13. oktober 2016 – Den russiske præsident Vladimir Putin opfordrer til et stort, Eurasisk Partnerskab i et interview med Sputnik. »I denne sammenhæng har vi også foreslået, at arbejdet med at oprette den Eurasiske Økonomiske Union bør integreres med arbejdet på det Økonomiske Silkevejsbælte. Denne proces kunne sluttelig udgøre en basis for det Store Eurasiske Partnerskab, som ville involvere en bred vifte af stater fra den Eurasiske Økonomiske Union, SCO (Shanghai Samarbejdsorganisationen) og ASEAN (Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer)«, sagde Putin.
Han understregede, at et sådant partnerskab ville være åbent for adgang for alle berørte lande og ville blive bygget op omkring principperne om gennemskuelighed og gensidig respekt. »Samarbejdspotentialet i BRIKS kan også bruges til at gennemføre dette initiativ. Vi ser frem til støtte fra Indien, som er seriøst interesseret i dette forslag.«