Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Obama og Bush er ansvarlige for en halv million unødvendige dødsfald i USA siden 1999

Obama og Bush er ansvarlige for en halv million unødvendige dødsfald i USA siden 1999
image_pdfimage_print

4. november 2015 – Det var ikke med droner, men med en ligeså dødelig politik på det sociale og økonomiske område under Bush- og Obamaregeringerne, under direkte ordre fra Wall Street, at dødeligheden for hvide, ikke-latinamerikanske amerikanere mellem 45-54 steg med en chokerende voldsomhed. Dette viser en undersøgelse, der blev offentliggjort i en rapport, som nu nyder udbredt mediebevågenhed. Rapporten blev offentliggjort midt i september af to økonomer fra Princetons universitet, Anne Case og nobelpriskandidat i 2015 for økonomi, Angus Deaton.

Case og Deaton viste yderligere, at, hvis dødeligheden ”fortsat var faldet med samme hastighed som fra 1979-1998, ville en halv million dødsfald have været undgået i perioden fra 1999-2013”. En halv million dødsfald, som Obama, Bush og deres Wall Street-politik må stå direkte til ansvar for.

Disse afsløringer understreger, hvad Lyndon LaRouche gentagende gange har fastholdt: at Obamas politik fører til en drastisk stigning i antallet af dødsfald i den amerikanske befolkning. LaRouche havde følgende kommentar: ”Hvorfor greb vi som nation ikke ind for mange år siden, for at forhindre, at dette skulle ske? Hvordan blev folk narret til at godtage en økonomisk politik, der ødelagde videnskab og industri og samtidig førte til ubegrænsede redningspakker til Wall Street? Hvordan blev vi forført til at gøre dette mod os selv?”

LaRouche forklarede, at der må handles straks for at få Obama afsat ved forfatningsmæssige midler. Ellers vil den sataniske Obama fortsætte med at dræbe med sin økonomiske politik, med sine droneangreb, med flere ulovlige krige og de deraf følgende strømme af desperate flygtninge. Og han vil dræbe med truslen om en atomar konfrontation mod Rusland og Kina. Obama er ikke et geni, forklarede LaRouche; han er bare satanisk og har sat folk i en tilstand af angst, inklusiv det meste af USA’s kongres. Men hvis man ikke går op imod Obama og ændrer hans politik, er man inkompetent – og snart en død sild.

Rapporten fra Case og Deaton viser, at, fra 1999-2014 – årene under Obama og Bush – steg dødeligheden blandt hvide, ikke-latinamerikanske amerikanere mellem 45-54 år med mere end 10 %. Blandt den fattigere, mindre veluddannede del af denne aldersgruppe steg antallet af dødsfald med 22 % i denne periode. Ifølge rapportens forfattere ”har denne ændring sat en stopper for flere årtiers fremgang. Og dette kun i USA: Ingen anden rig nation oplevede en lignende ændring.” Faktisk oplevede mange lande som f.eks. Tyskland og Frankrig i samme periode et fald i dødeligheden på 25-30 % blandt de tilsvarende befolkningsgrupper.

Årsagerne til stigningen i dødelighed er ligeså chokerende som selve stigningen:
”Denne stigning hos hvide var primært forårsaget af en øget dødelighed som resultat af narko- og alkoholforgiftninger, selvmord og kroniske leversygdomme samt skrumpelever”, skrev forfatterne og bemærkede især himmelflugten i brugen af opium- og heroinnarkotika i denne aldersgruppe. De nåede frem til følgende, isnende konklusion:

”Folk, der aktuelt befinder sig som midaldrende, kunne være en ’fortabt generation’, hvis fremtid ser mindre lys ud end deres forgængeres.”

Dette er et tegn på den nye, mørke tidsalder, der nu skyller ind over USA. Overskriften i New York Times’ artikel fra 2. nov., der dækkede denne rapport, var ”Dødsfald blandt midaldrende.” Den kunne ligeså godt have været ”Dødsfald i Middelalderen.”

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*