Rusland og Kina afviste summarisk et resolutionsforslag i FN’s Sikkerhedsråd i går, som efter sigende skulle have til formål at lette indførslen af nødhjælpsforsyninger til de belejrede områder i Syrien. Ifølge nyhedsrapporter forelagde Australien, Jordan og Luxembourg resolutionsforslaget i sidste uge, men et møde i FN’s Sikkerhedsråd, hvor man skulle diskutere det, blev aflyst, fordi både Rusland og Kina nægtede at diskutere det.

Ifølge Itar-Tass taler forslaget om en deadline på femten dage til at opfylde en liste med krav, som inkluderer et stop for alle former for vold og overgreb på international lov, inklusive bombningerne af befolkede lokalområder og angreb på humanitære missioner, såvel som ophævelse af blokaderne af byer. Ruslands ambassadør til FN, Vitaly Churkin, advarede om, at resolutionen ikke vil hjælpe på den humanitære situation i Syrien og endda kunne underminere den. Han sagde, at Rusland mener, resolutionen har til formål at opbygge spændinger rundt om Syrien, »noget, som der ikke er brug for netop nu, især set i sammenhæng med Genève-II forhandlingerne«, og derfor »vil denne tekst ikke blive godkendt.«

Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, var imidlertid endnu mere ligefrem. »Det ser ud som om de forsøger at bruge det humanitære spørgsmål, som de en gang gjorde det med spørgsmålet om de kemiske våben, til at retfærdiggøre en afslutning på overenskomstprocessen og skabe et påskud for et militært scenario for at vælte regeringen«, sagde han, en fremgangsmåde, som han kaldte »uhensigtsmæssig.«

Iran og det Internationale Energiagentur (IAEA) har, i kølvandet på deres todages møde (8.-9- febr.), der fandt sted i Teheran, indgået en aftale om at tage syv nye konkrete forholdsregler i overensstemmelse med den fælles erklæring, der blev underskrevet af begge sider i begyndelsen af november måned. Irans udsending til IAEA, Reza Najafi, sagde, at den første tremåneders samarbejdsperiode mellem Iran og agenturet sluttede den 9. februar. Han tilføjede, at begge sider nåede frem til en aftale om syv nye praktiske tiltag, der kan gennemføres frem til 15. maj, og at detaljer om de syv tiltag snart vil blive offentliggjort. Behrouz Kamalvandi, en talsmand for atomvagthunden IAEA, sagde, at inspektion af Parchin militærkomplekset ikke er blandt de syv forholdsregler, som Iran og IAEA er blevet enige om.

»Der blev afholdt nyttige tekniske møder om rammerne for samarbejdet, som begge sider enedes om, under de sidste to dages forhandlinger«, sagde Najafi til ISNA. »Vi drøftede seks spørgsmål, og Iran har taget indledende skridt, der inkluderer 6 emner«, tilføjede han. Forhandlingerne fandt sted i overensstemmelse med en fælles erklæring, der blev underskrevet af de to parter den 11. november i Teheran. På baggrund af denne erklæring har Iran indvilget i agenturets inspektion af Gachin-minen ved havnen i Bandar Abbas i det sydlige Iran, og Arak tungtvandsreaktoren i det centrale Iran. Iran indvilgede også i at give information, som IAEA har krævet i fire andre tilfælde.

Disse udviklinger fandt sted, mens 40 amerikanske senatorer var i gang med et sidste øjebliks fremstød for at få yderligere sanktioner mod Iran frem til afstemning, på trods af modstand fra lederen af senatsflertallet Harry Reid. Henved 59 senatorer har underskrevet en plan for forøgelse af sanktioner, som de iranske ledere har indvendt, kunne køre forhandlingerne af sporet.

Der gøres fremstød for yderligere sanktioner fra American Israel Public Affairs Committee (AIPAC), andre israelske lobbier, og Benjamin Netanyahus yderste højreregering, og noget af drivkraften kommer sandsynligvis også fra AIPAC-donorer, iht. prof. Juan Cole fra Michigans Historiske Fakultet.

Ukraines centralbank har beordret gennemførelsen af kontrolforanstaltninger på kapitalbevægelser den 7. februar i et forsøg på at standse den økonomiske krigsførelse, som Storbritannien har rettet mod den ukrainske valuta, hryvnia’en, som faldt til 9 mod den amerikanske dollar – det laveste i fem år – og den ukrainske økonomi.

Forholdsreglerne til kapitalkontrol inkluderer en ventetid på mindst seks hverdage for selskabers køb af fremmed valuta; et månedligt loft på 50.000 hryvnia (5.851 dollars) på enkeltpersoners køb af fremmed valuta til andet end handel; et forbud mod køb af fremmed valuta til tilbagebetaling af umiddelbart forestående forfaldne lån eller udenlandske investeringer. Den har også officielt devalueret hryvnia’en, hvilket har flyttet hryvnia’ens officielle vekselkurs, der bruges til afregning, til 8,7 pr. dollar fra 7,99.

