!function(r,u,m,b,l,e){r._Rumble=b,r[b]||(r[b]=function(){(r[b]._=r[b]._||[]).push(arguments);if(r[b]._.length==1){l=u.createElement(m),e=u.getElementsByTagName(m)[0],l.async=1,l.src="https://rumble.com/embedJS/u4"+(arguments[1].video?'.'+arguments[1].video:'')+"/?url="+encodeURIComponent(location.href)+"&args="+encodeURIComponent(JSON.stringify([].slice.apply(arguments))),e.parentNode.insertBefore(l,e)}})}(window, document, "script", "Rumble");

Rumble("play", {"video":"v4aa7io","div":"rumble_v4aa7io"});

The Oasis Plan:
LaRouche’s Vision for Southwest Asia

Released February 11, 2024 by the LaRouche Organization at this permanent link. 
https://www.youtube.com/watch?v=hjfFHIiXPmE&t=1s

Here is the transcript:

Cease-fire now!

The whole world is witness to the horrors being inflicted upon the Palestinian people, shared with us every day in video form. But the destruction continues, actively supported by the United States and a diminishing number of other countries. Humanity’s moral fitness to survive is being tested. The horror show must end, starting with an immediate, unconditional ceasefire.

At the time we are recording, South Africa’s action against Israel for genocide at the International Court of Justice will be heard in just a few days.

Peace is possible, but it is not the peace of a return to October 6! Before the Hamas invasion of October 7, the Palestinian people and the whole region popularly known as the Middle East were living in a terrible reality, as a cauldron of conflict deliberately maintained for geopolitical aims, an unsustainable and unjust tension.

The solution requires the recognition of a Palestinian state, in accordance with UN Security Council Resolution 242, which was unanimously adopted by the Security Council in 1967. This is the first step towards a long-term solution, such as the two-state solution supported by Schiller Institute founder Helga Zepp-LaRouche.

The solution though, is not local, is not regional; it has to be international today. China has proposed an international peace conference to develop a lasting vision for realizing Palestinian-Israeli and Arab-Israeli peace.

The mistakes that led to the lost chance of the 1993 Oslo agreement must not be repeated. Security guarantees for all parties in the region must be agreed upon. And this includes finding solutions for the potentially explosive situations elsewhere, in Lebanon, Syria, Iraq, Yemen, Libya, and Sudan, all products of decades of dangerous geopolitics.

The Oasis Plan, proposed by Lyndon LaRouche

But without economic development, without a viable and meaningful path of progress into the future, political agreements in themselves are unsustainable. The people of the region must know that their children will enjoy a better future, a better life. Peace through economic development is the only successful basis for a lasting, just peace in the region. This is what Israeli Prime Minister Yitzhak Rabin came to realize — there is no purely military basis for peace or security; development is essential.

A template for peace through economic development already exists, in the form of the LaRouche program of building a World Land-Bridge, today exemplified by China’s Belt and Road Initiative joined by more than 150 nations, including all the neighbors of Palestine and Israel. The World Land-Bridge is not only a specific plan for growth; it is a rejection of anti-growth hegemonism in the form of neo-colonialism and green Malthusianism.

A strong economic reconstruction and development plan is needed for a viable Palestinian state, in particular.

Lyndon LaRouche (1922-2019) laid it out 30 years ago. [Lyndon LaRouche was an American economist and statesman who founded the LaRouche political movement, which includes the Schiller Institute.]

It is called the Oasis Plan.

Immediately after the 1993 signing of the Oslo Accord in the White House by Israeli and Palestinian leaders, Lyndon LaRouche and his associates urged those parties and the international community to implement economic development projects to sustain, to advance the peace process. LaRouche and his associates developed the Oasis Plan, which included both certain economic aspects of Annex IV of the 1993 Oslo Accord — which was called the “Protocol on Israeli–Palestinian Cooperation Concerning Regional Development Programs” — plus it called for additional crucial water and power and other projects that LaRouche had noted were needed in the mid-1970s.

The Oasis Plan focused primarily on addressing the greatest barrier to development in the region — the shortage of fresh water — through the construction of a network of desalination plants that could turn the plentiful seawater into freshwater. And these plants would not only be on the Mediterranean coast; they would be built along two new canals: one connecting the Red Sea with the Dead Sea, and another connecting the Dead Sea to the Mediterranean. To be clear, these new canals or aqueducts are not for cargo shipping, as an alternative to the Suez Canal — their purpose is to transport water. Because of the low elevation of the Dead Sea, which is more than 400 meters below sea level, the flowing water could also provide hydropower electricity along the way, which could help to power the desalination plants and development more generally. The plants could also be powered by the large quantities of natural gas off the shores of Gaza, Israel, Lebanon, Syria and Egypt. But most importantly, the Oasis Plan calls for going beyond hydropower and chemical fuels altogether, through the construction of nuclear power complexes along these canals and on the shores of the Mediterranean and the Red Sea, to produce plentiful electricity and to desalinate seawater to green the vast deserts of the region and to power an industrialization process in Palestine, Israel, Jordan, Syria, Lebanon, and Egypt.

The use of nuclear power for energy would liberate the region’s hydrocarbon resources to be used chemically, to produce industrial materials through intermediate petrochemical products.

The nuclear powered complexes could use inherently safe pebble-bed high-temperature gas-cooled reactors, of the type just brought into operation in Shidao Bay, China.

The new man-made rivers created by desalination will tremendously expand the potential for agro-industrial development across the region, making the deserts — and the economies — bloom!

LaRouche explained the necessity of developing new sources of water in a 1994 speech. LaRouche:

 “One cannot meet the indices of water consumption for a modern population, for both the Palestinian and Israeli populations, under present conditions. There is a conflict over water because the Israelis have, frankly, been using their conquests to take water from everybody. It’s one of the conflicts with Syria on the Golan Heights issue. It involves, in Lebanon, the Litani River, and things of that sort.”

