Leder fra LaRouchePAC, 10. november, 2016 – Donald Trumps valgsejr, og både Hillary Clintons og Baracks Obamas valgnederlag, betyder en kortvarig udsættelse af fremstødet for Tredje Verdenskrig imod Rusland, under forudsætning af, at Obama forhindres i at foretage en eller anden vanvittig handling i sine tilbageværende ’lame duck’-uger – overgangsperioden – i embedet. Det faktum, at en umiddelbar fare for atomkrig midlertidigt er taget af bordet, er vigtigt, men det løser ikke den anden, alvorlige krise, som verden konfronteres med.

Det transatlantiske finanssystem er stadig på randen af total disintegration, og med mindre man omgående håndterer dette problem, vil betingelserne for global krig snart vise sig igen. For at løse denne umiddelbare krise, må den amerikanske Kongres omgående vedtage de love, der er fremstillet i begge Huse, for en genindførelse af den oprindelige Glass/Steagall-lov fra 1933, og som bryder for-store-til-at-lade-gå-ned-bankerne op, i totalt adskilte kommercielle banker og investeringsbanker. Dette må være det første punkt på Kongressens dagsorden, når den vender tilbage til Washington i begyndelsen af næste uge.

Når denne presserende handling er vel overstået, må der træffes yderligere forholdsregler til en ny form for relationer mellem de ledende nationer på planeten. Der er udsigt til en snarlig genoprettelse af de amerikansk-russiske relationer, en mulighed, der blev hilst velkommen af den førende, russiske økonom og rådgiver til Putin, Sergej Glazjev, i et interview torsdag med Itar-Tass. Han advarede ligeledes om, at Obama-administrationens politikker har ødelagt relationen mellem USA og Kina, og at en afspænding mellem Washington og Moskva kan spille en vigtig rolle i at udbedre de skadede amerikansk-kinesiske bånd. Det, der behøves, er en række positivt bekræftende handlinger, der vil være med til at sikre et globalt system for fred og stabilitet. Kinas præsident Xi Jinping tilbød gentagne gange præsident Obama at samarbejde omkring netop disse mål, men Obama afviste alle disse tilbud. Som både ambassadør Chas Freeman (USA’s ambassadør til Saudi-Arabien, 1989-1992) og tidligere CIA-direktør (og Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver) James Woolsey understregede i udtalelser i denne uge, så må USA rette den tragiske bommert, hvor de har afvist tilbuddet om at deltage i Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) og det overordnede initiativ for Bæltet-og-Vejen (OBOR). Verden må tage en række skridt hen imod et nyt, globalt samarbejdssystem. Lyndon LaRouche understregede torsdag, under drøftelser med medarbejdere, at dette kan gøres, især, hvis nøglenationer kan udvikle samarbejde. Et sådant globalt hovedeftersyn er ikke let, men, med de korrekte rettesnore for at gå fremefter, kan det gøres. Både Lyndon og Helga LaRouche understregede behovet for at skabe et Nyt Bretton Woods-system, der trækker på succeserne fra den oprindelige aftale fra 1944, som Franklin Roosevelt stod for.

Resultaterne af de amerikanske valg har dæmmet op for den umiddelbare fare for atomkrig, men det ville være en alvorlig fejl at sætte sin lid til, at den nu valgte præsident Donald Trump tager de nødvendige skridt. Der er nøglespillere, der kan bidrage til dette nye, presserende nødvendige arrangement, når man kaster et blik rundt på planeten. Tyskland kan spille en sund rolle. Rusland, under præsident Vladimir Putin, spiller allerede en fremragende rolle, og Kina, under præsident Xi Jinping, udgør en betydelig, positiv kraft.

Et område, der er af vital betydning for ethvert fremvoksende, nyt samarbejdsarrangement, er samarbejde om udforskning af rummet, der inkorporerer alle de afgørende elementer, der mangler i andre bestræbelser, der i øvrigt måtte være betydningsfulde.

Mange af de fremskridt, der er så presserende, vil finde sted på lokalt og regionalt niveau; men alle disse indsatser må være i overensstemmelse med en større, global vision. Hvis det mislykkes at gennemføre disse udfordrende, men afgørende handlinger, vil det føre til en endnu større katastrofe, inklusive, at en fare for atomkrig atter vil vise sig. Dette kræver seriøs tænkning fra et bredt udvalg af ledere fra hele verden.

Foto: Den russiske præsident Putin udtrykker Ruslands hensigt om at genoprette relationer i fuldt omfang med USA, under bemærkninger i sin tale i Kremls Store Palads den 9. november, 2016, efter Trumps valgsejr (Foto: kremlin.ru)         

I anledning af årsdagen for den tyske digter og ’frihedsfilosof’ Friedrich Schillers (10. november, 1759 – 8. maj, 1805) fødsel, efter hvem Schiller Instituttet naturligvis er navngivet, holder vi en lille sammenkomst på vores kontor i aften med kunstneriske indslag, hvor vi samtidig vil høre formand Tom Gillesbergs analyse af de seneste politiske begivenheder og, ikke mindst, hans marchordrer til alle aktivister og andre interesserede for, hvordan vi bedst fremmer Danmarks vedtagelse af en Glass/Steagall-bankopdeling og en opbygningsplan for realøkonomien efter LaRouches Fire love, så vi også her i Danmark kan være med til, at håbet (se Schillers digt) om en bedre fremtid, fri for krig og fattigdom og andre plager, kan virkeliggøres for os selv og vore efterkommere.

Kom ind på vores kontor, alle, som kan, og vær med til at gøre denne dag til en festdag.

(Du kan også være med over Skype, ring 53 57 00 51). 

9. nov., 2016 – Med kommentarer om Trumps valgsejr i det amerikanske præsidentvalg 2016 den 8. nov., sagde den russiske økonom og rådgiver til præsident Putin, Sergej Glazjev, til TASS i dag, at resultaterne af valget viser, at »det amerikanske folk ønsker ikke krig; for første gang i verdenshistorien er der en mulighed for at gå over til en ny, global, økonomisk orden, uden at føre en verdenskrig«.

»At etablere et nyt forhold i relationerne [mellem Rusland og USA] vil med sikkerhed finde sted, fordi den afgående administrations udenrigspolitik var baseret på en aggressiv fremgangsmåde over for Rusland med det formål at bevare Washingtons magtoverlegenhed. Vi kan sige, at denne fremgangsmåde er mislykkedes«, sagde Glazjev. »Afspænding mellem USA og Rusland er nødvendig i denne henseende«, sagde han, iflg. TASS.

Glazjev påpegede ligeledes, at han er overbevist om, at Trump »vil ophæve sanktioner mod Rusland, der ligeledes er skadelige for amerikansk erhvervsliv. Resultatet bliver, at handelsvolumen og finansielle og økonomiske relationer mellem Rusland og USA, så vel som i Vesten generelt, vil blive genoprettet.«

Samme synspunkt blev udtrykt af en førende ekspert fra Ruslands Nationale Fond for Energisikkerhed, Igor Yushkov, der til TASS sagde, at »der kan komme et positivt element i samarbejdet mellem USA og Rusland«. »Det er helt tænkeligt, at Trump vil lette sanktionerne eller annullere dem totalt, i det mindste vedr. olie- og gassektoren. Han (Trump) ses som en person, der promoverer de amerikanske olieproducenters interesser, inkl. ExxonMobil«, tilføjede Yushkov.

Foto: Den russiske økonom og rådgiver til præsident Putin, Sergej Glazjev.       

Leder fra LaRouchePAC, 9. november, 2016 – Donald Trumps slående valgsejr tirsdag kan kun korrekt forstås i sammenhæng med globale udviklinger, der alle reflekterer en stærk, folkelig afvisning af systemet med krig og åger, der har domineret det transatlantiske område i de seneste seksten år med Bush’ og Obamas præsidentskaber. Denne revolte har en international karakter og reflekteredes i juni måned i år, da britiske vælgere afviste den Europæiske Union i Brexit-afstemningen. Vi ser refleksioner af denne revolte i Tyskland, hvor Merkel-regeringens anti-russiske politikker møder en mur af modstand, inklusive fra ledende tyske industrikredse, der ser handel og samarbejde med Rusland som et eksistentielt krav.

Dette mønster går længere end til betydningen af begivenhederne i USA alene, hvilket på ingen måde skal forsmå betydningen af de amerikanske vælgeres revolte imod Wall Street/Washington-etablissementet. Et betydeligt antal amerikanske vælgere så Hillary Clinton som en fortsættelse af de seneste 16 års gamle, dårlige politikker, og de så hende desuden som en person, der ville få os ind i en krig med Rusland, som kunne betyde afslutningen af liv, som vi kender det, på denne planet.

Valget af Trump var et valg imod faren for krig, der i stigende grad kom til at være associeret med Hillary Clintons anti-Putin tirader under hele kampagnen. Det var et valg for en overhaling af USA’s økonomiske politik, der begynder med genindførelsen af en Glass/Steagall-bankopdeling, som Trump åbent tilsluttede sig under en vigtig kampagnetale i Charlotte, North Carolina, hvor han også advarede om, at Hillary Clinton ville starte Tredje Verdenskrig, hvis hun blev valgt.

Mandatet fra 8. november er givet til en fornyelse af traditionelle, amerikanske politikker og værdier, der begynder med en genoplivning af realøkonomien gennem anlægsinvesteringer i infrastruktur og genopbygning af industrien.

Lyndon og Helga LaRouche leverede et stærkt budskab i en dialog med medarbejdere den 9. nov., der i uddrag blev udsendt på LPAC-TV som et specielt webcast efter valget. 

Hr. LaRouche krævede en »New Deal for Universet«, der omfatter en genoplivelse af USA’s rumprogram, i partnerskab med nationer som Kina, der har fortsat menneskehedens udenjordiske forpligtelse, mens USA, under præsident Barack Obama, rent faktisk har lukket det engang storslåede amerikanske rumprogram ned. Både Lyndon og Helga LaRouche understregede, at tiden er inde til, at menneskeheden må se længere end til kun nationale interesser, og til menneskehedens interesser som helhed.

»Vi må række ud og se menneskeheden i et større lys ved at udvide menneskehedens magt ud i universet«,

erklærede hr. LaRouche.

Der er en global bevægelse, der går i retning af sådanne dybtgående ideer og udfordringer. Denne bevægelse reflekteres i Kinas lederskab inden for udforskning af rummet og i det voksende kinesisk-russisk-indiske samarbejde omkring udviklingen af det eurasiske område, gennem storslåede infrastrukturprojekter. Det er kun i sammenhæng med disse globale, dybtgående forandringer, at den fulde betydning af tirsdagens valg kan blive korrekt forstået. Afvisningen af det gamle, døende system, der er vældet ud af de amerikanske vælgere, er et begyndelsespunkt, men ingen garanti. Det vil kræve arbejde, men vejen er afstukket.

Foto: Den valgte præsident Donald Trump under sin første optræden til et offentligt borgermøde, 19. august, 2015, i Pinkerton Academy i Derry, NH. (Photo: Michael Vadon CC-SA).                 

