Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Syrisk-russisk offensiv i gang

Syrisk-russisk offensiv i gang
image_pdfimage_print

8. oktober 2015 – Syriske landtropper har, i samarbejde med kontingentet fra det russiske flyvevåben, der er baseret i Latakia, lanceret en offensiv imod islamistiske militantgrupper i provinserne Aleppo, Latakia og Hama. Nyhedsrapporteringer indikerer, at offensiven begyndte i går i kølvandet på det krydsermissilangreb, der blev lanceret fra russiske skibe i det Kaspiske Hav. Stabschef for den syriske hær, general Ali Abdullah Ayoub, gik på syrisk fjernsyn i dag for at rapportere, at hæren har »taget tømmerne i de militære operationer« for at danne det 4. Angrebskorps, i kølvandet på syriske og russiske luftangreb, der har dræbt hundreder af terrorister i de tre, ovenfor anførte provinser. Iflg. det officielle nyhedsbureau SANA meddelte Ayoub, at de syriske væbnede styrker i dag har indledt et storstilet angreb, der tilsigter at rive forsamlingerne af terrorister op med rode og fordrive dem fra de områder og byer, der har lidt under terrorismens ulykker og forbrydelser.

Ifølge Wall Street Journal, der citerer en oprørskommandant i området, begyndte det syriske angreb på land ved daggry i går, på multiple fronter, med luftangreb og en spærreild fra raketter og artilleri.

Det Russiske Forsvarsministerium rapporterede i dag, at dets kampfly i Syrien havde ramt 27 mål under 22 flyveoperationer natten over. »De russiske bombefly sigtede på 8 militante bastioner i provinsen Homs. De militante oprøreres fortifikationer blev totalt ødelagt af angrebene«, sagde talsmand for det Russiske Forsvarsministerium, Igor Konashenkov.

 

Titelfoto: Krydsermissiler, affyret fra russiske krigsskibe i det Kaspiske Hav mod Syrien, indledte den aktuelle offensiv mod terroristerne i Syrien. 

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*