Husk I kan stemme på Schiller Instituttets Venner i København, Brøndby, Aarhus og Randers og til regionsvalg i Region Hovedstaden og Region Midtjylland.
Se alle vore opstillede kandidater http://sive.dk/
Et godt valg for Danmark!
Tom Gillesberg: »Velkommen til sidste møde, inden folk skal til stemmeurnerne til både kommunal- og regionalvalg; og dermed, specielt her i København, og i Aarhus, Randers og Brøndby, har chancen for faktisk at føle, man kommer på den rigtige side af historien, og det er meget få forundt. Her i København kan man stemme på enten mig eller en af de andre kandidater fra Schiller Instituttets Venner. Det samme kan man, hvis man befinder sig i Region Hovedstaden, og som sagt; man kan det i Aarhus, Brøndby og Randers (og dermed altså også i Region Midtjylland) ved regionsvalget.
Det er en helt unik chance, for, gennem at stemme på Schiller Instituttets Venner og stemme på det budskab, vi har om, at, nu skal vi altså med i Den Nye Silkevej, så har man mulighed for ligesom at få sendt budskabet, at ’vi accepterer ikke den totale mørklægning, der er af virkeligheden; vi accepterer ikke, at vi skal diskutere ligegyldige ting, mens vores skæbne, så at sige, er i gang med at blive bestemt’.
Netop nu står vi med det afgørende valg; at Danmark – København, Aarhus, det hele – skal, sammen med Europa og USA for den sags skyld, vælge at gå med i det nye paradigme, som repræsenterer fremtiden for menneskeheden her på Jorden. Det er, hvad den Nye Silkevej repræsenterer. …«
Hør mere:
Del II:
Del III:
Lydfil:
https://soundcloud.com/si_dk/trumps-asientur-og-det-historiske-besog-til-kina-abner-doren-til-ny-international-orden
https://soundcloud.com/si_dk/diskussion-efter-nyhedsorientering
Så der er mange punkter, hvor vi kan sige, »Lad os gå tilbage til vore bedste traditioner, og så vil vi finde ud af, at Europas klassiske perioder, og Kinas konfutsianske tradition og andre landes klassiske perioder virkelig skaber grundlaget for en ny renæssance.
Jeg mener, vi befinder os ved et utroligt, historisk øjeblik, og vi bør erindre os Friedrich Schillers ord, »Et stort øjeblik bør ikke finde et lille folk«. Så lad os forsøge at løfte vort folk op til at tænke stort, tænke smukt, blive skønne sjæle, skabe grundlaget for, at alle børn kan få mulighed for at blive genier. Og at det ligger inden for vores viljes mulighed at gøre det, og derfor er Toms kampagne og de andre medlemmer af Schiller Instituttet så absolut vigtig, og at vi bør være glade for, at Schiller Instituttet eksisterer i Danmark og skaber en mulighed for alle danskere til at gå med i dette utrolige, historiske øjeblik og skabe en bedre verden for os alle.
Det, vi besluttede at gøre her fra Schiller Instituttets Venners side, hvor vi stiller op her i København, og også i Brøndby, Aarhus og Randers, var at tage disse større spørgsmål, som virkelig er det, der kommer til at afgøre fremtiden, og forsøge at bringe dem frem i den offentlige debat; forsøge at bryde igennem den mørklægning af virkeligheden, der alt for længe har fundet sted her i Danmark, såvel som også i Europa og i vid udstrækning i USA; og forsøge, i denne konsensus om politikker, der ikke virker, at introducere, præsentere folk for et glimt ind i det nye paradigme, som findes derude i verden med Kinas Bælte & Vej Initiativ som drivkraft, men ikke kun som et kinesisk program; men dette omfatter allerede omkring 100 nationer i hele verden, og så grundlæggende set lægge det frem på bordet og sige, dette er beslutningen, dette er, hvad Danmark, og København, selvfølgelig, også må blive en del af.
Tom Gillesberg, kandidat til borgmesterpost i København og regionsråd i region Hovedstaden for Schiller Instituttets Venner; formand for Schiller Instituttet i Danmark:
God eftermiddag og velkommen til alle, der kunne komme til denne særlige begivenhed; særlig i den forstand, at vi blander forskellige kategorier her, idet vi både har inviteret ambassadediplomater til at komme og være med i vore diskussioner om det, vi i den danske valgkampagne præsenterer, her i København; men som også er omfattet i det globale, overordnede spørgsmål, der netop nu ligger foran os; nemlig, hvordan tackler vi sammen verden? Det faktum, at vi står over for nye, desperate tider i den finansielle verden, i form af et krak, der vil blive værre end det, vi så i 2007-08; men samtidig står vi også over for muligheder for menneskeheden, som er ekstremt spændende.
Det, vi besluttede at gøre her fra Schiller Instituttets Venners side, hvor vi stiller op her i København, og også i Brøndby, Aarhus og Randers, var at tage disse større spørgsmål, som virkelig er det, der kommer til at afgøre fremtiden, og forsøge at bringe dem frem i den offentlige debat; forsøge at bryde igennem den mørklægning af virkeligheden, der alt for længe har fundet sted her i Danmark, såvel som også i Europa og i vid udstrækning i USA; og forsøge, i denne konsensus om politikker, der ikke virker, at introducere, præsentere folk for et glimt ind i det nye paradigme, som findes derude i verden med Kinas Bælte & Vej Initiativ som drivkraft, men ikke kun som et kinesisk program; men dette omfatter allerede omkring 100 nationer i hele verden, og så grundlæggende set lægge det frem på bordet og sige, dette er beslutningen, dette er, hvad Danmark, og København, selvfølgelig, også må blive en del af.
I dag er også en særlig dag, den 10. november; det er Friedrich Schillers fødselsdag, den berømte tyske, men også universelle digter, »Frihedens Poet«, som han også kaldes, og efter hvem vi har vores navn, Schiller Instituttet, og som også reflekteres i Schiller Instituttets Venner. Schiller var en meget enestående filosofisk person, der i sig også havde stor passion og stor kærlighed til menneskeheden, og ikke kun til sin egen nation. Han havde denne idé, at man både kan være patriot for sin nation og samtidig en verdensborger, og at de to ikke bør være en modsigelse.
Så jeg mener, der er meget passende, før vi om lidt skal høre Helga Zepp-LaRouche online – jeg introducerer Helga, når vi kommer dertil – og senere vil jeg, og andre kandidater fra Schiller Instituttets Venner, diskutere kampagnen; men før vi kommer til det, mener jeg, det er passende, at vi får nogen skønhed. I har måske set, at én af de ting, vi har forsøgt at introducere i denne kampagne, er spørgsmålet om klassisk kultur; spørgsmålet om at give alle børn adgang til klassisk kultur; at alle børn burde lære at synge, spille et instrument, være med i et orkester og gøre denne fantastiske kultur til deres egen. Og det er sådan, man får virkelige renæssancer.
Så, for at introducere denne meget smukke del af menneskets aktivitet, klassisk musik, vil vi indlede med to arier fra Shakespeares skuespil Othello, sat til musik af Verdi i operaen Othello, som er et skuespil og en opera, alle burde se med jævne mellemrum for at blive mindet om, hvordan historien fungerer; mindet om, hvordan det var en tradition i Venedig, men i dag er en tradition i London, at spille folk ud mod hinanden således, at folk, som det var meningen, skulle leve sammen i perfekt harmoni med hinanden og udvikle hinanden og elske hinanden; hvis der så er en tredje stemme, der stikker til dem og skaber jalousi mellem dem og spiller dem ud mod hinanden, så kunne det, der skulle have været et frugtbart samarbejde, meget nemt blive til strid og krig og ødelæggelse og død. Og dette er præcist, hvad Shakespeare, men også Verdi, ønskede at vise med denne opera, hvor den onde Jago virkelig demonstrerer sine mesterlige evner i ødelæggelsen af Desdémones og Othellos lykkelige forening. Disse to arier er mod slutningen; den første er, da Desdémone sidder på sin sengekant og er bange for, hvad der næst vil ske, for Othello har bedt hende tage sin bryllupskjole på, og hun har bange anelser om, hvad der vil ske. Den anden arie er ’Ave Maria’, som er der, hvor hun beder sin bøn, og jeg mener, det også er meget passende, for netop nu har vi et så opportunt øjeblik for menneskeheden, for vi må have den ånd, som Verdi her præsenterer, hvor vi virkelig tager hele verden ind i vore hjerter, både den nuværende og fremtidige menneskehed.
Jeg vil gerne bede Lena Malkki [sopran, Sverige] synge og Dominik Wizjan [pianist, Polen] akkompagnere på klaver, disse to meget smukke arier.
[Lyt: 7:45 min]
Tom: Mange tak, Lena og Dominik.
Jeg mener dette, er en passende introduktion til det, der kommer nu. Vi har, som I ser, Helga parat online, og jeg vil blot sige et par ord for at introducere hende.