5. november, 2016 – Ganske uanset, hvem, der vinder valget i USA, så må hvert eneste land i verden derefter revurdere sin egen, strategiske situation og sine egne, eksistentielle interesser, og give sin politik en ny retning. Ifald den høgeagtige Hillary Clinton vinder, bliver Tysklands udenrigspolitik umiddelbart stillet over for den udfordring, ikke at lade sig trække ind i en direkte militær konfrontation mellem USA og Rusland, som truer med at opstå ud fra Clintons erklærede Syrien-politik. Hvis Donald Trump vinder, vil terningerne atter blive kastet på ny.

Download (PDF, Unknown)

Foto: Den kinesiske premierminister Li Keqiang og hans lettiske modpart Maris Kucinskis overværer underskrivelsen af dokumenter om bilateralt samarbejde inden for handel, transport og kultur efter deres forhandlinger i Riga, Letland, 4. nov., 2016.

4. november, 2016 – Hillarys præsidentkampagne er et intetsigende falsum. Hun satsede sin kampagne på Obamas sataniske arv, først og fremmest ved sin direkte afvisning af Glass-Steagall, især efter, at hun blev udfordret af LaRouche-aktivist Daniel Burke under en tale om sin økonomiske politik ved New School i New York City i juli måned, 2015, hvor hun var for fej til blot så meget som at tale om spørgsmålet.

Download (PDF, Unknown)

3. nov., 2016 – FN’s Første Komite, der behandler nedrustning og international sikkerhed, vedtog 27. okt., med stemmerne 123 til 38 og 16, der afstod fra at stemme, en resolution, der påbyder indledningen af forhandlinger, der har til formål at føre til et »juridisk bindende instrument til at forbyde atomvåben, og som fører til en total fjernelse af disse«. Af de ni atomnationer stemte selvfølgelig alle ’nej’ med undtagelse af Kina, der afstod fra at stemme, og Nordkorea, der stemte ’ja’. Alt imens dette initiativ grundlæggende set er meningsløst i forhold til politisk beslutningstagning, så demonstrerer det en voksende frygt for atomkrig.

Joe Cirincione, adm. dir. for Ploughshares Fund, rapporterede i Huffington Post efter afstemningen, at Obama-administrationens opposition mod resolutionen havde været »voldsom«. De havde lobbiet alle nationer, og især deres allierede, for at de skulle stemme nej.

»Hvordan kan en stat, der er beroende på atomvåben for sin sikkerhed, på nogen måde gå med i forhandlinger, der har til formål at stigmatisere og fjerne dem?« argumenterede ambassadør Robert Wood, USA’s særlige repræsentant til FN’s nedrustningskonference i Genève.

I en rapport, udgivet i Bulletin of the Atomic Scientists den 2. nov., sporer Cirincione amerikanske præsidenters skift i standpunkt, væk fra fjernelsen af atomvåben (i det mindste gennem reduktioner i atomvåben) til George W. Bush, der ændrede fokus væk fra selve våbnene og til, hvem, der har dem.

»Han søgte fjernelsen af regimer snarere en våben«, skriver Cirincione. »Han mente, at USA kunne afgøre, hvilke lande var ansvarlige nok til at have atomvåben, og hvilke ikke var. Amerikansk magt, og ikke multilaterale traktater, ville håndhæve denne dom.«

Resolutionen kræver to forhandlingsrunder om traktaten for et globalt forbud, den første i marts måned, 2017, og den anden i juli og juli, 2017. Den samlede FN’s Generalforsamling forventes at stemme om resolutionen i december måned i år.

Foto: Fredsmindeparken i Hiroshima, beliggende i centrum af Hiroshima, Japan. Så mange som 140.000 mennesker blev direkte ofre for atombomben. Hvert år, den 6. august, afholdes en ceremoni i parken for at mindes ofrene.    

Men det andet område må komme fra en bevidst beslutning om, at verden behøver et nyt paradigme; at, hvis vi forbliver inden for rammerne af det nuværende paradigmes aksiomer, med geopolitik og globalisering, så mener jeg ikke, at vi kan løse det. Det, vi må gøre, er at skabe en renæssance, en kulturel renæssance, der udgår fra den idé, at mennesket ikke er et dyr, og at, selv om mange mennesker i øjeblikket opfører sig på en dyrisk måde, så er mennesket den eneste skabning, eller den eneste art, der er i stand til at overvinde enhver begrænsning af sit eget intellekt og af teknologiske vanskeligheder. Hvad som helst, menneskeheden ønsker at takle, kan den gøre.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 5. november, 2016 – Mellem oktober og begyndelsen af november er der opstået et stort paradoks i USA. På den ene side hører vi om millioner af amerikanere, der føler afsky, og endda fortvivlelse, over præsidentkampagnen og kandidaterne. Men samtidig er der en mærkbar forudanelse i nationen om, at den tid ikke er langt væk, hvor Amerika vil blive i stand til at vende sin opmærksomhed på, og sætte alle sine bestræbelser ind på, det »menneskelige, personlige og sociale livs positivt bekræftende mål og behov« – uden at se sig tilbage til Obama/Bush-årenes sorg og skam.

Man havde sandsynligvis aldrig forventet dette, og man kan måske ikke forklare det, men det er uomtvisteligt til stede, når man først har opfattet det. Det skyldes ikke kandidaterne eller kampagnerne – meget langt fra. Årsagen skal findes i selve den menneskelige ånd; årsagen er den »guddommelige gnist«, der findes i mennesket, og som taler gennem det håb, som så mange af vore borgere pludselig opdager, at de er fælles om – tilsyneladende på trods af alt det andet.

Percy Shelly forstod alt dette, da han skrev »Til forsvar for poesien« og andre værker. Det samme gjorde den tyske »Frihedens skjald«, Friedrich Schiller.

Er dette uventede håbets kildevæld i overensstemmelse med virkeligheden? Er muligheden virkelig til stede for en genfødsel af noget, der er endnu bedre end John Kennedys Amerika, der førte verden opad til udforskning af det grænseløse rum, og samtidig førte den mod overvindelse af fattigdom, underudvikling og krig på Jorden? Svaret må blive, ja: dette håb har gyldighed; det bedrager dig ikke. Hvorfor dette er sandt, er et dybtgående spørgsmål – men svaret kan hurtigt opsummeres ved at bemærke, at lovene for det menneskelige, skabende intellekt, dvs., lovene, som skabes af vores fornuft, er lig lovene for universet.

Der findes ingen garantier; og det vil kræve en enorm, koordineret moralsk og intellektuel indsats, der kan sammenlignes med total krig, men muligheden er til stede, på dette sene tidspunkt, for at redde vores nation.

En vigtig del af omstændighederne for forandringen af vore borgeres mentalitet har været det i sandhed heroiske lederskab, som Ruslands præsident Putin har udvist (uanset, hvad Hillary Clinton måtte sige), og som Kinas lederskab har udvist. De har ført deres nationer op af mudderet og imod stjernerne i vores levetid. Rusland var et forlist vrag efter de såkaldte »reformer« i 1990’erne; se, hvor landet nu er. Kina har løftet 800 mio. af sine borgere ud af fattigdom. Men de kommanderer ikke rundt med andre eller aspirerer til eneherredømme; i stedet tilstræber de samarbejde, på basis af ligeværdighed. Kinas internationale forslag om den Nye Silkevej er en international udviklingsplan, tolv gange så stor som Marshallplanen, og i hvilken der deltager 70 nationer, og med flere, som fremover vil deltage. Og, uden Putins rolle, ville der ikke være noget håb om at undertrykke den terrorisme, som Barack Obama har næret i Mellemøsten, med hjælp fra Hillary Clinton.

Et kritisk element i skabelsen af den nuværende bølge af håb blandt amerikanere, og som vil være nødvendigt for dens succes, er Lyndon LaRouches to år gamle »Manhattan-projekt«. Gennem Manhattan har LaRouche inspireret nøglenetværk i hele nationen, på vegne af de oprindelige principper, på hvilke Manhattans Alexander Hamilton skabte vor nation, og som nu kommer til fornyet udtryk i LaRouches »Fire Love«. Kort beskrevet, så omfatter disse love en genindførelse af Franklin Roosevelts Glass/Steagall-lov; skabelsen af en ny De forenede Staters Bank; en politik for statskredit, der er helliget en forøgelse af arbejdskraftens produktivitet; samt et forceret program for at opnå kontrolleret fusionskraft, med genoplivningen af NASA og USA’s rumprogram, som Barack Obama har dræbt.

Til trods for, at ingen så meget som har påpeget, at denne nye, nationale stemning eksisterer, så responderede kandidat Donald Trump ikke desto mindre til den, på sin egen måde, i slutningen af oktober, da han offentligt støttede Glass-Steagall og krævede en genoplivning af NASA og dets forpligtende engagement for udforskning af rummet. Han påpegede også, at en præsident Hillary Clinton ville lancere Tredje Verdenskrig imod Rusland, som Lyndon LaRouche længe har vist.

Vi påpeger dette pga. dets klare relevans; men man må aldrig tro, at det, at trække i håndtaget til fordel for én kandidat, vil redde vor nation på dette fremskredne tidspunkt; det vil det ikke. Dette uforklarlige håb, som du, sammen med så mange andre, pludselig har følt, er en indre hvisken, der ansporer dig til at gøre det, du må gøre; der kommer måske ikke en ny chance.

Foto: Statue af Alexander Hamilton (1755/57 – 1804), USA’s første finansminister, foran U.S. Treasury (USA’s Finansministerium).

4. nov., 2016 – ISIS og andre jihadi-oprørere i det østlige Aleppo accepterede eller overholdt aldrig den ensidige, 10 timer lange totale pause i kampene, der blev indledt af Rusland og sluttede kl. 19 lokal tid i Aleppo, Syrien. Våbenstilstanden blev brudt af oprørere i det østlige Aleppo fredag, omkring fire timer før våbenstilstanden sluttede, med mortér- og artilleribeskydning på den humanitære korridor, som Rusland og den syriske regering havde skabt. Ifølge Deutsche Welle nyhedstjeneste rapporterede det russiske forsvarsministerium, at to militærfolk var blevet såret af oprørernes angreb på den humanitære korridor, og iflg. Syriens nyhedsagentur blev en reporter fra en pro-regeringsbroadcaster såret i et mortérangreb, der kom fra det ISIS-besatte område i det østlige Aleppo.

Rapporter i de vestlige medier hele fredag sagde, at de humanitære korridorer var tomme, og at hverken civile i Aleppo eller kæmpere, der fik tilbudt mildhed for at opgive deres våben, brugte muligheden for at forlade kampene. Både Sputnik News og Al Masdar nyhedsagentur rapporterede imidlertid, at ISIS og al-Nusra-jihadister har en historie med at holde civile som fanger i oprørsbesatte områder og ikke giver dem lov til at undfly. ISIS og jihadisterne afviste fra begyndelsen den russiske pause i kampene. »Denne annoncering er værdiløs. Vi stoler ikke på russerne eller nogen af deres billige initiativer«, sagde Yasser al-Youssef, et politbureaumedlem af en oprørsbrigade, der opererer i byen, rapporterede Deutsche Welle i dag.

Kl. 19 EDT, omkring seks timer efter afslutningen af våbenstilstanden, havde der ikke været nogen rapporter om hverken russiske eller syriske angreb på det østlige Aleppo.