The power and water development have to be accompanied by a network of transportation infrastructure upgrading the physical connectivity between all the nations of the region, turning a region of conflict, a barrier to connectivity, into a hub of interaction, into a crossroads.

A highway connecting the West Bank with the Gaza Strip, linking the Palestinian state, is an absolutely essential feature of this network.

Regional highways and rail networks will allow the entire area to operate from a higher economic platform.

LaRouche also proposed an expansion of the Suez Canal, with industrial zones on both sides, a task that has been accomplished by Egypt in recent years.

LaRouche argued since 1975 that this region, which is the crossroads of civilization and  located geographically between the Indian Ocean and the Mediterranean and between Europe, Asia, and Africa, has a unique position as an industrial and logistics hub. Oil and natural gas will be feedstocks for industrial production of plastics, paints, and many other useful materials, rather than being exported as a raw material, to be used primarily for simple combustion.

The upgrading of connectivity to enable higher levels of development has been a key feature of the 2013 China-proposed Belt and Road Initiative.

Using this region as a land-bridge between continents, with the major powers like the U.S., China, Russia, and the EU contributing to its development, will stabilize the area and, along the way, help cement the better relations among the superpowers that will have been necessary to bring it into being.

Scientific, technological, and cultural cooperation and exchanges are key elements in the transformative process the Oasis Plan represents.

By cooperating to fight the desert, rather than each other, the people of the region will better be able to recognize the humanity in each other, the common capability of human beings to discover principles of nature and to transform our relationship to the environment around us. There are no human animals.

So, how will we pay for all this, and who’s paying?

Funding

Part of the funding will come from financial aid, made more possible by beating swords into plowshares, by converting the industrial and research capabilities of the military-financial complex into productive uses, as detailed in a study by EIR.

Apart from international aid, $100 billion in credit can be realized, over a decade, for the reconstruction of Palestinian areas and the full building out of the Oasis Plan infrastructure. This can be organized through development banks associated with BRICS-plus nations, including the Islamic Development Bank in Saudi Arabia; the New Development Bank headquartered in China; and other national development banks of the Southwest Asia region. The sovereign wealth funds of the major regional BRICS-plus nations can help capitalize these development banks for this purpose. The countries of the Gulf Cooperation Council have sovereign wealth funds holding some $4 trillion worth of capital. This has traditionally been placed in financial, banking or real estate assets of the bankrupt trans-Atlantic system. Now, these countries are looking for more productive investments instead, in Eurasia and Africa.   

This investment can be concessionary development loans from these banks — for example of 20 years duration with interest rates of 2% and an initial grace period of 5 years if necessary.

The debt service payments on these development loans, at least if they’re made in the immediate future, would have to be made by the State of Israel, as the state currently occupying and taxing the entire area of Israel and Palestine today. The United States, and perhaps other nations, as determined at an international peace and development conference, should be the guarantor for these debt service payments.

The organization of the reconstruction work and building of the Oasis Plan infrastructures can be organized under authority of the United Nations Peacekeeping Missions Military Logistics Unit, and the United Nations Relief and Works Agency for Refugees in Palestine, and any other authorities that are required.

These arrangements should all be formally agreed upon by the nations involved in the framework of an international peace conference on Israel and Palestine, which must urgently be organized. International commitments to development, both through these particular projects and as a paradigm, must be made.

A peace vision

Achieving peace in Southwest Asia, not only between Israelis and Palestinians, but among all the countries of the entire region, will mark a new epoch in human history, as a region known for conflict transforms into one of connectivity, standing at the crossroads of three continents.

The Oasis Plan is not some distant aspiration of what can be achieved years in the future after the peace. It is only through a paradigm of international relations supporting this approach, that peace is even possible!

An end to the killing, a ceasefire is urgently needed now. But just as urgently is needed a vision for durable peace that will, at long last, shape a peaceful and prosperous destiny for the region.

Every minute the war continues brings more death, more bitterness, more difficulty in achieving shared prosperity. It must end now!

Justice for those who have died, those who have been injured, those who have suffered, demands that the awful violence awaken the conscience and intellect of the international community, not simply to say “never again” but to end, forever, the geopolitical paradigm that is the origin of most conflict in the world today. The Oasis Plan cannot today be implemented as a purely regional plan — a new security and development architecture is required globally.

The voices of the Global South are becoming stronger and more confident. Moral authority, now and in the future, depends on how we act today.

LaRouche wrote in 1978:

“The only human thing is to give the lives and suffering of the dead meaning, not merely by establishing peace in the Middle East, but by establishing the basis for peace which gives fulfillment to the lives of the present and future generations of the Palestinians and other Arabs, and thus purpose and fulfillment to the sacred lives of the dead.”

This applies to Israelis as well.

How about you? Will you act to give meaning to the lives of those who have perished? Will you be a voice for peace and development?

Epilogue

I’d like to thank you for watching. To learn more about the Oasis Plan and for ways to support The LaRouche Organization’s efforts to make it a reality, follow the link here and in the video description. And if you haven’t already subscribed and turned on notifications, be sure to do that to stay up to date on the progress of this vision.

Skriv under for at støtte Oase-planen: https://schillerinstitute.nationbuilder.com/support_the_larouche_oasis_plan_for_peace_and_development_in_southwest_asia

Kendelsen begynder 14.45 min. inde i videoen.

Den 27. januar 2024 (EIRNS) – Det følgende er det sidste afsnit, “Konklusion og foranstaltninger til vedtagelse i Den Internationale Domstols kendelse den 26. januar 2024 om “Anvendelse af konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab i Gazastriben”, om Sydafrikas retssag mod Israel for folkedrab i Gaza. Dette uddrag begynder på side 22 i dokumentet. Hele dokumentet findes her på engelsk.

