OPCW har endelig indvilget i at sende et hold til syrisk
område for angiveligt angreb med kemiske våben

OPCW har endelig indvilget i at sende et hold til syrisk
område for angiveligt angreb med kemiske våben
image_pdfimage_print

29. april, 2017 – Det tog dem næsten en måned, men Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) har endelig indvilget i at sende inspektører til Khan Sheikoun, stedet i Syrien, hvor den syriske regering den 4. april angiveligt skulle have udført et angreb med kemiske våben.

OPCW’s generaldirektør Ahmet Uzumcu meddelte, at Assad-regeringen »allerede har erklæret, at den vil støtte denne mission, og de har faktisk inviteret os til at gå via Damaskus«. Han fortsatte, at »problemet er, at dette område er kontrolleret af forskellige bevæbnede oppositionsgrupper, så vi må indgå nogle aftaler med dem for at sikre en midlertidig våbenstilstand, hvilket vi forstår, den syriske regering er villig til at gøre«. Men der er imidlertid endnu ikke mandat til at besøge Shairat Flyvebasen i Homs-provinsen i det centrale Syrien, den base, ud fra hvilken angrebet angiveligt skulle være udført, og et besøg, som den syriske regering og Rusland begge har krævet, eftersom de fremfører, at det ville vise, at der ikke var eller er oplagret nogen kemiske våben dér.

Rusland insisterer fortsat på, at et »afbalanceret team« af eksperter tager til begge steder. »Vi har alvorligt kritiseret praksissen med fjernefterforskninger, som i de senere år er blevet almindeligt for OPCW-missionen mht. at fastslå kendsgerninger om den mulige anvendelse af kemiske våben«, sagde Mikhail Ulyanov, leder af det Russiske Udenrigsministeriums afdeling for ikkespredning, i går. »Vi insisterede på, at OPCW-eksperter må besøge åstedet, selv indsamle prøver og komme grundigt til bunds i detaljerne«, understregede han. Han sagde også, at OPCW’s efterforskningshold bør tage til Khan Sheikhoun så snart som muligt, idet den tid, hvor sarin kan spores, er begrænset til omkring tre uger.

Generaldirektør Uzumcu for OPCW er ikke kommet til nogen konklusion mht., hvem, der var ansvarlig for det påståede angreb, men kun, at sarin eller en sarin-lignende substans blev brugt.

Presset af journalister mht., om Assad stadig har eller ikke har kemiske våben, måtte Uzumcu indrømme: »Der er påstande om, at Syrien stadig besidder kemiske våben, men vi er ikke i stand til at underbygge disse påstande. Vi er ikke i en position, hvor vi kan bekræfte, om de er i besiddelse af kemiske våben eller ej.«

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*