Matthew Ogden: Jeg tror, vi helt bestemt kan sige, at vi befinder os i en meget farlig, men afgørende periode i vores historie lige nu; både nationalt og internationalt. Tiden efter valget, der finder sted næste tirsdag, vil fordre et meget fattet, klart og sobert lederskab, som kun LaRouchePAC kan yde. Jeg tror, at vi nu ser den rolle, vi har kunnet skabe; og faktum er, at, umiddelbart efter valget, må vi have en hastedebat i USA’s Kongres med en omgående vedtagelse af Glass-Steagall, som det første hasteskridt. Det afgørende, første skridt i et helt økonomisk genrejsningsprogram, som må indføres i USA; og der må gribes til afgørende handling for at forhindre præsident Obama i at lancere Tredje Verdenskrig i de sidste uger af hans embedstid.

Tidligere sagde Diane [Sare] – jeg citerer kort og lader hende selv sige lidt mere; men, under en diskussion med hr. og fr. LaRouche kom et meget vigtigt punkt frem. Der er en masse såkaldt »analyse« og propaganda derude i nyhedsmedierne og andetsteds, der siger, at det amerikanske folk er mere splittet end nogensinde tidligere som nation, osv., osv. Men sandheden er, at det amerikanske folk faktisk er mere forenet end nogensinde før, omkring disse to afgørende hovedspørgsmål: den omgående vedtagelse af Glass-Steagall og nedlukning af Wall Street; og forhindring af atomkrig, at forhindre, at Obama starter Tredje Verdenskrig. Dette skyldes naturligvis ikke mindst LaRouchePAC’s vedvarende indsats i løbet af de seneste år; men hovedsagligt koncentreret i de seneste måneder med det, vi har kunnet katalysere fra vores base i New York City, i Manhattan.

Lad mig blot nævne to ting, som jeg mener, demonstrerer denne pointe meget klart. Der var en ny opinionsundersøgelse, der blev offentliggjort i begyndelsen af ugen, og som sagde, at, i nøgle-kampstaterne, må-vinde-staterne – Ohio, Michigan, North Carolina og Florida, og et par andre stater – sagde 70 % af de sandsynlige vælgere, der blev spurgt, at Glass-Steagall, med navns nævnelse, var en nødvendighed. De var tilhængere af Glass-Steagall. 68 % sagde, at de var tilhængere af at bryde Wall Street-bankerne op. Dernæst sagde en anden opinionsundersøgelse, der blev offentliggjort tidligere på ugen – foretaget af Marylands Universitet – at 2/3 af amerikanerne, inklusive 65 % af Demokraterne, ønsker mere samarbejde mellem USA og Rusland; især mht. at løse krisen i Syrien. Det taler netop om den pointe, som du, Diane, fastslog. Men hvad der fortsat er klart, er, at det afgørende program fortsat er LaRouches Fire Økonomiske Love; baseret direkte på de principper, som Alexander Hamilton brugte til at opbygge USA. Vi kan inspireres og modellere det, vi må gøre i dette land i løbet af de kommende uger og måneder, ud fra det, der finder sted med et nyt paradigme, der foregår i hele verden i andre lande, inklusive i Kina. Vi har eksempler, som Jason Ross vil gennemgå; meget solide, konkrete eksempler på, hvad man har gjort i Egypten for at bygge den nye Suezkanal, og i andre lande. Det vil Jason Ross fremlægge lidt om senere i udsendelsen; baseret på en præsentation for det Amerikanske Selskab af Civilingeniørers afdeling i New York City for et par uger siden.s

Lad os begynde diskussion herfra.

Engelsk udskrift af hele webcastet, er dagens leder fra LaRouchePAC:

WE’VE GOT TO REVIVE A TRUE UNITED STATES.
THERE'S NEVER BEEN A GREATER MOMENT
TO DEVELOP LAROUCHE'S IDEAS.

International Webcast, Nov. 4, 2016

        MATTHEW OGDEN:  Good evening; it's November 4, 2016.  My
name is Matthew Ogden; and you're joining us for our weekly
Friday evening broadcast here from larouchepac.com.  I'm joined
in the studio tonight by Jason Ross from the LaRouche PAC Science
Team; and via video, by two members of the LaRouche PAC Policy
Committee: Diane Sare, joining us from New York City; and Michael
Steger, joining us from San Francisco, California.
        Now, I think it can be said very definitively that we are in
an extremely dangerous but decisive period in our history right
now; both nationally and internationally.  The aftermath of this
election coming up next Tuesday is going to require very calm,
clear, and sober leadership which only LaRouche PAC can provide.
I think what we're seeing right now is the role that we've been
able to leverage; and the fact is, that immediately following
this election, an emergency debate will have to take place inside
the United States Congress with a vote scheduled promptly on
Glass-Steagall as the emergency first step.  The critical first
step in an entire recovery program that must be instituted in the
United States; and decisive action must be taken to prevent
President Obama from launching World War III in the remaining
weeks that he has in office.
        Now, Diane said earlier — which I just want to cite and let
her say a little bit more on; but during a discussion we had with
Mr. and Mrs. LaRouche, a very important point [came up].  There's
a lot of so-called "analysis" and propaganda out there in the
news media and elsewhere, saying that the American people are
more divided than they've ever been as a nation, etc., etc.  But
in truth, in fact, the American people are more united than
perhaps they've ever been around these two key critical issues:
the immediate passage of Glass-Steagall, shutting down Wall
Street; and preventing thermonuclear war, preventing Obama from
starting World War III.  This is obviously due in no small part
to the consistent efforts of LaRouche PAC over the recent number
of years; but focussed mainly over the recent number of months
with what we've been able to catalyze from our base in New York
City, in Manhattan.
        Let me just cite two quick things that I think demonstrate
this point very clearly.  There was a new poll that came out at
the beginning of this week that said that in the key battleground
states, the must-win states — Ohio, Michigan, North Carolina,
Florida, a couple of other states — 70% of the likely voters
polled said that Glass-Steagall by name was a necessity.  They
were in support of Glass-Steagall.  68% said that they were in
support of breaking up the Wall Street banks.  Then another poll
that came out earlier this week — this one done by the
University of Maryland — said that 2/3 of Americans, including
65% of Democrats, want more cooperation between the United States
and Russia; particularly having to do with resolving the crisis
in Syria.  So, I think that speaks exactly to the point that
Diane, you were making.  But what remains clear, is the critical
program remains LaRouche's Four Economic Laws; based directly on
the principles that Alexander Hamilton used to build the United
States.  We can be inspired and model what we have to do in this
country over the coming weeks and months off of what is happening
with a new paradigm happening around the world in other
countries, including China.  We have examples that Jason Ross is
going to go through; very solid, concrete examples of what's been
done in Egypt to build the new Suez Canal, and others.  So, Jason
will present some of that a little bit later in the show; based
off of a presentation that he made to the American Society of
Civil Engineers chapter in New York City a couple of weeks back.
        But let me just leave it at that; and I think we can start
the discussion from there.

        DIANE SARE:  Well, I was — as often I am — was inspired by
the local morning news; which both the local New Jersey paper I
get and the {New York Times} had these articles as Matt said
about how divided the population was.  The truth of the matter
is, the population is not divided.  People are divided over which
candidate they hate more; and people have enormous hatred for
Hillary Clinton and Donald Trump.  In that regard, I just have to
say that Hillary Clinton — who is the continuation of the
Bush/Obama legacy and is a total stooge of the British Empire,
George Soros, and everything that represents — and is putting us
on a trajectory for war with Russia; she absolutely has to be
stopped.  And Obama absolutely has to be thrown out of the White
House; and if that could have happened yesterday, that would have
been excellent.  And we do have the Congress coming in the week
after the election.  But it's not as if the American people don't
realize that their standard of living has completely collapsed,
particularly in the last 15 years.  There is enormous rage at
Wall Street; where I think there was another poll where something
over 90% or 94% said that Wall Street bankers should be put in
jail.  So, the American people are very unified that they think
that the people who actually destroyed the US economy, which is
not — as we're so often told by the Wall Street bankers and
billionaires, just as in the time preceding Franklin Roosevelt —
that the people who caused the depression were all those
unemployed working class people.  The people who caused this are
the people who run these financial institutions — like the CEO
of Wells Fargo, like George Soros; like the people who were
behind the assassination of Herrhausen and then took over
Deutsche Bank and turned it into a disaster.  These people are
responsible for this, and they should be punished in a way that
would begin to restore confidence to people that there was
justice.
        It is also the case that the majority of Americans are tired
of war.  We have been in perpetual war frankly since the
reunification of Germany — which was the intent; but
particularly since September 11th.  I think people can reflect on
what happened with the override of Obama's veto on JASTA; the
vote against Obama was 97-1.  I would say that's a pretty
strongly unified Senate against the Saudi role in terrorism and
the cover-up.  Whatever occurs on Tuesday and Wednesday, the
potential following that is going to be extraordinary for us to
pull the nation together and demand that the policy — starting
with LaRouche's Four Laws — which is Glass-Steagall and
emphatically a system of national banking and credit that allows
us to fund the things that are on the most advanced scientific
levels.  That is, our nation can pull itself together and do
this; and it is not going to be a period where people just doze
off, because as I said, everyone hates both of the candidates so
intensely that no one will feel safe giving them a grace period
to see what they do.
        So, I think everyone who is watching this, should mobilize;
inform yourself of the program, study the material on the
larouchepac.com site, and presume that 90% or more of your
neighbors on what has to be done to save the nation, and that
that's the direction in which we can move.

MICHAEL STEGER:  I think there's been a number of cases where
people have gone out to the American people and found out what's
actually out there.  This is an undeniable characteristic.  70%
to 80% of the American people agree fundamentally on that; and
they also agree that our political establishment — the people
who have been run by Wall Street, by this war policy — are
bankrupt.  There is no trust or commitment towards their ability
to lead the country; that's why you saw such an upsurge in
support for populist candidates like Sanders or Trump.  And
that's why this Hamilton conception — and it stands out more and
more as we get deeper and deeper into this kind of crisis, and
closer and closer to where a decision has to be made to address
it — what Mr. LaRouche did on the question of Hamilton.  Because
Hamilton really captures this as an essence of the unification of
the American people around a conception.  Hamilton's politics,
Hamilton's economic policy recognized the very clear necessity of
every person in the country.  Hamilton, as any real economist
would, recognized that we had a deficiency of people; we need
more immigration, we needed more diversity.  We needed different
people from different backgrounds.  That's how an actual nation
thrives and functions; there's that commitment.
        I think probably the best example we have today on the
planet is what you saw from Vladimir Putin's leadership.  Because
Putin came in, he was dedicated to the Russian people; there were
a lot of factions, a lot of anger, a lot of resentment towards
what had happened in Russia.  And Putin's commitment — as was
Hamilton's, as is Lyn's and is our organization's — is a
commitment to the entire development of the entire nation and all
of its people.  That's what we have to have; you're not going to
find — no candidate right now is going to be perfect.  That's
pretty clear I think to every American.  But is there a devotion,
a deeper one?  What we've referenced in people like Joan of Arc;
or what you saw in examples of Abraham Lincoln?  Lincoln captured
that same Hamilton almost to a deep, profound spiritual
commitment to the people of the United States; all of them.
There was "malice towards none".  That we're going to take the
entire population of our country and develop it in a very rapid
capability.  Any executive, any Presidency that comes in today —
and one must — that adopts these programs; the Glass-Steagall,
the basic Hamilton Four Laws that Lyn has put forward; our
collaboration with Russia on the terrorism question, with China
on the economic question will easily gain the favor and support
of 70% to 80% if not more of the American people.
        I think the one thing that stands out — because we raised
this question to Mr. LaRouche over a year ago in discussion.
What he raised I think is worth raising here, and I think we can
discuss it more.  Why do the American people then think there is
this separation?  How can they be easily deceived into thinking
this separation exists?  It's because of the attack on the human
mind going back to the early 20th Century.  They took the human
mind and said, actually there's two different kinds of human
minds.  Some people have a left mind and some people have a right
mind; some people have a math mind, some people have a poetry
mind.  They attacked the actual characteristic of human identity;
that underlying, unifying creative characteristic that makes us
human.  They separated it out into styles and to niches and
categories.  Once you have that, you then have all of a sudden,
people identifying in different factions or categories of society
based on the way they think their mind works versus the way
somebody else's mind works.  That's where you get the scientific
flaw; that's the fraud.  That was the fraud of Bertrand Russell;
that was the power of the creative genius of Hamilton, or of
Einstein, or of Lyn to recognize the human mind is a universal
characteristic.  That's the basis of economics; that's the basis
of a nation or a political process.  That really is the basis of
real leadership; why Percy Shelley says the poets are the true
legislators of the world, because they identify that human
characteristic in human identity.  I think is what is really
critical; that quality of leadership today with this kind of
crisis.

