Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Formand Tom Gillesbergs respons til JP’s coronavirustegning:
I stedet for Jyllands-Postens konfliktskabende provokationer,
lad os samarbejde med Kina for at forsvare menneskeheden

Formand Tom Gillesbergs respons til JP’s coronavirustegning:
I stedet for Jyllands-Postens konfliktskabende provokationer,
lad os samarbejde med Kina for at forsvare menneskeheden
image_pdfimage_print

29. januar 2020 — Jyllands-Postens tegning af det kinesiske flag, med coronavirus i stedet for stjerner, er ikke bare dårlig smag eller manglende pli. Det er en hånlig og åbenlys tilsmudsning af det kinesiske flag, og bliver derfor af mange kinesere over hele verden betragtet som en fornærmelse mod Kina som nation og hele det kinesiske folk. Jyllands-Posten burde om nogen have lært, at hvis man laver provokerende tegninger, så er det ikke nødvendigvis en vigtig del af “en kamp for ytringsfriheden”, men kan lige såvel være med til at sætte en destruktiv og konfliktskabende dagsorden, der ikke skaber noget godt, men kun ødelægger.

På et tidspunkt, hvor menneskeheden er under angreb fra en coronavirus, der, hvis den ikke besejres, kan være en ny spansk syge, der slukker millioner af menneskeliv, er det ikke blot en tåbelighed, men en decideret menneskefjendsk handling.

Jyllands-Postens tegning er da også blot den seneste dråbe i en vedvarende kampagne fra konfliktsøgende kræfter, deriblandt efterretningstjenester, i den vestlige verden, der ønsker at forpurre et samarbejde mellem Danmark, Europa, USA og Kina, på samme måde som man længe har gjort det imod Rusland.

Kinas regering har indtil nu reageret meget resolut på udbruddet af en ny coronavirus, uden at lade sig holde tilbage af de meget store menneskelige og økonomiske ofre som Kina må betale, for at være menneskehedens bolværk imod denne dødelige virus. Man har med uhørt hastighed delt al tilgængelig information med resten af verden, så verden bedst muligt kunne beskytte sig imod virussen, og Danmark burde være med i kapløbet om at få skabt en vaccine hurtigst muligt. Det er den virkelige historie Jyllands-Posten bør bringe – efter at have undskyldt, at man bragte en så tåbelig og destruktiv tegning.

Dernæst bør de danske medier fortælle om den endnu vigtigere kamp, som Kina har indledt på menneskehedens vegne, i form af Bælte- og Vej-Initiativet, også kendt som Den Nye Silkevej, hvor Kina samarbejder med indtil nu 176 andre nationer om at sikre hele verden adgang til moderne infrastruktur og en tilhørende industrialisering – et verdensomspændende projekt der allerede er mange gange større end Marshallhjælpen efter 2. verdenskrig, og som kan udrydde sult og fattigdom over hele verden, i lighed med hvad Kina allerede har gjort gennem at løfte 850 millioner ud af dyb fattigdom derhjemme – en tilgang, der også kan løse problemerne i Sydvestasien (Mellemøsten) og Afrika.

Danmark bør ikke blot støtte Kina på alle måder i den livsvigtige kamp for at besejre den seneste coronavirus, men bør også strække hånden ud til et fremtidigt tæt og venskabeligt samarbejde, der bør inkludere en meget mere aktiv dansk deltagelse i Bælte- og Vej-Initiativet og andre tiltag, der tjener hele menneskehedens interesse.

Med venlig hilsen

Tom Gillesberg

Formand for Schiller Instituttet i Danmark

1 Kommentar

  1. Qi L 4 år siden

    Endelig ser vi en fremsynet dansker. Heldigt

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*