Ikke blot er Ukraines valuta under angreb, men det London-baserede Fitch rating-agentur sænkede den ukrainske stats rating til CCC fra B- og citerede »politisk ustabilitet« som begrundelse. Ukraines statsobligationer, denomineret i dollar, som forfalder til juni, handles til 16,79 %, en ekstrem tilstand.

Forholdsregler til kapitalkontrol er et middel til at forsøge at forsvare suverænitet. Malaysias premierminister Mahathir bin Mohamad gennemførte kapitalkontrol i september 1998 for at forhindre kapitalflugt som forsvar for den malaysiske ringgit og økonomien, og denne succes gjorde ham fortjent til briternes og George Soros’ uforsonlige had; i december 2001 gennemførte også Argentina med succes kapitalkontrol.

Problemet er i dag skærpet derigennem, at briterne ikke blot forsøger at ødelægge Ukraines økonomi og økonomiske tilknytning til et Eurasien under udvikling; de forsøger også at gennemføre et fascistisk kup, der ville lægge fundamentet til en uundgåelig nuklear konfrontation med Rusland inden marts måned. For at stoppe dette kræves der stærkere forholdsregler: Barack Obama skal fjernes fra embedet.

Følgende artikel er publiceret i Executive Intelligence Review (EIR), 7. februar 2014.

2. februar 2014 – Med fare for, at en atomkrig skal bryde ud i perioden fra nu og frem til marts måned, sagde Lyndon LaRouche i sit webcast den 31. januar, at den afgørende handling, der med størst sandsynlighed vil køre dette britiske mål af sporet, er fjernelsen af den britiske agent Barack Obama fra embedet gennem en impeachment (rigsretssag). Det er den strategiske kendsgerning, der overtrumfer alle andre såkaldte spørgsmål.

Efter en fremlæggelse af LaRouches argument, tilføjer vi de allerede indlysende årsager til, at denne præsident har gjort sig fortjent til omgående impeachment.

»Når man taler om denne slags ting, skal man ned til, især nu, hvor vi befinder os ved et punkt, hvor hele USA er i fare; vi befinder os ved et punkt, hvor vi befinder os på randen af … inden for en periode, som jeg med nogen rimelighed kan skønne, [vil være] mellem nu og frem til en gang i marts: Vi forbereder nu, på verdensplan, en global, termonuklear krig. Krigen skal udkæmpes, og er forberedt til at blive udkæmpet, som en termonuklear krig, og den termonukleare krig er planlagt til at udkæmpes, og forberedes til at blive udkæmpet, mellem på den ene side det transatlantiske område, og det eurasiske område.«

»Det man ser her, på kanten af Rusland, man ser konflikt, og konflikten er faktisk forspillet til en planlagt, snarlig termonuklear krig. En termonuklear krig, der er planlagt til at blive udkæmpet på en ene side med saudiernes hjælp osv., en krig, der skal udkæmpes som en termonuklear krig, fra begyndelsen, mellem de transatlantiske magter, som i virkeligheden i det væsentlige er en imperial, britisk magt; og på den anden side Eurasien, ikke kun Rusland, ikke kun Kina, Indien osv.«

»Og midt i det hele har man et skænderi, en terroristoprustning, der i virkeligheden er blevet bygget op siden de oprindelige krige i Tjetjenien i det nordlige Kaukasus. Og området omkring det nordlige Kaukasus er stadig centret. Og krigen der udkæmpes af hvem? Af Nazister! For nazi-regimet, med samtykke fra briterne, tog SS (Spilna Sprava, Fælles Sag, -red.) og lignende styrker, der er rekrutteret fra det område, og gjorde dem til permanente nazister. De interne protestgrupper i dag, er i virkeligheden en nazi-organisation; dens insignier er stadig baseret på den tid, da forældrene til disse familier alle var nazister. Så derfor har man altså Det britiske Imperium, der bruger nazister imod Rusland. Og USA er, under dette præsidentskab, medskyldig i hele den beskidte affære.«

»Spørgsmålet er altså derfor: Vi har nu udsigt til en global, termonuklear krig. Parterne er, på den ene side, det transatlantiske område – USA osv., og Vesteuropa; på den anden side, det slaviske område, især Rusland, Ukraine er faktisk involveret i dette; Kina, en stormagt; Indien, en stormagt. Og derfor har man disse to områder af planeten, som nu er bevæbnet, og i gang med at mobilisere, og i gang med at spille de indledende før-krigs-spil, med at tage sigte: Vi er nu ved det punkt, hvor den virkelige krig er begyndt. Den virkelige termonukleare krig er begyndt med diverse handlinger for at forberede denne krig. Vi befinder os i en kortvarig nedtælling fra nu og frem til sandsynligvis en gang i begyndelsen af marts, på hvilket tidspunkt en termonuklear krig under de aktuelle omstændigheder vil indfinde sig.