        OGDEN:  One thing I think, "with malice toward none" and
with charity towards all; the sense of the development of the
entire nation was a devotion that Abraham Lincoln possessed.  But
the key word is development.  When you look at the situation at
this point in the United States, after 15 years of a Bush-Cheney
and Obama policy, you have mass despair, desperation, anger,
rage.  Why did we reach the point now where we've got an election
which is unprecedented in history?  Where you have drug
addictions and drug overdoses that are unequalled in recent
memory?  Where you have no productive work for people to be
engaged in?  Now the working class is somehow defined as people
who are greeters at Walmart, or work at temporary jobs at Target?
This is not a working class; this is not a skilled labor force;
this is not a population that has a sense that their lives have
consequence, or meaning.  I think if you look at the situation in
other countries where you've had real leadership in the recent
years — at the same time that we've been suffering under the
lack of leadership of the Obama administration — you've had
other nations who have had leaders who have been devoted to the
development of their nations.  And they took populations that
were similarly desperate, demoralized, enraged; take a look at
Egypt, for example — and have given them a sense of mission and
purpose.  The accomplishments in Egypt, the accomplishments in
China; lifting 700 million people out of poverty.  The kind of
radiation of optimism that has come from nations such as that,
through this New Silk Road paradigm and otherwise; this is
something which the American people are desperate for access to.
Perhaps they don't realize that that's the key, that's what they
are seeking. But I'm sure that the expression of despair,
demoralization, anger, and rage — the only antidote for that is
a commitment to the development of the nation, much in the way
that Abraham Lincoln in his way, applied the principles of
Alexander Hamilton and understood that that's how you bridge the
seemingly irreparable fault lines within a people.  And that's
how you bring people together again, with a sense of commitment
to building the future.
        With that said, it would be critical for us to get a sense
of exactly, in detail, what are the particular ways in which that
kind of program could happen, with the commitment from the top,
within days, weeks, and months of a completely new paradigm and
new Presidency in the United States.

JASON ROSS: I've put together a few aids to thinking about this.
In particular, thinking about what the implementation of
LaRouche's Four Laws look like. In discussing that, I also want
to think about this in terms of Hamilton. I'm very happy to say,
that Hamilton's four great economic writings, along with the Four
Laws of Lyndon LaRouche, will be available on Amazon {very soon}.
It's been submitted. It should only be a few more days. I'll be
reading some quotes from this.
        Let's take a look at what an economic recovery would look
like, using LaRouche's Four Laws. Let me read what LaRouche said
the remedy to the current situation is. LaRouche writes,
        "The only location for the immediately necessary action
which could prevent such an immediate genocide throughout the
trans-Atlantic sector of the planet, requires the U.S.
government's now immediate decision to institute four specific
cardinal measures — measures which must be fully consistent with
the specific intent of the original U.S. Federal Constitution, as
had been specified by U.S. Treasury Secretary Alexander Hamilton
while in office. (1) Immediate reenactment of the Glass-Steagall
Law, instituted by U.S. President Franklin D. Roosevelt, without
modification as to principle of action. (2) A return to a system
of top-down, thoroughly defined national banking." Skipping
ahead: "(3) The purpose of the use of a federal credit system, is
to generate high productivity trends in improvements in
employment, with the accompanying intention to increase the
physical economic productivity and standard of living of the
persons and households of the United States." And "(4)", LaRouche
writes, "Adopt a fusion-driver 'crash program.' The essential
distinction of man from all lower forms of life, is that it
presents the means for the perfection of the specifically
affirmative aims and needs of the human individual and social
life."
        Let's take a look through some of these Four Laws. The first
step is Glass-Steagall, which I'll just say a little bit about.
This is something we've discussed frequently [laughs] and to
great effect, I think, in our programs and on our website.
        Take a look here. [Fig. 1] This is what percent of supposed
U.S. income, what percent of the value added in our GDP, comes
from manufacturing — you see that there in blue–vs. "f.i.r.e.,"
which stands for finance, insurance, and real estate. For over 30
years now, the world of finance itself has {supposedly},
according to official thinking, contributed as much to U.S.
productivity and economy, as has manufacturing. Flipping houses
— that kind of thing — is now as productive as manufacturing
steel, or building things. It's crazy!
        Over this period, [Fig. 2] — this is Lyndon LaRouche's
Triple Curve, a pedagogical device that he had used to describe
the increase in monetary and financial aggregates, at the same
time that the {physical} economic output of the economy was
collapsing–something that we've been in a situation of for
decades now.
        What we need to do, then, is make it {possible} to be able
to finance a recovery. Alexander Hamilton, in his reports on
public credit and the national bank and on its constitutionality,
describes the importance of banking. Banks can provide an
essential function for the economy. They're not optional. They
provide an essential useful function. Now, they're tied up, in a
way, where the potential of the banking sector is impossible
right now, because they're involved in all sorts of speculation
and gambling. By implementing Glass-Steagall, we make it possible
for the banking sector to be able to play that useful role, while
jailing and shutting down all of the people behind the caused
collapse that's been created and the looting that's been taking
place via Wall Street.
        We've got a lot of very good recent editions to our website.
The Economics Frequently Asked Questions page at
larouchepac.com/econ-facts. This addresses some of these
questions that come up that {you} may have heard when talking to
people about these things. [For example:] "If Glass-Steagall were
still law, it wouldn't have stopped the crash of 2007-8." Are you
sick of hearing that? Well, you can now just send people the
explanations here. You don't really need to waste your time with
it. It's very clear.
        So, Glass-Steagall's the first step. Step 2 that Mr.
LaRouche describes is national banking. This is definitely a more
complex concept. I direct people, again, to the works of
Alexander Hamilton on this, to get a sense from the beginning, of
what it meant to have a national bank, or the role that banking
could play in the nation. I'd point to the success of this
approach under the administrations of Hamilton, of John Quincy
Adams, of Lincoln, and of Franklin Roosevelt, who, in various
ways, created the effect, if not in deed, national banking,
through a facility for the promotion of credit and directing it
in an economy.
        One of the most horrific ideas that people have about how
economics works, is that you shouldn't try to direct anything;
that government should always stay out; that the "invisible hand"
does everything in the best possible way. This is something that
Hamilton addresses very directly, countering the arguments of
Adam Smith's {Wealth of Nations}, for example, in these reports.
        Once we decide that we're going to have a national
orientation, and actually choose a direction to go, the question
then is, how do we direct this credit in the direction of
programs that are going to increase the energy-flux density? How
then do we understand "energy-flux density?" This is an economics
concept that Mr. LaRouche has employed over the years in his
understanding of economy.
        We have to think about what is the basis of the
transformation of the human species, over time, in a way that's
uncharacteristic of any other form of life. This chart of
Population Growth Over the Historical Time Period [Fig. 3] is of
{human} population growth. It couldn't have been the growth of
any animal species acting on its own. Animal species don't
transform their relationship to nature. They can't discover
principles. They might use a tool, like a stick, to do something,
or a rock. They don't use principles as tools.
        The beginning of this, the real starting point for this for
us historically, certainly in Europe, or extended European
civilization, is Prometheus, the Greek story of Prometheus, who
really created humanity. Before Prometheus, who, as the story
goes, took fire from heaven and gave it to mankind, human beings
were animals. Prometheus describes that when he saw mankind, we
were just animals. We had eyes to see (but we didn't understand);
we had ears, but we didn't understand anything. We lived like
swarming ants. What did Prometheus do? He brought fire, he
brought astronomy, he brought navigation, he brought beasts of
burden, he brought sailing, he brought agriculture, he brought
the calendar, he brought poetry, he brought written language,
mathematics, science, knowledge, fire. What defines us as a
species, as in this original story of the creation of the
specifically human species, is this power of fire.
        We now consider the different kinds of fire that have been
developed over historical time. Take a look at this [Fig. 4].
This is the Use of Different Forms of Energy over the History of
the United States. Two trends we can see here: (1) the Energy
Used per Person has, overall, increased — although not at a
uniform rate. It's not increasing now. The other thing that we
can notice, is that (2) the Type of Fuel Used has changed, over
time. Wood has very niche applications at present, as a fuel.
Wood is used for furniture, not for burning. Coal replaced the
use of wood, saving forests, making it possible to not have to
cut down all sorts of trees to make metals by making charcoal out
of the wood. Oil and natural gas supplanted the use of coal.
Nuclear fission — which never reached its full potential — in
this projection, from the era of the Kennedy administration, was
expected to become a primary, dominant form of power for the
United States, and, indeed, as seen in the world.
        What this shows us, is, yeah, using {more} energy. The other
thing is the {type} of energy. What can you do with that energy?
Think about what you can do with oil and natural gas that you
can't do with coal or wood. You can't run a car with wood. You
can't run a car with coal. You can run a car on oil. You can't
run a train on wood! You can run a train on coal. What can we do
with nuclear power that we can't do with lower forms? Think about
how with coal we can use wood for furniture instead of for
burning. Oil: that's what we make plastic out of. Oil is a useful
substance. It's a wonderful material. It's a great source of
carbon, which, by its chemical nature, is able to form {enormous}
molecules. Here it is, sitting in the ground, ready to be used to
make all sorts of products, and we're burning it! It's, you know,
it's stupid!
        With the potential that we've got, of shifting to a real
nuclear economy, of developing fusion, we would be reaching
another stage of energy-flux density. What's the power, the
throughput power of your energy source? And, what qualitative
improvements does it bring? What new things does it allow you to
do?
        You can't have economic development without power, without
energy. Here's a chart [Fig. 5] of Electricity Use per Capita vs.
GDP per Capita. I know GDP per Capita is not the best measure,
but it's very clear what you see with these things. If you say,
which parts of the world seen here are relatively wealthy and
have higher living standards and life expectancies? Well, it's
the places where you see the most light. The places where it's
dark, that's not because people are people are fond of astronomy
in that region and keep their lights off at night so that they
can see the stars better. It's because there's not development.
        Infrastructure itself really serves as the mediator, the
great mediator, of higher forms of energy-flux density into the
economy as a whole — the mediator of bringing new technologies
into achieving a maximal expression in the economy by partaking
in almost all of the processes that go on in an economy.
        We now consider the fourth of Mr. LaRouche's Four Laws,
which is the call for a crash program on nuclear fusion. This
[Fig. 6] is a chart that was created back in 1976, which frequent
viewers of this website no doubt have seen several times. What
this chart showed was, based on how much money was devoted to
achieving the fusion breakthrough, at what year it was
anticipated that the great breakthrough for a commercial fusion
reactor would take place. In '76 it was considered that if a
maximum possible effort were put into this — something on the
scale of the Manhattan Project, or the Apollo Project to go to
the Moon — if we took that approach with fusion, it was
anticipated that we would have had it over 25 years ago! Even at
a moderate level of funding, we should have had it a decade ago,
according to this projection, which isn't necessarily exactly
right. Actual funding for fusion has been {below the level} that
was anticipated in the '70s to {never achieve fusion}.In other
words, there has been a decision not to reach the next level of
Promethean fire; not to make that breakthrough on fusion.
        Why would that happen?  Who would hold back the development
of fusion power?  Is it the oil industry trying to make money
selling more oil?  No; that is way too simplistic.  It is the
brutish outlook of the British Empire, of Zeus earlier — Zeus,
the character from the Prometheus story.  Zeus, the tyrannical
god who created his own power in part by holding back others.  By
preventing mankind from making this step, this is one of the
greatest crimes that has ever been committed; the deliberate
underfunding of fusion and the campaign to prevent its
development.
        I don't want to go on forever; let me just show a few
projects that the US ought to participate in with a sane outlook.
There's a different paradigm going on in the world right now,
with the BRICS highly representing this; it represents the
decades of work by LaRouche and the LaRouche Movement.
Organizing for this World Land-Bridge proposal; something that's
been promoted for decades now.  This proposal, the power of this
idea to change the world, is absolutely being realized at
present.  This concept that Lyndon and Helga LaRouche have been
organizing for, is now Chinese policy; the One Belt, One Road
program that is now bringing together over 70 nations
[representing] the majority of the world's population.  The
greatest potential for economic growth in the world; this is a
policy that is taking place.
        Instead, the United States under Obama — who should be
thrown out of office yesterday, as Diane said, if not last week,
last month, last year; those would all be even better — is
holding these things back.  What would it look like if we joined?
One thing would be the Bering Strait crossing; a proposal that
was first discussed over a century ago.  Really bringing the
United States, via land, into coordination and connection with
Eurasia and Africa, with the rest of the world in a very serious
way; a new way and a more efficient way than sea-borne shipping.
Within the United States, we've got [Fig. ??] to test your
geography here, this is the US on the left; and on the right that
is China.  Similar nations.  Look at all that high-speed rail in
China that you see in blue, and probably some of the red; since
this map was made, they've probably completed it, they're
building it so rapidly.  The United States doesn't have a
high-speed rail network; we barely have a rail network.  Instead,
we use the less-efficient form of road transportation for freight
and for people stuck in traffic jams.  What would it mean to
build a network that makes the United States more efficient, more
productive?  How many jobs would be involved in building new
cities, in building the kinds of power plants that would be
required?  What kind of power could we have over our physical
economy with the really full development of control over the
water cycle?  It is within our means to create desalination right
now in California to provide for coastal water needs if we wanted
to do that.  It's within our ability to serious and in-depth
research on atmospheric ionization and other technologies to
control the water cycle.  It's within our ability to transfer
water that has already fallen on land; but we need to insure that
there's actually enough to make that a possibility.
        So, let me read a couple of quotes from Alexander Hamilton
here, in terms of where an understanding of an increase in energy
flux density, of where economic growth comes from.  It doesn't
come from money; it comes from the human mind.  Here's Treasury
Secretary Hamilton.  He's describing in the beginning of his
"Report on Manufactures" whether it makes sense to have a
manufacturing economy, as opposed to a purely agricultural one;
which today seems like a stupid argument to even have, but it was
something that Thomas Jefferson didn't get, for example.  Because
he wanted to keep the American economy from developing; he didn't
have that same outlook of human beings — clearly — that
Alexander Hamilton did.
        So, Hamilton writes that "the work of artificers as opposed
to cultivators", that is, manufacturing as opposed to farming,
"is susceptible of a greater improvement in a proportionately
greater degree of improvement of its productive powers; whether
by the accession of skill, or from the application of ingenious
machinery" — labor saving.  How does the development of a new
technology transform the potential of a production in an economy?
This is a quote Matt had used: Hamilton writes — on page 148
when you get the book — "It merits particular observation that
the multiplication of manufactories not only furnishes a market
for those articles which have been accustomed to be produced in
abundance in a country, but it likewise creates a demand for such
as were either unknown or produced in inconsiderable quantities.
The bowels as well as the surface of the Earth are ransacked for
articles which were before neglected. Animals, plants, and
minerals acquire a utility and value which were before
unexplored.  Iron ore wasn't iron ore before the Iron Age; it was
a rock.  Malachite wasn't copper ore before the Bronze Age; it
was just a green rock that Egyptians used for mascara."  You
transform the value of the things around you; the mind transforms
what those things are.  That rock was transformed into ore by the
human mind.  We change the universe through our discoveries; we
transform our relationship to it, we change what it is, what it
can participate in.
        Hamilton understood that the purpose of the United States
was nothing less than the promotion of the General Welfare.  This
quote is a bit long to read, but it's on page 187; and it's where
he describes that there shouldn't be a limitation — except what
comes up in the Constitution — that the promotion of the General
Welfare he says "the term General Welfare, doubtless intended to
signify more than was expressed or imported in those parts of the
Constitution and Congress' powers which preceded it.  This phrase
is as comprehensive as any that could have been used, because it
was not fit that the Constitutional authority of the Union to
appropriate its revenues should have been restricted within
narrower limits than the General Welfare."  The real point to
take is that it's a different economic outlook.  What China is
doing is great, but it's not up to the level of what it should
be.  The concept embodied in the One Belt, One Road project is
positive; it's very good.  But what really needs to be brought to
this is the explicit understanding of its basis in the human
identity.  The human ability to make discoveries that transform
our relationship to Nature; that's the key to economics.  We see
its effects in various studies we might do about how building a
road transforms the amount of agricultural production in an area;
or how bringing in a stable power supply allows factories not to
have to turn off every three hours when the power goes out —
what transformations that has.  But the real key is to give a
mission to people by participating in the ability to bring that
to a yet higher level of understanding, of living standards, and
of participation in that process.  That's the key thing; create a
society where people are able to participate knowingly in that
increase.

