Yemen står over for »den værste koleraepidemi i verden«
27. juli, 2017 – Ødelagt af den saudisklancerede krig, der begyndte i 2015 og fortsætter frem til i dag, står Yemen over for »det værste koleraudbrud i verden«, erklærede FN i denne måned.
I kølvandet på deres nylige besøg til Yemen erklærede cheferne for tre, store FN-organisationer – UNICEF, Verdensfødevareprogrammet (WFP) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) – at »Dette er det værste koleraudbrud i verden midt i verdens største, humanitære krise«. Alene i de seneste tre måneder er der registreret 400.000 tilfælde af formodet kolera og næsten 1.900 relaterede dødsfald, og hvis ikke tingene vendes, kunne antallet af koleratilfælde nå op på 600.000, rapporterede de, iflg. Vatican Radio.
I en fælles erklæring sagde de tre organisationer, at tusinder bliver syge hver dag. Der kræves vedvarende indsatser for at standse sygdommens spredning. Næsten 80 % af Yemens børn har brug for omgående humanitærhjælp. »Kommunikationsofficer Reem Nada, der talte med Lydia Kane fra Sana’a by, talte om den aktuelle situation på stedet. Koleraudbruddet er i realiteten i færd med at blande en meget kompleks situation i Yemen, fordi vi allerede har fejlernæring, vi har sult, 70 millioner [sic] mennesker lider og ved ikke, hvor deres næste måltid mad skal komme fra«, rapporterede Vatican Radio i dag.
Cheferne for de tre FN-organisationer opfordrer nu det internationale samfund til at fordoble sin støtte til det yemenitiske folk, sagde Vatican Radio.
Foto: En pige står ved nogle plastikdunke, mens en tankvogn fra en velgørenhedsorganisation udleverer drikkevand i Sana’a, Yemen.
RETTELSE
Vores nyhed den 28. juli, der handler om FN’s erklæring om den alvorlige koleraepidemi i Yemen https://schillerinstitut.dk/si/?p=20847, videregav et fejlcitat fra Vatican Radio om, at, ud over kolera, »70 millioner mennesker lider og ved ikke, hvorfra deres næste måltid mad skal komme«. Yemens befolkning er imidlertid omkring 28 millioner. Den fælles erklæring fra UNICEF, WFP og WHO lød: »Landet er på randen af hungersnød, med over 60 % af befolkningen, der ikke ved, hvorfra deres næste måltid skal komme. Næsten 2 millioner yemenitiske børn er akut underernærede. Underernæring gør dem mere udsat for kolera; sygdomme skaber mere underernæring. En ond kombination.« I betragtning af Yemens 28 millioner mennesker er 60 % nærmere ved 17 mio., der lider af underernæring.
(-red.)