8. december 2015 – For første gang har Rusland affyret krydsermissiler fra en ubåd imod ISIS-mål i Syrien. Ubåden Rostov-ved-Don affyrede et uspecificeret antal Kalibr krydsermissiler, mens den var neddykket. Den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu sagde til præsident Putin, at både Israel og USA blev adviseret på forhånd om affyringen, hvilket er blevet bekræftet af Pentagons pressesekretær Peter Cook under en pressebriefing her til eftermiddag. Putin bemærkede, at Kalibr krydsermissilet kan armeres med både konventionelle og atomare sprænghoveder og tilføjede, at han håber, atomsprænghoveder »aldrig vil blive nødvendige«.
I øvrigt rapporterede Shoigu, at russiske krigsfly med base i Latakia og Tu-22M Backfire bombefly med base i det sydlige Rusland har fløjet 300 sortier og ramt 600 mål i løbet af de seneste tre dage, og alle sortierne har været ledsaget af Su-30SM kampfly.