Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Putin peger på den »skyhøje« ISIS-trussel i Sydvestasien og videre endnu

Putin peger på den »skyhøje« ISIS-trussel i Sydvestasien og videre endnu
image_pdfimage_print

16. september 2015 – I en tale til statscheferne i Organisationen for en Fælles Sikkerhedstraktat (CSTO) i Dushanbe tirsdag, sagde den russiske præsident Vladimir Putin, at Moskva vil fortsætte med at levere militær-teknisk støtte til Damaskus for at imødegå den voksende trussel fra ISIS, der har spredt sig i hele regionen, rapporterer Tass.

»Jeg vil gerne sige, at vi støtter den syriske regering i kampen mod terroristaggression, vi støtter regeringen og vil blive ved at yde nødvendig militær-teknisk assistance til den«, sagde han og opfordrede andre lande til at tilslutte sig kampen. »Det er indlysende, at, uden den aktive deltagelse af de syriske myndigheder og militær, uden deltagelse af den syriske hær i territoriet, som militæret siger, i en kamp mod Islamisk Stat, kan terrorister ikke udvises af dette land og af regionen som helhed, og det multinationale og multireligiøse syriske folk kan ikke beskyttes imod ødelæggelse, slaveri og barbari«, tilføjede han. Han sagde også, at terrorister styrter folk ud i kaos og fattigdom, rapporterede Tass.

Den russiske præsident understregede også, at truslen fra Islamisk Stat rækker ud over Irak og Syrien.

»Terrorister fra Islamisk Stat (IS) har allerede meddelt deres planer om at angribe de hellige byer Mekka, Medina og Jerusalem«, sagde han. Han påpegede, at jihadisterne også har planer om at sprede deres aktiviteter til Europa, Rusland og Central- og Sydøstasien, rapporterede Tass.

Hertil kommer, at situationen i Afghanistan forværres i takt med, at IS’ indflydelse i dette land har bredt sig, bemærkede han. »Omfanget af denne organisations aktivitet rækker langt ud over Iraks og Syriens grænser«, sagde Putin. Idet han langede ud efter de af USA og NATO sammensatte Internationale Sikkerhedshjælpestyrkers passivitet over for produktionen af narkotika, sagde han: »I ved alle, hvordan denne trussel vokser« i Afghanistan og Centralasien.

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*