Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Kinesisk energiekspert til nyvalgte præsident Trump:
USA kan tilslutte sig Kinas Bælt-og-Vej

Kinesisk energiekspert til nyvalgte præsident Trump:
USA kan tilslutte sig Kinas Bælt-og-Vej
image_pdfimage_print

9. dec., 2016 – Dr. Patrick Ho, en fremtrædende politisk og sundhedsvidenskabelig personlighed fra Hong Kong, der var hovedarrangør af »Bælt-og-Vej Forummet«, som afholdtes i Washington onsdag (7. dec.), afsluttede konferencen med et magtfuldt overblik over Kinas historiske forbindelser med verden i de sidste 1000 år, og konkluderede med fem forslag til nyvalgte præsident Donald Trump til, hvordan USA kan blive integreret i Bælt-og-Vej-projektet:

1. Betragt Bæltet-og-Vejen som en platform, som kan være spydspids for initiativer og programmer, der vil frembringe et tættere samarbejde mellem USA og Kina;

2. Juster handelsaftaler med de asiatiske stillehavsnationer, så de imødekommer Bæltet-og-Vejen;

3. Juster USA’s holdning til at imødekomme de internationale udviklingsbanker og promover deres evne til at være med til at støtte infrastrukturudvikling;

4. Vær med til at sikre sikkerheden langs med Bæltet-og-Vejen;

5. Få de internationale institutioner til at arbejde sammen med Bæltet-og-Vejen.

Dr. Ho sagde, at Bæltet-og-Vejen ikke blot er forbindelser fra ét sted til et andet, men forbindelser mellem hjerter og hjerner, der forbinder sjæle, som et middel til at virkeligøre fredeligt samarbejde, der forbinder den kinesiske drøm med den amerikanske drøm, og andre nationers drømme: frihed for afsavn, frihed for frygt,[1] harmoni med naturen og fred.

Hans gennemgang af Kinas historie beskrev tre »Bank på Kinas dør« fra Vestens side og tre »Bank på Vestens dør« fra Kinas side:

  1. Matteo Ricci og jesuitermissionærerne, der fandt en åben dør i slutningen af det 16. århundrede og med sig bragte vestlig religion, filosofi og videnskab. Dette blev undergravet og kollapsede i det 18. århundrede;
  2. Det britiske Imperium, der slog døren ind med Opiumskrigene og lancerede et århundrede med underkastelse og fattigdom;
  3. Nixons besøg i Kina i 1972, der indledte det økonomiske samarbejde og Kinas fremvækst.

Med hensyn til Kinas bank på Vestens dør:

  1. Den første Silkevej, med Zhang Qians rejse til Centralasien i 139 f. Kr.
  2. Zheng Hes skatteskibe i det 15. århundrede, der sejlede gennem det Indiske Ocean og den Persiske Golf og til den afrikanske kyst. Dr. Ho viste et billede af Cæsar, der siger, »Jeg kom, jeg så, jeg sejrede« og et af Zheng He, der siger, »Jeg kom, jeg så, jeg fik venner, jeg tog hjem«.
  3. Den Nye Silkevej, som Xi Jinping annoncerede i 2013, og som Obama nægtede at åbne døren for. Nu banker vi på Trumps dør, sagde han. »Et stort opråb« om, at Bæltet-og-Vejen er den institution, der kan fremme en ny alliance mellem vore nationer; en impuls til at gentænke politikkerne.

Foto: Dr. Patrick Ho, fra okt., 2014.


[1] En reference til Franklin Roosevelts globale ’Fire friheder’, som han formulerede i sin tale om nationens tilstand den 6. jan., 1941. De to andre er tale- og ytringsfrihed og trosfrihed.

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*