OGDEN:  As Jason said, the four economic reports that Hamilton
wrote were the founding documents of the American republic in a
very real sense; and he was conscious of that.  He said, we can
have political independence, but without economic independence we
are nothing; we won't survive as a country.  And there are
scientific principles which need to be understood and applied.
But just as those were the founding documents at that point, we
now have a founding document of a new era in the economy of the
United States in this LaRouche Four Economic Laws.  It's a
distillation and an elaboration of the principles that Alexander
Hamilton understood, for the 21st Century, for today.  A
commitment to the fusion program, a commitment to space
exploration on a massive scale.  The same way that Franklin
Roosevelt had the New Deal, the same way John F Kennedy had the
new frontiers, we have a new paradigm.  And it's a vision of the
future which, if fully committed to, will absolutely within the
lifetimes of the people who are living today, transform what the
human species is capable of.  And it's that sense of the
opportunity of an evolution of the entire human species to an
entirely new level of capability; that's what we experienced in
the aftermath of Hamilton's breakthrough, the aftermath of the
American Revolution.  It's an opportunity in perhaps a larger and
more comprehensive form today, where you have the opportunity for
a collaboration among nations that is unprecedented in the
history of mankind.
        So, if you hold up against that, the kind of criminality of
Wall Street; the kind of rabid war-mongering and saber-rattling,
the threat of World War III and thermonuclear war; I think the
gut feeling of the American people around Glass-Steagall, around
stopping World War III, this is something which — as Diane said
— has the potential to unify the population in a way perhaps
we've never seen before or in a long time.  But it has to be
developed to a level which contains the type of depth that you
just witnessed with the presentation that Jason just gave.

        SARE:  I just want to add — I know we're getting close to
the end of our time, but Mr. LaRouche has said on numerous
occasions that the American people need to assemble themselves;
that they have lost confidence in their own ability to reason
through the crisis and to act in their own interest.  But I think
what we've seen in this presentation is what LaRouche has been
putting forward frankly for years; and the material that is on
our website allows us to have the program and the conception.
Particularly the conception of what it means to be human; which
is what the United States is based on, according to Alexander
Hamilton and our Constitution.  That is something around which
the American people can mobilize; just as when the Berlin Wall
came down, the Soviet Union disintegrated in 1989.  You had an
economic system that completely collapsed, and people turned to
Beethoven and Schiller.  Well, we are seeing such a moment now in
the trans-Atlantic system; and we have here Alexander Hamilton
and Lyndon LaRouche.  I am confident, although we cannot count on
anything 100%, that the population of the United States can be
mobilized on this level, and not something lower; and that that
potential will become very apparent in the next few days.

        STEGER:  I think it's just worth stating — China just
accomplished another major advancement in their space program.
They launched the Long March 5 rocket; this is a 25-ton payload
rocket.  Japan is now going to be working with Russia it looks
like, based on the discussion that Putin and Prime Minister Abe
will be having in December, of Japan making an even larger
investment into the new Cosmodrome, the new space city up in the
Far East of Russia near the Pacific.  These nations are dedicated
to this kind of advancement; and it only condemns further what
Obama has done these last eight years.  The first initial steps
of this Presidency were to tear down the very space program that
these nations have now recreated in their own way on an advanced
scale.  An Apollo project-like scale of development is what you
see now in China with their space program.  How dare Obama do
this?  How dare Hillary Clinton think that she can win a
Presidency while chaining herself to this insane legacy?  The
drone killings; the murders; the wars; the bail-outs; the
shutdown of the space program as the first act of the Presidency;
the failure of Obamacare?  Bill Clinton had the intelligence to
recognize this Obamacare was the most insane policy anybody ever
adopted; and as soon as he said that, I guess he was thrown into
the broom closet, because you haven't seen him since.  Then you
see Obama and Hillary marching hand-in-hand; it really is insane.
Obama should be condemned in every possible way.  And if Hillary
is going to tie herself to this legacy — blaming the KGB on
email leaks from her server?  Blaming the KGB and Putin because
she has not operated in a way of the dignity of the US Presidency
to lead the American people at a time of crisis?  To bomb
countries like Libya?  To support the overthrow of Assad and the
possible conflict with Russia?
        You have to remind Americans — and I think what Jason's
presentation did so well — what the Four Laws indicate; what a
real Presidency looks like.  What is the true United States?  For
30 years, FBI and British factors and our own government, like
the Bush family, went after Lyndon LaRouche and our organization.
We've lost a sense of what the real United States is; the world
has.  And during that period of time, the world has gone nearly
crazy; barreling towards world war and nuclear destruction.
We've got to revive a true United States.  We need it in the
United States, and so does the world.  There's never been a
greater moment to develop that around Lyn's ideas.