Hvis I ikke allerede kender hende, vil jeg foreslå, at I googler hende og finder en masse af hendes skrifter, for de er derude[1], for hun er en meget inspirerende kraft, men hun er også meget intimt knyttet til den proces, der netop nu finder sted i Kina og internationalt, og som kendes som Bælte & Vej Initiativet.
Helga stiftede Schiller Instituttet i 1984, men var allerede inden da meget politisk aktiv. Hun var én af lederne i LaRouche-bevægelsen og blev mere udtrykkeligt leder, da hun i 1977 giftede sig med Lyndon LaRouche, og hun har siden da været drivkraften i en masse projekter for at forandre verden. Hun er også meget nært, personligt knyttet til Kina, da hun rejste til Kina som ung journalist og så ting i Kulturrevolutionens mørke tid, og i takt med, at der opstod nye muligheder, var hun i 1970’erne sammen med Lyndon LaRouche en førende kraft i at skabe en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden, også sammen med Den Alliancefri Bevægelse i 1970’erne. Da der, i 1989 med Berlinmurens fald, opstod en mulighed for at få en helt ny verden, grundlæggende set, men også en helt ny, strategisk situation i Europa, var hun meget aktiv i at forsøge at ændre dynamikken; først, og også sammen med Schiller Instituttet, var hun en ledende kraft i en masse konferencer for at forsøge at få en massiv udvikling af Europa, fra Centraleuropa og mod øst, og dette blev i stigende grad saboteret, kan man sige, af de gamle magter. Hun var dernæst en førende stemme i at forvandle dette projekt til Verdenslandbroen; og Helga rejste meget til Kina for at understrege nødvendigheden af denne Verdenslandbro, for at forbinde Kina med Europa gennem infrastrukturkorridorer, det, hun også kaldte Den Nye Silkevej, og af denne grund blev hun i Kina kendt som Silkevejslady’en. Der skete dernæst det, at det på dette tidspunkt blev delvist stoppet pga. krisen i Asien i 1997, men med krisen, der kom i 2008, gjorde Kina noget helt andet end det, der foregik i Europa og USA, og de ændrede politikken og begyndte massivt at transformere den kinesiske politik med udvikling af infrastruktur, og de lod det ikke være godt med det, med at løfte 700 mio. kinesere ud af dyb fattigdom; men i 2013 initierede Xi Jinping også politikken med Bælte & Vej Initiativet for at sprede denne politik internationalt.
Så Helga er blevet en meget citeret person og en hyppig gæst i de kinesiske medier, hvor hun taler om disse spørgsmål. Hun var også i Beijing, hvor hun var inviteret som repræsentant for Schiller Instituttet til Bælte & Vej Forum, der fandt sted i maj måned i Beijing, som en del af konferencens indbudte tænketanke.
Vi er meget glade for at høre hendes stemme her og høre hende præsentere, hvad det egentlig er, vi mener med vore valgplakater, hvor vi siger, at Danmark – København og Danmark og Europa – bør tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet / Den Nye Silkevej. Så vi er meget glade for at have dig med os, Helga, og høre, hvad du kan fortælle os.
Min. 24:05.
(Engelsk udskrift af Helgas indlæg)
[1] Se engelsk: http://newparadigm.schillerinstitute.com/
dansk: http://schillerinstitut.dk/si/
Leder, Schiller Instituttet og LaRouche PAC, 11. nov., 2017 – Følgende er et svar, Helga Zepp-LaRouche gav på et spørgsmål, stillet af formand for Schiller Instituttet i Danmark, Tom Gillesberg, under diskussionen, der fulgte efter Helgas briefing til Schiller Instituttets Venners valgarrangement i København, 10. nov.
Hendes svar udgør hendes lykønskningsbudskab til festlighederne 11. nov. i anledning af Schillers fødselsdag.
Tom Gillesberg: Da vi begyndte mødet, Helga, kommenterede jeg det faktum, at det i dag er Friedrich Schillers fødselsdag [10. nov. 1759 – 9. maj 1805]. Så jeg mener, det er meget passende at tænke over dette. Og jeg vil gerne spørge dig, Helga: Hvis Schiller var her i dag, hvad mener du så, han ville bidrage med, og hvad kan vi bruge Schiller til i dag?
Helga Zepp-LaRouche: Jeg mener, at Schiller ville være meget glad, for grunden til, at Schiller Instituttet hedder Schiller Instituttet – jeg kunne have en indsats for at etablere en bedre relation mellem relationer; jeg kunne have fundet en anden tænker: Leibniz, Cusanus, der er mange, der har gjort utrolige ting. Men jeg har altid ment, at Friedrich Schillers menneskebillede var det mest ædle: Ideen om, at alle mennesker kan blive skønne sjæle.
Som jeg for nylig skitserede i en tale, jeg holdt i New York, så er ligheden mellem konfutsiansk æstetisk opdragelse og Friedrich Schillers æstetiske opdragelse, forbløffende stor. Konfutse, der trods alt levede for 2.500 år siden, og Friedrich Schiller, der levede for over 200 år siden, kom imidlertid begge på den samme idé. Nemlig, at ethvert menneske har potentialet til ubegrænset selv-fuldkommengørelse; til at blive et geni. Og Schillers definition af geni var en skøn sjæl. Hermed mente Schiller, at man finder frihed i nødvendighed, og man gør sin pligt med passion. Ikke som én, der følger Kant, og som siger, »jeg må gøre min pligt« og ser rasende ud, og man er moralsk, men man hader det. Men derimod, at man glæder sig over at gøre det gode.
Jeg finder, at Xi Jinping er i besiddelse af denne egenskab. Jeg har studeret ham, studeret hans taler, hans bog med taler, The Governance of China, som I bør læse, som er udgivet dér; men man kan også finde alle hans taler på Google. Jeg kom til den konklusion, at han er en filosof; at han er et konfutsiansk renæssancemenneske. Og jeg mener, at Schiller ville have været utrolig glad over, at et sådant menneske er statsoverhoved, og at han har strømlinet hele det kinesiske samfund i overensstemmelse med disse ideer.
Jeg er meget optimistisk med hensyn til dette. Jeg mener, den vestlige propaganda er selvfølgelig flippet ud som bare pokker. De siger, »Åh! Xi Jinping er en ny Mao Zedong, endda en ny Stalin. Han koncentrerer al denne magt i sine egne hænder.«
Men undersøger man dette, ser man, at det ikke er tilfældet. Vist er det et meget centraliseret system, men det er et meritokrati; det er helliget folkets almene velfærd, og ikke kun det kinesiske folks, men udtrykkeligt også alle de deltagene landes [i Bælte & Vej]. Så jeg mener, Schiller ville genkende denne idé med at have en vision om en bedre verden, for, når man læser hans Æstetiske Breve, siger han: Man må give sine samtidige mennesker det, de har brug for, og ikke det, de begærer.[1] Man må være en tjener for sit århundrede, men ikke dets slave. Og andre, lignende begreber. Jeg mener, man må have en vision for, hvor man ønsker, menneskeheden skal være i fremtiden.
Det er ideen om, at den menneskelige art har muligheden for at blive forædlet, og dette var en udbredt idé hos Konfutse, og det var ligeledes absolut Friedrich Schillers idé.
Jeg mener, at dette er to meget gode udgangspunkter for at starte en debat om, hvad der er galt med den nuværende liberalistiske kultur, hvor »alt er tilladt«. [i modsætning til] ideen om, at kunst må være skøn. For kun, hvis kunst er skøn, kan den bevæge hjertet og forædle mennesket. Jeg mener, vi har et presserende behov for dette, for, ser man på vore samtidige mennesker, så har de et presserende behov for en æstetisk opdragelse. Og jeg mener, at det er, hvad Schiller Instituttet forsøger at gøre, og man kan ikke nægte, at det, vi hørte i begyndelsen, denne arie, der blev sunget [af Lena Malkki], er skønnere end det, man kan høre af Madonna. Hun er faktisk det modsatte af det, hendes navn siger; men det vil jeg overlade til jeres bedømmelse.
[1] Se også: »Vi behøver Schillers Æstetiske Breve i dag«, af Feride Istogu Gillesberg.
Helga Zepp LaRouche Addresses Copenhagen Campaign Event of
‘Friends of the Schiller Institute,’ Nov. 10, 2017
– The Legacy of Friedrich Schiller and the Schiller Institute –
– In the Confucian Concept of Xi’s New Silk Road Today –
Schiller Institute Chairwoman and founder Helga
Zepp-LaRouche was introduced by Schiller Institute in Denmark
Chairman Tom Gillesberg, who is running for mayor of Copenhagen
on the Friends of the Schiller Institute slate.
