Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

17 lande fremlægger fælles udtalelse om Syrien efter møde i Wien

17 lande fremlægger fælles udtalelse om Syrien efter møde i Wien
image_pdfimage_print

30. oktober, 2015 – Det følgende er hele teksten fra den fælles udtalelse, som 17 nationer blev enige om sammen med EU og FN, og som blev offentliggjort i dag i Wien efter en række politiske møder på minister-niveau, der fandt sted med den hensigt at finde en politisk løsning på striden i Syrien. Det næste møde vil finde sted indenfor to uger.

Udtalelsen

Møde i Wien d. 30. oktober, 2015, Kina, Egypten, EU, Frankrig, Tyskland, Iran, Irak, Italien, Jordan, Libanon, Oman, Katar, Rusland, Saudi-Arabien, Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, FN og USA – ”deltagerne” – mødtes for at diskutere den alvorlige situation i Syrien, og hvordan volden hurtigst muligt kan bringes til ophør.

Deltagerne havde en åben og konstruktiv diskussion, som dækkede flere vigtige punkter. Omend der stadig er grundlæggende uenigheder blandt deltagerne, nåede de dog til en fælles forståelse omkring det følgende:

1) Syriens enhed, uafhængighed, territoriale integritet og sekulære væsen er grundlæggende.

2) De statslige institutioner vil forblive intakte.

3) Alle syreres rettigheder uanset etnicitet og religion skal beskyttes.

4) Det er bydende nødvendigt, at alle diplomatiske bestræbelser på at ende krigen accelereres.

5) Adgang til humanitær hjælp vil blive sikret i hele Syriens territorium og deltagerne vil øge støtten til internt fordrevne syrere og til syriske flygtninge og deres værtslande.

6) Da’esh (Islamisk Stat) og andre terroristgrupper må besejres, i overensstemmelse med FN’s sikkerhedsråds og deltagernes beslutning.

7) Deltagerne indbyder FN til, i overensstemmelse med Geneve II Konventionen om Syrien og FN’s sikkerhedsråds Resolution 2118, at sammenkalde repræsentanter fra den syriske regering og oppositionen for at indlede en politisk proces, der kan før til en troværdig, inkluderende, ikke-sekterisk regeringsførelse fulgt op af en ny forfatning og valg. Disse valg skal udføres under FN-tilsyn i overensstemmelse med korrekt regeringsførelse og ifølge de højeste internationale standarder mht. gennemsigtighed og redelighed, frit og fair, hvor alle syrere, inklusive syrere i udlændighed, er i stand til at deltage.

8) Denne politiske proces vil være ledet af Syrien og ejet af Syrien – Syriens befolkning skal bestemme Syriens fremtid.

9) Deltagerne vil sammen med FN udforske mulighederne for og gennemførelsen af en national våbenhvile til en afgjort dato i overensstemmelse med denne genoplivede politiske proces.

Deltagerne vil bruge de kommende dage på at formindske tilbageværende uenigheder og bygge videre på de fælles standpunkter. Ministre vil mødes igen indenfor to uger for at fortsætte diskussionen.

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*