Spørgsmålet er så, hvordan vi forhindrer det i at ske? Der er to ting, jeg må sige på dette punkt: Det første er, fjern Obama fra præsidentembedet. Han er en løgner, han er en skidt fyr, han er i virkeligheden en agent for fjenden, og hvad han ellers er: Måske er han bare en bombe. Men vi ved, at han er – han er uduelig. Træk Obama ud af præsidentembedet gennem en impeachment – og alle forudsætningerne for en impeachment, en summarisk impeachment, eksisterer. Hvis han blev fjernet, så er det mit gæt, at ved at frigøre den britiske kontrol, repræsenteret af Obama, fra USA’s regering, ville man faktisk skabe en situation, hvor andre reaktioner ville opstå, og USA ville nægte at gå ind i en termonuklear krig. Så længe Obama er i stand til at fortsætte i sin rolle som USA’s lederskab, har vi kurs mod en termonuklear krig med gensidig ødelæggelse.«

»Derfor, enhver, der prøver på at bevare Obama i præsidentskabet – han er ikke virkelig den, den kontrollerer, men det er Det britiske Imperium. Men for at tæmme det amerikanske folk ind i en tilstand af dumhed, skal de tro, at denne abekat – og han er en abekat, grundlæggende set, for så vidt angår politik – så længe de tror, at han er præsidenten, at han står for præsidentens autoritet, er vi i fare for en virkelig, termonuklear krig. Hvis han bliver impeached, som han burde blive – faktisk ville den tale, vi netop har hørt i denne uge, være en fremragende årsag til hans impeachment, en af de bedste: Han har i fuld nøgenhed afsløret, hvor uduelig han er i embedet. Smid ham ud af embedet! Stil ham for en rigsret. Han er et bæst, han er ikke et menneskeligt væsen!«

»Men lad os nu se på, hvad det andet problem er, en anden side af dette. De fleste mennesker, borgere i USA, og generelt set også i Europa, med enkelte undtagelser her og der, har ingen forståelse af princippet om krig. Hvad får man? De siger, ’den-og-den vil slås mod den-og-den.’ Hvad, mener man en boksekamp? En brydekamp? Er det, hvad man taler om? Måske med knive, måske med kugler? Måske med en håndgranat eller to? Men det er ikke strategi! Det er sindssyge. «

»Så derfor, så længe folk tror, at krig, og det at gå i krig mod en modstander, er at spille den slags taktiske spil, som en gadekrig, der er udvidet – de har ingen som helst forståelse for, hvad strategi er! Og de fleste mennesker, med undtagelse af top-militærfolk og et par andre mennesker i verden, har en meget, næsten inkompetent – de er ikke nogen MacArthur! Douglas MacArthur var en virkelig tænker! Og vi har haft folk, der var virkelige officerer, virkelige kommandører, og de forstod strategi. Men strategi er ikke nødvendigvis krigsførelse. Krig vil bryde ud for at blive til et spørgsmål om strategi.«

»Den måde, hvorpå vi organiserer den menneskelige art er som helhed; eller det plejede det at være. Der er visse dele af planeten, som var relativt isolerede områder – transport og andre ting af den art. Man ville få den alvorligste krig, hvor der var store vandringer af folk til hest. Og på denne måde kunne man udvide det område, som faktisk ville blive et strategisk område. Men i større dele var kommunikationssystemet sådan, at man havde meget ringe strategiske relationer med forskellige territorier på planeten. Tag for eksempel tilfældet med Europa og Asien, Eurasien som sådan, og sammenlign med det, der blev de amerikanske lande. Der var næsten ingen strategisk signifikant relation hen over Atlanterhavet, og ved visse dele af Stillehavet, det samme.«

»Det, der skete med det moderne samfund og befolkningernes bevægelighed – nu er verden som helhed blevet et cockpit til potentiel krigsførelse. Og under disse omstændigheder bliver spørgsmålet om strategi en militær strategi. Samtidig bliver strategi en økonomisk strategi, ikke kun en militær strategi. Det bliver en økonomisk strategi og en kulturstrategi: Hvordan nationer handler med hinanden, hvordan de indgår aftaler, hvordan de kommunikerer, hvordan de har en længerevarende effekt i kommunikationer med hinanden. Ethvert territorium på Jordens overflade, som har denne form for integritet, er globalt, er strategisk. Hvis der er et område af verden, der ikke har forbindelser uden for det begrænsede område, er der også strategi, men det er ikke global strategi; det er dog stadigvæk strategi. Og strategi er ikke hensigten om krig. Strategi kan føre til krig, inden for en kontekst om krig.«

Men derfor må vi se på processen som et strategisk spørgsmål. Pointen er, at hvis præsidenten for USA blev fjernet fra embedet nu, ville tilfældet sandsynligvis blive, at ved at fjerne denne fyr fra at være et instrument for præsidentens magt, ville man pludselig se proppen blive taget af truslen om termonuklear krig. For folk i almindelighed ønsker ikke at blive myrdet i en global stegeekspedition af en termonuklear krig.«