HELGA ZEPP-LAROUCHE: I’m very happy to be here by Hangout
video, because there are a lot very important things happening
which the Western media are absolutely hiding from the
population. As a matter of fact, since you referred to the
founding of the Schiller Institute in 1984, I was just reflecting
that the purpose why I created the Schiller Institute in the
first place, was because I saw the world very much in need of a
different idea of relations among nations.
And that was the main reason why this institute was created,
because I realized, in 1983, the relationship between Germany and
the United States, Europe and the United States, the so-called
“advanced sector” and the developing countries, all of these
foreign relations were terrible. For slightly different reasons
in each case, but I basically said, “this is not the way nations
should organized themselves, and that is not how they should
relate to each other.”
So I came up with the idea to create an institute devoted to
the development of a just new world economic order, whereby every
person on the planet would eventually have a decent life, that
was explicitly the idea; and that this new world economic order
would only function if it would be combined with the idea of a
dialogue of cultures on the highest level, where one country
would not refer to the worst tradition of the other, but to the
best, and vice versa. And that all of this would be accompanied
by a lot of Classical culture, a lot of emphasis on science, on
science and technology as the motor for such a development.
Now, I don’t want to go through the long history of the
Schiller Institute, which has done an enormous amount of work on
five continents since its existence, but I’m very happy to say
that if you look at the world today, especially in the last
several days, a lot of what the Schiller Institute was meant to
be, is coming into being.
People really have to realize that the summit which just
took place between President Xi Jinping and President Trump, was
an absolutely historic breakthrough. Now, if you listen to the
Western media, you would think the opposite; you would think, if
you read the New York Times you would say, “Trump sold out to
the Chinese, because Xi Jinping is much more powerful than
Trump.” If you listen to second channel of German TV, their
comment yesterday was that, yes, this was all a big show, but
Trump is so irrational and changing so quickly that in two weeks
he will not even remember what happened. Or, the Frankfurter
Allgemeine Zeitung this morning, I had to laugh when I was
reading this. On the front page, they said if Deng Xiaoping were
still alive, he would have wept tears of joy when he saw that Xi
Jinping and Trump were meeting, seeing eye-to-eye, treating each
other as equals.
So the Western media are just completely beside themselves,
they’re cynical, they’re absolutely geopolitically blinded in
such a way that they can’t even look at what is going on.
Now, let me tell you what really happened: First of all, on
Wednesday [Nov. 8], the Chinese government did something which
has never happened, giving an honor to Trump which they have
never given to any other foreign head of state. They closed down
for an entire day the Forbidden City; this is the largest complex
of palaces in the world. Since the 17th century, it was the seat
of the emperors, and it is just one large complex of palaces, one
after the other: it has opera houses, it has living quarters,
it’s just an unbelievable environment.
They closed this down, and they performed for President
Trump and his wife Melania, excerpts from three Beijing operas,
and they showed ancient handicrafts in restoration; and really
steeped the Presidential couple in Chinese culture. Which
everybody who knows it, knows it’s extremely beautiful and
extremely impressive. And they called this a “State Visit-Plus.”
A commentator from the think tank CASS [Chinese Academy of Social
Sciences] said this has never happened in the history of China,
either; they have never given a head of state such a high-level
visit, so it was a highest honor ever given to a foreign
President.
Now, the Western press is not reflecting why this is the
case, but President Xi said that the this is the beginning of a
new start of relations between the United States and China, and
it will do very important, good things not only for the two
people, but for the entire world. And Trump, on his side, said,
what could be more important than the two largest economic
countries finding a good cooperation; and he also said that he
looks ahead to many years of friendship and collaboration between
the two countries, accomplishing incredible things.
Obviously, not unimportant was the fact that there were
trade deal deals signed for, altogether $253 billion, ranging
from energy, agricultural products, airplanes were being bought,
infrastructure. And in a certain sense, this is important, and
designed to grow — it’s not the end of it. Trump made several
speeches where he said — there was an incredible trade gap up to
now, but he doesn’t blame the Chinese for it, he blames the
former U.S. administrations for allowing this to happen.
So obviously, there are many positive things in this trade
relation, as such, but I think more importantly the spirit which
comes from the New Silk Road, which is the policy which has been
put on the agenda by Xi Jinping since 2013, and which in the four
years since, has grown to be the largest economic infrastructure
project ever in history: Already something like 70 countries are
collaborating. They are building infrastructure corridors, six
major corridors, almost 40 cargo trains and connecting between
China and Europe, now, every week. The development is spreading
with absolute excitement into Latin America, into Africa, into
even European countries.
The biggest change, in my view, has happened in Africa,
because China has invested in a rail line from Djibouti to Addis
Ababa; now from Kenya; another line is being built to Rwanda.
Many hydropower dams, projects for hydropower, irrigation,
industrial parks. And all of this has led to a completely
different attitude of the Africans, who, for the first time, see
the perspective of overcoming their underdevelopment.
The philosophy behind all of this is the idea that only if
you have harmonious development of all nations on this planet,
can you have a peaceful development in China. And this is based
on the Confucian idea that only with the maximum development of
the individual, who should become a wide person, is spread
throughout the entire family and all the families develop
harmoniously, can you have peace in the nation, and obviously in
the world, among the nations.
This is not understood by the West at all. They are
absolutely convinced — and I think some of these political
forces are so geopolitically entrenched that they really believe
this, that they cannot mention that a country can actually be
devoted to the common good of its people. And that China is
doing that is without any debate, because, as Tom just mentioned,
I was in China in 1971, during the Cultural Revolution, and I saw
the country in distress. And I went back in ’96, and I saw the
absolutely incredible change for the better in these 25 years.
And what has happened in the last 30 years is just the
biggest economic miracle of any country on the planet. China has
lifted 700 million people out of poverty, and what happened at
the just-concluded 19th Party Congress of the CPC, was that Xi
Jinping announced that by the year 2020, China will have
eradicated all poverty. There are only 42 million people left
who are poor, in rural areas, and they now are using modern
technology to overcome that, by providing the means for
e-commerce to the farmers in the rural areas of poor regions, so
they can market their products via the internet, and that way
they are starting to develop more income and more wealth, so that
they will no longer be poor by the year 2020. I have no reason to
believe that they will not succeed in doing that, because, when
you see the vector of development of the last 30 to 40 years,
they are going to accomplish that.
By the year 2035, China wants to be a modern socialist
country, and Xi Jinping has developed a plan up to the year 2050,
for China to be a strong, modern, harmonious, democratic, happy
people.
Now, in this speech, at this party convention, Xi Jinping
mentioned I think it was 15 times or so, that the purpose of the
political work of the Communist Party is that people should have
a better and happier life. And what China is doing is obviously
a model which is much more devoted to the common good, than you
find it in the West, where, if you compare it to the poverty
level in the European Union, for example, where you have 120
million people who are poor; or you compare it to the economic
situation in the United States, where for the first time in an
industrial nation, you have a lowering of the life-expectancy!
Now, if there’s any parameter for the productivity and the
well-being of an economy, it is the life expectancy of its
people. And if you an industrial country with the collapse of
the life span, then you know that there is something absolutely
wrong. And this is the result of what happened with the
neo-liberal system, especially since the United States with the
neo-cons decided to become the leader of a unipolar world, which
went along with the neo-liberal system, where the rich became so
rich that it is unreasonable, and the poor become poorer.
And you have right now, I think something like 95 million
people in the United States who are no longer counted as being in
the labor force, because they have given up looking for work, or
they are sick, or they are in prison, or they are somehow
misplaced in some other form.
So, I think that what is happening right now is that Xi
Jinping has put on the agenda a model of economic cooperation
which needs to be studied. I think it’s a big mistake that the
Europeans are just dismissing it. Like, for example, the French
Economic and Finance Minister Bruno Le Maire just went to Berlin
yesterday, and there he addressed a German-French economic forum,
where he said, now Europe must stop being naïve, we must be
united to stand up against China, against Russia, against the
United States. And then the German Foreign Minister Sigmar
Gabriel yesterday on a TV show basically said the same thing —
he said, now, Europe must stand united against the aggressive
powers of Russia and China, where human rights mean nothing.
I mean, this is such an arrogance! You know, talking about
“democracy,” why don’t you just look for a second at what
happened with Hillary Clinton’s campaign? Now the big scandal in
the United States is that the Democratic Party leadership, one
year before the party convention was to supposedly decide on the
candidate for the 2016 Presidential election, has decided it
would be Hillary. And then they channeled illegal money,
violating FEC rules up and down, right and left, intriguing
against Bernie Sanders. And then, concocting “intelligence”
against Trump with the help of British intelligence, played back
into the United States. I mean, this is a joke! There is no
democracy, not in this present system.