I lyset af ovenstående betragtninger finder Domstolen, at der er tale om en hastesag i den forstand, at der er en reel og overhængende risiko for, at der vil blive forvoldt uoprettelig skade på de rettigheder, som Domstolen har fundet plausible, inden den træffer sin endelige afgørelse.

1. KONKLUSION OG FORANSTALTNINGER DER SKAL TRÆFFES

Domstolen konkluderer på grundlag af ovenstående betragtninger, at de betingelser, der kræves i henhold til dens statut, for at den kan træffe foreløbige forholdsregler, er opfyldt. Det er derfor nødvendigt, at Domstolen i afventning af sin endelige afgørelse angiver visse foranstaltninger for at beskytte de rettigheder, som Sydafrika har gjort gældende, og som Domstolen har fundet plausible (se præmis 54 ovenfor).

Domstolen minder om, at den i henhold til sin statut har beføjelse til, når der er fremsat en anmodning om foreløbige forholdsregler, at angive foranstaltninger, der helt eller delvist er andre end dem, der er anmodet om. Artikel 75, stk. 2, i Domstolens regler henviser specifikt til denne beføjelse for Domstolen. Domstolen har allerede udøvet denne beføjelse ved flere lejligheder tidligere (se f.eks. Application of the Convention on the Prevention and Punishment of the Crime of Genocide (The Gambia v. Myanmar), Provisional Measures, Order of 23 January 2020, I.C.J. Reports 2020, p. 28, para. 77).

I den foreliggende sag finder Domstolen, efter at have overvejet betingelserne for de foreløbige foranstaltninger, som Sydafrika har anmodet om, og sagens omstændigheder, at de foranstaltninger, der skal angives, ikke behøver at være identiske med dem, der er anmodet om.

Domstolen finder, at Israel, med hensyn til den ovenfor beskrevne situation, i overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til folkedrabskonventionen, i forhold til palæstinensere i Gaza, skal træffe alle foranstaltninger, der står i dets magt, for at forhindre udførelsen af alle handlinger, der er omfattet af artikel II i denne konvention, især:
(a) drab på medlemmer af gruppen;
(b) at forårsage alvorlig legemlig eller psykisk skade på medlemmer af gruppen;
(c) forsætligt at påføre gruppen livsbetingelser, der har til hensigt at medføre dens fysiske ødelæggelse helt eller delvist; og
(d) at indføre foranstaltninger, der har til formål at forhindre fødsler inden for gruppen.
Domstolen minder om, at disse handlinger falder ind under konventionens artikel II, når de begås med den hensigt helt eller delvist at ødelægge en gruppe som sådan (se præmis 44 ovenfor).

Domstolen mener endvidere, at Israel med øjeblikkelig virkning skal sikre, at dets militære styrker ikke begår nogen af de ovenfor beskrevne handlinger.

Domstolen er også af den opfattelse, at Israel skal træffe alle foranstaltninger, der står i dets magt, for at forhindre og straffe direkte og offentlig tilskyndelse til at begå folkedrab i forhold til medlemmer af den palæstinensiske gruppe i Gazastriben.

Domstolen mener endvidere, at Israel må tage øjeblikkelige og effektive skridt til at gøre det muligt at levere de nødvendige basale tjenester og humanitær bistand for at afhjælpe de ugunstige livsvilkår, som palæstinenserne i Gazastriben står over for.

Israel skal også træffe effektive foranstaltninger for at forhindre ødelæggelse og sikre bevarelse af bevismateriale i forbindelse med beskyldninger om handlinger inden for rammerne af artikel II og III i folkedrabskonventionen mod medlemmer af den palæstinensiske gruppe i Gazastriben.

Med hensyn til den foreløbige foranstaltning, krævet af Sydafrika, at Israel skal indsende en rapport til Domstolen om alle skridt, der er taget for at gennemføre dens kendelse, minder Domstolen om, at den har beføjelse, som afspejlet i artikel 78 i Domstolens regler, til at anmode parterne om at give oplysninger om ethvert spørgsmål, der er forbundet med gennemførelsen af enhver foreløbig foranstaltning, den har angivet. I betragtning af de specifikke midlertidige forholdsregler, den har besluttet at angive, finder Domstolen, at Israel skal forelægge en rapport for Domstolen om alle foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre denne kendelse inden for en måned fra datoen for denne kendelse. Den således fremlagte rapport skal derefter meddeles Sydafrika, som skal have mulighed for at forelægge Domstolen sine kommentarer hertil.

Domstolen minder om, at dens kendelser om foreløbige forholdsregler i henhold til statuttens artikel 41 har bindende virkning og dermed skaber folkeretlige forpligtelser for enhver part, som de foreløbige forholdsregler er rettet til (anklager om folkedrab i henhold til konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab (Ukraine mod Den Russiske Føderation), foreløbige forholdsregler, kendelse af 16. marts 2022, I.C.J. Reports 2022 (I), s. 230, para. 84).

Domstolen bekræfter, at den afgørelse, der er truffet i den foreliggende sag, på ingen måde foregriber spørgsmålet om Domstolens kompetence til at behandle sagens realitet eller spørgsmål vedrørende ansøgningens tilstedelighed eller selve de foreliggende kendsgernminger. Den berører ikke den ret, som regeringerne for Den Sydafrikanske Republik og Staten Israel har til at fremføre argumenter vedrørende disse spørgsmål.

Domstolen finder det nødvendigt at understrege, at alle parter i konflikten i Gazastriben er bundet af den humanitære folkeret. Den er alvorligt bekymret over skæbnen for de gidsler, der blev bortført under angrebet i Israel den 7. oktober 2023 og siden da tilbageholdt af Hamas og andre væbnede grupper, og opfordrer til deres øjeblikkelige og betingelsesløse frigivelse.