»Og kendsgerningen er, at folk derude, vort folk, ikke forstår dette. De er derfor dumme nok, eller fortumlede nok til, at så længe de tror, de er nødt til at lære at arbejde med vores præsident, har vi kurs mod termonuklear krig. Så hvis nogen siger ’Strategi er, hvordan vi har tænkt os at vinde krigen’ – strategi er, hvis man forstår det, og har nogen hjerne i det hele taget, strategi er ikke at få en krig. Strategi er at ændre relationerne mellem nationerne over hele planeten, og i alle områderne på planeten, på en sådan måde, at man får en politik for økonomi snarere end en politik for folkemord. Og pointen er, at når man konfronterer folk, så konfronterer man dem med kendsgerningen om, hvad strategi virkelig betyder, som de stakkels fyre aldrig rigtig har forstået. Og når de først får et begreb om, hvad strategi virkelig er, vil de ikke tillade, at krig opstår.

I et interview offentliggjort den 6. februar i den ukrainske udgave af den russiske avis Kommersant erklærede Sergei Glazyev, at USA begik en klar overtrædelse af Budapest-memorandaet fra 1994 om Ukraine.

Ud fra teksten i dette memorandum fremgår det klart, at Glazyev har absolut ret i, at USA, Rusland og Storbritannien er kollektivt forpligtet til at »beskytte Ukraines uafhængighed og suverænitet« og »afstå fra økonomisk tvang, der har til formål at underkaste Ukraines udøvelse af sine naturlige rettigheder som suveræn nation deres egne interesser, og således sikre sig fordele af nogen art.«

USA, Storbritannien og EU intervenerer klart i Ukraines uafhængighed og suverænitet og benytter økonomisk tvang, der har til formål at underkaste Ukraines udøvelse af sine naturlige rettigheder som suveræn nation deres egne interesser, og således sikre sig fordele.

Her følger ordlyden i Memorandaet:

Memorandum for Sikkerhedsgarantier i forbindelse med Ukraines tilslutning til Traktaten om ikke-spredning af Atomvåben.

Budapest, 5. december 1994

Amerikas Forenede Stater, Den russiske Føderation og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, idet de byder Ukraines tilslutning til Traktaten om ikke-spredning af Atomvåben som en atomvåbenfri stat velkommen, og idet de tager Ukraines forpligtelse til at fjerne alle atomvåben fra sit territorium inden for en nærmere fastsat periode i betragtning,

og idet de tager ændringerne i sikkerhedssituationen i hele verden til efterretning, inklusive afslutningen af den Kolde Krig, som har frembragt betingelser for store reduktioner af atomvåben. Vi bekræfter følgende:

Amerikas Forenede Stater, den Russiske Føderation og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland genbekræfter deres forpligtelse over for Ukraine, i overensstemmelse med principper fra CSCE-Slutakten (Helsingfors-slutakten, -red.), til at respektere Ukraines uafhængighed og suverænitet og dets eksisterende grænser.

Amerikas Forenede Stater, den Russiske Føderation og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland genbekræfter deres forpligtelse til at afstå fra truslen om eller brugen af magt imod Ukraines territoriale integritet eller politiske uafhængighed, og til, at ingen af deres våben nogensinde vil blive brugt mod Ukraine undtagen i selvforsvar eller i øvrigt i overensstemmelse med De Forenede Nationers Charter.

Amerikas Forenede Stater, den Russiske Føderation og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland genbekræfter deres forpligtelse over for Ukraine, i overensstemmelse med principperne i CSCE-Slutakten, til at afstå fra økonomisk tvang, der har til formål at underkaste Ukraines udøvelse af sine naturlige rettigheder som suveræn nation deres egne interesser, og således sikre sig fordele af nogen art.

Amerikas Forenede Stater, den Russiske Føderation og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland genbekræfter deres forpligtelse til omgående at søge handling fra De forenede Nationers Sikkerhedsråd for at yde Ukraine assistance, som en atomvåbenfri stat, der er med i Traktaten om ikke-spredning af Atomvåben, skulle Ukraine blive offer for en aggressiv handling eller genstand for truslen om aggression, i hvilken atomvåben anvendes.

Amerikas Forenede Stater, den Russiske Føderation og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland genbekræfter, for Ukraines vedkommende, deres forpligtelse til ikke at bruge atomvåben mod nogen som helst atomvåbenfri stat, der er med i Traktaten om ikke-spredning af Atomvåben, undtagen i tilfælde, hvor de selv, deres territorier eller deres afhængige territorier, deres væbnede styrker eller deres allierede angribes af en sådan stat, der er tilknyttet eller allieret med en atomvåbenstat.

Amerikas Forenede Stater, den Russiske Føderation og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland vil træde i samråd for det tilfælde, at en situation opstår, der rejser spørgsmål angående disse forpligtelser.

Dette Memorandum træder i kraft ved sin underskrivelse. Underskrevet i 4 eksemplarer med samme gyldighed på det engelske, russiske og ukrainske sprog.