And I think that to accuse Russia and China of being
“aggressive” is just absolutely wrong! The whole question of
what was the Ukraine crisis: [Former German Chancellor] Helmut
Schmidt said it very clearly: The reason why the Ukraine crisis
happened, and where it started was in the Maastricht conference
in 1992, because that was when the EU decided to have the
Eastward expansion without limit. And that is the same thing as
what the NATO expansion to the East was, breaking all promises
made to Gorbachev at the time, that NATO would never expand to
the borders of the Soviet Union, or Russia for that matter.
So we are in a real crisis. And rather than being so
arrogant and saying there are no human rights in China and
Russia, and these countries are “aggressive” — which they are
not — we should rather reflect on what should the future be?
China happens to be the only country which has presented a
strategic model of international relations based on a win-win
cooperation of respect for the sovereignty of the other country,
of non-interference, of accepting the other social model of the
other system; and this is a strategy for peace. This is the idea
of overcoming geopolitics. And we should not forget that it was
geopolitics which was not only the cause for many wars in
history, but especially two world wars in the 20th century.
And the idea to have an inclusive, win-win cooperation among
all countries on the planet, what should be against that? Why
can Europe not, why can’t Denmark, and Germany, and France, and
Italy, just say: When the relationship between the United States
and China is already now on such a new historical basis, where
the strategic partnership between China and Russia is also very,
very strong, and Putin and Xi Jinping have both said that the
relationship between these two countries are on the best level
ever. And now China and the United States are saying the same
thing about their two countries. Now, what could be better, than
to have the United States, China and Russia working together for
a new paradigm of relations among nations? Why can the European
nations not just say, “Well, that is very good, because if the
biggest nuclear powers can cooperate in a peaceful way, then the
danger of a thermonuclear war is obviously diminished and could
be eliminated in a short period of time; and we cooperate.”
I mean, we have so many tasks which are urgent: The
reconstruction of Southwest Asia, of the Middle East, of
countries which have been completely destroyed by wars which are
the outgrowth of regime change, of the unipolar world, on wars
based on lies, which have cost {millions} of people their lives
in Iraq, Afghanistan, Syria, Yemen. These countries have been
absolutely destroyed and they need to be reconstructed.
There is already a discussion that the only way you can do
that, is by extending the New Silk Road into the Middle East.
And I have said for a very long time, that the only way how you
can have peace in the Middle East, is if all the major neighbors
— Russia, China, India, Iran, Egypt, hopefully the United
States, and hopefully European nations, are all working together,
and then you can eliminate the present tensions and frictions and
ongoing fights, which have almost been eliminated in Syria and
Iraq.
And look at Africa: Don’t you think it’s time that we join
hands with China in the development of Africa? Do you really
think that the underdevelopment of Africa is a natural condition?
No! It is the result of hundreds of years of colonialism, of
decades of IMF conditionalities, which insisted, that countries
should pay their debt and not pay for infrastructure and not pay
for social expenditures. And the reason why Africa has been in
such a terrible condition is because it was the policy of the
West {not} to develop the African continent.
And now China has come, and said, “no,” we have the idea to
eliminate poverty in every corner of the planet, and they have
started the industrialization of Africa, and Xi Jinping has
offered to Europe, to the United States, to join hands and have
joint projects in all of these countries.
Don’t you think it’s time that we become adult as a human
species? I think it should be clear to everybody that in the age
of thermonuclear weapons, war cannot be a way of resolving
conflicts. And I think also, the idea that the human species
should be able to come up with an idea of self-governance of one
human species; that it’s not a natural condition that you always
will have one nation against another nation, or a group of
nations against another group of nations.
In reflecting about what happened in the recent period,
especially with the 19th Party Congress of the CPC, where Xi
Jinping developed a perspective between now and 2050, it is very
clear that if you look at the long arc of human civilization,
sometime the idea that we would be the one humanity, the
“community for a shared future for mankind” — which is the
formulation Xi Jinping always uses — had to come! And that it
comes from China should not be a reason not to be up on the idea.
It has to do with the 5,000 year history of China, the 2,500
years of Confucian tradition that this idea was made by China,
but it is a universal idea, it’s not something limited to one
culture or one nation.
So I think we are at a very exciting moment of history. I
feel very much vindicated that the work, not only of the Schiller
Institute, but the organization associated with the name of my
husband, Lyndon LaRouche, is now being implemented. This goes
back all to the early ’70s, where my husband developed the
proposal for an International Development Bank, the IDB. This was
picked up by the Non-Aligned Movement in ’76, in their final
resolution in Colombo, Sri Lanka; and it was the idea that a new
credit institution should be created, replacing the IMF, which
would provide — at that time, the idea was 400 billion
deutschemarks, or $200 billion approximately, per year, for
technology transfer to the developing countries.
And that’s what China is now doing. That’s what they’re
doing with the AIIB, with the New Development Bank, with the
different Chinese banks, focusing on the real economy.
Then, if you look at all the development plans we have been
working on: The first development plan for Africa, we published
in 1976. We had a plan for the development of Latin America,
working with [then Mexican President] López Portillo. We had a
40-year development plan for India, on which we worked together
with Indira Gandhi. We had a 50-year development plan for the
Pacific Ocean Basin in the early ’80s.
Then, in ’89, we had the Productive Triangle for the
development of East and West Europe. And in ’91, when the Soviet
Union disintegrated, we proposed a peace plan for the 21st
century, starting with Eurasian Land-Bridge, which we already
called the New Silk Road, at that time.
So I feel very much that our lives’ work has absolutely come
into reality. And what we have to do now, is we have to get
European nations to understand that the crisis not that China is
making these proposals, and the crisis is not that Trump is
rejecting the neoliberal model, at least as it was represented by
Bush and Obama and Hillary. The real crisis is that people in
Europe are still absolutely somehow in chains to their own
ideological thinking that they, first of all, are very
Euro-centric; they think Europe is the navel of the world; while
in reality, the power center is shifting to Asia, since they have
better principles than we have right now.
And just to illustrate the point, the Bundeswehr, the German
army, put out this study already in February of this year, where
they have basically six scenarios by the year 2040. It has all
options, where the worst option is Europe will completely
collapse, many European countries will leave the EU and join with
the Russia bloc; and Europe will just lose all importance. If
you look at these six scenarios, what you see there is an
absolutely wrong method of thinking: It’s the projection of the
status quo, of geopolitical thinking, and naturally in a changing
world, there is no way how such thinking can survive, therefore,
if they keep thinking that way, this is probably what happens in
Europe.
Now, look at what China is doing, instead. They just
created the largest, highest-level regulatory body, which is even
more important and has higher ranking than all the ministries,
for the case of a new financial crisis. And it has absolutely
nothing to do with the Chinese debt, because the Chinese debt
has, as a counterforce, real assets — investments in
infrastructure, in industries and so forth, so if there would be
a blowout, these assets will be there. While the monetarist
system of the trans-Atlantic sector, people have learned
absolutely nothing after the crisis of 2008. That is the real
danger, and obviously China is looking at that, and Xi Jinping
has said this in many speeches since the G20 summit last year in
Hangzhou, that the causes of the 2008 crisis have not been
eliminated, and therefore the danger of a new crisis is
absolutely there.
So what we have to do, is we have to absolutely reflect,
what is wrong with the European thinking. The problem is not
that other countries are rising and we are stagnating. The
problem is that Europe has turned away from its highest
traditions.
We have now a pretty decadent culture. If you look at the
youth culture, pop music, many of these so-called pop singers are
outright Satanic: They are ugly, they promote an image of man
which is a beast, it’s full of violence, it’s pornographic, and
it’s just “everything goes.” There is no more limit, there is no
morality, everything is allowed: You don’t have two sexes, you
have in Germany now officially three sexes, you have 49 genders,
it’s just becoming absolutely Sodom and Gomorrah, or very much
parallel to the end-phase of the Roman Empire, where you had
similar phenomena.
So, I think that the problem is not China rising. The
problem is that Europe has moved away. We have a beautiful
tradition. We have a Classical period, the Renaissance of Italy,
we have the Andalusian Renaissance, the École Polytechnique in
France. We have a German Classical period which has produced
some of the most outstanding thinkers, composers, poets, you
know, the rich tradition linking the Classical period of Germany
with that of Denmark. I mean, Danish people saved the life of
Friedrich Schiller.
So there are enough points where we can say, “Let’s just go
back to our best traditions, and then we will find out that the
Classical periods of Europe, and the Confucian tradition of
China, and the Classical periods of other nations, are indeed
creating the basis for a new Renaissance.”