Af disse grunde gør DOMSTOLEN, følgende foreløbige foranstaltninger gældende:

Med femten stemmer for og to imod,

Staten Israel skal, i overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab i forhold til palæstinenserne i Gaza, træffe alle de foranstaltninger, der står i dens magt, for at forhindre udførelsen af alle handlinger, der er omfattet af artikel II i denne konvention, navnlig:

drab på medlemmer af gruppen;

at forårsage alvorlig legemlig eller psykisk skade på medlemmer af gruppen;

forsætligt at påføre gruppen livsbetingelser, der er beregnet til at medføre dens fysiske ødelæggelse helt eller delvist, og

at indføre foranstaltninger, der har til formål at forhindre fødsler inden for gruppen;

FOR: Præsident Donoghue; vicepræsident Gevorgian; dommerne Tomka, Abraham, Bennouna, Yusuf, Xue, Bhandari, Robinson, Salam, Iwasawa, Nolte, Charlesworth, Brant; ad hoc-dommer Moseneke;

IMOD: dommer Sebutinde; dommer ad hoc Barak;

Med femten stemmer for og to imod,

Staten Israel skal med øjeblikkelig virkning sikre, at dens militær ikke begår nogen af de handlinger, der er beskrevet i punkt 1 ovenfor;

FOR: Præsident Donoghue; vicepræsident Gevorgian; dommerne Tomka, Abraham, Bennouna, Yusuf, Xue, Bhandari, Robinson, Salam, Iwasawa, Nolte, Charlesworth, Brant; ad hoc-dommer Moseneke;

IMOD: dommer Sebutinde; dommer ad hoc Barak;

Med seksten stemmer for og en imod,

Staten Israel skal træffe alle de foranstaltninger, der står i dens magt, for at forhindre og straffe direkte og offentlig tilskyndelse til at begå folkedrab i forhold til medlemmer af den palæstinensiske gruppe i Gazastriben;

FOR: Præsident Donoghue; vicepræsident Gevorgian; dommerne Tomka, Abraham, Bennouna, Yusuf, Xue, Bhandari, Robinson, Salam, Iwasawa, Nolte, Charlesworth, Brant; ad hoc-dommerne Barak, Moseneke;

IMOD: Dommer Sebutinde;

Med seksten stemmer for og en imod,

Staten Israel skal træffe øjeblikkelige og effektive foranstaltninger for at muliggøre tilvejebringelse af presserende nødvendige basale tjenester og humanitær bistand for at afhjælpe de ugunstige livsvilkår, som palæstinenserne i Gazastriben står over for;

FOR: Præsident Donoghue; vicepræsident Gevorgian; dommerne Tomka, Abraham, Bennouna, Yusuf, Xue, Bhandari, Robinson, Salam, Iwasawa, Nolte, Charlesworth, Brant; ad hoc-dommerne Barak, Moseneke;

IMOD: Dommer Sebutinde;

Med femten stemmer for og to imod,

Staten Israel skal tage effektive skridt til at forhindre ødelæggelse og sikre bevarelse af bevismateriale i forbindelse med beskyldninger om handlinger omfattet af artikel II og III i konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab mod medlemmer af den palæstinensiske gruppe i Gazastriben;

FOR: Præsident Donoghue; vicepræsident Gevorgian; dommerne Tomka, Abraham, Bennouna, Yusuf, Xue, Bhandari, Robinson, Salam, Iwasawa, Nolte, Charlesworth, Brant; ad hoc-dommer Moseneke;

IMOD: dommer Sebutinde; dommer ad hoc Barak;

Med femten stemmer for og to imod,

Staten Israel skal forelægge Domstolen en rapport om alle foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre denne kendelse, inden for en måned fra datoen for denne kendelse.

FOR: Præsident Donoghue; vicepræsident Gevorgian; dommerne Tomka, Abraham, Bennouna, Yusuf, Xue, Bhandari, Robinson, Salam, Iwasawa, Nolte, Charlesworth, Brant; dommer ad hoc Moseneke;

IMOD: dommer Sebutinde; dommer ad hoc Barak.

Udfærdiget på engelsk og fransk, idet den engelske tekst er autoritativ, i Fredspaladset, Haag, den seksogtyvende januar, to tusind og fireogtyve, i tre eksemplarer, hvoraf det ene vil blive anbragt i Domstolens arkiv, og de andre vil blive sendt til henholdsvis regeringen for Den Sydafrikanske Republik og regeringen for Staten Israel.

(Underskrevet) Joan E. DONOGHUE

Foto: ICJ

Download (PDF, Unknown)

Tom Gillesbergs tale begynder 25 min. inde i videoen.

Her er også et link til at gå direkte til Tom Gillesberg tale.

Se også de tre andre præsentationer på mødet her: 

Videoer: Stop folkemordet i Gaza/ Fred Gennem Udvikling,
Møde den 11. november 2032 i København

Fra Folketingets hjemmeside her:

Vedr. Borgerforslag B 84 – 2023-24:

Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark skal fordømme israelske
krigsforbrydelser i Gaza, øge dansk bistand til Palæstina og arbejde for en politisk løsning på konflikten

Ved dagens foretræde ved forslagsstillerne bag borgerforslaget B 84 drøftede vi det ændringsforslag, som
vi har udarbejdet i tæt dialog med forslagsstillerne. Ændringsforslaget er i sin helhed gengivet nedenfor, og
vil blive fremsat i forbindelse med behandlingen af borgerforslaget. Forslagsstillerne meddelte, at de
bakker op om ændringsforslaget. For at give alle partier mulighed for at tage stilling til ændringsforslaget i
forbindelse med første behandlingen af borgerforslaget deles det hermed med udvalget.