En af de seneste ugers hovedhistorier om grusomheder, der angiveligt skulle være begået af Janukovitj-regeringen eller den russiske efterretningstjeneste i Ukraine, er begyndt at blive oprullet, med en voksende mistanke om, at lederen af Automaidan Dmytro Bulatovs kidnapning og tortur i januar måned var et falsum. »Automaidan« er en protestbevægelse bestående af bilejere, som kører fra by til by for at belyse ukrainske regeringsembedsmænds rigdom og korruption. Bulatov forsvandt i januar og dukkede dernæst op med synlige hovedskader og påstod at være blevet kidnappet og »korsfæstet« af maskerede mænd, der talte med russisk accent. Han befinder sig i øjeblikket i Litauen for at modtage lægebehandling.

Efter at artikler i medierne havde sat spørgsmålstegn ved Bulatovs historie udstedte to talsmænd for Arseni Yatsenyuks oppositionsparti Batkivshchyna fra Khmelnitsky-regionen et åbent brev til befolkningen, der sagde, at offentliggjort materiale viste, at hændelsen var falsk. De skrev, at »lederen af Automaidan har solgt sin samvittighed som medborger«, og at de »fordømmer ham for hans usædvanlige handling og kræver en fuld undersøgelse af hans medskyldighed i planlægningen af sin egen kidnapning, som er en forbrydelse imod staten og samfundet.« Derefter fulgte artikler under overskrifter som »Yatsenyuk vil droppe Klitschko som overflødig ballast«, idet analytikere antydede, at lederen af Udar-partiet Vitali Klitschkos medskyldighed i Bulatov-affæren kunne føre til en splittelse mellem ham og Yatsenyuk.

Det russiske akademimedlem Sergei Glazyev, der er rådgiver til præsident Putin i eurasiske affærer, fremkom i går med anklager om, at kidnapningen af Bulatov var blevet iscenesat som udløser for en magtovertagelse.

»Provokationen med den fiktive kidnapning af Bulatov, den nylige afsløring af den amerikanske viceudenrigsminister Victoria Nuland, og [bombe-]episoden i Trade Union House, afslører de generelle konturer af en hemmelig plan fra den amerikanske efterretningstjeneste og dens agentnetværk i Kiev«, citeredes Glazyev i de ukrainske medier. Idet han kaldte kidnapningen for en »anti-russisk provokation«, uddybede Glazyev: »Bulatov skulle angiveligt være blevet tortureret af folk ’med russisk accent’. Lad mig bemærke, at flertallet af den ukrainske befolkning taler med russisk accent, inklusive Klitschko, Kracchuk, Tymoshenko, Kuchma og alle de andre kendte skikkelser i Ukraine.«

Bemærkelsesværdig er også cirkuleringen i de ukrainske medier, og som også er blevet taget op af det russiske statslige fjernsyn, af endnu en angivelig aflytning af kommunikationer i den amerikanske ambassade. Til forskel fra optagelsen af viceudenrigsminister Victoria Nuland og ambassadør Jeffrey Pyatt, der diskuterer, hvem, der må eller ikke må deltage i den næste ukrainske regering, er dette kun et udskrift. Det hævder at være en tekstbesked sendt af en »Tim« til lederen af organisationen Fælles Sag (»SS«), Alexander Danilyuk, inden han flygtede til London. Tim instruerer ham i, hvordan han skal håndtere SS’s besættelse af justitsministeriets bygning, citerer et nyligt møde med Danilyuk og opgiver et telefonnummer, som viser sig at tilhøre den amerikanske ambassade. Det russiske Komsomolskaya Pravda, som belyste det påståede udskrift, skrev, at det ukrainske MVD (Ministeriet for indre anliggender) har takket ambassadør Pyatt for at hjælpe med befrielsen af justitsministeriets bygning fra SS-besættelsen den 27. januar, og hævdede, at »Tim« var Tim Piergalski, en 2. sekretær ved den amerikanske ambassade, som tidligere arbejdede i Fredskorpset i Georgien og, ligesom ambassadør Pyatt, først ankom til Ukraine for et år siden.

Det er spørgsmålet, som enhver mand og kvinde og ethvert barn på denne planet må tage stilling til i løbet af de næste 20 dage, for Barack Obamas fortsatte forbliven i Det hvide Hus betyder, at vi befinder os under nedtælling til termonuklear krig.

