Den russiske premierminister Dimitri Medvedev betvivler legitimiteten af ukrainske myndigheder

Den russiske premierminister Dimitri Medvedev betvivler legitimiteten af ukrainske myndigheder
image_pdfimage_print

Mandag stillede den russiske premierminister Dmitri Medvedev spørgsmålstegn ved legitimiteten af den nuværende regering i Ukraine. »For at sige det ligeud, så er legitimiteten af mange regeringsinstitutioner tvivlsom her«, sagde Medvedev.

»At behandle maskerede mænd med Kalashnikov-rifler, som cirkulerer rundt i Kiev, som en regering – vi ville finde det vanskeligt at arbejde med en sådan regering.«

Medvedev stillede også spørgsmålstegn ved visse staters anerkendelse af regeringen. »Nogle af vore udenlandske, vestlige partnere mener noget andet. Det er en form for afvigende opfattelse, når folk kalder det for legitimt, som grundlæggende set er resultatet af et væbnet mytteri.«

Medvedev sagde, at Rusland er villig til at opfylde alle sine forpligtelser iht. aftaler, der er indgået med Ukraine, men er bekymret over, at dets interesser kan være truede.

En refleksion af denne russiske bekymring viste sig ved, at den russiske ambassadør til Ukraine i mandags blev kaldt hjem til Moskva for konsultationer.

»Dette træk betyder, at vi ikke forstår, hvad det er, der foregår i det land, og at der foreligger en trussel mod vore interesser, og mod vore borgeres liv og velfærd. Der er store tvivl om legitimiteten af en hel række af magtorganer, som nu er i kraft der«, forklarede han.

Medvedev påpegede også, at Ruslands aftale fra december måned med daværende præsident Janukovitj om et nedslag i prisen for russisk naturgas, der sælges til Ukraine, har en deadline.

»Hvad der vil ske efter denne deadline er et spørgsmål om yderligere drøftelser med ledelsen af ukrainske selskaber og den ukrainske regering, hvis der findes en til den tid«, sagde han.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*