I think we are at an incredible moment of history, and we
should just remind ourselves of the words of Friedrich Schiller,
who said, “A great moment should not find a little people.” So
let’s try to elevate our people, to think big, think beautiful,
become beautiful souls, create the basis that all children have a
chance to become geniuses. And if that is in our willpower to
do, and this is why the election campaign of Trump and the other
members of the Schiller Institute are so absolutely important,
and that is why we should all be happy that the Schiller
organization exists in Denmark and creates an option for all
Danish people to join this incredible historical moment and make
a better world for all of us. [applause]
Tom Gillesberg: Mange vælgere, der er så heldige at stifte bekendtskab med kampagnen fra Schiller Instituttets Venner til kommunalvalget i København og ved valget til Region Hovedstaden, glæder sig over endelig at møde folk med store visioner og ideer for fremtiden, noget, der i den grad mangler i den gængse politiske debat. Men kort tid efter melder sig så næste spørgsmål: Hvorfor stiller I op til de lokale valg med ideer, der ikke besluttes kommunalpolitisk, men kun i Folketinget, i finansverdenen eller tilmed i international sammenhæng?
Det gør vi, fordi den største forhindring for, at vi her i København og resten af Danmark kan få en langt bedre velfærd og et fremtidigt spændende liv, er den mørklægning, som de offentlige institutioner og medierne har af både de vigtigste negative og positive udviklinger, der finder sted i verden. De katastrofer, der truer os, og de gigantiske muligheder, der er der for os.
På den ene side den akutte fare for et finanssammenbrud værre end i 2007-2008 og den aktive kampagne for at få Danmark involveret i permanent konfrontation, og på den anden en fantastisk chance for, at vi sammen med Kina, Rusland og størstedelen af resten af verden skaber økonomisk udvikling og opbygning rundt om i verden med Kinas politik for Den Nye Silkevej, en politik baseret på de principper, som Schiller Instituttet har kæmpet for siden sin grundlæggelse i 1984. Den kinesiske politik for Den Nye Silkevej, eller Bælte og Vej Initiativet, som den også kaldes, og som er en international fortsættelse af den kinesiske politik, der har løftet 700 mio. kinesere ud af dyb fattigdom, vil betyde enorme fremskridt for såvel fattige som rige overalt på kloden.
For fattige betyder den, at de bliver løftet ud af fattigdom og håbløshed gennem brugen af moderne infrastruktur og teknologi. For rige lande, som f.eks. Danmark, betyder den, at vi får moderne infrastruktur, som f.eks. magnettog, der kører 550 km/t, eller højhastighedstog, der kører 300-380 km/t. Det vil gøre det muligt at tage turen fra København til Århus på 35-60 min. alt efter togtype og gøre det meste af Danmark til en forstad til København. Det vil betyde, at Danmark som en del af et moderne infrastrukturnet har langt kortere til andre lande og vil have en langt større og mere lukrativ samhandel med omverdenen. Det vil betyde, at vi kan gøre op med det defekte paradigme baseret på nulvækst, serviceøkonomi og finansspekulation, der har domineret Europa og USA alt for længe, og som har betydet manglende fremgang for de fleste og en voksende håbløshed og velfærdsreduktion for mange.
En overgang til Silkevejens nye paradigme indebærer en tilbagevenden til ideen om videnskabeligt og teknologisk fremskridt, og at det er naturligt, at levestandarden skal vokse fra årti til årti. F. eks. ved at sygdomme, der før ville ødelægge vores livskvalitet eller slå os ihjel, pludselig kan besejres med moderne medicin og teknologi, og fordi vi har råd til hele tiden at bruge flere penge og ressourcer på vores sundhedssystem.
Det betyder også, at vi kan bruge flere ressourcer på uddannelse i alle aldre og iværksætte tiltag, der vil øge evnen til selvstændig tankegang og kreativitet, som f.eks. gratis instrumental- og sangundervisning til alle børn. Vi vil bruge stadig flere penge på uddannelse, og det kan vi tillade os, hvis store offentlige infrastrukturinvesteringer og en aktiv politik for at sikre maksimalt videnskabeligt og teknologisk fremskridt sørger for en hurtig voksende produktivitet i økonomien som helhed. Ikke skabt gennem nedskæringer og smalhals, men gennem at investere maksimalt i den største ressource, vores samfund har: Dets befolkning og dets fremtidige generationer.
Alle de øgede ressourcer, vi skal bruge lokalt og regionalt, vil ikke være til rådighed, med mindre vi ændrer det nuværende defekte paradigme – med mindre vi kan ændre den måde, folk her i København og i resten af Danmark tænker på. Derfor skal du hjælpe vores kampagne og dermed hjælpe dig selv, din familie, dit lokalsamfund, dit land og resten af verden.
Inden for kort tid kan den nuværende økonomiske optimisme herhjemme, drevet af finansielle bobler og bygning af luksusboliger, de færreste i dag har råd til, hurtigt være erstattet af en krise, der er værre end den i 2008. Derfor skal vi handle nu, inden næste finanskrak, med gennemførelsen af en række tiltag, som vi herhjemme og i resten af den vestlige verden burde have iværksat efter krisen i 2008. De findes beskrevet i programmet nedenfor, som LaRouches Fire Love. Mindre kan ikke gøre det, men gennemfører vi disse reformer, og får vi Danmark til at blive en del af Den Nye Silkevej og det optimistiske nye paradigme, så er der ingen grænser for, hvad vi vil være i stand til, både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Så kan vi bryde ud af nulsumsspillets evige prioriteringer og nedskæringer og i stedet investere stadigt mere i den nuværende og fremtidige befolkning.
Stem på Schiller Instituttets Venner, men tag også et ansvar for, at de virkelige spørgsmål, der vil afgøre vores fremtid, kommer til offentligt skue. Vær også med til at bryde mørklægning af de virkeligt spændende og afgørende spørgsmål, som netop nu bliver holdt ude af medierne og diskussionen.
København, 10. nov., 2017.
Tom Gillesberg, kandidat til borgmesterpost og regionsråd i København for Schiller Instituttets Venner; formand for Schiller Instituttet i Danmark.
København, 8. nov., 2017 – Schiller Instituttets Venner stiller op i kommunal- og regionsrådsvalget, KV 2017, med sloganet: »Inden nyt finanskrak: København [eller den relevante by] skal med i Den Nye Silkevej«, som er ophængt på plakater i hovedstaden og andre byer.
I går talte den danske udenrigsminister Anders Samuelsen på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, om regeringens nye udenrigspolitiske strategi, for fulde huse, samt et live-stream publikum.
Lissie Brobjerg fra Schiller Instituttet stillede det første spørgsmål om den nye æra for kinesisk-amerikanske relationer, og, om Danmark skal tilslutte sig den Nye Silkevej. Som svar anerkendte Samuelsen offentligt vores kampagne ved at indlede med at sige:
»Det første [spørgsmål fra] Schiller Instituttet, det var mere eller mindre et kommunalpolitisk indlæg, tror jeg altså, så det tror jeg, at jeg vælger, at det må vi tage bilateralt bagefter.«
Han fortsatte derefter med at tale om de dansk-kinesiske relationer. Den fulde ordveksling følger her: (Spørgsmålet begynder på 36:33 min. på: https://www.diis.dk/event/udenrigspolitik-ustabil-tid-debat-udenrigsministeren)
LISSIE MARIA BROBJERG
[36:33]» Hej, mit navn er Lissie, jeg kommer fra Schiller Instituttet. På torsdag skal præsident Trump mødes med præsident Xi Jingping, og det er blevet berettet i Wall Street Journal, at man vil oprette en finansinstitution mellem statsfonden CIC og Goldman Sachs for at Kina kan investere i USA, med en startkapital på $5 milliarder til en masse infrastruktur. Xinhua nyhedsagenturet snakker om, at det her er en ny æra i kinesisk-amerikanske relationer, som kan komme til at lægge grunden til en ny type internationale relationer for den fælles opblomstring af økonomien på verdensplan. Så jeg vil høre, hvad Danmarks rolle er i den her nye dynamik for relationer. Skal vi samarbejde med Kina, USA og Rusland, bygge atomkraftværker, magnettog i Danmark, i samarbejde med dem, være involveret i internationale infrastruktur projekter? Altså, implicit, [tage del i] Den Nye Silkevej?« [37:25]
ANDERS SAMUELSEN
[38:30] »Det første [spørgsmål fra] Schiller Instituttet, det var mere eller mindre et kommunalpolitisk indlæg, tror jeg altså, så det tror jeg, at jeg vælger, at det må vi tage bilateralt bagefter. Danmark har også tætte forbindelser til Kina, og det vil vi også have i fremtiden. Og vi rejser de menneskerettighedsspørgsmål, som alle kender til, på den måde vi gør det, når vi snakker med kineserne, og det vil vi også gøre i fremtiden. Men vi har denne her åbne respektfulde dialog, som vi har. Vi tager udgangspunkt i et-Kina-politikken, og alt det vil jeg ikke trætte nogen med. Men Kina er en vigtig spiller, og derfor så skal vi selvfølgelig have en dialog med kineserne. De kommer til at fylde mere og mere. Både på den økonomiske front og på den sikkerhedspolitiske front i fremtiden. Bl.a. – nu sluttede vi af omkring Nordkorea – jeg tvivler på, at man kan løse den konflikt uden, at kineserne er en aktiv part i det spørgsmål. Og de har mange store ambitioner – det var jo lidt det, der lå i spørgsmålet – det er vi alle sammen fuldt bevidste om, at det har de.«
Lissie Brobjerg stillede også et andet spørgsmål om den Tjekkiske Republiks opposition til sanktionerne mod Rusland i den efterfølgende sektion, hvor DIIS-researchers responderede til regeringens nye, udenrigspolitiske strategi.
