Hvornår lærer vi af vores økonomiske historie? (Glass/Steagall m.m.)
14. oktober 2014 – En lang lederartikel, skrevet af redaktionen på den amerikanske avis Herald News, Fall River (Mass.), konkluderede følgende, efter en beskrivelse af betydningen af Glass/Steagall-loven og andre særlige lovbestemmelser i kølvandet på Anden Verdenskrig, såsom loven for hjemvendte soldater fra krigen – »G.I. Bill«[1]:
»For omkring 30 år siden begyndte tingene så at blive optrævlet. Kongressen ophævede Glass/Steagall-loven, som til dels førte til boblen på ejendomsmarkedet og den efterfølgende finansielle nedsmeltning, og slækkede på reguleringen af Wall Street. Investeringer i offentlig, højere uddannelse faldt.«
»Hvornår vil vi lære af historien?«
»Det er simpelt hen ikke holdbart at sige til unge mennesker, at de skal påtage sig en massiv gæld for at gå på college for at komme i middelklassen … «
»Det er simpelt hen ikke holdbart, at arbejdere på lav løn (ikke mindsteløn, -red.) arbejder fuldtids, og alligevel opfylder kravene for at modtage madkuponer og andre offentlige tilskud.«
»Dette er ikke det Amerika, som Den Største Generation skabte. Dette er ikke det Amerika, som opfostrede og nærede de økonomisk sunde Baby Boomers. Og dette er ikke det Amerika, vi ønsker for vore børn.«
Det 21. århundredes Glass/Steagall-lov fra 2013 sponsoreres i Repræsentanternes Hus af kongresmedlem John Tierney, og i Senatet af Elizabeth Warren, begge fra Massachusetts. Lovforslaget har 13 medsponsorer i Huset og 9 i Senatet.
[1] Loven om gentilpasning for hjemvendte soldater fra 1944, kendt under betegnelsen G.I. Bill, var en lov, som gav en række offentlige ydelser til hjemvendte soldater fra Anden Verdenskrig (almindeligt kendt som G.I.’s). Ydelserne omfattede billige huslån, lavrentelån til iværksættere, betaling af skolepenge og leveomkostninger i forbindelse med universitetsuddannelser, studentereksamen eller erhvervsuddannelser, så vel som ét års arbejdsløshedsunderstøttelse. Ydelserne kunne modtages af enhver veteran, som havde været i aktiv tjeneste under krigen i mindst halvfems dage, og som ikke var blevet afskediget i vanære; der var ikke krav om aktiv kampdeltagelse. I 1956 havde rundt regnet 2,2 millioner veteraner benyttet sig af G.I. Bill’s hjælp til uddannelse for at gå på college eller universitetet, og yderligere 5,6 mio. benyttede sig af denne hjælp til at modtage anden form for uddannelse. Canada havde et lignende program for sine veteraner fra Anden Verdenskrig, med en lignende økonomisk virkning som i USA.
Billede: Præsident Roosevelt underskriver G.I. Bill
