Iran og det Internationale Energiagentur (IAEA) har, i kølvandet på deres todages møde (8.-9- febr.), der fandt sted i Teheran, indgået en aftale om at tage syv nye konkrete forholdsregler i overensstemmelse med den fælles erklæring, der blev underskrevet af begge sider i begyndelsen af november måned. Irans udsending til IAEA, Reza Najafi, sagde, at den første tremåneders samarbejdsperiode mellem Iran og agenturet sluttede den 9. februar. Han tilføjede, at begge sider nåede frem til en aftale om syv nye praktiske tiltag, der kan gennemføres frem til 15. maj, og at detaljer om de syv tiltag snart vil blive offentliggjort. Behrouz Kamalvandi, en talsmand for atomvagthunden IAEA, sagde, at inspektion af Parchin militærkomplekset ikke er blandt de syv forholdsregler, som Iran og IAEA er blevet enige om.
»Der blev afholdt nyttige tekniske møder om rammerne for samarbejdet, som begge sider enedes om, under de sidste to dages forhandlinger«, sagde Najafi til ISNA. »Vi drøftede seks spørgsmål, og Iran har taget indledende skridt, der inkluderer 6 emner«, tilføjede han. Forhandlingerne fandt sted i overensstemmelse med en fælles erklæring, der blev underskrevet af de to parter den 11. november i Teheran. På baggrund af denne erklæring har Iran indvilget i agenturets inspektion af Gachin-minen ved havnen i Bandar Abbas i det sydlige Iran, og Arak tungtvandsreaktoren i det centrale Iran. Iran indvilgede også i at give information, som IAEA har krævet i fire andre tilfælde.
Disse udviklinger fandt sted, mens 40 amerikanske senatorer var i gang med et sidste øjebliks fremstød for at få yderligere sanktioner mod Iran frem til afstemning, på trods af modstand fra lederen af senatsflertallet Harry Reid. Henved 59 senatorer har underskrevet en plan for forøgelse af sanktioner, som de iranske ledere har indvendt, kunne køre forhandlingerne af sporet.
Der gøres fremstød for yderligere sanktioner fra American Israel Public Affairs Committee (AIPAC), andre israelske lobbier, og Benjamin Netanyahus yderste højreregering, og noget af drivkraften kommer sandsynligvis også fra AIPAC-donorer, iht. prof. Juan Cole fra Michigans Historiske Fakultet.