LISSIE MARIA BROBJERG
[1:33:37] »Ja, hej. Der blev snakket om Rusland og sanktioner. Nu kom den tjekkiske præsident ud for nylig og sagde, at man skulle gøre en ende på sanktionerne mod Rusland og siden der er en øget dialog mellem USA og Rusland, og nu skal Trump mødes med Putin til APEC 11. nov. i Vietnam, så er der potentiale for en vending i situationen for et øget samarbejde, muligvis gennem den Nye Silkevej, og på den måde kan et økonomisk samarbejde vende tingene. Hvad tænker du om det nye potentiale?« [1:34:19]
FLEMMING SPLIDSBOEL HANSEN, fra DIIS
[1:36:22] »Ganske kort om sanktioner. Ja, vi har jo et sæt af sanktioner, EU har et sæt af sanktioner, som er rettet mod Rusland og mod dele af Ukraine også. Det er både materielle sanktioner, og det er sociale sanktioner, altså rettet mod enkelte personer. Og der hører vi jo, hver gang sanktionerne skal op til forhandlinger, når de skal fornys, at der er uenigheder internt i EU, og det er der ikke noget nyt i. Det har vi kunnet iagttage andre steder, bl.a. i Frankrig og Tyskland. De nye vendinger, som kommer fra Tjekkiet, ændrer heller ikke på det, og jeg vil tro – og nu kan jeg jo se på ministeren[, at han ikke er enig? @1:36:48] – men jeg vil tro, at de bliver fornyet igen, og jeg er nødt til at være ærlig og sige, at jeg bliver forbavset, hver gang de bliver fornyet, men der er altså en ret stor intern sammenhængskraft i EU, når det gælder de her sanktioner. Og man er sådan rimelig fast i kødet på, at de skal altså fortsætte. I forhold til Silkevejen, så er det jo ikke et alternativ til det her. Rusland er også koblet på, en række af landene i det tidligere Sovjetunionen er koblet på, og det er jo et kæmpe projekt, som kommer til at tage lang tid, og der er meget, meget stor usikkerhed forbundet med det. Men sanktionerne har egentlig ikke noget med Silkevejsprojektet at gøre, selvom begge dele er rigtig, rigtig spændende.« [1:37:24]
Bagefter blev Tom Gillesbergs valgmateriale til borgmesterposten, som også inkluderede en invitation til vores forestående valgmøde fredag, 10. nov., uddelt til alle deltagerne.
Med formand Tom Gillesberg, Schiller Instituttets KV 2017 spidskandidat i København.
Leder af Hjørring Musikskole, Christian Larsen.
Michelle Rasmussen, Schiller Instituttet; kandidat KV 2017 i København.
Michelle Rasmussen, der opstiller til kommunal- og regionsrådsvalg i København for Schiller Instituttets Venner, interviewede Christian Larsen den 3. nov. 2017.
København, 21. august, 2017 (Schiller Instituttet) – DR.dk Nordjylland rapporterer, at i Hjørring kommune, der har 65.000 indbyggere, »skal alle børn lære at spille et instrument. I børnehaven skal de lære at spille violin. Derefter skal de, frem til og med 5. klasse, have undervisning i forskellige instrumenter, korundervisning, og så skal de spille i orkester«.
I det kommende skoleår vil 1085 børn deltage i projektet, og på sigt er det hensigten, at alle børn skal deltage. Hjørring Musiske Skole har bl.a. indkøbt flere hundrede violiner og andre orkesterinstrumenter.
Christian Larsen, leder af Hjørrings Musiske Skole, sagde: »Vi gør det, fordi det er sjovt, og fordi børn netop i den alder har et meget stor potentiale til at udvikle hjernen, og når du spiller musik udvikler du dig kognitivt, motorisk og også følelsesmæssigt.«
I en baggrundssamtale med Schiller Instituttet tilføjede Christian Larsen også, socialt. Ideen startede i 2010 med et ønske fra græsrødder om at gentage en dansk version af Venezuelas El Sistema orkester-massebevægelse. Principperne for den danske version var, at det skulle være gratis, åbent for alle børn, med flere timers øvelse om ugen, fokusere på musisk udtryk snarer end teknik, understrege fællesskabet snarere end individet og omfatte »peer-to-peer« undervisning, hvor børn underviser børn ved siden af de voksnes undervisning. Projektet i Hjørring startede i 2011 med et enkelt orkester.
Omkostninger for det aktuelle projekt deles mellem skolesystemet og musikskolen. Samarbejdet er baseret på gensidig værdiskabelse og var ikke afhængigt af »nye penge« i systemet, men krævede blot en ændring i tankegang. De håber, det vil blive en model, som andre byer vil vedtage.
Siden rapporten på dansk fjernsyn, har der været stor, positiv feedback, og der er også flere former for græsrodsprojekter for musik i flere andre danske byer.
Christian Larsen understregede, at musikprojektet udvikler børns evne til at tænke kreativt, uden på forhånd at vide, hvad man skal gøre – at tænke uden på forhånd at få svaret at vide.
En mor, der blev interviewet i DR-artiklen, var også glad for, at hendes barn deltog i klassisk musik, som ikke mange i hendes egen generation i har været udsat for.
v/ formand Tom Gillesberg:
»Velkommen til et valgmøde i anledning af, at det snart er kommunalvalg her i Danmark. At vi her i København den 21. november skal til stemmeurnerne, og de, der befinder sig her i København, har det meget store privilegium, at de faktisk kan stemme på undertegnede og andre af vore kandidater, som også er til stede her, og dermed være med til at sætte den dagsorden, som kommer til at gælde, ikke bare for det 21. århundrede, men forhåbentlig også for lang tid derudover.
Det er givet, at allerede her i de kommende par uger, vil der stå nogle helt afgørende slag for, hvad menneskeheden kommer til at kunne gøre i tiden fremover. Derfor er det fantastisk, vil jeg sige, at de, der har været med til at sørge for, at vi kunne få rigtig mange flotte plakater op her i København og Brøndby og andre steder [Aarhus og Randers], »INDEN NYT FINANSKRAK: KØBENHAVN SKAL MED I DEN NYE SILKEVEJ«, som allerede nu er et stort diskussionsemne derude på gader og torve og skoler og universiteter; og også vores anden plakat her, som i første omgang lever en lidt mere anonym tilværelse, som så nok skal vokse på folk, »GØR SOM I HJØRRING: GRATIS INSTRUMENTAL- OG SANGUNDERVISNING – SKAB EN NY RENÆSSANCE: KLASSISK MUSIK TIL ALLE BØRN«.
Det, som det selvfølgelig drejer sig om for os, er for det første at få folk til at tænke, og dernæst få folk til at handle, således, at vi kan sørge for, at Danmark – og København og byerne selvfølgelig, hvor vi stiller op til kommunalvalg – men Danmark, Europa og resten af verden kommer med i det nye paradigme, som allerede er i gang med at erobre planeten Jorden.
Allerede nu er det klart, at det, som de fleste tror, tingene sådan normalt drejer sig om, nemlig: Kan man beholde det, man plejede at have, så er svaret klart, Nej, det kan man ikke. Den gamle verden er væk. Der er ikke nogen fortsættelse af tingene, som de var. Og spørgsmålet er ikke, kan man beholde det, man havde, men, om man skal tabe alt, eller man skal vinde en ny renæssance med de største muligheder, mennesket nogensinde har set.
Når jeg siger det, så burde det også være tydeligt for de fleste, at den vestlige verden stadig væk er i et momentum imod krig; man har en march mod krig, som burde være stoppet, efter Brexit-afstemningen ligesom havde kastet det britiske etablissement om kuld, kan man sige, og den efterfølgende sejr til Donald Trump i det amerikanske præsidentvalg ligesom havde mere eller mindre styrtet det amerikanske etablissement af pinden; så skulle man jo tro, at det betød en ændret politik. Men det har det ikke gjort, fordi alle institutionerne er fortsat på den kurs, der var forprogrammeret inden disse valg. …«
https://soundcloud.com/si_dk/trump-pa-vej-til-kina-desperate-angreb-gennem-russia-gate-for-at-bevare-den-gamle-verdensorden
Dato: Fredag, 10. november, 2017
Tid: 15:00 – 18:00
Sted: Frederiksberg
Talere:
Særlig international gæstetaler: Helga Zepp-LaRouche (via live videoforbindelse), der er kendt som Den Nye Silkevejslady, på grund af sine bestræbelser for, i hundreder af konferencer i hele verden, at promovere denne politik.
