Dump Wall Street til jul
Den hastighed, hvormed finanskrakket nu accelererer, kræver handling nu – før jul. Med mindre Wall Street dumpes i de nærmest forestående dage, er der ingen garanti for, at USA stadig står til Nytår. Junk-obligationer og kommercielle investeringsobligationer til 15 billioner dollars er blevet indløst blot i løbet af den seneste uge. For det meste dækker selskaber deres tab ind i forventning om en endnu større nedsmeltning på et tidspunkt i den allernærmeste fremtid.
Dette er dødsens alvorligt. En ukontrolleret nedsmeltning af det transatlantiske finanssystem, som kunne ske om timer eller dage, ville skabe den form for massekaos, der er den klassiske, britiske opskrift for den værste form for fascistiske diktatur, som altid, uundgåeligt, fører til generel krig. Fra og med den 1. januar træder i Europa de regler for bail-in i kraft, som blev presset igennem af EU-kommissionen. Banker i Italien og Portugal har allerede plyndret indehavere af aktier og obligationer i fallerede banker, og næste skridt er den fulde Cypern-model for plyndring af kontohavernes penge. Pariser-avisen Le Parisien gav i dag sine læsere en forsmag på bail-in under overskriften, »Hvad hvis din bank gik nedenom og hjem?«
Nærmere ved USA står Puerto Rico til at gå i betalingsstandsning den 1. januar over et forfaldent afdrag på 1,4 mia. dollar på en total gæld på 72 mia. dollar, og den amerikanske Kongres valgte bevidst at ignorere denne krise ved at nægte at vedtage en lov, der godkendte en beskyttelse mod bankerot, som tilbydes alle amerikanske stater og kommuner. Formand for Repræsentanternes Hus Paul Ryan og Nancy Pelosi har meddelt, at de »lover« at komme frem til denne lov pr. 31. marts, men det er en syg vittighed, for krisen for Puerto Rico og hele det transatlantiske område venter ikke til marts måned. Den kommer nu.
Lyndon LaRouche advarede i dag om, at, med mindre der før jul foreligger en komplet plan for den totale fjernelse af Wall Street og en lancering af et program for økonomisk genrejsning, med Franklin Roosevelts politik som model, så står det amerikanske folk over for den umiddelbare udsigt til et totalt, samfundsmæssigt sammenbrud. En strategisk plan fra øverst til nederst, der følger de retningslinjer, som Lyndon LaRouche har fastlagt i løbet af de seneste dage, må omgående være på plads.
Kongressen har demonstreret sin fejhed, senest ved at vedtage en katastrofal lov om bevillinger, der trodser virkeligheden omkring det umiddelbart forestående krak. Kongressen må trodses og latterliggøres for sin inkompetence. Enten lukker man Obama og Wall Street ned nu, eller også er der ingen chance. Politikken må være den at sænke Wall Street og sænke dem, som Obama og flertallet af Kongressen, der har fulgt Wall Streets linje.
LaRouche understregede også, at den saudiske sygdom med promovering af wahhabi-terrorisme må udslettes. Obamaregeringen har systematisk mørklagt de bjerge af beviser for, at saudierne står bag væksten af al-Qaeda, Islamisk Stat, Taliban og Boko Haram. Saudierne har, sammen med deres britiske sponsorer, udløst et narko-terrorist-jihadistisk angreb imod hver eneste større nation på planeten, og topembedsfolk i Obamaregeringen, fra Susan Rice til CIA-direktør John Brennan og dir. for den nationale Efterretningstjeneste, general James Clapper, har præsideret over en ondsindet mørklægning af disse forbrydelser og har udsøgt og forfulgt enhver ærlig efterretningsembedsmand, der sagde sandheden og trodsede Obamas ondsindede fantasier. De er fuldt ud medskyldige i opkomsten af ISIS og angrebene i Paris og San Bernardino og bør retsforfølges efter USA’s kriminal-lovgivning og international lov.
Beviserne for disse forbrydelser er ved at gennembryde den mur, der skulle inddæmme dem. Tiden er nu inde til, at de 28 (hemmeligstemplede) sider fra den oprindelige Fælles Kongresundersøgelsesrapport om 11. september 2001, fra 2002, frigives fuldt ud til offentligheden. Disse sider vil, ifølge amerikanske regeringsfolk (eks. kongresmedlemmer i særlige komiteer), som har læst dem, bevise, at al-Qaeda var de britiske og saudiske monarkiers skabelse, og at dette var kendt af top-regeringsfolk i den amerikanske regering, inklusive præsidenterne George W. Bush og Barack Obama, som er fuldt ud medskyldige.
Politikken må være den, fuldstændigt at ødelægge fjenden. Slå til på deres mest sårbare, dødelige flanker, med begyndelse i den kendsgerning, at Wall Street er død, er allerede død. Vi befinder os på randen af en stor dårskab, og vores nations og menneskehedens overlevelse står på spil i de umiddelbart forestående timer og dage.