Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Tyskland, flygtningekrisen: Højtplaceret socialdemokrat:
’Det ville være en alvorlig fejltagelse ikke at investere nu!’

Tyskland, flygtningekrisen: Højtplaceret socialdemokrat:
’Det ville være en alvorlig fejltagelse ikke at investere nu!’
image_pdfimage_print

10. oktober 2015 – Thorsten Schäfer-Gümbel, leder af SPD-oppositionen i forbundsstaten Hesses parlament, fordømte propagandaen imod flygtningene i et interview til den lokale udgave af Frankfurter Allgemeine Zeitung i går og understregede, at støtte til flygtningene ikke kan, og ikke vil, komme fra nedskæringer i andre budgetter, ligesom det heller ikke vil være muligt at overholde politikken med en streng budgetbalance. »Der må findes ekstra penge«, sagde han.

Han tilføjede dog, at det vigtigste »for fremtiden betød, at årsagerne til flygtningestrømmen må bekæmpes. Krige som den i Syrien må afsluttes, og folk i Afrika og de vestlige Balkanstater må have et perspektiv for deres liv. Dette er alfa og omega. Så vil folk opgive planer om at begive sig ud på livsfarlige flygtningeruter.«

Med hensyn til Tyskland sagde Schäfer-Gümbel, at han var optimistisk, at landet kunne håndtere denne aktuelle udfordring, for tyskerne klarede også de to andre, store udfordringer med den økonomiske genopbygning efter krigen, samt Tysklands genforening. Virkelighedschokket med flygtningestrømmen fik et budskab ud til den tyske befolkning om, at »ikke alene er der noget galt i verden, men at de måtte gøre noget ved det … Mange mennesker her føler nu, at denne verden må blive mere retfærdig og mere fredelig«. Tyskland må investere i ekstra lærere, socialarbejdere, mere politi, bygge flere hjem (hvilket ikke kan gøres på blot et kvartal), og så videre. »Det ville være en alvorlig fejltagelse ikke at investere nu«, tilføjede han.

Sluttelig sagde Schäfer-Gümbel: »En ting er sikkert: hvis det ikke lykkes os at gøre verden mere retfærdig og mere fredelig, vil flygtningespørgsmålet forfølge os i lang tid fremover. Tysk politik må endelig leve op til sit globale ansvar. Alle, der forsøger at løse problemet med mure og pigtråd, vil herigennem finde ud af, at ingen vil blive afskrækket fra at søge sikkerhed for sig selv og sine børn. Konsekvent europæisk handling for at bekæmpe årsagerne til flygtningestrømmene – er den eneste måde, hvorpå flygtningestrømme i denne skala kan forhindres på en varig måde.« (Er Schäfer-Gümbel blevet inspireret af Helga Zepp-LaRouches seneste erklæring, i hvert fald mht. nogle af sine bemærkninger?)

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*