nu, med den Nye Silkevej, udvikling og
jobskabelse
Leder, 20. august, 2017 – Bestræbelserne på, ved hjælp af Russia-gate, at afsætte præsident Trump, er døden nær. To ledere af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), Ray McGovern og William Binney, talte lørdag på et LaRouche PAC forum i Manhattan, hvor de gennemgik deres tekniske beviser for, at der ikke fandt noget hack af DNC-computerne sted, og at korrupte efterretningsfolk fra Obama-tiden havde fabrikeret beviser, der pegede på Rusland, for at standse Trumps bestræbelser for at bringe USA sammen med Rusland og Kina for fred.
Men kupmagerne har ikke opgivet – de er nu gået videre til at bruge racespørgsmålet som lokkemad og bruger provokatører på begge sider, og bruger medierne, til at oppiske racehad, ligeledes på begge sider, og skaber en potentiel borgerkrig og betingelser, der er befordrende for et mordforsøg, gennem den berygtede »enlige morder«, mod præsidenten.
Det faktum, at præsident Trump havde fuldstændig ret, da han udtalte, at der var voldelige provokatører på begge sider i katastrofen i Charlottesville, bliver tydeligere for hver dag, der går. Forsøget på at gentage Charlottesville-kaosset i Boston resulterede blot i, at en håndfuld konservative marcherede for ytringsfrihed og blev mødt af omkring 10.000 »anti-nazistiske« og »anti-fascistiske« moddemonstranter. Politiet udførte deres arbejde og holdt de to sider adskilt (ikke som i Charlottesville), men der var 33 anholdelser af voldelige »antifa«- og »Black Lives Matter«-militante, der udfordrede politiet. Bostons politikommissær William Evans sagde, at der var tre kategorier på gaden: »De, der kom for at deltage i rallyet, de, er kom for at protestere mod det, og de, der ønskede at starte ballade.«
Tidligere FN-ambassadør og borgerretsforkæmper Andrew Young skar igennem labyrinten af løgne i et NBC-interview i søndags:
»De fleste af de problemer, vi nu har med at gøre, er relateret til fattigdom. Men vi ønsker stadig at sætte alt i relation til race«, sagde ambassadør Young. »Grunden til, at jeg ikke har det godt med at fordømme Klan-typerne, er, at de næsten er de fattigste af de fattige. De er de glemte amerikanere. Og de er blevet brugt, og misbrugt, og forsømt. I stedet for at give dem billig sundhedsforsikring, giver de dem ’sorte lunger’-jobs … Vores opgave [i Borgerretsbevægelsen] var ikke at nedgøre hvide mennesker. Vores opgave var at løfte alle op sammen, så vi ville lære at leve sammen som brødre og søstre snarere end at gå til grunde som tåber.«
Helga Zepp-LaRouche var enig i, at ambassadør Young havde identificeret problemet, men insisterede på, at han, og alle velmenende mennesker, også må identificere løsningen, der kan frembringe den udvikling og jobskabelse, han kræver, på den eneste måde, der er mulig – at gå med i LaRouche-bevægelsens bestræbelser på at få præsident Trump til at gå fremefter med sin plan om at tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet, skabt af Kina, nu, og gennemføre LaRouches Fire Love – Glass-Steagall, statslig bankpraksis (Nationalbank), skabelse af statskredit efter Hamiltons økonomiske principper og en politik for videnskab, der er centreret omkring forcerede programmer for udforskning af rummet og skabelse af fusionskraft. Der er et voksende antal Demokrater, der afviser Russia-gate, der afviser det kontrollerede »bande-kontrabande«-fremstød for borgerkrig, og som vil gå sammen med Trump-tilhængere for at kræve en sådan reel udvikling som den eneste løsning. Tiden er nu inde til handling.
Foto: Kaos og vold under »Unite the Right«-rallyet i Charlottesville, VA. 12. august, 2017. (photo © 2017 Rodney Dunning / flickr / CC BY-NC-ND 2.0)