Pensionerede amerikanske generaler kræver
»En genskabelse af den russisk-amerikanske akse« fra Anden Verdenskrig

Pensionerede amerikanske generaler kræver
»En genskabelse af den russisk-amerikanske akse« fra Anden Verdenskrig
image_pdfimage_print

6. januar 2016 – De pensionerede generaler fra den amerikanske hær, generalløjtnant Robert Gard og brigadegeneral John H. Johns, samt tidligere præsident for Rådet for Udenrigsanliggender, Leslie Gelb, forfattede i fællesskab en artikel, »En genskabelse af den russisk-amerikanske akse« i Foreign Policy, tilbage den 18. dec., hvor de skriver, at nedkæmpelsen af Islamisk Stat (ISIS) »kræver samarbejde mellem Rusland og USA« omgående. De skriver, at »USA bør erkende, at der i Syrien ikke står en leder på sidelinjen og venter på at tage over, og at Assads afsættelse i realiteten kunne føre til mere blodsudgydelse«. Regimeskift i Libyen og Irak, bemærker de, resulterede blot i »øget kaos og ødelæggelse«, og det ville blive det samme, eller værre, i Syrien.

Selvom artiklen blev udgivet for flere uger siden, giver den stadig genlyd internationalt og blev citeret i dag i en artikel i Asia Times af den strategiske analytiker Christina Lin, der ligeledes citerer kongresmedlem Tulsi Gabbards »forhør« af forsvarsminister Ash Carter, om faren for atomkrig, under en Kongreshøring i december.

Spændinger mellem USA of Rusland fortsætter over Krim og Georgien, atomspørgsmål og Syriens fremtidige regering, skrev generalerne, men et samarbejde mellem USA og Rusland er afgørende for at nedkæmpe ISIS. De nævner [den amerikanske udenrigsminister] John Kerrys møder den 14. dec. med den russiske præsident Putin og den russiske udenrigsminister Lavrov som et positivt skridt, men ikke tilstrækkeligt – det, der virkelig er brug for, er en bredere »ny detente«, der inkluderer drøftelser om atomvåben.

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*