Lyndon LaRouche udtrykte med stor veltalenhed det egentlige spørgsmål, som vi hver især konfronteres med i dette øjeblik, på sit webcast 7. februar, som handlede om udødelighed, som mennesker konfronteres med i perioder med store krige:

» … den menneskelige organisme har to afgørende punkter. Det ene er den menneskelige hjerne; det andet er det menneskelige sind. Det menneskelige sind er et produkt af den noetiske proces, der indvirker på hjernen. Når man derfor dør (som menneske), hvis man er en forsker, så er man død. Man er gjort tavs; ens organisme fungerer ikke længere. Men når man ser på tilfældet Max Planck, eller Albert Einstein, Nicolaus Cusanus, eller Brunelleschi, Kepler og Leibniz, ser man processen med at opdage [videnskabelige] principper!«

»Hvad sker der, når vi dør, hvis man er et kreativt menneske, og man så dør: man bliver det, man kalder udødelig; for det, man har gjort, er, at man har givet andre omkring sig oplevelsen af at gøre opdagelser.«

Hvis denne krig får lov at bryde ud pga. af den manglende fjernelse af Obama fra embedet gennem impeachment (rigsretssag), hvad ville da være meningen med dit liv, eller de store videnskabsmænds liv, som vi nævnte ovenfor?

Hele det anglo-hollandske finanssystem og monetære system er bankerot uden håb om redning. Denne disintegrationsproces er nu nået frem til en sammenbrudsfase, hvor Federal Reserve forsøger at nedskalere den hyperinflationsskabende politik, der blev vedtaget tilbage i 2007 og fortsat med uformindsket styrke i form af et orgie af »kvantitative lempelser«. Endnu mens Federal Reserve forsigtigt er begyndt at »aftrappe« de 85 mia. dollars om måneden, som gives som bailout (redningspakke) til de største og mest sårbare banker på Wall Street og i Europa, har et tilbageslag, med kapitalflugt væk fra de spirende markeder, allerede sat ind. I sidste uge advarede en medarbejderrapport fra Den internationale Betalingsbank (BIS) om de farlige konsekvenser af denne omvendte flugt af gearet kapital i sikkerhed i den amerikanske dollar. En tidligere IMF-rapport advarede om, at gældsættelsen i den avancerede sektor er den største i 200 år. Alt dette er tegn på hele det globale finanssystems snarlige undergang, et eksplosivt kollaps, som vil slå til med mest ødelæggende kraft i det transatlantiske område.

Der er denne umiddelbart forestående sammenbrudskrise, som er den primære drivkraft mod generel krig. De anglo-hollandske[1] kredse i London, på Wall Street og i de øvre rangklasser af det britiske royale establishment er totalt hensynsløst besluttet på at beholde deres magt under dette kollaps, og de ser krig som deres bedste chance.

Situationen i Ukraine, hvor embedsmænd fra Obamas regering som Victoria Nuland åbenlyst støtter de neo-nazistiske arvtagere efter Hitler-kollaboratøren Stepan Bandera, udgør den mest dramatiske trussel på grænsen til Rusland, men den er ikke den eneste. Der er terrortruslerne mod Rusland, som kommer via Tjetjenien og Dagestan, for ikke at tale om den syriske situation, der bliver værre for hver dag, der går, og hvor Obama anerkender en invasionshær, hvis basis udgøres af al-Qaeda, som en oppositionsbevægelse.

Obamas fjernelse fra magten gennem impeachment er den eneste, sikre måde til tage denne nedtælling til atomkrig af bordet. At Barack Obama indtager Det hvide Hus betyder, at briterne har fingeren på aftrækkeren, der kan udløse atomkrig. Han må omgående fjernes fra embedet, og den originale Glass/Steagall-lov fra Franklin Roosevelts tid må genindføres, som for bestandig vil gøre Obamas Wall Street og hans London-kontrollører bankerot.

Ring til dine kongresmedlemmer og senatorer i dag og kræv, at Obama fjernes gennem impeachment nu, med det formål at tage en termonuklear Tredje Verdenskrig af bordet. Uddel denne flyveseddel og øvrige dokumentation fra LaRouchePAC.com websiden til naboer og venner, og få også dem til at ringe til Kongressen!

Vi forhindrede Obama i at angribe Syrien; vi kan fjerne ham gennem impeachment nu.

[1] Det britiske Imperium

Download (DOCX, 36KB)

Download (DOCX, 36KB)

Hvis søvngængerne og vore ligegyldige medborgere ville vågne op, ville de have en enestående lejlighed til at opleve live, hvordan forhistorien til Tredje Verdenskrig udspilles for øjnene af os. De ville – på en måde, der var mere spændende end i nogen krimi – kunne følge med i, hvordan det godtroende publikum får serveret den officielle version af begivenhederne gennem politik og medierne, og hvordan den betydeligt større del af begivenhederne i virkeligheden befinder sig under toppen af isbjerget, skjult under vandet, og som handler om hemmelige agenters, diplomaters og alle former for gangsteres aktiviteter.

I løbet af de seneste dage har et lydbånd, der blev udlagt på YouTube på Nettet, og på hvilket man kunne høre et godt fire minutter langt uddrag af en telefonsamtale mellem den amerikanske viceudenrigsminister Victoria Nuland og den amerikanske ambassadør i Kiev, Geoffrey Pyatt, tilladt os at få et indblik i denne snavsede bagside af politik. Der kan man høre, hvordan fru Nuland giver anvisninger på, hvordan den ukrainske oppositionspolitiker Yatsenyuk hurtigt skal gøres til ny regeringschef og den af EU og Merkel favoriserede Klitschko skal sparkes ud, og hvordan det hele skal »limes sammen« ved hjælp af FN. Med ordene, »Fuck the EU«, understregede fru Nuland sin faste beslutning om at gennemtvinge sin plan hen over hovedet på EU. Nogen, måske den russiske efterretningstjeneste, måske en ny »whistleblower« i NSA, har offentliggjort uddraget af samtalen.