Fr. Zepp-LaRouche er ligeledes medforfatter af rapporten, »The New Silk Road Becomes the World Land-Bridge« (Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen)
Tom Gillesberg: Kandidat for Schiller Instituttets Venner (SIVE) til posten som Københavns borgmester og til regionsrådet i Region Hovedstaden; formand for Schiller Instituttet i Danmark og chef for EIR’s bureau i København.
Mødet vil blive afholdt på engelsk, med tolkning til dansk.
Gratis adgang; indtegning nødvendig.
Indtegning:
Feride Istogu Gillesberg: 25 12 50 33; 35 43 00 33; info@sive.dk
Michelle Rasmussen: 53 57 00 51; 35 43 00 33; info@sive.dk
Schiller Instituttets Venner har opstillet kandidater i det aktuelle, danske kommunalvalg 2017 med kampagnesloganet: »Inden et nyt finanskrak: Danmark skal med i Den nye Silkevej« på valgplakaterne, som på fremtrædende steder er ophængt i København, i den københavnske forstad Brøndby, og i Jylland, i Aarhus og Randers.
Dette valg finder sted på et tidspunkt, hvor et nyt paradigme for menneskeheden er ved at blive til virkelighed. Spørgsmålet er, om Danmark helhjertet vil blive en del af den nye, retfærdige, økonomiske verdensorden, som Schiller Instituttets Venner, med Tom Gillesberg som spidskandidat, og Schiller Instituttet, under Lyndon LaRouches og Helga Zepp-LaRouches lederskab, i årtier har ført kampagne for, eller ej.
På den ene side, så står finanssystemet, baseret på Wall Street og City of London, på randen af et finanskollaps, der er større end det i 2007-2008, og med mange faktorer, der kunne udløse krakket.
På den anden side, så er politikken for Den nye Silkevej/Den eurasiske Landbro/Verdenslandbroen, som Schiller Instituttet foreslog efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens kollaps, nu i færd med at blive en realitet, siden den kinesiske præsident Xi Jinping annoncerede Ét Bælte, én Vej (OBOR) / Bælte & Vej Initiativet (BRI) i 2013. Siden dette tidspunkt har Schiller Instituttet ført kampagne for, at Europa og USA tilslutter sig. I begyndelsen var der en negativ respons, med baggrund i den gamle, geopolitiske tankegang.
Men det tempo, i hvilket man bygger en alliance for en moderne, infrastruktur-baseret, økonomisk udvikling og byggeri af projekter, er betagende, med 70 lande, der pr. maj måned, 2017, er involveret. Alliancen for fremskridt er blevet udvidet fra at forbinde Europa og Asien, og til Afrika, Mellemøsten og Latinamerika. De fleste østeuropæiske nationer har tilsluttet sig, og én efter én indser de vestlige, europæiske nationer, at deres fremtid afhænger af, at de springer med på dette tog i bevægelse.
I Danmark udtrykte statsministerens særlige repræsentant til Bælte & Vej Forum i Beijing i maj, minister Karen Ellemann, støtte til Bælte & Vej Initiativet (BRI), og Danmark er det eneste, nordiske land, der har indgået et Omfattende Strategisk Partnerskab med Kina; men Danmark er foreløbig kun involveret i nogle få infrastrukturprojekter i Bælte & Vej Initiativet.
Dette seminar/valgmøde finder sted under præsident Trumps statsbesøg til Kina den 8. – 10. nov., et statsbesøg, der kan blive USA’s mulighed for at tilslutte sig BRI sådan, som Schiller Instituttet i USA har ført kampagne for. Hvis Trump gør dette, ville det fundamentalt ændre internationale relationer og bringe USA ind i denne alliance for økonomisk udvikling, i hvilken Kinas BRI udgør spydspidsen. I realiteten tilsigter den særlige anklager Robert Muellers efterforskning af præsident Trump, og som ikke bygger på nogen som helst kendsgerninger, netop at forhindre et sådant skifte mod en samarbejdsrelation med både Kina og Rusland.
Seminaret/mødet vil også uddybe nødvendigheden af, at Lyndon LaRouches Fire Økonomiske Love gennemføres:
Desuden kræver Schiller Instituttets Venner en ny, kulturel renæssance, som omfatter gratis undervisning i klassisk musik for alle børn, for at berige børnenes kreative evner, som er den vigtigste faktor for hele menneskeheden.
Vi håber, at du vil være i stand til at deltage i dette seminar/møde, hvor der bliver tid til en åben diskussion af disse vigtige spørgsmål.
Vore seneste seminarer/koncerter i København:
En musikalsk dialog mellem kulturer, april, 2017.
Donald Trump og det Nye Internationale Paradigme, december, 2016.
Forlæng Den nye Silkevej ind i Mellemøsten og Afrika, april, 2016.
Kinas politik for »Ét Bælte, én Vej«, april 2015.
Den nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen, januar, 2015.
Specialrapport:
Hjemmesiden om EIR-rapporten, Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen.
Den engelske, arabiske og kinesiske version af EIR’s rapport kan fås ved henvendelse til EIR og Schiller Instituttet i Danmark.
Pris for den 400 sider lange rapport:
Engelsk: trykt kr. 500, pdf. kr. 300.
Arabisk: trykt kr. 500.
Kinesisk: trykt kr. 500, pdf. kr. 300.
Kontakt venligst tlf. 53 57 00 51 eller 35 43 00 33, eller si@schillerinstitut.dk
Hjemmesider:
Dansk: www.sive.dk
www.schillerinstitut.dk
English: www.newparadigm.schillerinstitute.com
www.schillerinstitute.org
www.larouchepub.com/eiw
www.larouchepac.com
Andre sprog/other languages: Click here.
København, 30. okt., 2017 – Den nye, kinesiske ambassadør i Danmark, Deng Ying, skrev en kronik i Jyllandspostens debatside med titlen, »Vi har enestående muligheder for at fremme Kina-Danmark-relationerne«, hvor hun to gange tilskynder Danmark til at deltage i Bælte & Vej Initiativet, og til at bruge året 2018, det tiende år, hvor det dansk-kinesiske omfattende strategiske partnerskab eksisterer (Danmark er fortsat det eneste nordiske land, der har det), til at udvide relationerne inden for mange områder. Hendes artikel blev udgivet få dage før begyndelsen af Danmarks valgkamp til kommunalvalg, hvor Schiller Instituttets Venner opstiller otte kandidater og sætter den Nye Silkevej på dagsordenen i Danmark. (se http://sive.dk/)
Ambassadøren refererede til den nylige, 19. partikongres og udtalte, at »generalsekretær Xi Jinping pointerer at stræbe henimod en uafhængig udenrigspolitik for fred, lave en ny type af internationale relationer og bygge et samfund for en fælles fremtid for mennesker …« Artiklen, der også dækkes på Kinas CGTN Tv-netværk, blev udlagt på engelsk på ambassadens webside.
http://dk.china-embassy.org/eng/zgxw/t1504713.htm
Foto: Den 30. aug. 2017 besøgte Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen Kinas ambassadør i Danmark, fr. Deng Ying.
Næste Politiske Orienteringsmøde er:
på vores kontor, Skt. Knuds Vej 11. kld., t.v.
1903 Frederiksberg
v/ Schiller Instituttets formand, og kandidat til kommunal-/regionsvalg i København for Schiller Instituttets Venner, Tom Gillesberg, der netop har været i Kina.
Mød op og vær med i diskussionen, eller deltag over Skype/telefon: ring 53 57 00 51.
Schiller Instituttets Venner har kandidater i København, Brøndby, Randers og Århus. Se alle kandidater.
Og stormen sused’ og gjorde halløj …
Så er valgkampen skudt i gang! Vore tapre folk har været ude og hænge Schiller Instituttets Venners plakater op for at få de bedste pladser.
Del vores valgmateriale m.v. på dit sociale netværk; hvis du vil hjælpe til under kampagnen, så henvend dig til vores kontor.
Nu gælder det om at få Danmark med i det Nye Paradigme!
(Om Kinas storstilede investeringer i infrastruktur – Bælte & Vej/den Nye Silkevej):
»… Det her er utroligt spændende. Det, jeg vil vende tilbage til Danmark med, er en meget klar overbevisning om, at vi skal samarbejde med Kina om det her, fordi, de gode nyheder er, at Kina ikke kun gør det her internt; det gør man også, og det fortsætter man med. Men man har besluttet at tage en del af sine valutareserver og investere dem i kreditter til fysiske investeringer rundt omkring andre steder i verden; i Afrika, i Sydamerika, i Europa. Det betyder, at det, vi har manglet, det, der ikke er sket i Europa og USA siden 2008, nemlig, investering i fysisk infrastruktur, det er kineserne villige til at finansiere. Det giver i den grad håb for verden.
