Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Den kinesiske ambassadør til Mexico skriver »Velstand for de mange er bedre end velstand for kun én«

Den kinesiske ambassadør til Mexico skriver »Velstand for de mange er bedre end velstand for kun én«
image_pdfimage_print

 

27. august 2014 – I en kronik publiceret i Mexicos El Financiero i dag, forklarede Kinas ambassadør til Mexico, Qiu Xiaoqi, på en meget veltalende måde, den strategiske betydning for alle nationer, udviklede og ikke-udviklede, af den nye, økonomiske og politiske verdensorden, som nu er ved at blive skabt omkring BRIKS-gruppen.

Den bagvedliggende filosofi i denne orden er indfanget i artiklens titel:

»Velstand for de mange er bedre end velstand for kun én«.

Ambassadørens intervention kommer på et godt tidspunkt. Alt imens Mexico hidtil har holdt sig i god afstand til den globale revolution, som er sat i gang i kølvandet på BRIKS-topmødet i juli, så kan landet ikke forblive dér længe. Konceptet med en verden, organiseret omkring suveræne nationer, der samarbejder om produktiv udvikling, udgør præcis Mexicos historiske udenrigspolitik, som senest er kommet til udtryk i præsident Jose Lopez Portillos regering (1976-1982). Det nye paradigme, som fejer hen over verden, vil give dette historiske Mexico nyt liv, som det har givet nyt liv til bedre historiske tendenser i mange lande over hele verden. For at sparke dette i gang, er LaRouche-borgerbevægelsen i Mexico begyndt at cirkulere en erklæring med titlen

»Mexicos eneste valgmulighed: Gå med i BRIKS-alliancen.«

Ambassadør Qiu Xiaoqi fortalte mexicanere, at etableringen af den nye BRIKS-bank og reservevalutafond

»markerer en betydningsfuld milepæl i samarbejde mellem udviklingslande. Det vil ligeledes få en betydelig og vidtrækkende virkning mht. at forbedre det internationale finanssystem og fremme en sund og bæredygtig, global, økonomisk vækst.«

De nye finansinstitutioner i BRIKS vil ikke alene øge samarbejdet mellem BRIKS-medlemsstater inden for sådanne strategiske områder som infrastruktur, energi og finans- og investeringssektoren, men vil også

»hjælpe med at styrke gavnligt samarbejde mellem udviklingslande, fordi det er et af deres formål … Udviklingslandene i dag står ved et nyt, historisk punkt, hvorfra de kan tage afsæt for at opnå større udvikling og fremskridt, men de konfronteres med stor mangel på infrastruktur, finansiering og økonomiske ressourcer. Den nye, multilaterale bank og reservevalutafonden vil udnytte de fordele, som byder sig gennem uafhængigt, finansielt samarbejde …«

»… Praktisk samarbejde mellem BRIKS-medlemmer vil tilgodese udviklingslandenes fremskridt, så vel som verdensøkonomiens stabilitet, samt de udviklede landes genrejsning og vækst. I processen vil genaktiveringen af disse nationer også gavne udviklingslandenes velstand, inklusive BRIKS. Et kinesisk ordsprog siger: »Velstand for de mange er bedre end velstand for kun én«.

»Jeg håber, at alle lande i verden holder fast ved idéen om samarbejde baseret på fælles fordel, og at de uophørligt vil bestræbe sig på at fremme fælles udvikling og fælles velstand.«

 

 

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*