glass/Steagall-loven, har adgang til almindelige indskydermidler til at spekulere med. (-red.))

2. maj 2015 – Præsident Barack Obamas kammerat, den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan, arbejder sammen med en koalition af Golfstater under anførsel af Saudi Arabien om en direkte militærintervention ind i Syrien. Den tyrkiske avis Hürriyet rapporterer, at en koalition, der inkluderer Tyrkiet og Golfstaterne, er i færd med at dannes med henblik på at lancere en direkte intervention for at vælte præsident Bashar al-Assads regering.

De citerer et interview på tyrkisk Tv med talsmand for præsidenten og udenrigspolitiske rådgiver Ibrahim Kalin, der siger, at Assads »regime« må fjernes, før noget kan løses i regionen. Kalin nævnte, at Golflandene var i færd med at ændre holdning hen imod direkte militærintervention, især efter Erdogans konsekutive besøg i regionen, der begyndte med Saudi Arabien den 2. marts og efterfulgtes af rejser til Qatar og Kuweit. Kalin sagde, at disse lande, der havde været skeptiske over for Tyrkiets planer om at etablere en flyveforbudszone og sikkerhedszoner i Syrien, nu var ved at være positive over for idéen. »De har også indset, at dette spørgsmål ikke kan løses udelukkende gennem luftbombardementer af ISIL-mål«, sagde han.

Journalist på avisen Hürriyet Serkan Demirtas skriver: »Hverken Kalin eller andre tyrkiske regeringsfolk indrømmer det, men der er stærke indikationer på, at tyrkisk og saudisk støtte til oprørerne er ved at blive mere synlig i felten. Saudi Arabien og Qatar menes at levere våben til oprørerne, mens Tyrkiet spiller en fremmende rolle mht. at overføre denne logistik til Syrien. Blot nogle få dage tidligere anklagede det syriske regime åbenlyst Tyrkiet for at levere støtte til oprørerne og for at overtræde international lov.

»Som Kalin udtrykte det, så er den regionale koalition, bestående af Tyrkiet og Golflandene under Saudi Arabiens ledelse, allerede aktive i Syrien med det formål at vælte al-Assad ved at bruge [den Frie Syriske Hær] FSA-støttede salafistgrupper. Denne ambitiøse plan vækker imidlertid bekymring i Vesten, eftersom den fuldstændig ville gøre det af med den eksisterende, lillebitte chance for en politisk afgørelse i Syrien. For mange i Vesten vil en fiasko mht. at finde en politisk afgørelse blot frembringe en opdeling af Syrien.«

Det bør bemærkes, at den tyrkiske regering næsten har ophævet pengehvidvaskningslovene i landets lufthavne. Ingen vil blive retsforfulgt for pengehvidvaskning, hvis de gribes i at afgive falske deklarationer, men vil blot få en bøde på 1 % af de penge, som de bringer ind i landet. Selv, hvis de oplyser det, vil der ikke blive stillet spørgsmål. Selv den engelsksprogede tyrkiske avis Today’s Zaman citerer regeringsfolk for at sige, at dette faktisk afviser standardlove for pengehvidvaskning.

Foto: Den tyrkiske præsident Erdogan modtages i Saudi Arabien i marts 2015.