        OGDEN:  Good!  I think that's a perfect conclusion.  So, as
Jason said, {The Vision of Alexander Hamilton} book will be
available within the coming days.  It's something to absolutely
purchase and find access to; we'll make that clear.  And if you
haven't yet, please sign up for the daily emails from
larouchepac.com; these are the critical strategic updates that
are coming into your inbox on a daily basis.  We make sure that
you have that at your fingertips.  Things are going to change
very rapidly over the coming days; and you need to be connected.
So, please sign up for the daily LaRouche PAC email list.
        Thank you very much for joining us here today; and please
stay tuned to larouchepac.com.  Good night.

Tirsdag, 1. nov., 2016 – I et interview med Sputnik gennemgår lederen af det Russiske Sikkerhedsråd Nikolai Patrushev det, som Moskva betragter som betydelige trusler mod Ruslands sikkerhed og fremlægger en »vision for global sikkerhed« i fem trin.

»Den er enkel i sin essens og inkluderer, at international lov har forrang, at en fredelig løsning på konflikter  inden for den eksisterende ramme af internationale organisationer, anført af De forenede Nationer, har forrang, at underhåndsaftaler og ensidige handlinger og blokpolitik er uantageligt, og at indblanding i suveræne staters interne anliggender er uacceptabelt«, siger Patrushev.

Sputnik introducerer Patrushev med at sige, at det er, som at høre præsident Vladimir Putin tale: »I betragtning af Sikkerhedsrådets status som et rådgivende organ, der rapporterer til præsidenten, er Patrushevs ord grundlæggende set Kremls politik for sikkerhedsspørgsmål.«

Moskva betragter som betydelige trusler, i denne rækkefølge: NATO’s oprustning, terrorisme og spændinger på Koreahalvøen, siger Patrushev.

Han understreger, at Sikkerhedsrådet er en del af en proces inden for en række institutioner, der omfatter Shanghai Samarbejdsorganisationen og BRIKS:

»Vores hovedformål er at sikre Ruslands interesser – at skabe betingelserne for vedvarende økonomisk og samfundsmæssig udvikling, og at styrke suverænitet og forfatningsmæssig orden.«

Dernæst siger han det følgende om USA:

»Vi er parat til at samarbejde med vore amerikanske partnere på basis af ligeværdighed og gensidig respekt for hinandens interesser. I øjeblikket rangerer Rusland som én af hovedtruslerne mod USA’s nationale sikkerhed. Vi kan kun blive overrasket over den form for kriterier, som Washington tænker i, når de sætter lighedstegn mellem Rusland og Daesh [ISIS] og Ebola i sin nationale sikkerhedsstrategi.« Patrushev bemærkede, »det er desværre næppe muligt at etablere en fuld og omfattende dialog om et bredt udvalg af spørgsmål, når sådanne følelser er fremherskende i amerikanske politikeres tanker, og når disse stereotyper projiceres over på almindelige borgere gennem medierne.«

Han understreger, at amerikanske missilforsvarssystemer på Ruslands grænser kan lancere krydsermissiler, hvis rækkevidde omfatter mange faciliteter i Ruslands strategiske atominfrastruktur.

»USA benægter selvfølgelig denne kapacitet, men kommer ikke med nogen reelle argumenter.«

Når man læser dokumenterne fra det nylige NATO-møde i Warszawa, skulle man tro, at intet er forandret siden den Kolde Krig, siger Patrushev. Ikke desto mindre, så

»fortsætter Rusland med at bruge Rusland/NATO-dialogplatformen, og med at arbejde på bilaterale aftaler om forebyggelse af hændelser på havene og i luften«. Som den evige optimist understregede Patrushev, at han mente, at, med en fælles indsats fra verdenssamfundet, vil det sluttelig blive muligt at bygge en effektiv arkitektur med fælles og udelelig sikkerhed, i hvilken militære og politiske blokke vil blive en ubrugelig anakronisme.«

Det er bemærkelsesværdigt, at Patrushev siger, at indtrykket er, at de russisk-amerikanske forhandlinger om Syrien

»af Washington [blot] blev brugt til at trække tiden ud og give de militante kæmpere mulighed for at omgruppere sig. I dag ser vi resultatet: flere og flere grupper på syrisk territorium, der havde arbejdet med USA, er gået sammen med Nusra.«   

Leder fra LaRouchePAC, 3. november, 2016 – En revolution finder sted i verden i dag. Den startede i Asien, hvor den allerede er langt fremme, med Kina, Rusland, Indien og i stigende grad også Japan, der samarbejder for at skabe en udviklingsproces for verden som helhed, baseret på videnskab, innovative teknologier, udstrakte, regionale infrastrukturprojekter, store spring fremad i udforskning af rummet og reel udvikling af de forarmede nationer i Afrika, Latinamerika og Asien. Som man vil se af nedenstående rapport, så har denne dag, ligesom stort set hver eneste dag af dette nye paradigme, set et utroligt niveau af nye samarbejdsprojekter, lanceret af disse eurasiske nationer, mellem hinanden indbyrdes, og som rækker ud til udviklingssektoren gennem fælles udviklingsprojekter.

Virkningen af denne revolution er nu endelig i færd med at nå ind i USA, efter betydningsfulde gennembrud i Europa gennem de Nye Silkevejsprojekter, der kommer fra Kina og når ind i både Øst- og Vesteuropa. Dette skifte, der nu finder sted i USA, kan spores direkte tilbage til Lyndon LaRouches arbejde.

I takt med, at præsidentvalgkampagnen udviklede sig i løbet af det forgangne år, begyndte alt, Obama rørte ved, at smuldre. Obamacare afsløredes som den katastrofe, LaRouche havde forudsagt, den ville være. Modtageren af Nobels Fredspris er blevet afsløret som en massedræber, der har allieret sig med terroriststyrker i hele Sydvestasien for at vælte suveræne regeringer. Det er nu blevet afsløret, at præsidenten, der skulle rydde op i det Wall Street-rod, som George Bush efterlod, har nægtet at sagsøge så meget som én eneste bankier, selv med det faktum, at de forbrydelser, som er begået af Wells Fargo, med HSBC’s narkopengehvidvask og med en tilbagevenden af en spekulativ derivatboble i JP Morgan Chase og alle de andre, for-store-til-at-lade-gå-ned-banker, står klart og tydeligt i offentlighedens lys. Den præsident, der aflagde løfte om at bringe Håb og Forandring, har skabt den største epidemi af opiater og narkotika i nationens historie, i en ungdomsgeneration, der har mistet ethvert håb om en fremtid og vælger narkotika eller selvmord, eller begge dele.

Og Hillary Clinton valgte en kampagne på dette fundament og tilføjede den kendsgerning, at hun er ivrig efter at starte en militær konfrontation med Rusland, som, åbenlyst for alle undtagen de blinde, vil være det samme som at haste hen imod global, atomar udslettelse.

Men, tingene har ændret sig i løbet af de seneste uger. Mange mennesker har stillet spørgsmålstegn ved LaRouches afvisning af at vælge side i dette valg, men i stedet har insisteret på, at hans tilhængere arbejder på at introducere en seriøs politik i en kampagne, der næsten udelukkende har været et afskyeligt, pornografisk slagsmål om at forsøge at rive tøjet af hinanden! Denne seriøse politik måtte begynde med Glass-Steagall, insisterede han, for at lukke Wall Streets kasinoøkonomi ned og genindføre en kreditpolitik i nationen, efter Hamiltons principper. Dette betyder at kanalisere statslig kredit gennem en genindført Nationalbank for USA, der skal erstatte det bankerotte Federal Reserve-system (centralbanksystem), med det formål at finansiere en transformation af nationen med videnskab som drivkraft, og som er centreret omkring en genoplivning af NASA’s rumprogram, udvikling af fusionskraft og et vidtstrakt program for hård og blød infrastruktur – det, LaRouche kalder sine Fire Love.

Donald Trump har krævet en vedtagelse af det 21. århundredes Glass/Steagall-lov og fordømt Hillarys (og Obamas) sleskhed over for Wall Street. Han er gået længere end til at foreslå samarbejde med Rusland for at knuse ISIS, hvilket er bemærkelsesværdigt, men utilstrækkeligt, og til at advare om, at, et valg af Hillary vil betyde en atomkrig.

Begge disse spørgsmål identificeres internationalt med Lyndon LaRouche. Hans indsats for at introducere virkelighed i kampagnen har haft en virkning, der kan og må forhindre krig og påbegynde reformen af de kollapsende, transatlantiske økonomier.

I dag talte LaRouche om dette nye potentiale, men advarede om, at tiden ikke er til at »lade vore stemmer trækkes nedad« og falde for at følge en kandidat, men til at optrappe kampen for et revolutionært, politisk skifte i USA, og til at være klar til at handle den 9. november, uanset hvem, der vinder valget, for at gennemføre Glass-Steagall og de Fire Love.

På et tidspunkt som det nu foreliggende, hvor verden, i den umiddelbart forestående periode, vil ændre sig dramatisk, til det bedre eller til det værre, er der ingen plads til pessimisme eller pragmatisme, og ingen grund til at give frygten lov til at afskrække os. Det nye paradigme breder sig i hele verden. Ved at genindføre vore grundlæggende principper, kan Amerika også gøre en ende på den britiske, »unipolære imperieverden«, hvis mentalitet har grebet vores nation, og gå med i at opbygge en verden af suveræne nationer, der arbejder sammen for menneskehedens fælles mål.

Foto: USS Ronald Reagan (CVN 76) i det Filippinske Hav, oktober 2016. (Foto: U.S. Pacific Fleet Flickr)

Se også f.eks.:

»Tysklands potentielle rolle i udviklingen af Verdenslandbroen« af Helga Zepp-LaRouche

»Potentialet for Frankrig og hele Europa i opbygningen af Verdenslandbroen«, af Helga Zepp-LaRouche 

 A Renaissance in World Infrastructure: A Presentation to Engineers on the World Land-Bridge, video og engelsk udskrift.​            

Leder fra LaRouchePAC, 2. november, 2016 – Som Lyndon LaRouche bemærkede tirsdag, så vil et oprigtigt valg vise, at amerikanerne afviser Barack Obama og enhver fortsættelse af hans »eftermæle«. De hader dette eftermæle, som er evindelige og kostbare krige, Wall Streets straffrihed, økonomisk stagnation og afindustrialisering og ligegyldighed over den hærgende afhængighed af opiater og heroin, med dens følgesvend, fortvivlelsen. Der er en følelse i den amerikanske befolkning, at, med dette mareridt af et valg bag sig, kan og må de skabe store forandringer. Larouche sagde i dag, at, selv om disse forandringer endnu ikke er afgjort, så er meget mere nu muligt.

Blandt millioner af opvakte og intelligente borgere er der nu en underdønning til fordel for at bryde Wall Streets kasino, ved at genvedtage Franklin Roosevelts Glass/Steagall-lov – for juridisk retfærd, og for muligheden for at investere kredit i økonomien, for en produktiv, økonomisk genrejsning.

Dette fremgår af opinionsundersøgelser af det Demokratiske Partis vælgere; af Donald Trumps løfte om at genindføre Glass-Steagall, i en tale den 27. okt.; af partierne valgplatforme; af kandidater i kapløb til Kongressen, og som forpligter sig til at genindføre Glass-Steagall og kredit til infrastruktur, i Hamiltons tradition.

