Kinas præsident insisterer på udvikling af
innovation som nøglen til økonomisk vækst

Kinas præsident insisterer på udvikling af
innovation som nøglen til økonomisk vækst
image_pdfimage_print

3. januar 2016 – I en tale, der citeres i det Kinesiske Kommunistiske Partis avis Qiushi i dag, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, at »Kina vil stå over for voksende udfordringer i de næste fem år, for hvilke en stærk stimulering for at styrke udvikling ikke længere vil være løsningen.« At sikre kvalitet i væksten var lige så vigtigt som at bevare vækstraten. Xi sagde: »Udvikling af innovation er en løsning på [at finde en ny, økonomisk] motor for vækst. Kinas innovation er ikke stærk nok, og det teknologiske udviklingsniveau er ikke højt nok.« Han tilføjede, at dette var en hindring for landets stærke behov for en økonomisk transition.

Qiushi rapporterer om Xis tale, som han holdt 29. okt. under et møde, der markerede afslutningen af den 18. partikongres’ femte plenum. I denne tale, bemærker Qiushi, påpegede Xi de globale økonomiske, politiske og militære spørgsmål, der udgjorde risici for landet og sagde: »Kina kan ikke forlade sig på vidstrakt udvikling og stærk stimulering for at opnå disse mål, for ellers vil landet gentage den gamle vej, og dernæst skabe nye modsætninger og problemer.« Xi tilføjede: »At udvide investeringer kunne være med til at fremme væksten, men ineffektive investeringer, der ikke gav nogen indtægter, ville sluttelig blive til dårlig gæld og udgøre finansielle risici for selskaber og budgetrisici for landet«, rapporterer Qiushi.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*