Venlig hilsen,
Christian Friis Bach, Radikale Venstre
Sascha Faxe, Alternativet
Trine Pertou Mach, Enhedslisten

Ændringsforslag til B84:
Danmark skal kræve våbenhvile i Gaza, bidrage til efterforskning af brud på folkeretten, øge dansk
bistand til Palæstina samt arbejde for en politisk løsning på konflikten

Regeringen har gjort det klart, at brud på krigens love i Ukraine og i resten af verden ikke skal tolereres, og
at krige skal kæmpes inden for rammerne af international lov, hvor der tages hensyn til proportioner i
magtanvendelsen mod militære mål. Som følge af Israel-Hamas krigen, beskriver FN situationen i Gaza efter
den 7. oktober som en hidtil uset humanitær tragedie, og en lang række internationale organisationer
peger på mulige krigsforbrydelser og brud på folkeretten.

Folketinget skal derfor pålægge regeringen at:

• Arbejde for øjeblikkelig våbenhvile og åbning af humanitære korridorer for at sikre, at de over en
million fordrevne civile i Gaza får den fornødne humanitære støtte og mulighed for at vende hjem,
når det er sikkert.

• Aktivt at bidrage til efterforskning og dokumentation af brud på folkeretten, herunder den
humanitære folkeret, og menneskerettighedskrænkelser og arbejde aktivt for at støtte
internationale undersøgelser, inklusiv ved Den Internationale Straffedomstol, af krigsforbrydelser i
Gaza og fordømme alle overtrædelser.

• Øge det danske bidrag markant med en akut humanitær hjælpepakke til Gaza til nødhjælp og
genopbygning af hospitaler, kritisk infrastruktur og skoler. Reaktivere og øge dansk
udviklingsbistand til Palæstina, også for at styrke demokratiske stemmer i civilsamfundet, der har
hårdt brug for støtte.

• Genetablere en politisk horisont: Tage initiativ i EU-regi til at formulere og vedtage en ny strategi,
som adresserer de grundlæggende årsager, der driver konflikten og hvor hele EU’s værktøjskasse
tages i brug. Det indebærer politiske forhandlinger mellem parterne, afvikling af den israelske
besættelse og fjernelse af folkeretsstridige bosættelser samt afholdelse af palæstinensiske valg.

Ikke korrekturlæst

Nov. 11, 2023 (EIRNS)–KØBENHAVN- Hussein Askary afholdt i dag en timelang, dybdegående præsentation og diskussion på engelsk til et møde i Schiller Instituttet i Danmark i København via Zoom.

Hussein Askary diskuterede vigtige elementer i historien om den nuværende krig fra begyndelsen af 1900-tallet til i dag, herunder det Britiske Imperiums rolle i spillet på begge sider i regionen. Den amerikanske statsmand og økonom Lyndon LaRouches rolle og hans forslag til Oasis-planen, der startede i 1975, blev fremhævet, såvel som visionen om, at regionen skal tilslutte sig den Nye Silkevej/Verdenslandbroen.

Diskussionen omfattede Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark, og andre medlemmer.

Hussein Askary var gæstetaler ved mødet, som blev indledt med en fejring af Friedrich Schillers fødselsdag med en tale af Feride Gillesberg og musikalske indslag (Dona Nobis Pacem, to kanoner til tekster af Schiller, Ode til glæden og Boston Schiller Institutes Cease-Fire Now-sang). Tom Gillesberg gav en international briefing efterfulgt af Hussein Askary. Mødet sluttede med en tale af Jens Jørgen Nielsen, den danske Rusland/Ukraine-ekspert, om det russiske syn på Israel-Gaza-krigen og Ruslands muligheder for at mægle i en løsning i betragtning af deres tætte relationer til israelerne, palæstinenserne og de andre arabiske nationer.

1a. Fejring af Friedrich Schillers fødselsdag, ved Feride Istogu Gillesberg, næstformand, og Schiller Instituttets kor, for at minde os om Schillers ædle menneskesyn som vi har hårdt brug for:

8. august (EIRNS) – I 1993, da der gennem modig ageren fra den israelske premierminister Yitzhak Rabin og PLO-formand Yasser Arafat, blev indgået en aftale om fred mellem Israel og palæstinenserne i Oslo (hvor det omhyggeligt blev undgået, at briterne fik nogen rolle at spille), og underskrevet i Washington af de to ledere, sagde Lyndon LaRouche følgende: ”Det presserende er her, at vi bevæger os hastigt for straks med det samme at få gang i økonomiske udviklingsprojekter, såsom kanalen fra Gaza til Det døde Hav, for hvis vi venter til dette er uddebatteret, vil fremskridtets fjender og fjender af den menneskelige race, igennem mennesker som Ariel Sharons venner, have succes med at gribe ind for at drukne denne aftale i blod og kaos”.

Som i så mange andre potentielle vendepunkter i historien, blev Lyndon LaRouches kloge ord ikke taget til efterretning: Udviklingsprogrammerne blev udskudt, mens finans- og stabilitetsspørgsmål blev debatteret; Oslo-aftalerne blev saboteret; Rabin blev myrdet "af Ariel Sharons venner"; og "blod og kaos" har fulgt efter igennem de forløbne 28 år.

LaRouches ord har givet genlyd gennem årtierne, og er lige så relevante for krisen i Afghanistan i dag, som de var i Palæstina dengang – faktisk er en vellykket løsning i Afghanistan gennem LaRouches tilgang med ”fred gennem udvikling” måske den sidste chance for at opnå en lignende fred i Sydvestasien i den nærmeste fremtid. Konsekvenserne af ikke at følge denne tilgang er mere alvorlige i dag, da verden bliver presset stadig tættere på termonuklear krig..

