Rusland inviterer saudier og andre til at tilslutte sig
aftalen mellem Rusland, Iran og Tyrkiet om Syrien

Rusland inviterer saudier og andre til at tilslutte sig
aftalen mellem Rusland, Iran og Tyrkiet om Syrien
image_pdfimage_print

22. dec., 2016 – Under et interview med Rossiya 24-Tv, opfordrede den russiske FN-ambassadør, Vitaly Churkin, andre lande, der har indflydelse i Syrien, inklusive Saudi-Arabien, til at tilslutte sig de aftaler, der er indgået af Rusland, Iran og Tyrkiet, rapporterede TASS i dag. »Efter min mening er det meget vigtigt, at denne erklæring indeholder en invitation til andre lande, der har indflydelse på jorden, om at tilslutte sig sådanne bestræbelser«, sagde Churkin. »Det forekommer mig, at det vil være vigtigt for Saudi-Arabien at indtage en lignende holdning og arbejde i denne retning.«

I Beijing kondolerede Kinas præsident Xi Jinping Rusland med mordet på den russiske ambassadør til Tyrkiet, Andrej Karlov, og sagde: »Den kinesiske side bekræfter vores hensigt om at udvikle yderligere samarbejde med Rusland og det internationale samfund omkring bekæmpelse af terrorisme, som er i den fælles sikkerheds interesse«, rapporterede TASS i dag.

Ved et trepartsmøde i Moskva den 20. dec., gav Rusland, Tyrkiet og Iran udtryk for deres beredvillighed »til at handle som garanter for en ny aftale om Syrien«, sagde den russiske forsvarsminister Sergej Shoigu, iflg. Gazeta.ru. Shoigu sagde, »eksperter arbejder nu på at færdiggøre teksten til det nye dokument, med titlen, ’Moskva-erklæringen om omgående skridt til fremme af afgørelse af den syriske krise’«. Hvis aftalerne opnås, ville det, iflg. udenrigsminister Sergej Lavrov, »fremme processen for en afgørelse af den syriske krise og skabe favorable betingelser for politiske forhandlinger og levering af humanitær hjælp, og samtidig sikre nultolerance over for terrorister«, rapporterede TASS den 20. dec.

Foto: Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov (midt) var vært for sine iranske og tyrkiske modparter ved et topmøde den 20. dec. i Moskva om Syrien.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*