Det, der så er vores opgave – min og din – det er at sørge for, at det her kommer øverst på dagsordenen. Vi oplever også i Danmark, hvordan vores sundhedsvæsen forfalder lige nu. Hvorfor gør det det? Fordi vi har sat DJØF’er til at administrere, og DJØF’er gør, hvad økonomer siger til dem, de skal gøre; hvis de får at vide, de skal spare, så sparer de, selv om det koster menneskeliv. Kan vi ha’ et billigere sundhedsvæsen? Nej, vi skal ikke have et billigere sundhedsvæsen; vi skal bruge flere og flere penge på sundhed. Kan vi det? Ja, selvfølgelig kan vi det, så længe, vi har en voksende, fysisk-økonomisk aktivitet; så længe vi bruger moderne videnskabeligt og teknologisk fremskridt til at lade økonomien vokse. Så længe, vi gør det, man nu i Kina er begyndt at gøre …«
Hør hele videoen med Tom Gillesbergs spændende rapport.
Følg Schiller Instituttets Venners valgkampagne på http://sive.dk/
Tom Gillesberg:
»For tolv år siden i 2005 stillede Schiller Instituttets Venner op for første gang i København og i Århus. Dengang med et meget klart budskab: Når boblen brister … Nyt Bretton Woods! At de stigende boligpriser, de voksende finansielle bobler meget snart ville kollapse. I 2007 stillede jeg op til folketingsvalget med mit slogan: Efter finanskrakket: Magnettog over Kattegat. Og advarede om, at, nu var det brag forestående.
I dag står vi der igen. Mens økonomien buldrer derudad, man bygger nye boliger til højre og venstre her i København, så er det, der er i gang internationalt, det næste, store, finansielle sammenbrud, med den meget store forskel i forhold til 2008, at denne gang, så kan man ikke bare sænke renterne og trykke utrolige mængder penge og smide ud i de finansielle markeder. Den her gang, så SKAL der findes en løsning, og den løsning skal vi forberede, allerede inden det finansielle sammenbrud sker.
Derfor stiller vi op igen, og derfor stiller vi op denne gang med en løsning på den krise, vi står overfor. Vi stiller op med et slogan om, at, nu skal København, ligesom resten af Danmark, ligesom resten af Europa og USA, med i den Nye Silkevej. Vi skal samarbejde med Kina i den form for økonomisk udvikling, som de, med stor succes, har trukket 700 mio. kinesere ud af fattigdom med, og som man nu er i gang med at udbrede til resten af verden, med bygning af jernbaner, højhastighedsjernbaner, havne, kraftværker, skoler, uddannelsesinstitutioner, hospitaler osv.
Det skal vi også i gang med. Og derfor skal vi allerede nu her i Danmark forberede os på den tsunami, der er på vej, når dette finansielle brag bliver udløst. Vi skal sørge for, at vi er klar med LaRouches Fire Love i en dansk version; dvs., en løsning på,
For det første: En Glass/Steagall-bankopdeling, således, at vi kan tage finansspekulationen ud af bankaktiviteterne;
Punkt nummer to: Vi skal sørge for, at vi er klar med statslige kreditter til infrastrukturopbygning, til store infrastrukturprojekter, som i modsætning til den boble, vi har nu med bygning af boliger, er noget, som på lang sigt øger værdien, produktiviteten af økonomien som helhed, i stedet for at skabe bobler.
Så skal vi også i gang med en satsning på de mest moderne teknologier, og det vil sige højhastighedstog; det vil sige magnettog; det vil sige, at vi skal sørge for at satse på, at Danmark er en ledende rumfartsnation; dvs., at vi skal sørge for, at vi også er med, ikke bare i udbygningen af kernekraft, men også fusionskraft.
Det her er noget, som vi alle sammen skal kæmpe for, hvis det skal realiseres, og derfor, så må folk ind i kampen. Derfor er det, vi vælger at stille op til kommunal- og regionalvalg netop nu med dette program og bruge det som en platform til at kunne få Danmark med i det nye paradigme, som netop nu er ved at erobre verden.
Forskellen mellem det, man gjorde i Europa og USA i 2008, og i Kina i 2008, står i dag lysende klart. Kina ejede dengang ingen højhastighedstog; de har i dag 25.000 km højhastighedstog; mere end resten af verden tilsammen, og de vil fordoble det i løbet af de kommende år. Kina løftede folk ud af fattigdom; Kina har som mål, at den sidste fattige kineser skal være væk i 2020. Man investerede i økonomien på lang sigt og er dermed ved at blive den ledende økonomi i verden.
I Europa; i USA – så sænkede man renten, så pumpede man enorme mængder penge ud til finansspekulation, men opbyggede ikke den fysiske økonomi, og alle de problemer, der var i 2008, er her derfor stadig i dag.
Schiller Instituttets Venner ønsker også at sætte en anden, meget vigtig sag på dagsordenen. Vi skal gøre her i København og de andre byer, ligesom man har gjort i Hjørring: Vi skal sørge for, at alle børn får tilbudt gratis instrumentalundervisning, gratis sangundervisning. Det er vigtigt, for, gennem at spille klassisk musik, får man ikke blot trænet sine kognitive færdigheder og sin kreativitet, men man har også samtidig et medie, hvor man kan være social sammen med sine kammerater på det højeste niveau. Har man tilgang til klassisk musik fra en tidlig alder, jamen, så træner man sin forestillingsevne; så træner man sin kreativitet. Så kan man have et langt og rigt liv, hvor musik selvfølgelig vil være en del af det; men man har også et langt og rigt liv, hvor man er langt mere kreativ; hvor man viljemæssigt er i stand til at skabe nye gennembrud, det være sig inden for videnskab, inden for kunst, inden for dagligdagen, og derigennem sørge for, at vi her i Danmark for alvor vil være i stand til at bidrage det maksimale, vi kan, ikke bare til vores egen udvikling, men også til hele verdens udvikling.
Men det er afgørende, at det er noget, alle skal have del i, og derfor skal det være gratis. I Hjørring har man gjort det, og det har vist sig, når man begyndte at gøre det, så kunne det faktisk godt lade sig gøre; det kostede ikke fantasillioner, det er muligt: Kan man gøre det i Hjørring, så kan man også gøre det her.
Vi stiller op til kommunalvalget her i København, i Brøndby, i Århus og i Randers. Vi stiller også op til Regionsvalget i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland. Bliv en del af kampagnen! Gå ud og sørg for, at folk stemmer på os. Men bliv også en del af kampagnen under valget og efter valget, for at sikre, at Danmark bliver en del af det nye paradigme, som kommer til at skabe den største renæssance, vi nogensinde vil have set i menneskehedens historie.«
Video: https://www.youtube.com/watch?v=opcZ8QTg13c
Schiller Instituttets Venners kandidater til kommunalvalget:
Københavns Kommune, Liste T:
Tom Gillesberg
Michelle Rasmussen
Feride Istogu Gillesberg
Lissie Brobjerg
Hans Frederik Brobjerg
Brøndby Kommune, Liste T:
Christian B. Olesen
Århus Kommune, Liste L:
Hans Schultz
Randers Kommune:
Poul Gundersen
Schiller Instituttets Venners kandidater til regionsvalget:
Region Hovedstaden:
Tom Gillesberg
Michelle Rasmussen
Feride Istogu Gillesberg
Lissie Brobjerg
Hans Frederik Brobjerg
Christian B. Olesen
Region Midtjylland:
Hans Schultz
Poul Gundersen
Kontakt Schiller Instituttets Venner:
Tlf. 53 57 00 51
Tlf. 35 43 00 33
»Verden er i den grad præget af et helt utroligt potentiale for menneskehedens videre færd, her på Jorden og ude i det store univers, der omgiver os. Samtidig, så er vi også – på grund af, at der er en gammel magtstruktur [kan ikke høres] – jamen, så er vi også i en farlig tid, hvor det kan gå helt galt. Hvor vi lever med en aktiv trussel om, at disse galninge i den gamle garde kan finde på at udrydde menneskeheden i en atomkrig. Det er noget, man må forholde sig til og ikke lade sig terrorisere af det, så man bliver paralyseret – man skal måske synge lidt mere; ha’ lidt input for sjælen, så man ikke går helt i baglås – og så skal man ellers holde fokus på, hvad der er muligt, og hvordan vi intervenerer til gavn for de kommende generationer i at sikre, at vi i USA og i Europa får et skifte fra det gamle, defekte paradigme, som vi stadigvæk er præget af, og som etablissementet i den grad forsøger at fastholde; og så en overgang til et nyt og langt bedre paradigme, som indebærer en bedre fremtid for hele menneskehedens befolkning.« …
2. del:
https://soundcloud.com/si_dk/finansverdenen-frygter-trump-hvad-sker-der-nar-han-besoger-kina-om-en-maned