Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Søndag, 26. marts:
International Protestdag mod krigen mod Yemen,
med demonstrationer i mange lande

Søndag, 26. marts:
International Protestdag mod krigen mod Yemen,
med demonstrationer i mange lande
image_pdfimage_print

21. mrs., 2017 – Søndag, den 26. marts vil der blive afholdt samtidige, internationale demonstrationer kl. 13 GMT i protest mod krigen mod Yemen, i følgende byer: London, Bonn, Genève, Rom, Paris, New York City og Ottawa, og ligeledes i nogle byer i Algeriet, Libanon og Rusland. Demonstrationerne er blevet arrangeret i solidaritet med den en million plus store demonstration i Sana’a på samme tidspunkt. Ideen er at afspille videoer fra de forskellige demonstrationer live ved demonstrationen i Sana’a.

Den internationale aktion koordineres af Londons yemenitiske aktivistgruppe, der arrangerede konferencen i London den 20. august, 2016, på samme dag, som den enorme, to million mennesker store demonstration i Sana’a (billede).

Den internationale koordinator er Ahmed al-Ashaf, der har tlf. nr. i UK 07427198116.

 

Nedenstående er en oversættelse af det flyveblad, der bruges i Sverige, og derunder findes appellen for demonstrationen i London.

Krigen mod Yemen to år den 26. marts!

Gå med i de samtidige internationale demonstrationer kl. 14 på Norrmalmstorg i Stockholm: Efter 700 dages bombeangreb løber tallet for dræbte civile op på mere end 12.000. Antallet af dødsfald er langt højere, når inkluderes de utalte dødsfald, der skyldes den massive ødelæggelse af nationens infrastruktur og sundhedstjenester, og pga. den massive hungersnød. Den ulovlige blokade har forårsaget verdens nuværende største hungerkatastrofe. Et barn dør hvert tiende minut af underernæring, forårsaget af den saudiskskabte hungersnød. Den 11. januar 2017 skønnede UNICEF i Sana’a, at 63.000 børn var døde i 2016 pga. underernæring. 14 millioner yemenitter har brug for omgående fødevarehjælp for at overleve.

Den saudiskledede, uprovokerede aggressionskrig mod Yemen støttes af Vesten. U.K. og USA hjælper det saudiske luftvåben med bombemålene og leverer de anvendte bomber, inkl. ulovlige klyngebomber. FN’s Sikkerhedsråds resolution 2216 fra 14. april, 2015, indeholder bestemmelser om en blokade af våben, men dens implementering blokerer for næsten al import af fødevarer, medicin og brændsel. Havnen i Huduydah og lufthavnen i hovedstaden Sana’a er blevet bombet.

 

FN’s Sikkerhedsråds resolution 2216 bruges således til at tillade, at det yemenitiske folk sulter. De saudiskledede bombeangreb er ulovlige, da de systematisk udser sig som bombemål 1) den civile infrastruktur: huse, hospitaler, skoler, markeder, begravelser, 2) fødevaredistribution: import, opbevaring og produktion, vanddamme, 3) gamle kulturværdier og steder, der er optaget på verdenslisten over bevaringsværdige kulturværdier.

Aggressorerne samarbejder åbent med både al-Qaeda og Daesh (ISIL) i Yemen. Krigens formål er at vælte den brede, nationale alliance, der ønsker at befri Yemen fra årtiers dominans fra Saudi-Arabiens side på vegne af det angloamerikanske imperium. Siden 2016 har den Nationale Alliance dannet en bredt baseret, ny regering, støttet af et flertal i både parlamentet og folket. Krigen mod Yemen er således en krig for regimeskift, ligesom USA’s og U.K.’s krig mod Irak, Libyen og Syrien.

I dag, kl. 14 (kl. 13 GMT) vil sandsynligvis en million mennesker trodse bombetruslerne fra den åbne himmel og samles i Sana’a, Yemens hovedstad, for at demonstrere imod krigen. Samtidig vil der i Stockholm og otte andre byer i Europa og Nordamerika være demonstrationer i solidaritet. Solidaritet med Yemen demonstrerer under de følgende slogans:

Stands aggressionskrigen mod Yemen!

Stands hungersnøden i Yemen – Hæv blokaden NU!

Ingen svenske våben til dem, der slagter Yemen!

Støtte til saudierne er støtte til al-Qaeda/Daesh!

Anerkend Yemens regering!

Genopbyg Yemen!

Appellen for demonstrationen i London:

Den 26. marts kl. 13 (GMT) Mød op ved Marble Arch, London Oxford Street, W1C1CX. Marcher dernæst til BBC Broadcsting House, Portland Place via Oxford Street. Dernæst holdes der møde uden for BBC.

Koordineret med yemenitter, rettigheds- og humanitære organisationer, sammen med alle frie mennesker i verden, for den samtidige march, planlagt i U.K., New York, Canada, Sverige, Tyskland, Italien, Rusland, Frankrig, Libanon, Algeriet og andre lande den 26. marts 2017, for at viderebringe et stærkt budskab til FN og Sikkerhedsrådet om at holde dem fuldt ansvarlige for de forbrydelser, som det yemenitiske folk er underkastet som et resultat af krigen og blokaden imod Yemen, opfordrer og beder arrangørerne indtrængende alle rettigheds- og civile organisationer og frie mennesker i verden til at gå sammen med deres brødre og søstre i denne march, samt arrangere lignende begivenheder i deres område den 26. marts, 2017, for at sende et stærkt budskab til verden og kræve den omgående ophævelse af blokaden og kaste lys over: … den store humanitære katastrofe og de forbrydelser, som det yemenitiske folk er udsat for pga. blokaden til vands og i luften; – de forbrydelser, der begås mod det yemenitiske folk i form af mord, sult og fordrivelse pga. blokaden; – den inhumane, fortsatte lukning af Sana’as lufthavn, der forhindrer rejser for de syge, studenter og som forhindrer tusinder, der i øjeblikket er strandet i udlandet, i at vende hjem for at besøge deres slægtninge.

March-koordinator for den Nationale Sammenslutning for Ophævelse af Blokaden af Yemen, Ahmed al-Ashaf, tlf. 07427198116.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*