Flygtningekrise Europa:
Obamas krige afføder fortsat folkemord på flygtninge

Flygtningekrise Europa:
Obamas krige afføder fortsat folkemord på flygtninge
image_pdfimage_print

2. juni 2016 – Den dødbringende virkelighed, der fejer hen over hele Sydvestasien, Nordafrika og Europa som en konsekvens af Obamas krige, fortsætter – og accelererer. Den Internationale Organisation for Migration har netop udsendt sin rapport for første halvdel af 2016, der finder, at forsøgene på at krydse Middelhavet til Europa var de hidtil registrerede, mest dødbringende: 2.900 mennesker er hidtil døde, en stigning på 58 % sammenlignet med 1.838 døde i samme periode i 2015, og 743 i de første seks måneder af 2014. Af disse dødsfald fandt 2.500 af de 2.900 (over 85 %) sted i den mest farefulde, centrale Middelhavsrute til Italien. Den samme tendens ses i den totale migration i år: hidtil er henved 225.665 migranter i år ankommet til Italien, Grækenland, Cypern og Spanien over havet. Dette er en stigning på mere end 50 % over tallet for første halvdel af 2015, der lå på omkring 146.000.

Den Internationale Organisation for Migration beskriver sig selv som ”den ledende, internationale organisation for migration”, med 162 medlemsstater, og som arbejder tæt sammen med FN.

Titelfoto: 29. maj 2016 (New York Times): En kvinde hjælpes ombord på et italiensk flådefartøj. Frem til onsdag [i uge 21] er rundt regnet 41.000 migranter blevet reddet til havs i år, efter at have sejlet ud fra Libyen.

Fra samme artikel: ”Tre dage og tre sunkne skibe konfronterer atter Europa med flygtningekrisens rædsler, i takt med, at desperate mennesker forsøger at nå over til det europæiske kontinent og fortsat omkommer til havs. 700 mennesker fra tre sunkne både menes at være druknet, meddelte FN’s flygtningekontor søndag, i en af de mest dødbringende uger på Middelhavet i mands minde.”

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*