Trump og Xi roser topmøde; nævner ikke Syrien

Trump og Xi roser topmøde; nævner ikke Syrien
image_pdfimage_print

7. april, 2017 – Selv om præsident Trumps illegale og tåbelige angreb mod Syrien bogstavelig talt fandt sted imellem de to aftaler, der var planlagt for hans møder med præsident Xi Jinping, så nævnte deres fælles erklæringer ved topmødets afslutning ikke hændelsen, men roste resultaterne af mødet og lovede, at der ville komme stærke relationer og nye udviklinger mellem USA og Kina.

Trump sagde, de to teams have gjort »enorme fremskridt i vore relationer« og at »vi fortsat vil gøre mange yderligere fremskridt«. Han kaldte den personlige relation, der var etableret, for »fremragende«, og at han så frem til at »mødes mange gange i fremtiden«, alt imens »mange potentielt vanskelige problemer vil forsvinde«.

Xi sagde, iflg. Xinhua, at der er »tusinder af grunde til at få de kinesisk-amerikanske relationer til at fungere, og ingen grund til at bryde dem«. Xi inviterede Trump på et statsbesøg i Kina, og Trump accepterede og sagde, han håbede, han »snarest« kunne gennemføre besøget.

Xi beskrev fire nyligt etablerede »mekanismer på højt niveau for dialog og samarbejde mellem Kina og USA« inden for områderne diplomati og sikkerhed, økonomi, retshåndhævelse og cyber-sikkerhed, såvel som sociale udvekslinger og mellemfolkelige udvekslinger.

Alt imens der ikke blev underskrevet nogen specifikke projekter under møderne mellem regeringsfolk fra begge sider, så opfordrede Xi til etablering af »en prioritetsliste for samarbejde, til snarlig gennemførelse, fremme af forhandlinger om den bilaterale investeringstraktat, og for at udforske det realistiske, praktiske samarbejde omkring infrastrukturbyggeri og energi, blandt andre område«.

Uden kommentarer sagde Xi, at de to ledere »informerede hinanden om deres nuværende prioriteter på den hjemlige og diplomatiske dagsorden, og udvekslede synspunkter om regionale, ’varme’ spørgsmål«.

USA's præsident Trump og Kinas præsident Xi under topmødet i Mar-a-Lago.   

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*