Hvis der var behov for endnu et bevis, så foreligger det nu, nemlig beviset for Obamaregeringens direkte styring af kupforsøget mod Janukovitj’s retmæssigt valgte regering, en operation, som diverse amerikanske regeringer i de forgangne ca. 23. år har investeret mellem 20 og 30 mia. dollars i, og som der i øjeblikket, iflg. Sergei Glazyevs skøn, bruges ca. 20 mio. om ugen på – bl.a. til bevæbning af gadekæmperne – og som i øjeblikket kulminerer i et igangværende kup fra et helt spektrum af nazi-organisationer. Understøttelsen af op til 10.000 nazister, hooligans og terroristiske elementer, der er parat til vold, og deres aktiviteter i hele landet ud over Kiev, har ført til splittelse og til begyndelsen af en borgerkrig, hvis forprogrammerede eskalering skal provokere Ruslands snarlige indgriben og dermed selv levere påskuddet til en styrkeprøve med Rusland. Hvis man fortsætter ud ad denne vej til Helvede, kunne vi om nogle uger eller måneder ende i en tredje, nuklear verdenskrig – en krig, som efter al sandsynlighed ingen ville overleve.

Vil Rusland blot se til?

Kan og vil Rusland blot se til, mens denne borgerkrig spreder sig til Ruslands grænser og spilder over i Rusland, en tanke, som Financial Times udbredte den 2. februar? Som det, på det anglo-amerikanske særforhold baserede Britiske Imperiums drejebog om at styrte alle regeringer, der sætter sig til modværge, gennem en politik for regimeskifte, sluttelig også vil blive brugt på Rusland? Det vil Rusland med en sandsynlighed, der grænser til vished, ikke.

Putins rådgiver Sergei Glazyev, som er ansvarlig for Ruslands relationer til Ukraine, kommenterede kupforsøget, som atter er blevet bevist gennem Nuland-optagelsen, som en eklatant overtrædelse af det såkaldte Budapest-memorandum fra 1994, der blev underskrevet i forbindelse med, at Ukraine opgav det sovjetiske atomvåbenarsenal, og i hvilket USA og Rusland forpligtede sig til i fællesskab at være garant for Ukraines sikkerhed og suverænitet. Ifølge denne aftale er Rusland endda forpligtet til at gribe ind i en situation som denne. USA’s indblanding udgør derimod en klar overtrædelse af denne aftale.

Det aserbajdsjanske nyhedsagentur abc rapporterer, at Verkhovna Rada, det øverste råd, i den autonome republik Krim allerede den 19. februar kunne vedtage en lovpakke, som ville sætte republikken i stand til at bryde ud af Ukraine og tilslutte sig Rusland. Vladimir Klitschnykov, et parlamentsmedlem, har allerede forberedt en appel til den russiske præsident og den russiske Duma om at blive garanter for ukrænkeligheden af Krims status og borgernes rettighed og frihed. Klitschnykov begrundede dette skridt med den fare, som de ekstreme nationalisters magt i Kiev udgør. En anden af appellens initiatorer, Sergei Zekov, betonede den russiske nationalitet, kultur og det russiske sprog i den autonome republik, hvor repræsentanter fra mange folkeslag ganske vist lever fredeligt sammen, men som kun kan blive beskyttet af den russiske føderation.

Budapest-memorandaets bindende gyldighed og Krim-parlamentets kommende appel understreger, at en russisk intervention i Ukraine absolut har et retsligt grundlag. At den alligevel ville blive benyttet som påskud til en termonuklear styrkeprøve eller noget værre af de samme kræfter, som lancerer kuppet i Ukraine, er en del af scenariet.

Kontinuitet i politikken

Politikken for Ruslands systematiske inddæmning gennem NATO’s og EU’s udvidelse mod Øst, såvel som gennem regimeskifte, har således udgjort en kontinuitet siden Sovjetunionens opløsning. Margaret Thatcher og George Bush sen. blev dengang enige om den neo-konservative doktrin, som går ud på at regere verden som et imperium på grundlag af det særlige, anglo-amerikanske forhold. Med undtagelse af Clinton-regeringens otte år er USA siden blevet regeret af marionetregeringer under dette Britiske Imperium: først Bush senior, så otte år med George W. Bush junior og sluttelig fem år med Obama.