Men vi kan være optimistiske over, at potentialet for fred gennem udvikling er større i dag end nogen sinde siden 1990'erne, hvor muligheden for global fred efter Sovjetunionens sammenbrud blev spildt. På det tidspunkt foreslog Lyndon og Helga LaRouche 'Den nye Silkevej' for at forene verden i en ny æra af udvikling, fri for den britiske imperialistiske opdeling af verden i blokke. Briterne saboterede denne indsats ved at opretholde og udvide NATO og opretholde "fjendebilledet" af Rusland og Kina. Men Kina omfavnede ideen, og 20 år senere søsatte præsident Xi Jinping Bælte- og Vejinitiativet, og bragte den mirakuløse kinesiske udviklingsproces til resten af verden. Nu har langt størstedelen af verdens nationer deltaget i denne proces som medlemmer af Bæltet og Vejen.

Og det er LaRouche-Organisationen og LaRouches Schiller Institut der nu er i centrum for processen. Schiller Instituttets konferencer i de sidste 15 måneder har samlet operative kræfter til dialog – fra Rusland, Kina, Indien, Sydvestasien, Afrika og Latinamerika sammen med europæere og amerikanere – for at formulere den nødvendige økonomiske og politiske politik for et nyt paradigme for menneskeheden. Den udgave af EIR (Executive Intelligence Review, red.), der offentliggøres den 13. august, vil indeholde afskrifter af dele af den historiske konference i Schiller Instituttet den 31. juli, "Afghanistan: Et vendepunkt i historien – efter den mislykkede periode med regimeskifte", som indeholdt bl.a. dybdegående diskussion af udviklingsprocessen, der en gang for alle må og skal føre til en fredelig løsning af det imperialistiske "Great Game" i Afghanistan. I stedet for at britiske tropper marcherer gennem Khyber-passet, er planen en forlængelse af jernbanelinjen, der løber fra Kina gennem Peshawar til Gwadar-havnen, som en del af den kinesisk-pakistanske økonomiske korridor (CPEC), for gennem Khyber-passet at forbinde sig til Kabul og videre til Usbekistan og Tadsjikistan, der forbinder det indre Centralasien med Det arabiske Hav og genopretter Afghanistans gamle rolle som det velstående knudepunkt for Silkevejen.

Dette storslåede projekt blev formuleret på en konference i februar i Tasjkent og er allerede i gang. Umida Hashimova, en analytiker ved det USA-baserede Center for 'Naval Analyzes', der har specialiseret sig i Centralasiens anliggender, fortalte South China Morning Post, at der er igangværende finansieringsdiskussioner med amerikanske og asiatiske udviklingsagenturer, og at “Konstruktion af den 573 km lange første strækning af jernbanelinjen mellem Kabul og Mazar-i-Sharif, forventes at begynde i næste måned. ”Design og teknisk dokumentation af jernbanen vil blive foretaget af Russian Railways, meddelte usbekiske embedsmænd efter samtaler med den administrerende direktør for Russian Railways Oleg Belozerov i Tasjkent den 19. maj.

USA er engageret i to beslægtede institutioner. "Extended Troika", bestående af USA, Rusland, Kina og Pakistan, blev etableret i 2019 og holdt to møder i år, der fokuserede på at finde en løsning på Afghanistan-situationen efter tilbagetrækning af udenlandske styrker. Der er også et "Quad"-arrangement, der involverer USA, Usbekistan, Pakistan og Afghanistan, som er fokuseret på jernbaneudviklingsprojektet.

Det er afgørende, at USA samarbejder med alle landene i regionen, især Rusland, Kina, Indien og Pakistan, om denne afgørende test af menneskehedens evne til at afslutte geopolitikkens æra og skabe en ny renæssance. Der er magtfulde kræfter i Storbritannien og USA, herunder ledende elementer fra begge politiske partier, som vil gøre alt hvad de kan for at sabotere dette projekt, der modsætter sig det malthusianske vanvid af 'Green New Deal og affolkning', hvilket hurtigt ville føre til flere krige.

Amerikanere og verdens borgere vil få lejlighed til at reflektere over Lyndon LaRouches skelsættende ideer den 14. august, som markerer halvtredsårsdagen siden præsident Nixon afsluttede Bretton Woods-systemet, hvilket bekræftede LaRouches advarsel dengang. Tilmeld dig her til konferencen, "So, Are You Finally Willing To Learn Economics?": Https://www.larouchelegacyfoundation.org/news/august-15/#rsvp

14. maj (EIRNS) — Søndag den 16. maj finder et møde om de israelsk-palæstinensiske stridigheder sted i FN's Sikkerhedsråd. Med Kina som formand i denne måned blev Rådet på grund af USA's forsinkelsestaktik forhindret i at mødes tidligere på ugen, eller endog at udsende en erklæring med opfordring til at stoppe de forfærdelige blodsudgydelser. Ud over antallet af dræbte under voldsomhederne, stiger lidelsen og antallet af dødsfald for hver time på grund af den udbredte ødelæggelse af midlerne til livets opretholdelse – vand, energi og mad. På søndag lukkes der for elektriciteten i Gaza, der er hjemsted for 2 millioner mennesker, efter israelsk lukning af brændstofforsyninger over grænseovergangene. Vandforsyningen, der allerede er lav og svigtende, kunne stoppe.
 
Denne kriseregion og den verdensomspændende virkning af den langvarige pandemi og den forværrede hungersnød, skriger efter samordnet handling fra stormagterne. Der er allerede institutionelle netværk til opgaverne. Nødsituationen gør det dramatisk klart, at der er behov for et møde med lederne for de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd (USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig) så hurtigt som muligt, som foreslået af den russiske præsident Vladimir Putin første gang i Jerusalem den 23. januar 2020.
 
Putin og FN’s generaldirektør, Antonio Guterres, mødtes i går (online) og opfordrede til at stoppe kampene mellem Israel og palæstinenserne og til handling for at "sikre civilbefolkningens sikkerhed", som Kreml sagde. Guterres lovede specifikt under sit besøg i Moskva, at FN er "fuldt parat" til at genoptage arbejdet i Mellemøsten-kvartetten – Rusland, USA, FN og Den Europæiske Union – for at standse volden.
 
