19. sept., 2017 – Næsten en måned efter, at en ny runde vold brød ud i Myanmars nordøstlige stat Rakhine, og tusinder af muslimske Rohingya-indbyggere havde samlet sig langs grænserne til Bangladesh i søgen efter tilflugt, talte Myanmars statsrådgiver, en stilling i lighed med premierminister, Aung San Suu Kyi, for første gang til nationen, siden rapporterne om volden begyndte den 25. august. »Vi fordømmer alle krænkelser af menneskerettigheder og ulovlig vold. Vi er forpligtet over for genoprettelsen af fred og stabilitet og overholdelse af retsstatsprincippet i hele staten … Vi er bekymrede over at høre, hvor mange muslimer, der flygter fra områderne til Bangladesh … Had og frygt er den største svøbe i verden. Vi ønsker ikke, at Myanmar skal væren en nation, der er splittet af religiøse eller etniske tilhørsforhold … vi har alle ret til vore forskellige identiteter«, sagde hun.
I sin tale inviterede Suu Kyi diplomater til at besøge muslimske Rohingya-landsbyer. »Flertallet af muslimerne har ikke tilsluttet sig udvandringen«, sagde hun. »Vi ønsker at finde ud af, hvorfor denne udvandring finder sted.« Myanmars myndigheder, inkl. Suu Kyi, er under alvorligt angreb fra muslimske nationers, FN’s og Vestens side for at føre en kampagne for at drive Rohingya-muslimerne, der siden 1982 ikke har været borgere i Myanmar, ud af landet. Bangladesh hævder, at mindst 300.000 Rohingyaer nu befinder sig i flygtningelejrene langs landets grænser til Myanmar, inde i Bangladesh. Rohingya-muslimer udgør omkring 1 mio. ud af 8 mio. muslimer, der er indbyggere i Myanmar, som har en overvejende buddhistisk befolkning på 53 mio.
Krisen ses imidlertid i et andet lys af Myanmars største naboer, Kina og Indien. Indien har officielt hævdet, at Rohingyaerne er blevet infiltreret af internationale jihadi-grupper, og at kernemedlemmerne af deres gruppe er blevet uddannet i Pakistan og Saudi-Arabien og har fået støtte fra personer og myndigheder i disse to lande. I Kina citerer en artikel i Global Times udtalelser fra Zhu Zhenming, en professor ved Yunnan Akademiet for Samfundsvidenskaber: »Vesten har stærkt kritiseret Suu Kyi, fordi de forventer, at hun fremmer demokrati i Myanmar, men er blevet skuffet. Og Vesten ønsker også at bruge Rohingya-spørgsmålet til at advare Suu Kyi mod at komme for tæt til Kina.«
Zhu sagde yderligere til Global Times, at Suu Kyi har forsømt at alliere sig med Vesten, som de havde forventet, hun ville, efter hun kom til magten, men at hun i stedet søgte tætte bånd til Kina og samtidig håbede at bevare gode relationer med Vesten. »Vesten, der mener, at militæret repræsenterer et ekstremt regime, ønsker også at undertrykke Myanmars militær«, sagde Zhu og forklarede, at de islamiske ekstremister også kunne udnytte situationen til at strække sig ind i Myanmar, hvis konflikten i staten Rakhine fortsætter.
Foto: Myanmars statsrådgiver, Aung San Suu Kyi, taler til nationen om Rohingya-krisen.
