Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Tysk fjernsyn og Kreml reagerer på trussel om genoprustning med atomvåben i Europa

Tysk fjernsyn og Kreml reagerer på trussel om genoprustning med atomvåben i Europa
image_pdfimage_print

23. september, 2015 – Frontal21, et tysk nyhedsmagasin på ZDF, Tysklands TV2, stillede i går spørgsmål ved de nye taktiske atomvåben, som skal stationeres i Tyskland. Det er første gang, at en udsendelse i den bedste sendetid har taget spørgsmålet op om faren forbundet med USA’s genoprustningspolitik med atomvåben i Europa. Udsendelsen har allerede udløst en udtalelse fra Kreml og vil eventuelt have indflydelse på stemningen omkring emnet i Tyskland.

Frontal21 slog alarm: Ifølge en officiel skriftlig udmelding fra Pentagon vil tyske »Tornado«-jagerfly på militærbasen i Büchel begynde at blive »tilpasset« de nye B61 målstyrede atombomber i tredje kvartal af 2015. De nye bomber, der skal erstatte de nuværende B61 bomber, besidder nye evner som taktiske atomvåben. Det betyder, at en genoprustning med atomvåben allerede er begyndt.

(NB: »tilpasset« betyder ikke, at bomberne er monteret på flyene: Det betyder, at flyene er ved at blive forberedt til, at bomberne kan monteres på dem. Det er begyndelsen på en procedure, som betyder, at bomberne vil blive leveret på et tidspunkt.)

Udsendelsen konfronterede på en pressekonference Angela Merkel med spørgsmålene (i omvendt rækkefølge): »Støtter regeringen genoprustning med atomvåben her i Tyskland«?

Merkel: »Vi vil tale med USA om det. Måske har forsvarsministeriet allerede indledt samtaler, jeg ved det ikke. Jeg vil undersøge det for mig selv, hvorefter I vil blive informeret på et passende tidspunkt«.

ZDF spurgte også Merkel om, hvorfor hun havde brudt aftalen med regeringskoalitionen fra 2009, da CDU og FDP blev enige om at gennemtvinge tilbagetrækningen af USA’s atomvåben fra militærbasen i Büchel.

Merkel: »Min opfattelse af koalitionsaftalen fra 2009 har hele tiden været, at vi skulle overveje konsekvenserne. Vi må indse, at hvis der udstationeres atomvåben andre steder, og der ikke er nogen i Tyskland, bør man spørge sig selv: Tjener det til bedre sikkerhed og balance«?

Merkels svar dækker over den kendsgerning, afsløret af Frontal21, at hun har bedraget sine koalitionspartnere. I november 2009 mødtes hun med den amerikanske ambassadørs sikkerhedsrådgivere på den amerikanske ambassade. Efter mødet blev der sendt en melding til Washington: Merkel ønsker ikke tilbagetrækning af atomvåben. »Aftalen om tilbagetrækning af atomvåben blev påtvunget kanslerens kontor af daværende udenrigsminister Westerwelle … det giver ingen mening ensidigt at tilbagetrække de 20 taktiske atomvåben«.

Et andet fokus i TV dokumentaren var Natos såkaldte »atomvåbendeling«, en praksis, der fører til, at tyske »Tornados« fløjet af tyske piloter vil blive udstyret med B61-bomber og beordret til at deltage i et eventuelt angreb.

Tidligere viceforsvarsminister Willy Wimmer fortæller, hvordan han var involveret i den sidste Wintex-Cimex øvelse før Berlinmurens fald, hvor det på et tidspunkt var meningen, at han skulle trykke på knappen, der ville have sendt bombefly med atomvåben af sted for at udslette Dresden og Potsdam i det daværende Østtyskland. Han rådførte sig med kansleren og nægtede at gøre det, hvilket afbrød øvelsen.

Med atomvåbendeling kan tyske piloter i dag blive beordret til at affyre den nye B61-bombe.

En fredsaktivist, der bor i nærheden af Büchelbasen, hvor de gamle bomber befinder sig og de nye skal installeres, citeres for følgende: »Man kunne gå ud fra, at de gamle B61-bomber aldrig ville blive taget i brug, fordi deres formål var afskrækkelse. Men de nye, planlagte våben er bygget på en måde, så de kan bruges. Og dette forøger i mine øjne risikoen for en atomkrig.«

Frontal21 beskrev med rette den nye B61 som et nyt våben. Derfor er der her tale om et brud på Aftalen om ikke-spredning af atomvåben. De interviewer så en talsmand fra det russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, som siger: »Vi er bekymrede for, at lande, der ikke er i besiddelse af atomvåben, under Natos atomvåbendeling træner til at bruge atomvåben. Dette er et brud på ikke-spredningsaftalens artikel 1 og 2.«

I dag offentliggjorde Kreml et svar: talsmand Dmitry Peskov citeres af Sputnik for at have sagt: »Dette er endnu et skridt, og desværre et meget alvorligt skridt, mod en yderligere optrapning af spændingerne på det europæiske kontinent. Hvis disse planer bliver realiseret, hvor man jo må tage den tyske Forbundsdags beslutning osv. i betragtning, må man desværre sige, at de urokkeligt bevæger sig i retning af at gøre dette. Dette kan naturligvis føre til en strategisk ubalance i Europa, hvilket selvfølgelig vil få Rusland til at tage de nødvendige modforanstaltninger for at genoprette balancen, for dette er naturligvis ikke et skridt mod at forøge stabiliteten, tilliden eller sikkerheden i Europa.«

»Dette er skridt, som Rusland nødvendigvis må tage for den nationale sikkerheds skyld«, tilføjede Peskov.

Hele ZDF’s rapport kan læses på tysk på http://www.zdf.de/ZDF/zdfportal/blob/40229212/1/data.pdf

 

Titelfoto: Forbundshærens flybase i Büchel, 6 dage siden.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*