Den amerikanske modstand mod en fredsintervention er en fortsættelse af den mangeårige britiske udenrigspolitiske drejebog med at anspore permanente spændinger – vanvittigt i en tidsalder med atomvåben. Især den amerikanske udenrigspolitik med at indføre økonomiske sanktioner i hele denne region, og så mange andre steder, ødelægger bevidst midlerne til livets opretholdelse for millioner af mennesker.  I Syrien, eksempelvis, forhindrer de direkte og indirekte virkninger af amerikanske sanktioner, at syrere vender tilbage til deres hjem. En ny rapport siger: "Fra i dag at regne er 2.249.050 syriske borgere vendt tilbage til de steder, hvor de har valgt bopæl", men millioner flere – især som flygtninge i nabolandene – kan ikke gøre dette og lider meget. De mangler mad, rent vand, medicin, byggematerialer og så videre. "Alle opfordringer til at reducere de grusomme sanktioner er hidtil blevet kynisk ignoreret." (13. maj, 2021, "Erklæring fra Den russiske Føderation og den Syriske arabiske Republiks fælles koordinationsudvalg om problemerne med repatriering af de syriske flygtninge og internt fordrevne". http://eng.mil.ru/en/news_page/country/more.htm?id=12361170@egNews)
Samarbejdet mellem stormagterne for umiddelbar intervention for våbenhvile involverer samtidig humanitær nødhjælp med vand, energi og medicin og forpligtelse til udvikling. Der er allerede økonomiske programmer på dagsordenen for regionen. På Schiller Instituttets internationale onlinekonferencer, 2020-2021, blev f.eks. "Project Phoenix" for Syrien og "Project Felix" for Yemen og andre projekter præsenteret og drøftet. “Oasis Plan -perspektivet – præsenteret for årtier siden af statsmanden og økonomen Lyndon H. LaRouche, Jr. – opfordrer til storstilet økonomisk udvikling i fuld skala i hele Mellemøsten og Nordafrika (MENA), i overensstemmelse med mange specifikke projekter, f.eks. det russisk-egyptiske atom-projekt, der nu er i gang i El Dabaa.
 
I marts i år besøgte den kinesiske udenrigsminister Wang Yi seks sydvestasiatiske lande og præsenterede et fempunkt-initiativ for regional sikkerhed, der involverer økonomisk udvikling i forbindelse med Bælte- og Vejinitiativet. Han sagde udtrykkeligt, at Kina, når det overtager formandskabet for FN's Sikkerhedsråd i maj måned, vil tilskynde FN's Sikkerhedsråd til fuldt ud at drøfte spørgsmålet om Palæstina for at bekræfte tostatsløsningen. Nu er dette løfte blevet den største, mest påtrængende opgave for hele verden.
 
Her er et uddrag af en briefing, som Helga Zepp-LaRouche gav til medarbejdere mandag den 17. maj:
 
”Wang Yi fremsatte et firepunkt-forslag vedrørende konflikten mellem Palæstina og Israel, hvor forslagene først og fremmest består af våbenhvile og ophør med vold som den højeste prioritet; at begge sider straks skal stoppe militære og fjendtlige handlinger; for det andet er humanitær bistand et akut behov; at der øjeblikkelig må være en opfyldelse af forpligtelser i henhold til internationale traktater, hvilket betyder at ophæve alle blokader og belejring af Gaza så hurtigt som muligt; for det tredje skal der være fast støtte til en tostatsløsning, som på dette stadium vil kræve en større indsats; og for det fjerde, tostatsløsningen, herunder oprettelsen af en uafhængig palæstinensisk stat, der har fuld suverænitet med Østjerusalem som hovedstad, baseret på 1967-grænserne, og realisere den fredelige sameksistens mellem Palæstina og Israel. Dette fremlægger Kina i sin egenskab af nuværende formand for FN's Sikkerhedsråd.
 
”Dette er alt sammen i overensstemmelse med eksisterende FN-resolutioner, og man vil normalt sige, at det er den oplagte løsning. Problemet er imidlertid, at der på grund af mange års tolerance af bosættelserne ikke er en tomme territorium i Palæstina, der ikke har bosætterboliger, så det vil være ekstremt vanskelig at realisere. Hvilket bringer vores grundlæggende punkt tilbage, at man ikke kan løse nogen af disse problemer isoleret. Den eneste måde, man kan have noget håb om at løse Mellemøsten-problemet er, at man udvikler hele regionen, fra Iran til Irak, til Syrien, til Egypten, til Tyrkiet, herunder Afghanistan, som en del af Silkevejen. Kun under disse betingelser kunne man udarbejde en multilateral tilgang for at få tilstrækkelige fordele for alle parter til, at de ville være enige om en sådan løsning. Og jeg tror, at dette forslag ser så godt som umuligt ud, men alternativet ville være evig krig, og i sidste ende bliver Mellemøsten en udløsende faktor for 3. verdenskrig eller i det mindste en større krig”.
 
Lad os gøre stort brug af dialogen på Schiller Instituttets konference den 8. maj om:"Det moralske sammenbrud i den transatlantiske verden skriger på et nyt paradigme". Præsentationer arkiveres og er individuelt tilgængelige. https://schillerinstitute.com/blog/2021/05/07/conference-the-moral-collapse-of-the-trans-atlantic-world-cries-out-for-a-new-paradigm/

Billede: MusikAnimal, CC BY-SA 4.0 , via Wikimedia Commons

Leder fra LaRouchePAC, 15. maj, 2018 – Dødstallet efter det voldsomme, israelske angreb 14. maj mod palæstinensiske demonstranter på Gazas grænse er nu oppe på 61 dræbte mennesker, med 2.700 sårede, heraf næsten halvdelen fra åben ild. Dette fandt sted samme dag som den ceremonielle åbning af den nye amerikanske ambassade, der blev flyttet fra Tel Aviv til Jerusalem, en handling, man vidste, var en provokation, i betragtning af områdets historie.