Obama har åbenlyst til hensigt at bruge den ’handlingslammede’ (’lame duck’) periode, der begynder den 9. november, til at forsøge at tvinge sin sidste fornærmelse igennem Kongressen – en Wall Street-»handelsaftale«, der er blevet afvist af vælgerskaren og kandidaterne generelt. Det er Trans-Pacific Partnerskab, TPP, der tilsigter at være hans våben til at isolere og provokere Kina til krig.

Men, han kan overvindes, hvis amerikanerne i stedet insisterer på, at Kongressen vedtager Glass-Steagall umiddelbart efter valget. Det vil forhindre Obama i at fjerne endnu flere produktive, amerikanske jobs; men det vil gøre mere end det. Det vil åbne døren til det, EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, kalder »fire hovedlove til at redde USA« – begyndende med Glass-Steagall og en nationalbank til produktive projekter med ny infrastruktur, efter Hamiltons principper.

Obamas lydighed over for Wall Street, og så hans konstante krige og dronedrab, hans dødsens farlige provokationer imod Rusland og Kina, er to sider af samme sag. Hillary Clinton fortsætter dem. De er lige så klart fejlslagne politikker, både økonomisk og strategisk – flere og flere asiatiske lande og nogle lande i Europa lægger kursen for deres økonomiske planer om, til at samarbejde med Kina og Rusland – som USA også burde gøre!

Og, lige så klart afviser det amerikanske folk disse politikker. Med Glass-Steagall kender millioner af amerikanere begyndelsen på det, de ønsker i stedet, nemlig udløseren for en tilbagevenden til fremskridt.

Lad os til Obamas eftermæle føje, at han var den præsident, der ikke kunne beskytte Wall Street mod Glass-Steagall.  

SUPPLERENDE MATERIALE:

LaRouchePAC’s massive effekt: Kandidater kræver Glass-Steagall

2. november, 2016 – Amerikanerne kræver en genindførelse af Glass/Steagall-loven for at lukke Wall Streets kasinobankvirksomhed ned, i takt med, at de udtrykker stærk opposition til præsident Barack Obamas og Hillary Clintons krig-og-Wall Street-politik

* I en tale i Charlotte, NC, den 27. okt., krævede Donald Trump Glass-Steagall: »Clinton-politikken bragte os den finansielle recession – gennem at ophæve Glass-Steagall [1999], fremme subprime-lånene og blokere for reformer af Fannie og Freddie. Tiden er inde til det 21. århundredes Glass-Steagall og, som en del heraf, en prioritering af hjælp til, at afroamerikanske virksomheder kan få den kredit, de behøver … Lige ret, og lige retfærdighed, for alle betyder de samme regler for Wall Street. Obama-administrationen stillede aldrig Wall Street til regnskab.«

* En opinionsundersøgelse, hvori deltog 1000 Demokratiske vælgere i staterne Ohio, Pennsylvania, Florida og Missouri, og hvor spørgsmålet lød, »hvad bør der gøres mht. Wall Street-bankerne«, viste, at 70 % sagde, »genindfør Glass/Steagall-loven«. Opinionsundersøgelsen blev rapporteret den 1. november.

* Den 1. nov. opslog kandidaten til Kongressen i Ohios 4. Kongres-valgkreds, Janet Garrett, på sin hjemmeside et krav: »Vi må vedtage Glass-Steagall og lancere en Ny National Infrastrukturbank«.  Garrett sagde, »Hvis jeg bliver valgt, har jeg til hensigt at ’lægge kraftigt og omgående ud med’ et angreb på det nuværende, økonomiske rod. Jeg vil anråbe ånden fra Franklin Roosevelts Første Hundrede Dage og vil indstille til, at USA’s Kongres tager to, omgående skridt, som jeg selv vil deltage i:

»For det første: Vi må i Kongressen vedtage to lovforslag om at genindføre Glass-Steagall, HR 381 og S. 1709. Jeg vil omgående være medstiller af HR 381 … For det andet: Jeg vil, straks, jeg indtræder i embedet, fremstille lovforslag til skabelse af en ny Nationalbank for Infrastruktur, med de tidligere sådanne succesrige institutioner som model.«

* Ligeledes 1. nov. udstedte den Demokratiske kandidat til Kongressen for West Virginias 1. Kongres-valgkreds, Michael Manypenny, følgende erklæring: »Jeg indstiller til, at Kongressen vedtager Glass-Steagall, samt en National Infrastrukturbank med $1 billion.« Han sagde, »under Franklin Roosevelt blev nationen totalt genopbygget under New Deal og den efterfølgende krigsoprustning. Utallige broer, veje og offentlige bygninger blev i West Virginia … bygget med finansiering fra FDR’s Reconstruction Finance Corporation (svarer til en kreditanstalt for genopbygning, -red.) … Ligesom dengang i 1930’erne, vil en generel politik for en massiv forøgelse af infrastrukturudvikling skabe mange tusinde jobs til arbejdere i mit distrikt og i hele nationen. Én positiv effekt vil blive at gøre en ende på epidemien af selvmord og misbrug af opiater, som resultat af fortvivlelse, fremkaldt af stagnationen.«

Dette er de massive virkninger, i en forandret, politisk situation, af LaRouchePAC’s mobilisering for Lyndon LaRouches »fire hovedlove for at redde nationen«.

København, 1. nov. 2016 – Følgende ordveksling fandt sted ved en pressekonference med de otte nordiske og baltiske statsministre, i sammenhæng med, at Nordisk Råd træder sammen i København, den 1. nov., 2016. En video vil blive udlagt på dette indlæg snarest.

EIR: Jeg vil gerne spørge om relationerne med Rusland, som er meget vigtige for de nordiske og baltiske lande. Den amerikanske professor Stephen Cohen ved New York Universitet i New York har kaldt situationen for potentielt værre end Cubakrisen (1962), og nogle af årsagerne hertil er, at der er nogle i Vesten, der afviser at tillade en multipolær verden. Hvordan kan de nordiske og baltiske lande deeskalere konflikten, der, hvis det ikke stoppes, kunne føre til verdenskrig, og ville tættere, økonomiske relationer være en del af denne deeskalering?

Norges statsminister Erna Solberg (partiet Høyre): Resumé, parafrase:

Det er vigtigt, at lande ikke overtræder international lov. Rusland garanterede Ukraines grænser i 1994, men de annekterede Krim, og de har militært personel i Østukraine. Gruppen af Normandiet 4 forsøger at deeskalere. Begge parter må levere i henhold til Minskaftalen. Små landes første forsvarslinje er international lov. Det er derfor, vi må stå fast på sanktionerne og håbe, at det vil øge Ruslands ønske om at samarbejde og levere mht. Minskaftalen.

Som vi drøftede på vores møde, så er der forskel på de spændinger, man føler i de baltiske lande (Baltikum: Estland, Letland, Litauen), i forhold til de nordiske lande (Norden: Danmark, Norge Sverige, Island, Finland, samt Færøerne, Grønland og Åland). De nordiske lande har meget samarbejde med Rusland om fælles spørgsmål. Vi vil sikre, at vi har evnen til at forsvare os gennem NATO, men vi inviterer også Rusland til at være en del af vore militære aktiviteter som observatører. Nogen gange deltager de, andre gange ikke. Vi ønsker en dialog og at bevare Norden så normal som muligt, men vi kan ikke have en verden, hvor store lande blot afgør, hvad de vil gøre med deres naboer.

Den finske statsminister Juha Sipilä (Centerpartiet): 1. Vi må forblive forenet. 2. For at ophæve sanktionerne må Minskaftalerne opfyldes. 3. Midt i krisen må der være en dialog mellem os og Rusland.       

Se Også: 

Nordisk Råd: EIR-interview med Erkki Tuomioja, Finlands fhv. udenrigsminister om at nedtrappe konflikten med Rusland.

Nordisk Råds møde: Interview med islandsk parlamentsmedlem Steingrímur J. Sigfússon: for Glass/Steagall-bankopdeling; tager afstand fra konfrontationspolitikken mod Rusland

Foto: Den svenske statsminister Stefan Löfven, den finske statsminister Juha Sipilä, statsminister Lars Løkke Rasmussen, den norske statsminister Erna Solberg og den islandske socialminister Eygló Harðardóttir, da der onsdag var familiefoto inden mødet i forbindelse med Nordisk Råds 68. session i København. [Scanpix/Nikolai Linares]   

København, 1. nov., 2016 – Erkki Tuomioja, tidligere finsk udenrigsminister og nuværende socialdemokratisk parlamentsmedlem, blev interviewet af EIR ved Nordisk Råds sammentræde i København den 1. nov., 2016. (I 2011, mens Tuomioja var udenrigsminister, havde han responderet på EIR’s spørgsmål om faren for krig med Rusland).

Følgende er et resume af de vigtigste punkter:

Der er en masse krigslignende retorik i pressen i Sverige og Finland, jo, det inkluderer Rusland, men, hvis man ikke var velinformeret og blot læser den svenske og finske presse, skulle man tro, at Rusland står for at angribe disse lande, hvad dag, det skal være, hvilket er fuldstændig latterligt. Der er kun et lille skridt fra krigsretorik, og så til krig. Det baltiske område har været et område for opvisning af militær styrke, og vi må sørge for, at det ikke bliver et område for BRUGEN af militær styrke.

De fejltagelser, som Vesten har gjort mht. til Rusland, retfærdiggør ikke, at de overtræder international lov. Vi må analysere fortiden, for, at undgå fejltagelser i fremtiden er nødvendigt, for at vi kan komme ud af denne onde cirkel med konfrontation, og for en skridt-for-skridt tilbagevenden til normale relationer.

Som respons på et spørgsmål om deployering af NATO-tropper i Baltikum, Polen, Norge, missilforsvarssystemer osv.: Disse deployeringer er forståelige ud fra historiske grunde, hvad enten de er velfunderede eller ej. Jeg tror ikke, de er bekymret over NATO-styrkerne, men de er bekymret over missilforsvaret, et globalt, strategisk spørgsmål.

Som svar på, hvordan vi kommer tilbage fra randen: Dæmp propagandaen og krigeriskheden ned på alle sider. Man behøver en meget mere realistisk fremgangsmåde, og at arbejde på et meget pragmatisk, konkret samarbejde. Til trods for denne retorik og voksende spændinger er mange sfærer ikke berørt, som Arktisk Råd, det europæiske Miljøråd (?) og den nordiske dimension. Det har ikke været i nogens interesse at introducere spændinger i dette pragmatiske samarbejde. Jeg tror ikke, vi endnu ser en tilbagevenden til en global, kold krig. For det første bliver krigen ikke global, fordi det meste af verden ikke ville gå med på nogen af siderne.

Mht. spørgsmålet om at droppe sanktionerne og øge det økonomiske samarbejde: Der må være fremskridt i Minskaftalerne, hvilket ikke udelukkende er Ruslands skyld, der er også spørgsmål på den ukrainske side, men alle positive udviklinger bør mødes med en ophævelse eller en formindskelse af sanktionerne. Krim-sanktionerne vil forblive i den nærmeste fremtid. Under andre omstændigheder kan en løsning, acceptabel for alle, findes for Krim, men tiden er ikke inde til det nu.

Mht. debatten i Finland om disse ting: Selvfølgelig er der en debat. Der er en lille minoritet, der arbejder for et NATO-medlemskab. Men vi som et oppositionsparti støtter den måde, vores præsident har håndteret situationen.       