Victoria Nuland står eksemplarisk for denne politiks kontinuitet, hun er gift med Robert Kagan, en af grundlæggerne af tænketanken »Project for the New American Century« og dermed de neokonservatives imperiale ideologi; han var bl.a. en af propagandisterne for Irakkrigen. Nuland selv var viceudenrigspolitisk rådgiver til Dick Cheney, fra 2005-2008 var hun amerikansk ambassadør til NATO og talsmand for udenrigsministeriet under Obamaregeringen. Hendes rolle i mørklægningen af Benghasi-skandalen, hvor det bl.a. drejede sig om våbenleverancer til al-Qaeda i Syrien, undersøges for tiden.

Det er på allerhøjeste tid, at søvngængerne og de ligegyldige blandt vore medborgere benytter det uventede indblik i denne imperiale politiks virkelighed, som samtalen mellem fru Nuland og ambassadør Pyatt har forskaffet os, til at vågne op og erkende sandheden bag propagandaen. Under et arrangement fra World Affairs Council for nylig i Washington over temaet »Hvor er Ukraine på vej hen?« gav de tidl. amerikanske ambassadører John Herbst og William Courtney, såvel som vicepræsidenten for National Endowment for Democracy (NED), Nadia Diuk, så utrolige løgnehistorier til bedste, at man må formode, at de normalt rejser rundt på Baron von Münchhausens kanonkugle.

NED råder over et budget på 100 mio. dollars årligt og er en af hovedfinanciererne af de 2200 NGO’er (!), som i de forgangne to årtier har opbygget et russiskfobisk netværk i Ukraine. Fru Diuk priste Maidan som et »fysisk rum«, hvor den autoritære Janukovitj ikke havde nogen indflydelse, og hvor den »civile sektor« dominerede, hvor man kunne indånde »ånden fra Maidan«, og hvor mennesker trods kuldegraderne holder ud. Ikke et eneste ord om Svoboda og de andre neo-nazi-organisationer, om barrikader, formummede stormtropper, besættelser af ministerier og huse og bevæbnede angreb på politiet.

Som svar på en intervention desangående sagde fru Diuk, at hun var helt »uinformeret« med hensyn til muligheden for en inddæmning af Rusland. Rusland var dog så stort et land, som udgjorde en sjettedel af Jordens landmasse, at man da slet ikke kunne inddæmme det. Fra lederen af Svoboda, Tiahnybok, havde hun aldrig hørt et antisemitisk ord, og demonstranterne ville jo bare gerne have et bedre liv for deres børn i Europa. Disse mennesker lyver med en sådan ekspertise og dristighed, at det kun kan forstås som sort førkrigs-propaganda.

Forsøget på at overtage Ukraine må ses i sammenhæng med det amerikanske missilforsvarssystem og doktrinen om »Prompt Global Strike«, som, til trods for alle bedyrelser om det modsatte indeholder den utopi, at modpartens atomkapacitet gennem et atomart førsteangreb ville blive udslettet. Rusland, og ligeledes Kina, har – med hensyn til »Air-Sea-Battle«-doktrinen – gjort det utvetydigt klart, at de om nødvendigt ville anvende deres atomvåbenarsenal. Hvis ikke Tyskland og de andre europæiske nationer inden for en periode af dage eller uger skal blive trukket ind i en termonuklear konflikt, som ingen på denne planet vil overleve, så må den fascistiske karakter af kupforsøget i Ukraine kaldes ved sit rette navn.

Frem for alt må vi ophøre med at opføre os som undersåtter og vasaller af Det britiske Imperium og dets amerikanske marionetregering. Et aktuelt eksempel: Clemens Wergin skriver, vedrørende Nuland-Pyatt-uddraget, for hvilket han naturligvis gør Rusland ansvarligt, i Die Welt, at man »derfor i Europa og NATO langsomt måtte beskæftige sig med nogle Worst-Case-Scenarios«. Worst Case? Hvad med udslettelsen af den menneskelige art?

Og så kommer han frem til slutningen: »Ligesom Wikileaks-offentliggørelserne gjorde, kaster dette korte samtaleuddrag egentlig et godt lys på det amerikanske diplomati. Det viser, hvordan USA pragmatisk og målrettet fører de tråde sammen, der bringer FN med ind i spillet og bestræber sig på at forene den ukrainske opposition.«

Hvordan var det, Victoria Nuland sagde: »Fuck the EU!« Det passer åbenbart mange mennesker godt.

Hvordan kunne de danske folketingsmedlemmer, imod både folkestemningen og deres egen overbevisning, vedtage et salg af aktier i Dong Energy til Goldman Sachs? Aftalen vil være en møllesten om halsen på finansministeren og de politiske partier, der er mere loyale imod finansverdenen og udefra kommende diktater fra EU end Danmarks og den danske befolknings ve og vel. Kollaps i de fremvoksende markeder tyder på snarligt finanskrak. Oprøret i Ukraine er et udefra finansieret nazistisk og fascistisk kupforsøg rettet imod Rusland, der i forlængelse af vestlig konfrontationspolitik kan føre til atomkrig. Lad os samarbejde med Rusland, Kina og resten af Asien om menneskehedens fælles mål.

Download (DOCX, 36KB)