Konfliktlinjerne blev oprindeligt trukket op i blod i Sydvestasien af britiske, geopolitiske interventioner for et århundrede siden, for at skabe vilkårlige grænser og fortsættende stridigheder. I dag fortsætter de denne praksis, i betragtning af den Londoncentrerede opposition mod drivkraften for global udvikling, der er knyttet til initiativet for den Nye Silkevej og potentialet for samarbejde mellem de »Fire Magter« – Kina, Rusland, Indien og USA, for at gøre en ende på imperiegeopolitik én gang for alle.

Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets præsident, opfordrede i dag til nødhandling i overensstemmelse med det Nye Paradigme for udenrigsrelationer, for fred og økonomisk udvikling. Hun understregede, at faren for en optrapning til generel krig er stor.

Under samtaler med medarbejdere sagde Zepp-LaRouche:

»Jeg vil blot sige, at denne situation i Mellemøsten er virkelig farlig. Jeg mener, vi absolut også må kræve, at der må komme en efterforskning af, hvad det var, der skete – for det, der synes at være sket, er, at der var disse demonstrationer. For det første, så var resultatet af at flytte den amerikanske ambassade til Jerusalem forudsigeligt, i betragtning af, at begge sider gør krav på Jerusalem, og det er nu desværre sket. Men, da der kom demonstrationer imod dette i Gaza, skød de israelske, væbnede styrker på folk og dræbte 60 og sårede over 2.000. Dette er en grusomhed.

Situationen er naturligvis superspændt og kunne fuldstændig eksplodere. Jeg mener, at dette er meget ulykkeligt. Dette er virkelig slemt, men fremgangsmåden må være den, at man får alle sider til at erkende, at dette kunne være lunten til en virkelig stor krig, hvis ikke den store krig. For, hvis dette fører til en optrapning mellem Israel, Hezbollah og Hamas, så kunne det hurtigt optrappe hele vejen.

Så dette er virkelig noget, der viser os, hvor tæt verden står ved afgrunden, eller Armageddon, for den sags skyld. Folk bør virkelig indse, at vi må have en ændring i den måde, hvorpå man fører politik, til et Nyt Paradigme, hvis verden skal reddes. Dette er virkelig en meget alvorlig situation, og vi bør gøre dette til en forstærket appel om, at vi må have en ændring af politikken, hvor de Fire Magter arbejder sammen om alle disse spørgsmål, for så ville denne form for destabiliseringer ikke kunne forekomme.«

25. juni, 2017 – Netop ankommet fra sit 12. besøg i Afrika, besøgte den kinesiske udenrigsminister Wang Yi Jordan og Libanon den 22.-23. juni for at diskutere med begge landes ledere midler til endelig at sikre fred for deres område, med særlig fokus på en løsning af krisen i Palæstina og Syrien.

Kina har klart gjort sig til en vigtig »spiller« i området og tilbyder samarbejde om økonomisk udvikling og tilføjer sin vægt til bestræbelser for at afslutte krige og terrorisme, der har skabt elendighed og umenneskelig flygtningekrise.

Eksterne interventioner og modstridende, geopolitiske interesser optrapper spændinger; det internationale samfund må dedikere mere opmærksomhed og bestræbelser til at støtte udvikling i Mellemøsten for mere effektivt at adressere truslen om terrorisme, sagde Wang ved en pressekonference i Jordan efter sine møder med Kong Abdullah II og andre regeringsfolk den 22. juni, rapporterede Jordan Times.

Blandt de mest interessante områder for øget økonomisk samarbejde med Jordan, der rapporteres, er etableringen af et jordansk-kinesisk, teknisk universitet.

I Libanon, hvor Wang mødtes med præsident Michel Aoun, premierminister Saad Hariri, udenrigsminister Gebran Bassil, samt andre, var det store Bælte & Vej Initiativ diskussionens centrum. Xinhua rapporterer, at Aoun roste Kinas Bælte & Vej Initiativ og sagde, at Libanon var parat til at deltage aktivt. Aoun takkede Kina for, hvad det har gjort for stabiliteten i Libanon og Mellemøsten, og hilste mere investering i området fra Kina velkommen. Wang på sin side kaldte Libanon for »en vigtig station på den gamle Silkevej« og sagde, »vi hilser Libanons støtte og deltagelse i Bælte & Vej Initiativet velkommen«. Wang påpegede Libanons politik for at bevare national enhed og for at bevare sikkerhed og stabilitet gennem dialog og forhandlinger, som »at give nyttige erfaringer i, hvordan forskellige civilisationer kan have fredelig sameksistens«.

I sin Beirut-pressekonference sammen med Libanons udenrigsminister Bassil adresserede Wang flygtningekrisen for både palæstinensere og syrere.

»I takt med, at situationen i Syrien gradvist bliver stabil, bør syriske flygtninge, der var tvunget til at flygte til forskellige steder, tage tilbage til deres hjemland, hvilket er alle flygtninges dybeste ønske … Kina vil arbejde hårdt sammen med Libanon og alle lande for at spille en konstruktiv rolle i denne retning«, citerer CGTN, Kinas Tv-netværk, Wang for at sige. »En gennemgribende løsning af flygtningekrisen kræver udvikling og forbedring af folks levebrød, for at skabe de nødvendige omstændigheder for, at flygtningene kan komme af med fattigdom«, fremførte han.

Foto: Kinas udenrigsminister Wang Yi (bagest) lytter til sin libanesiske modpart Gibran Bassil under en briefing i Beirut, 23. juni, 2017. Wang var i Libanon for at mødes med libanesiske regeringsfolk som en del af sit besøg i Mellemøsten.