24. okt., 2016 – Yemenitterne viser endnu engang deres legendariske evne til at hæve sig op over den barbarisme, som den saudiske aggression, støttet af Obama og briterne, udsætter dem for, ved at sætte kursen mod en lysere fremtid for deres nation og kommende generation. På samme tidspunkt, som BRIKS-topmødet fandt sted den 16. okt., og mens det amerikansk/britisk-støttede, barbariske bombardement fortsætter, sammenkaldte Yemens Kontor for Koordinering med BRIKS (YOBC) til et møde i hovedstaden Sana’a med ledere af Shawtab Foundation, et yemenitisk institut for beskyttelse af børn imod vold (http://svc-ye.org/en/), for at diskutere projektet om at sammensætte en håndbog for børn på basis af principperne for fysisk økonomi, BRIKS’ nye paradigme for tankegang og den kinesiske Nye Silkevejs win-win-koncept. I mødet deltog også fr. Lamia El-Aryani, generalsekretær for Yemens Øverste Råd for Barndom og Moderskab, et yemenitisk regeringsorgan med forbindelse til 14 ministre og funktioner direkte under premierministeren. Dette projekts aspekt om »fysisk økonomi« kommer fra de koncepter for fysisk videnskab, som de er blevet forklaret af økonomen Lyndon LaRouche og beskrevet i Executive Intelligence Reviews Specialrapport, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen« (i særdeleshed Del II, der handler om »Målestokke for Fremskridt«). YOBC har rettighederne til at udgive EIR’s Specialrapport og havde afholdt ugentlige, offentlige læsninger af rapporten, hvor regeringsministre, tænketanke og NGO’er deltog, og som fik vidtstrakt dækning i de yemenitiske medier. (Rapporten findes i arabisk oversættelse)

YOBC-formand, Fouad Al-Ghaffari, udstedte en erklæring i anledningen og sagde:

»Håndbogen vil give de yemenitiske børn en særlig stemme, som er i harmoni med børnenes rettigheder i BRIKS-nationerne, gennem retten til at få den nødvendige viden og retten til at deltage, baseret på den Internationale Børnekonvention af 1992, UNICEF’s Uddannelse 2030 Rammeplan for Handling. Det er ligeledes en respons til det krav, som Schiller Instituttets præsident og ’Silkevejs-lady’, fr. Helga Zepp-LaRouche, har fremsat, om at stoppe de voldelige videospil, der fremprovokerer voldelig adfærd blandt den unge generation. Denne håndbog vil gøre det muligt for vore børn at bære ansvaret for missionen med at bygge den Nye Silkevej som en model for global udvikling, og i overensstemmelse med vedtagelsen i FN’s Udviklingsprogram af Kinas [udviklingsprogram], som kriterie for bæredygtig udvikling frem til år 2030. Som en del af Kontoret for Koordinering med BRIKS’ overvågning af BRIKS-topmødet 2016, hvor fokus er på etableringen af et finansielt system og et banksystem til infrastruktur og anden menneskelig udvikling, ønsker Kontoret at opfordre alle berørte parter til at bevilge en del af de finansielle resurser til programmerne for børns uddannelse og udvikling, fordi børnene er bærerne af de potentielle og fremtidige projekter til deres nations opbygning, baseret på et statsligt kreditsystem.«

Fr. Lamia El-Eryani er generalsekretær for regeringens Rådet for Barndom og Moderskab i Yemen, samt formand. Fr. El-Eryani opslog følgende erklæring på sin Facebook-side den 16. oktober:

»Samtidig med BRIKS’ 8. Topmøde, som vil blive afholdt her til morgen i Goa, Indien, blev der afholdt et møde mellem Shawtab Foundation og Kontoret for Koordinering med BRIKS, med det formål at introducere Kontorets idé om ’Perleprojektet’. Mødet handlede om spørgsmålet om lanceringen af ’Yemenitiske børneledere for BRIKS’, som vil være under Shawtab Foundations paraply og blive sponsoreret af det Øverste Råd for Barndom og Modeskab, i samarbejde med Kontoret for Koordinering med BRIKS. Kontoret for Yemenitiske Børneledere for Koordinering med BRIKS vil sammensætte et særligt program, baseret på BRIKS’ økonomiske paradigmes solide principper, i en yemenitisk sammenhæng, på en måde, der vil skabe en særlig stemme for Yemens børn, der er i overensstemmelse med den Internationale Børnekonvention for børns rettigheder, og med principperne i UNICEF’s Uddannelse 2030 Rammeplan for Handling. Vi ønsker Yemens børn tillykke! Vi ønsker de tre partnere i dette betydningsfulde og seriøse initiativ tillykke!«

»Perleprojektet« har taget navn efter Helga Zepp-LaRouches løfte om at gøre Yemen til en smuk perle i den Nye Silkevejs perlekæde, som deltagerne fremførte i en resolution ved Schiller Instituttets Berlin-konference, 25.-26- juni, 2016.

Yemens hovedstad, Sana’a.

Titelfoto: 

Fouad al-Ghaffari oplæser YOBC’s hensigtserklæring for sit arbejde for at udbrede kendskabet til EIR-rapporten, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«, BRIKS samt fysisk økonomi i Yemen, i videoen, »At konfrontere aggressoren med håb for fremtiden«, (engelsk), herunder følgende punkt om en håndbog for børn:

»- At underskrive en særlig protokol med Kontoret for Koordination med ikke-statslige organisationer (NGO’er) for Børneforsorg med det formål at udarbejde og udgive en Håndbog for Børn om Den Nye Silkevejs-rapport.«

Tirsdag, den 1. nov., 2016 – Samtidig med, at irakiske styrker går ind i Mosul i en langvarig kamp for at uddrive Islamisk Stat fra dets irakiske hovedbastion, er der udbrudt en voldsom debat mellem USA og Tyrkiet over timingen og strategien for at drive ISIS ud af Raqqa i Syrien. Den 28. okt. meddelte den amerikanske forsvarsminister Ash Carter, at USA stod over for at lancere et angreb på Raqqa »om nogle få uger«. Dette frembragte stærke klager fra Tyrkiet, som pressede Washington for at udsætte kampen om Raqqa, indtil Mosul er blevet generobret og de tyrkiske styrker har fuldført deres »Eufrat-skjold«-operationer for at sikre grænseområderne i Syrien.

Det underliggende spørgsmål i skænderiet er den kendsgerning, at USA har til hensigt at bero svært på det Kurdiske YPG’s (Folkets Beskyttelsesenheder) styrker, som udgør hovedparten af den Syriske Demokratiske Styrke. I en briefing fra Bagdad til Pentagon-reportere for nylig, forklarede generalløjtnant Stephen Townsend, øverstbefalende for den Kombinerede Fælles Specialenhed – Operation ’Inherent Storm’, at der er solide efterretninger, der indikerer, at ISIS planlægger store, nye, globale terrorangreb ud fra sit Raqqa-hovedkvarter, og at lanceringen af angrebet på Raqqa ikke bør udsættes.

Sidste onsdag, den 26. okt., talte præsidenterne Obama og Recep Tayyip Erdogan fra Tyrkiet sammen i telefon, og iflg. Det Hvide Hus’ redegørelse, sagde Obama udtrykkeligt, at USA støttede den Syriske Demokratiske Styrke (SDF), som er den eneste, pålidelige kampstyrke, der er i stand til at anføre angrebet på Raqqa. Erdogan insisterede på, at YPG – hovedstyrken i SDF – er den syriske gren af det terroristiske Kurdiske Arbejderparti (PKK) og ikke bør støttes af Washington.

Den amerikanske udenrigsminister John Kerry, der er i London for at modtage en pris fra Chatham House for sit og den iranske udenrigsminister Javad Zarifs arbejde med P5+1-aftalen, gjorde det klart, at han er forpligtet over for den samme form for tålmodigt diplomati, der også skaffede Iran-aftalen for Syrien. Han påpegede korrekt, at krigen i Syrien i realiteten er en række krige, der overlapper hinanden – og som alle udspilles på syrisk territorium, hvilket gør det langt vanskeligere at løse dem.

Foto: Obama og Erdogan er ikke helt enige i, hvordan, hvornår og ved hvilke midler, krigen i Syrien skal takles …

30. okt., 2016 – Jihadisters tilfældige beskydning af det østlige Aleppo med missiler og kemiske våben er det samme som krigsforbrydelser, sagde Staffan de Mistura, FN’s særlige udsending for Syrien, som erklærede, at han var »chokeret og oprørt« over de angreb, som terrorister har lanceret i løbet af de seneste tre dage mod Aleppos civile befolkning. Selv Amnesty International har krævet et omgående ophør af beskydningen.

I løbet af de seneste tre dage har en brutal offensiv fra Jabhat-al-Nusras og dets allieredes (inklusive den såkaldte moderate opposition) side for at bryde den syriske hærs belejring af det østlige Aleppo dræbt 84 mennesker og såret henved 300, rapporterede Syriens Sana nyhedsbureau. En erklæring, som den syriske generalkommando udstedte i dag, anklagede, at terroristerne affyrede flere end 100 mortérrunder, 50 Grad-missiler og 20 gascylindre, lavet til våben, mod beboelsesområder i Aleppo, ud over at udføre snigskytte-angreb. De fleste tab, siger den, var blandt kvinder og børn. Søndag rykkede oprørere frem til nabolaget al-Hamadaniyeh, som udgør frontlinjen, i tanks og andre pansrede køretøjer, men brugte også selvmords-bilbomber til at bryde hærens forsvarslinjer. Flere borgere blev behandlet for åndedrætsbesvær og kvælning som følge af giftgas.

Mens dette skrives, har den syriske hærs styrker bremset terroristernes offensiv, hvor de nu kun delvis har kontrollen i nabolaget Dahiyet al-Assad, som de trængte ind i sidste fredag.

Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov advarede i dag om, at de uger, hvor Rusland og Syrien indstillede luftangrebene over Aleppo, har givet USA og dets allierede mere end tilstrækkelig tid til at tvinge den »moderate« opposition til at bryde med terroristerne. At de ikke har gjort dette, erklærede han, betyder nu, at »vore tidligere vurderinger må revideres«. Hvor Rusland tidligere sagde, at det syntes, som om USA og dets allierede ikke var i stand til, eller ikke ønskede, at adskille de moderate fra Jabhat al-Nusra, »så bør vi nu allerede sige, at de i virkeligheden ikke ønsker at gøre dette … vi håber, at selvopholdelses-instinktet vil sejre, eftersom at søge venskab med terrorister og forsøge at bruge dem til sine egne formål aldrig har ført til noget godt«. Alle militante kæmpere, der stadig er tilbage i det østlige Aleppo, advarede Lavrov, vil blive anset for at være al-Nusras medskyldige.

I en af sine periodiske, mentale lapsusser, som han lider under, når han gentager Obamas løgne, sagde udenrigsminister John Kerry til et publikum i Londons Chatham House i dag, at russerne ønskede at »sønderbombe Aleppo, hvor de hævder at ramme terrorister, hellere end at de accepterer den kendsgerning, at der er en opposition dér, der er parat til at efterleve våbenhvilen«. Er det ikke den opposition, som de Mistura anklager for krigsforbrydelser?

Foto: Staffan de Mistura.