offensiv i ”stedfortræderkrig” mod Rusland
12. oktober 2015 – Amerikanske BGM-71 TOW missiler, hemmeligt leveret til terrorister i Syrien af CIA via Saudi Arabien, bruges mod den syriske hærs og det russiske luftvåbens offensiv i det nordvestlige Syrien, skriver Washington Post. Offensiven har gjort hurtige fremskridt de seneste dage, med russiske luftangreb, der betegnes som “vedholdende og meget præcise” af selv den syriske, anti-Assad menneskerettighedsgruppe ’Syrian Human Rights Observatory’, og med den syriske hærs intense kamp på landjorden med overvindelse af kraftig modstand for at generobre betydelige områder.
Liz Sly (Washington Post) afslørede i morges, at et stort antal TOW missiler var blevet brugt, hvilket forsinker, men ikke stopper offensiven. ”Amerikanske anti-tank-missiler, der er leveret til oprørerne i Syrien, spiller en uventet stor rolle på slagmarken i Syrien og får konflikten til at ligne en stedfortræder-krig mellem USA og Rusland, på trods af præsident Obamas udtrykte ønske om at undgå en sådan”, skrev Sly. Dusinvis af videoer er lagt ud på You Tube, der viser oprørere, der affyrer amerikanske missiler mod russisk producerede tanks og pansrede køretøjer tilhørende den syriske hær, siger hun.
Kaptajn Mustafa Moarati fra Tajamu al-Issa militsen rapporteres at have sagt, at der kom nye våbenforsyninger, efter at de russiske deployeringer begyndte, og at de er blevet lovet yderligere våben. Sly sammenligner forsyningerne med de amerikansk-leverede Stinger anti-luftskyts missiler i Afghanistan, som blev brugt mod russerne, men (undlader hun at sige) som også skabte al-Qaeda rædsels-showet, som siden har plaget verden.
I mellemtiden har en embedsmand fra Forsvarsministeriet fortalt Fox News, at USA har kastet 50 tons ammunition til mindre våben og granater ned i det kurdiske område i det nordlige Syrien i søndags, men ikke til kurderne (da vores “allierede” Tyrkiet ikke ville synes om det). Dette er det nye “udstyr”-program, der erstatter programmet for “uddan-og-udstyr”, der totalt mislykkedes.
Foto: TOW-antitankmissil, arkivbillede, amerikansk soldat i Afghanistan.